Monitoreringsrapport MST

Transkript

1 Monitoreringsrapport MST Monitorering af Multisystemisk Terapi (MST) Data indsamlet fra 2003 til 2015 Udarbejdet af Socialstyrelsen

2 Indhold Introduktion til monitoreringsrapport MST... 3 Rapportens opbygning... 3 MST... 3 Datagrundlag... 3 Benyttelsen af MST i perioden Antal påbegyndte forløb... 4 Køn og alder... 5 Boform udvikling over tid... 5 Skolegang og beskæftigelse udvikling over tid... 7 Kriminalitet udvikling over tid... 7 Fidelitet... 8 Litteratur

3 Introduktion til monitoreringsrapport MST Multisystemisk Terapi (MST) er del af Socialstyrelsens Metodeudbredelsesprogram på børneog ungeområdet. Metodeudbredelsesprogrammet har til formål at udbrede vidensbaserede metoder, der kan understøtte kommunerne i indsatsen over for udsatte børn og unge, samt deres familier. Der indberettes løbende data fra en del af de udbredte metoder. Det drejer sig om DUÅ, PMTO, TFCO og MST i forskellige databaser. Denne rapport præsenterer data registreret i forbindelse med Multisystemisk Terapi (MST) for unge mellem 12 og 17 år i årene 2003 til 2015, som er den periode MST har været i Danmark. Formålet med rapporten er at beskrive benyttelsen af MST ud fra de eksisterende data, for derigennem at give viden om indsatsen i en dansk kontekst. Rapportens opbygning Rapporten præsenterer baggrundskarakteristika for de unge, der har modtaget indsatsen MST, og viser gennem tal og tabeller, hvilke resultater indsatsen har frembragt. For at give et indblik i hvad MST omfatter, beskrives kort indsatsens målgruppe, målet med indsatsen samt hvorledes den bliver bragt i anvendelse. MST Multisystemisk Terapi (MST) er et intensivt behandlingstilbud til familier med unge i alderen år, der er i alvorlige adfærdsproblemer. Det kan komme til udtryk ved f.eks. kriminalitet, misbrug, aggressivitet, trusler, pjækkeri eller anden lignende uhensigtsmæssig adfærd. Forældrene har ofte svært ved at tage ansvar for den unges problemstillinger. Alternativet til MST er derfor ofte en anbringelse uden for hjemmet. Ved MST arbejdes med problemerne inden for alle de systemer, den unge er en del af, dvs. familiesystemet, venskabsgruppen, skolen/arbejdet, lokalområdet. På den måde kommer MST hele vejen rundt om den unges og familiens problemer. Og fokus vendes fra enkelte individer og bliver rettet over på de systemer, som den unge og familien er dele af. MST blev introduceret i Danmark i 2003 og blev primo januar 2015 anvendt af 41 kommuner. Et forløb varer 3-5 måneder og forestås af et MST-team bestående af 2-4 terapeuter og en vejleder, som står til rådighed for familien 24 timer i døgnet. Terapeuterne kommer ofte i hjemmet flere gange om ugen. Datagrundlag Undersøgelsen anvender data fra to kilder. For det første oplysninger fra MST-terapeuter, som de indberetter i forbindelse med ind- og udskrivning fra MST eksempelvis antal påbegyndte forløb og de unges køn samt alder. Der er registreret ca forløb i perioden december samt 132 forløb i For det andet indeholder rapporten data fra telefoninterviews med forældrene i perioden , der er blevet fortaget henholdsvis 6, 12 og 18 måneder efter endt behandling. Temaerne for telefoninterviewene er de unges skolegang, misbrug, kriminalitet og boform efter et endt MST-forløb. 1 Data fra 2013 og før indeholder ikke registreringer fra teamet i Familie og Evidens Centeret, da de på daværende tidspunkt ikke var medlem af MST-Danmark. 3

