Til medlemmerne af Grønt Råd, øvrige mødedeltagere Samt medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget. Endeligt referat af Grønt Råds møde d. 29.

Transkript

1 Til medlemmerne af Grønt Råd, øvrige mødedeltagere Samt medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget Miljø og Natur Direkte tlf.: Mail: Sags id.: A Endeligt referat af Grønt Råds møde d. 29. maj 2018 Deltagere: Christa Jørgensen (Tønder Kommune), Niels Stamp (Friluftsrådet), Henning Heldt (Danmarks Jægerforbund), Martin Iversen (Dansk Ornitologisk Forening), Peter Steffensen (Vandrådet), Jens Hjerrild Hansen (Naturstyrelsen), Bo Jessen (TMU-formand Tønder Kommune), Poul Erik Kjær (TMU Tønder Kommune), Daisy Dahl (TMU Tønder Kommune), Harry Sørensen (TMU Tønder Kommune), Harald Christensen (TMU Tønder Kommune), John Frikke (Nationalpark Vadehavet), Conny Brandt (Tønder Kommune), Jørgen Nicolaisen (Tønder Kommune, deltog ikke i besigtigelsen), Lise-Lotte Pedersen (Tønder Kommune, referent). Afbud fra: Palle Dahlmann (Sønderjysk Landboforening), Terkel Gad (Landbrugsrådgivning Syd), Jesper Fink (Dansk Skovforening), Heinrich Jürgensen (Danmarks Sportsfiskerforbund), Laura M. Fly (Danmarks Naturfredningsforening), Anders Rahbek (Naturstyrelsen). Referat: Christa Jørgensen bød velkommen og fortalte, at Grønt Råd rådgiver Tønder Kommune om principielle opgaver vedrørende naturen. Nogle af de tidligere emner på møder har været klimatilpasning og Tøndermarsk Initiativet, som også er på dagsorden til dette møde. Derudover har vi haft emner f.eks. om Rømø Havn, moseprojekter, hundeskove, mårhunde, biavl, ligesom vi har generel orientering samt information om status for vandløbs- og naturindsatser. Emnerne til dagens besigtigelse er områder på Rømø, hvor der bl.a. arbejdes med indsatser til forbedring af naturen. John Frikke fra Nationalpark Vadehavet og Jens Hjerrild Hansen fra Naturstyrelsen bidrager med information sammen med Conny Brandt fra Tønder Kommune. Besigtigelsestur rundt på Rømø. Græsning/pleje af lysåbne arealer Bussen stoppede ved Tvismark Hede, som er en af Naturstyrelsens heder på Rømø, hvor de plejer naturen. Jens Hjerrild Hansen fortalte, at maskinel pleje ikke er let i bakket terræn, og at pleje med dyr giver en god variation. Naturstyrelsen skal holde hederne lysåbne og hvis de ikke bliver plejet, vokser de til i pilekrat og lavningerne ville være fulde af tagrør. Arealet syd for Vesterhavsvej har været plejet i 10 år, og arealet mod nord blev der givet dispensation til at pleje for 3-4 år siden. Nogle arealer bliver plejet med afbrænding, men det tør Naturstyrelsen ikke på Rømø af hensyn til brandfare. Bo Jessen spurgte til størrelsen af de arealer, der bliver plejet. Jens Hjerrild Hansen svarede, at der er ca 110 ha ved Tvismark Hede, 60 ha yderligere vest for Lakolk, samt 2 arealer med strandenge på mere end 100 ha ved skydeterrænet på den nordlige del af Rømø. Dyrene går lige nu mest på den strandeng, der hænger sammen med Tvismark Hede, da græsset på strandengen er mere næringsholdigt. Når dyrene har nedgræsset strandengen, kommer de op på heden igen. Der er ca. 1 dyr pr 5 ha. Græsningen foregår frem til november, men der er sen udbinding, da der går noget tid før der er næring nok til dyrene. Naturstyrelsen forpagter arealerne ud til græsning, så det er private, der har dyrene. John Frikke kommenterede, at en af de gode ting ved græsning som pleje er, at dyrene skaber dynamik med deres tråd og skrab. Bo Jessen spurgte, om der er dyr nok til TØNDER KOMMUNE Wegners Plads Tønder Tlf Mail: toender@toender.dk Åbningstider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Telefontider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl. 9-13

