Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. Februar 2013

Transkript

1 Evidensbaserede metoder i Herning Kommune

2 Del af en helhed - Støttekontaktpersoner, ungeteam m.v. - Holmen, Rastepladsen tilbud i ungdomsskolen - Marilyn Anne skibstilbud sammen emd Struer og Holstebro Kommuner - Traditionel familiebehandling (FCH) - Supportteam (massiv ambulant familiebehandling - Munkgård familieskole - Nordlys ambulant og døgn familiebehandling

3 Mirakler

4 Evidensbaserede metoder i Herning Kommune Hvorfor evidensbaseret? At kunne tilbyde det behandlingstilbud, som giver de bedste resultater for brugerne undgå tilbud som er virkningsløse At øge systematikken og gøre metoderne transperante, så vi kan lære af hinanden og videreudvikle vores tilbud At det er klart for brugerne, hvad et tilbud indeholder og hvilke arbejdsmetoder, man benytter sig af

5 Hvad er drivkraften Vi har for længe gjort noget vi følte virkede, men hvor vi dybest set ikke anede noget om effekten. Vi vil have mere sikkerhed for effekten Vi vil fastholde forældrenes ansvar og mulighed for at tage det Vi vil i større grad fastholde børn og unge i normalmiljøet Vi vil give børn og unge større mulighed for at få en uddannelse og tage vare på eget liv Vi vil have styr på økonomien

6 De kommunale udfordringer Anbringelsesområdet Specialundervisning Fortsat uddannelse

7 Anbragte i forhold til ikke-anbragte? Fx SFIs effektstudie fra 2011 (Tidligere anbragte som voksne): Anbragte klarer sig dårligere end ikke-anbragte. Almindelige plejefamilier vs. slægtsfamilier? SFIs effektstudie fra 2011 (Effekter af slægtspleje): Børn anbragt i slægt og netværk klarer sig ikke dårligere end børn anbragt i alm. plejefamilie Udenlandske effektstudier, og senest også to danske effektstudier, peger i retning af at de bedste resultater opnås igennem plejefamilie:

8 Institutionsanbringelser Andreassens review af eksisterende skandinavisk og international forskning (2003 & 2010), der vedrører anbringelser af unge i institutionstilbud: Institutionsophold som isoleret tiltag har begrænset effekt. Der er nogle unge som kan drage nytte af institutionsophold. Andre kan ikke og får ligefrem øgede problemer af opholdet som følge af negativ påvirkning fra andre unge på stedet, den såkaldte smitteeffekt. En afgørende parameter for de unges situation efter endt institutionsophold er påvirkning fra hjemmemiljø herunder specielt venner, familie og skolesituation.

9 Det var overbevisende

10 Herning Kommunes satsninger De utrolige år ( Baby, Todler, Basic, Dino og dagtilbud) Parent Manegement Training (PMT) Aggression Replacement Training (ART) Multisystemisk Terapi (MST og MST-CM) Multi Treatment Foster Care (MTFC) MultiFunc Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS)

11 Dur skidtet til noget part I?

12 RESULTATER FRA MST (status for perioden 1. august april 2012) Afsluttede sager 212 Sager der pludselig/uplanlagt er afsluttet: 6,76% Færdigheder til at klare fremtidige problemer: 76,02%* Forbedrede familierelationer: 80,10%* Flere pro-sociale kammerater (bedre nteværksstøtte):71,94%* Ikke sigtet for kriminalitet: 86,73%* Er i skole eller beskæftigelse: 75,00%* Bor hjemme (ikke anbragt): 92,86%* * Ved afslutning af behandlingen Antal dage i behandling: 135,05 per familie

13 RESULTATER FRA MST II Langtids-tal for Herning-teamet Nedenstående viser resultat for Herning Kommune i perioden fra til baseret på 141 interviews 6, 12 og 18 måneder efter afslutning. Den unge bor hjemme: 80,2% Den unge går i skole eller er i beskæftigelse: 75,4 % Den unge er i k k e sigtet for en kriminel handling: 92%

14 Resultater fra MTFC Succes i henhold til programmets kriterier Numerisk % (afrundet) Hos familien (en eller begge forældre) Egen bolig (med støtte) 3 11 Opvækst plejefamilie (med supervision) 6 22 Ialt Succes (betinget/afhængig af opfølgende for foanstaltninger, som MTFC ikke har været involveret i) Eget værelse med støtte, efterskole, opholdssted e.l Uden succes Misbrugsbehandling (ambulant eller døgn) 2 8 Ophørt 3 11 Ialt 5 19

15 Indstillinger PALS-skoler Skole Gullestrup skole Haderup Holtbjergskolen Kølkær skole Nøvling skole Feldborg Sdr. Felding skole PALS PALS PALS PALS PALS PALS PALS

16 Dur skidtet til noget part II?

17 Beregnet besparelse ved øget brug af MTFC Alle beløb i kr. Model 2 MTFC benyttes af 5 i 2009, 7 i 2010 og 8 i Udgift 1. år efter MTFC på kr. og kr. 2. år. Efter gennemført MTFC indregnet af 30% mislykkedes og kommer på opholdssted igen Besparelse på opholdssted i 3 år og derefter besparelse på kr. i det 4. år. Årlig udgift pr. pers niv Udgift MTFC Udgift 1. år efter afsluttet MTFC Udgift 2. år efter afsluttet MTFC Besparelse på opholdssted med 30% frafald MTFC Ca. 30% frafald MTFC Besparelse efterværn/opfølgning efter 2 år på opholdssted Besparelse i alt

18 Hvad koster skidtet? Alm. Familiebehandling kr. / kr. / kr. /år DUÅ Baby /Todler DUÅ Basic DUÅ Dino PMT kr. pr. fam kr. pr. fam kr. pr. fam kr. pr. fam MST MST-CM MTFC 821kr./døgn (gen. 4 mdr.) 639 kr./ døgn (gen. 4 mdr.) kr./døgn ( 9 12 mdr.)

19 Der kan være udfordringer undervejs

20 Udfordringer undervejs Den danske kultur At indføre et program som kommune Politisk ejerskab De faglige organisationer At få uddannelserne på plads Det tværfaglige samarbejde

21 Hvad har vi lært i Herning Kommune? Det er vigtigt med politisk ejerskab Der er perspektiver i de evidens baserede metoder Der er god faglighed i de evidens baserede metoder Der er god økonomi i de evidens baserede metoder Det kræver ledelse og vedholdenhed at indføre metoderne Der er meget modstand i, at indføre de evidensbaserede metoder Det ene program understøtter det andet Der er et stærkt fagligt netværk og man skal være med i et netværk At arbejde tidsbegrænset og effektfokuseret smitter

22 Fremtidsperspektiv Fokus på effekt og metode også på andre områder Fokus på tværfagligt ledelses-samarbejde og fælles økonomisk prioriteringer Brug af metoder på andre områder fx ART Sveriges-projektet