4 Det gælder for alle MST-forløb, at det enkelte forløb ikke kan igangsættes uden at blive registreret i MST-databasen, hvorfor vi har et godt indblik i antal opstartede forløb, frafald og gennemførte forløb. Ved de opfølgende interviews efter 6, 12 og 18 måneder, skal det dog bemærkes, at der er et vist frafald, hvor antallet af informanter falder over tid. De informanter, MST ikke får fat på ved de opfølgende telefoninterviews, er ikke registreret og vi kan derfor ikke oplyse manglende besvarelser i netop disse målinger. Det er således ikke nødvendigvis den samme population, der måles på over tid. MST-Danmark vurderer et frafald på ca pct. ved de opfølgende interviews, herunder flest ved 18 mdr., da der er flere, der har skiftet tlf. nummer eller flyttet adresse, og ikke er til at finde. Socialstyrelsen har modtaget disse data dels fra organisationen MST-Danmark dels MST Institute i USA, hvor samtlige MST-registreringer siden 2003 er indtastet i en samlet database. I det følgende præsenteres anvendelsen af MST-behandling, siden den blev introduceret i Danmark i For at give et billede af den årlige benyttelse af brugen af MST, vises derudover den samlede benyttelse for årene 2003 til 2015, også tal alene for et enkelt år, som enten er 2014 eller 2015, alt efter hvilket år, de nyeste tal fra MST er tilgængelige ved rapportens afslutning. Benyttelsen af MST i perioden I det følgende beskrives baggrundskarakteristika for de unge, der har modtaget indsatsen MST, resultaterne af MST-behandlingen, samt hvilken betydning graden af fidelitet har for udfaldet af indsatsen. Antal påbegyndte forløb I perioden december har i alt unge påbegyndt et MST-forløb svarende til et gennemsnit på omkring 113 forløb pr. år. Tabel 1. Antal MST-forløb Gennemførte MST forløb

5 Køn og alder Der er flere drenge end piger, som har modtaget MST-forløbet. For perioden ses, at 61 pct. af de unge, der påbegynder et MST-forløb er drenge, 39 pct. er piger. I 2014 set isoleret er der ligeledes langt flere drenge (69 pct.), end der er piger (31 pct.), som modtog indsatsen. Tabel 2. Antal MST-forløb fordelt på køn Køn Pige Dreng Total * Spørgsmålet er besvaret af terapeuten for 1237 af de 1239 unge der har modtaget indsatsen. Af de i alt 121 MST-forløb igangsat i 2014 er 30 (25 pct.) under 13 år, 70 (58 pct.) befinder sig i aldersgruppen år, og en mindre del 21 (17 pct.) er over 15 år gammel. Et lidt anderledes billede tegner sig for perioden , hvor en mindre del 194 (16 pct.) er under 13 år, 584 (47 pct.) befinder sig i aldersgruppen år, og 455 (37 pct.) er over 15 år. Det skal bemærkes, at i MST registreres fødselsdagen for de unge efter det amerikanske kalendersystem og ikke det danske, hvilket kan medføre fejlindtastninger i systemet. Tabel 3. Antal MST-behandling fordelt på alder Alder Under 13 år år Over 15 år Total Boform udvikling over tid MST kan være et alternativ til anbringelse. Imidlertid er det indtil 2015 ikke blevet opgjort, hvorvidt de unge anbringes efter forløbet, men kun om de bor hjemme eller ude. I alt bor 95 pct. af de unge hjemme ved afslutningen af forløbet i 2015, mens det ved opfølgning efter 6 mdr. er faldet til 79 pct.. De to efterfølgende målinger ved 12 og 18 mdr. ligger gennemsnitligt på 55 pct.. Dvs. at over halvdelen har samme boform 12 og 18 mdr. efter MST-forløbet. Af de unge som ikke bor hjemme, peger opfølgningerne på, at størstedelen flytter på eget værelse/lejlighed eller på efterskoler/botilbud 3. Her er det vigtigt at bemærke, at det ofte er vanskeligt at følge forældrene til den unge, efter forløbet pga. skiftende adresser, telefonnummer m.m. Opfølgningerne inkluderer således kun data for et mindre udsnit af de unge, der har gennemført en MST-behandling data er ikke tilgængelige for denne variabel. 3 Med botilbud menes ikke opholdssteder eller anbringelser. 5