2 græsningen, og Jens Hjerrild Hansen svarede, at det er der indtil videre, men at der begynder at være rift om dyrene, da der andre steder f.eks. tilbydes opsyn med dyrene og billigere priser pr dyr. Christa Jørgensen spurgte, om alle dyrene er galloway. Jens Hjerrild Hansen svarede, at det kun er nøjsomme dyr, der kan klare græsning på næringsfattige arealer, så det meste er galloway, og ellers kunne det være skotsk højlandskvæg. Harry Sørensen spurgte om græsning kan foregå med får. Jens Hjerrild Hansen sagde, at det kan det ikke her, da fårene spiser blomster først, så de er f.eks. bedre som græssere på diger. Martin Iversen spurgte, om der kunne blive brugt vildheste, og til det kommenterede Jens Hjerrild Hansen, at det heller ikke er muligt af hensyn til økonomien, da vildheste kræver meget mere pasning. Harald Christensen spurgte, om der går dyr til, og det gør der engang imellem, men så retter Naturstyrelsen op på de forhold, der kan være problematiske, f.eks. omkring vanding. Martin Iversen bemærkede, at han godt kunne tænke sig et samlet overblik over hvilke arealer, der bliver græsset. Conny Brandt kommenterede, at den bedste måde at få overblik på er at finde arealer, hvor der er givet tilskud. Det kan findes på Landbrugsstyrelsen hjemmeside. Niels Stamp bemærkede, at det var et godt signal, at Naturstyrelsen har nogle ordentlige hegn og spurgte om der er nogen, der bruger de låger, som er sat op. Jens Hjerrild Hansen svarede, at de bl.a. er sat op for at sikre adgang til arealerne fra Bolilmark sommerhusområdet, så der stadig er mulighed for adgang. Gl. Skinnevej Næste stop på busturen var ved den vestlige ende af Gl. Skinnevej. Conny Brandt fortalte, at fredningen af rørskoven ved Gl. Skinnevej er fra 1985, og at der i den forbindelse blev adgangsforbud i perioden 1/3 til 30/8 af hensyn til ynglefugle i området. I 2014 skete der en ulovlig rydning af stien gennem rørskoven, så derfor blev adgang helt lukket i 5 år. Nu har det vist sig, at Gl. Skinnevej hurtigere end forventet har retableret sig, så derfor bliver der igen i efteråret åbnet for adgang for gående. Der er dog ikke garanti for at man kan gå tørskoet hele vejen. John Frikke tilføjede, at man på gåturen kan opleve et tværsnit af Rømø med klitlavninger mellem klitrækkerne. Der er opstået vådområder eller søer mellem klitrækkerne. Det er ikke mange steder i Danmark, hvor der findes klitlavninger af den størrelse. Niels Stamp spurgte, om man kunne lave gangbroer, som folk kan holde sig på. Conny Brandt svarede, at det kræver at der bliver lavet en ny fredning, og Bo Jessen tilføjede, at det er overvejet, men så skulle der findes et areal udenfor rørskoven, hvor gangbroen kunne være. Tønder Kommune har været i kontakt med ejeren af Gl. Skinnevej, og han ønsker ikke yderligere trafik på vejen. Conny Brandt tilføjede, at der hurtigt kan opstå nabostridigheder. John Frikke bemærkede, at der kan søges dispensation fra fredningen, men at vi senere på turen kan se nogle arealer, hvor Nationalpark Vadehavet har ideer til sti-muligheder mm. Naturplaner ved Lakolk og Rømø Sønderland John Frikke førte os via grå klit med klitroser ind i den brede klitlavning øst for Lakolk Sø. Terrænet stiger et par meter (!) ind mod den ældre klit ind mod midten af Rømø. Nationalpark Vadehavet vil gerne formidle noget omkring det tværsnit, der kan ses hen