6 Tabel 4. Boform ved slutningen af MST-forløbet samt 6 mdr., 12 og 18 mdr. efter forløbet og Boform Tid efter endt behandling* 0 mdr. 6 mdr. 12 mdr. 18 mdr. Bor hjemme Bor IKKE Hjemme Unge i alt Boform 2015 Tid efter endt behandling 0 mdr. 6 mdr. 12 mdr. 18 mdr. Bor hjemme Bor IKKE Hjemme Unge i alt *Missing ukendt for 6, 12 og 18 mdr. ved opfølgende telefoninterviews. Det er som nævnt ikke muligt ud fra opfølgningerne at fastslå udviklingen i andelen af unge, som reelt anbringes uden for hjemmet. Forventelig flytter en del af de unge hjemmefra, efterhånden som de bliver ældre. At den unge ikke bor hjemme er således ikke nødvendigvis det samme som, at den unge er anbragt uden for hjemmet som følge af en kommunal foranstaltning. Spørgeskemaet er blevet tilpasset i 2015, så der i de opfølgende telefoninterviews spørges direkte til anbringelse mv. Dette ses i nedenstående tabel. Tabel 5. Unge, der ikke bor hjemme fordelt på boform Tid efter endt behandling* 0 mdr. 6 mdr. 12 mdr. 18 mdr. Hos øvrig familie På efterskole Flyttet på eget værelse/lejlighed I plejefamilie På døgninstitution På opholdssted/botilbud Andet Total *Missing ukendt for 6, 12 og 18 mdr. ved opfølgende telefoninterviews. 6

7 Da MST er en metode, der ofte benyttes som et alternativ til anbringelse, er det ikke overraskende, at en andel af de unge efter en MST-behandling alligevel bliver anbragt. MST-familier bliver efter endt behandling ofte afsluttet helt, i modsætning til lignende tilbud, som forsætter til de unge er 18 år. Skolegang og beskæftigelse udvikling over tid Data fra MST-Danmark viser, at for 2015 er størstedelen af de unge (75 pct.) i skole/beskæftigelse ved afslutningen af MST-forløbet (0 mdr.). Denne andel falder en smule ved de opfølgende målinger. For data registreret i årene er der lidt flere unge (74 pct.), som oplyser, at de går i skole/er i beskæftigelse ved opfølgningsmålingen 18 mdr. efter afsluttet behandling. Alderen på de unge i MST målgruppen betyder, at de ofte afslutter folkeskolen mv. i året efter endt behandling. Det kan forklare faldet i skole/beskæftigelse. Tabel 6. Beskæftigelse for unge i et MST-forløb ved 0 mdr., 6mdr., 12 mdr. og 18 mdr. efter endt behandling og Skolegang og beskæftigelse Tid efter endt behandling* 0 mdr. 6 mdr. 12 mdr. 18 mdr. Er i skole/beskæftigelse** Er IKKE i skole/beskæftigelse Unge i alt Skolegang og beskæftigelse 2015 Tid efter endt behandling 0 mdr. 6 mdr. 12 mdr. 18 mdr. Er i skole/beskæftigelse Er IKKE i skole/beskæftigelse Unge i alt *Missing ukendt for 6, 12 og 18 mdr. ved opfølgende telefoninterviews. **Er i skole (pjækker ikke), støttet beskæftigelse eller betalt arbejde. Kriminalitet udvikling over tid Forud for et MST-forløb har de unge ofte været præget af problemer såsom skoletræthed, pjækkeri, misbrug af alkohol, kriminalitet og stoffer. Derfor er det relevant at se på, hvorvidt de unge er involveret i kriminalitet efter en endt MST-behandling. Ved udskrivningen og i opfølgningsmålingerne spørges til, hvorvidt de unge er sigtet for en kriminel handling begået i de foregående 6 måneder. Ved afslutningen af MST-forløbet i 2015 er 93 pct. ikke blevet sigtet for en kriminel handling. Ved 18 måneders opfølgningen er svarprocenten markant lavere. Af de der svarer har 97 pct. ikke været sigtet inden for det sidste halve år. For data registreret i er andelen af unge, som ikke er sigtet for en kriminel handling, hverken stigende eller faldende. Dog skal det bemærkes, at antallet af unge, der har besvaret telefoninterviewet er væsentlig lavere end ved endt behandling, hvorfor andelen må tages med et vist forbehold. 7