over Rømø. Det skal først og fremmest ske i samarbejde med forvaltningen i Tønder Kommune, men også gerne andre oplagt interessenter som Naturstyrelsen og private lodsejer i området. Der er nu udarbejdet en rapport om naturen i området, og med udgangspunkt i den arbejder Nationalparken og Tønder Kommune for at finde muligheder for at informere om den enestående natur. Der bliver arbejdet med ideer om et stiforløb, informationstavler og et skånsomt placeret udsigtstårn/fugletårn, hvorfra man kan se ud over Lakolk Sø, som ellers er lukket land på grund af de store rørskove. Der ønskes også en holdeplads. Hvis projektet skal gennemføres, skal der søges dispensation fra fredningen. Det er tanken, at området skal formidle natur og arter på Rømø og give gæster en bedre oplevelse af Rømø, ud over den information og adgang der allerede er til strandene. Det skal ske samtidig med, at man på denne måde får sat fokus på at opretholde de helt særlige naturværdier (naturtyper og arter), som Rømø rummer. Der vil også kunne formidles information om nogle af de projekter, Nationalparken arbejder med i samarbejde med kommunerne. F.eks. projektet for strandtudse (en karakterart for Rømø), hvor der er etableret 60 områder/mindre søer i hele nationalparkens område. Endvidere projektet for ensianblåfuglen, som er en dagsommerfugl, der lever i samspil med klokkeensian og rød stikmyre, og derfor er meget sjælden. Området består af et utal af lodder, der ejes af private lodsejere, så det er et stort arbejde at få alle med på projektet. Ligeledes kan der gives information om nogle af de fugle, der er meget karakteristiske på Rømø, f.eks. rørhøg og 2

3 regnspove, som vi har set på turen. John Frikke tænker, at der skal etableres en gangsti, og Bo Jessen er enig i, at adgangen skal styres. John Frikke bemærkede, at der også her bliver græsset arealer (af Jens Møller fra Rømø), og at det er tydeligt, at græssende dyr giver god mosaiknatur og at dyrene holder de gamle pilekrat fra at brede sig. Der vil også kunne foretages formidling om de blomster, der ses i området, og at man f.eks. godt må plukke trævlekrone og gul iris (til eget forbrug), men at orkidéerne langs Småfolksvej er fredede og derfor ikke må plukkes. Jens Hjerrild Hansen opfordrer til at tænke i jordfordeling for at få et holdbart projekt, da det altid er lettest at have få lodsejere i et projekt. Måske vil nogle af de private lodsejere på Rømø, som allerede har græsningsarealer være med. John Frikke bemærkede også, at det er vigtigt at tænke på alle interessenter, så der f.eks. ikke bliver modstand mod projektet fra sommerhusejere, der kan være bekymrede for gener. Vi sluttede dette punkt af med at køre hen til et sted på Småfolksvej, hvor der står mange orkidéer (purpur-gøgeurt). Sønderstrand På vej ud over Sønderstrand fortalte John Frikke, at Rømøs strande er helt unikke. De brede strande i sammenhæng med klitarealerne har betydning for ynglefuglene, bl.a. dværgterne og hvidbrystet præstekrave. Vi har en forpligtelse til at passe på især disse to arter. Indsatsen for at undgå, at menneskelig aktivitet forstyrrer kystfuglene, koordineres i et kystfugleprojekt med kommunerne, og da Naturstyrelsen er en væsentlig lodsejer på strandene på Rømø, er de også med i projektet. Et særligt område på Sønderstrand er markeret med snorehegn og skilte, og hegnet er fra i år strømførende for at undgå prædation fra ræv. Jens Hjerrild Hansen fortalte videre, da vi var gået ud til et af de indhegnede områder. Stranden er en af de største og den bredeste i Europa, og den vokser med 4 m i bredden om året. Der tilføres sand naturligt fra nord, samt fra sandfodring af strandene på Sild. Det er Staten, der ejer hele stranden. Det samlede areal er 4000 ha. En ny klitrække mod vest er under udvikling siden 1970érne. Området er Vildtreservat, og reservatbekendtgørelsen bestemmer hvor man må sejle og agere i øvrigt i reservatet. Også færdsel på stranden bestemmes ad den vej. Naturstyrelsen har forpligtelse til at sikre adgang til stranden, men har samtidig forpligtelse til at beskytte ynglende fugle. Derfor er de 35 ha hegnet fra, hvor der er et vigtigt ynglested for kystfuglene. Hvis ikke kystfuglene har fred, får de ikke ynglesucces. De væsentligste forstyrrelser er menneskelig aktivitet, hunde, ridning, kørsel med ATV mm. Der er afgrænsning med pæle for bilkørsel, og der er afmærkede områder til strandsejlere, kite-boogies og surfere. Det indhegnede område beskytter redeområderne, men der er også påvirkning og forstyrrelse af de områder, hvor fuglene søger føde. Det ses f.eks. i det nordlige område, hvor surferne benytter samme område, som fuglene fouragerer i. Martin Iversen har oplevet motoriserede kite-surfere, som nok starter fra det udpegede areal til kite-boogies, men som så letter og skaber store forstyrrelser for fuglene. Han gør opmærksom på at denne form for aktivitet ikke bliver reguleret i Vadehavsbekendtgørelsen, og at By- og boligministeriets bekendtgørelse beskriver, at kite-surferne skal op i 300 ms højde. Det ved brugerne øjensynligt ikke. Martin Iversen har oplevet kite-surferne på Sønderstrand, ved Havneby og ved Stormengene. Martin Iversen kunne ønske, at myndighederne koordinerer dette område, da det ellers let kan falde mellem to stole. Martin Iversen kunne også ønske en pælerække for at afgrænse og afskærme loen fra strandsejlerne. Jens Hjerrild Hansen kommenterede, at Rømø har langt størstedelen af bestanden af hvidbrystet præstekrave og ca. 70% af bestanden af dværgterne, så han mener også der er behov for styring og regulering, selvom der ikke skal lukkes for adgang til strandene. Efter hans vurdering er det ATV-er og heste, der skaber flest forstyrrelser, da de ikke respekterer afgrænsningerne. Der har været drøftelser i forbindelse med udarbejdning af en ny reservatbekendtgørelse, men den tager lang tid at få på plads. Jens Hjerrild Hansen informerede om, at Naturstyrelsen også har haft fat i Politiet i forhold til trafikloven. Politiet bakker op om Naturstyrelsen ambition og ønske om at forbyde ATV kørsel på stranden. Et forbud mod ATV kørsel efter trafikloven kræver en dispensation fra vejafmærkningsbekendtgørelsen. Trafikstyrelsen har orienteret Naturstyrelsen om, at det kun er den lokale vejmyndighed Tønder Kommune som kan søge dispensation fra vejafmærkningsbekendtgørelsen. Jens Hjerrild Hansen fortalte, at Naturstyrelsen derfor har afholdt møde med Tønder Kommune om regulering af ATV kørsel på Rømø Strand. Tønder Kommune har orienteret Naturstyrelsen om, at kommunen ikke ønsker at søge dispensation fra vejafmærkningsbekendtgørelsen. Bo Jessen vil tage emnet op på et møde med fagchef Lars Erik Skydsbjerg. Martin Iversen fremførte, at langt de fleste kommer til strandene for ro og naturoplevelser, så hvis der bliver forbud mod særlige former for 3