8 Tabel 7. Antal unge i et MST-forløb, der er sigtet for en kriminel handling begået inden for de seneste 6 måneder og Kriminalitet Tid efter endt behandling* 0 mdr. 6 mdr. 12 mdr. 18 mdr. Er IKKE sigtet for en kriminel handling Er sigtet for en kriminel handling Unge i alt Kriminalitet 2015 Tid efter endt behandling 0 mdr. 6 mdr. 12 mdr. 18 mdr. Er IKKE sigtet for en kriminel handling Er sigtet for en kriminel handling Unge i alt *Missing ukendt for 6, 12 og 18 mdr. ved opfølgende telefoninterviews. Fidelitet I MST er man optaget af at sikre, at familiens terapeut imødekommer såvel familiens behov som metodens elementer. Familier i MST bliver derfor interviewet hver måned under behandlingen, her spørges ind til såvel terapeutens lydhørhed over for familiens behov, som terapeutens overholdelse af metodens kerneelementer. Familiernes stemme får på denne måde en stærk stemme ind i behandlingen, da de gennemførte interview danner udgangspunkt for den vejledning terapeuten modtager. Forskning i MST viser, at positive behandlingsresultater for den unge hænger sammen med en høj grad af nøjagtighed, hvormed metoden er implementeret (Löfholm 2014). Med andre ord har det stor betydning i hvor høj grad, at behandlerne er loyale overfor indsatsens metode. Opgørelser for Danmark angiver en høj fidelitet. Gennemsnitligt skal man score 0,61 for at udføre MST med fidelitet. I Danmark ligger denne score på 0,8 i Vi er i Danmark rigtigt gode til at overholde programmets krav og til at udvise lydhørhed overfor familiens behov. På nuværende tidpunkt udfører KORA i samarbejde med Socialstyrelsen et effektstudie. KO- RA anvender registerdata, der dækker over en syvårig periode, hvori følgende udfald kan måles: kriminalitet, sundhedsydelser, anbringelser, skolegang og uddannelse samt overførsel og beskæftigelse. Effektstudiet forventes at være færdigt ultimo For yderligere information om MST henvises til Socialstyrelsens Vidensportal på det sociale område og nedenstående litteraturliste. 8

9 Litteratur Butler, Stephen et al. (2011): A randomized controlled trial of Multisystemic Therapy and a statutory therapeutic intervention for young offenders. I: Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, vol. 50, no. 12, trial+of+multisystemic+therapy+and+a+statutory+therapeutic+intervention+for+young+offen ders&keepfilter=false&first_search=true Greve, Morten& Thastum, Mikael (2008): Resultatevaluering af Multisystemisk Terapi i Danmark ,Servicestyrelsen & Jysk Socialforsknings- og Evalueringssamarbejde. Löfholm, Cecilia Andrée (2014): Multisystemic therapy I Sverige evidensbaserad metod I nyttt sammanhang. Lund Dissertations in social Work 43, Lunds Universitet. MST Institute USA (2016) Model Fidelity and Positive Outcomes: Hallmarks of evidencebased practice. D. 6. Juni Rambøll Management Consulting (2012): Afrapportering. Analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsens vidensportal på det sociale område Stouwe, Trudy van der et al. (2014): The effectiveness of Multisystemic Therapy (MST): A meta-analysis. Clinical Psychology Review 34, Socialstyrelsen (2016) Socialstyrelsens vidensportal på det sociale område. Den 6. juni 2016: 9