4 færdsel vil det være et mindretal, der bliver påvirket. Harald Christensen bemærkede, at han gerne vil medvirke til mere information. Møde i Grønt Råd, Tønnisgård Naturcenter, Havnebyvej 30, 6792 Rømø. 1. Opfølgning på besigtigelsesturen. Martin Iversen gav udtryk for, at der var kommet rigtig meget god information på hele besigtigelsen. Han gjorde opmærksom på, at det er vigtigt, at der bliver givet information om regler for færdsel på stranden mm til sommerhusejere og lejere, samt de større udlejningssteder. Og at det er vigtigt at nogen sætter sig for bordenden for at koordinere opgaven med at informere. De berørte kunne være Tønder Kommune, turistforeningen, Naturstyrelsen mm. Publikum vil gerne have god vejledning. Jens Hjerrild Hansen kunne fortælle, at der er nye fællesskilte på vej ved Lakolk og Sønderstrand. Han vil spørge Anders Rahbek, hvornår de kommer op. Martin Iversen foreslog, at information kunne lægges i alle sommerhuse - også de, der bliver lejet ud privat. Christa Jørgensen afsluttede med, at Grønt Råd kan informere Tønder Kommune med et ønske om, at kommunen tager initiativ til en informationskampagne. 2. Godkendelse af dagsorden. Godkendt. 3. Opfølgning på referat fra sidste møde. På sidste møde blev der spurgt til status for vandplan-indsatserne. Christa Jørgensen informerede om at vi nu er i gang med 2. generation af vandplanlægning. Vi har arbejdet med forundersøgelser ved 12 projekter, og formålet med det er at undersøge, om projekterne har den forventede effekt, og om der er opbakning til projekterne hos lodsejere. Herefter kan der søges midler til realisering, og vi forventer, at de første projekter bliver realiseret i efteråret Indsatserne er udskiftning af bundmateriale, udlægning af groft materiale, indsatser mod okker og genslyngning. Samlet set skal vi gennemføre indsatser på en vandløbsstrækning på i alt 160 km. Vi er nu i gang med 79 km. Indsatserne skal være gennemført ved udgangen af Status for projekt Klimatilpasning langs Vidå, v. Jørgen Nicolaisen, Tønder Kommune. Jørgen Nicolaisen fortalte om projektet, der er en del af Tøndermarsk Initiativet. Det handler om vandparkering i de tilfælde, hvor vandet hober sig op indenfor digerne. Der har været arbejdet med valg af områder, og lige nu er der tre områder i spil: Svinvad kog, Sejersbæk Kog og Margrethe Kog Nord. Jørgen Nicolaisen viste forskellige aktive og passive modeller for vandparkering og de tilhørende naturmæssige betydning. Området ved Svinvad Kog er svært at benytte, da det kræver et stort rør fra Vidå. Endvidere er der en del lodsejermodstand, så derfor er området ikke så højt priroriteret længere. Der kunne dog opnås en god naturværdi tæt på Tønder. Sejersbæk Kog dækker godt 800 ha, så det vil blive et dyrt projekt, hvis hele arealet skal indgå. Der kunne tænkes en løsning hvor kun 1/3 af arealet benyttes, som i så fald skulle have højere kanter for at rumme samme mængde vand. Området ved Margrethe Kog Nord er højt prioriteret, da det ligger tæt på Højer, som er udgangspunkt for Tøndermarsk Initiativ-projekterne. Jørgen Nicolaisen gennemgik også betydningen for arter og naturtyper af de forskellige mulige projekter. Nu skal der vælges det eller de områder, der skal indgå i en ansøgning til EU-LIFE. Udvælgelse sker i samarbejde med projektpartnerne, ligesom organisationen bag Tøndermarsk Initiativet skal godkende ansøgningen. Ansøgningen skal indsendes til september. Jens Hjerrild Hansen spurgte, om lodsejerne er blevet hørt. Jørgen Nicolaisen svarede, at de er blevet kontaktet, og at de i Sejersbæk Kog og Margrethe Kog Nord har en positiv professionel tilgang, hvis der er mulighed for køb, bytte- eller flyttemuligheder for arealer (jordfordeling). Harald Christensen spurgte, hvilke konsulenter der er brugt. Jørgen Nicolaisen fortalte, at der er benyttet et rådgivningsfirma til natur og vandløbsvurderinger, og det samme firma bidrager til selve ansøgningsmaterialet (Bangsgaard og Paludan). Der er også andre konsulenter tilknyttet. Martin Iversen spurgte, om der er behov for gennemgang af fuglefaglige emner, og Jørgen Nicolaisen vil gerne distribuere rapporten til de, der er interesseret i den. Harald Christensen spurgte, hvad der vil ske, hvis der ikke opnås de forventede effekter af klimatilpasningsprojektet. Jørgen Nicolaisen svarede, at vi skal beskrive de forventede effekter, gennemføre det vi søger om, og derefter overvåge hvad der kommer ud af 4

5 projektet, men at det ikke er et vilkår, at der f.eks. sker den forventede fremgang for bestemte arter. 5. Orientering fra medlemmerne. Lise-Lotte Pedersen uddelte Tønder Kommunes opdaterede Friluftskort. Det er udarbejdet i Miljø og Natur og det er trykt på dansk, tysk og engelsk. Det udkom i starten af maj. Christa Jørgensen informerede om indvielse af Tønderstierne med udgangspunkt fra Torvet i Tønder lørdag d. 9. juni kl 10. Der er nu en række stiforløb fra 2,5 km til ca 20 kms længde rundt om Tønder By. Til indvielsen er der en række aktiviteter, f.eks. vandreture, cykelture, løb, naturvejledning og geocaching. Der er ydet en stor frivillig indsats i forbindelse med etablering af stierne, især har løbeklubben i Tønder bidraget. Christa Jørgensen uddelte samtidig en folder over Tønderstierne. Christa Jørgensen gav også en status på Tønder Kommunes LIFE-Højmose-projekt. Hønning Mose og den privatejede del af Kongens Mose indgår i Tønder Kommune, ud over en række moser i den øvrige del af Danmark. Tønder Kommune er projektansvarlig og vi er nu midtvejs i projektperioden. Projektet er støttet med 60% fra EU og 40% fra staten og omfatter i alt 43 mio. kr., heraf anvendes de 15 mio. kr. i Tønder Kommune. Det går godt i alle projektområder, og for de to moser i Tønder Kommune er der planer om at udvide projektområderne med ca. 25 ha efter aftale med lodsejerne. Det vil give større udgifter til erstatninger, til gengæld viser det sig, at der er mindre behov for rydninger i moserne end forventet. Efter udvidelsen vil de to mosers projektarealer omfatte 340 ha. 6. Fastlæggelse af næste møde. Næste møde holdes tirsdag d. 18. september 7. Eventuelt. Bo Jessen var glad for at deltage i dag, og syntes det var godt med den gode opbakning til besigtigelsesturen fra hele TMU og opfordrede til, at der til næste år igen bliver meldt en dato ud i god tid. Martin Iversen gav udtryk for, at der bliver mere og mere fokus på naturforvaltning i hele Danmark, f.eks. også på Naturmødet der netop har været holdt. Har spurgte om det kunne være en idé at drøfte at udarbejde en politik for, hvordan der kunne laves naturpleje på mindre arealer, f.eks. i forbindelse med udmeldinger om nedgang i inseksbestanden. Martin Iversen fornemmer, at mange gerne vil gøre en indsats på egne arealer. Peter Steffensen kommenterede, at hans fornemmelse er, at reglerne for støtte er for rigide, så der er stor risiko for at lodsejere sætter deres egen kapital over styr. Peter Steffensen har netop været med til at nedlægge et læplantningslaug af den årsag. Han opfordrer til at regler holdes på et niveau, så folk kan leve med det. Som det er nu tør firmaer ikke gå ind i læplantning. Christa Jørgensen rundede mødet af med en tak for en god dag med gode oplæg, og takkede især de eksterne deltagere John Frikke og Jens Hjerrild Hansen for deres deltagelse. Lise-Lotte Pedersen, referent 5