De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

Transkript

1 Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn, Unge og Familier og er inspireret af Sverige (Borås) med fokus på indsatstrappe-tænkning, netværksinddragelse og normalisering. De dele af tids- og handleplanen, der drejer sig om Unge Kollegiet og Ungdomsrådgivningen beskriver tiltag, der anbefales på baggrund af kortlægningen af tilbudsviften. Disse tiltag kan gennemføres uafhængig af om de øvrige tiltag, som omhandler implementering af den Sverigeinspirerede model gennemføres. De Sverige-inspirerede tiltag drejer sig primært om opnormering af sagsbehandlere og teamleder samt korttidsanbringelser på Skovsbovej. Sendes opnormering af sagsbehandlere og teamleder ikke til budgetforhandling i 2016, vil korttidsanbringelser på Skovsbovej bortfalde. Det samme gælder de afledte aktiviteter i tids- og handleplanen, såsom dele af kompetenceudviklingsforløb, ændret organisering af forpligtende tværfagligt samarbejde mellem fx sundhedsplejen, PPR mv. og koordinering af strukturerede forløb hos kontaktpersonteamet med fokus på korte intensive anbringelser. Tidsplanen er lavet efter anbefalinger fra bl.a. Herning Kommunes Sverigesteam om, at man skal give sig tid til planlægning og justering i tilbudsviften, både hvad angår etablering af nye tilbud, tværgående samarbejde og koordinering samt kompetenceudvikling, førend modellen kan implementeres fuldt ud. I forhold til myndighedsområdet, er det ligeledes påpeget, at en nedgang i sagsantallet og en opnormering af sagsbehandlere ikke kan stå alene. Der skal ske en ændring af sagsorganisering, justering af teamstrukturen og kompetenceudvikles i indsatstrappens perspektiver. Det er derfor af afgørende betydning for en vellykket implementering, at der sættes den nødvendige tid af til planlægning, kompetenceudvikling og justering i både tilbud og samarbejder. Målet er derfor, at Svendborg-modellen er fuldt implementeret i 2. halvår af 2017 (se illustreret tidslinje på s. 7). Handleplanen er opdelt under temaerne: - Opnormering - og - Kompetenceudvikling De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter. Sideløbende med denne handleplan vil Familieområdet følge og implementere den vedtagne strategiplan for Eksempelvis arbejder Familieafdelingen aktuelt med implementeringen af Familierådslagning og netværksinddragende metoder, hvilket betyder en opkvalificering af arbejdet med at inddrage familie og netværk mest muligt. Disse metoder understøtter normaliseringsperspektivet og bevægelsen ned ad indsatstrappen. 1

2 Som led i at opfylde kravet fra KL og Ministeriet om anvendelse af et digitalt sagsbehandlingssystem, er Familieafdelingen i andet kvartal 2015 og i første kvartal 2016 i gang med et omfattende kompetenceudviklingsforløb med implementering af DUBU og den tilhørende socialfaglige undersøgelsesmetode ICS. Derfor er der i denne periode ikke mulighed for at igangsætte flere kompetenceudviklingsforløb. Implementeringen af DUBU og ICS medfører et stort ressourcetræk på Familieafdelingens medarbejdere. Udfører-området bliver ligeledes involveret i dette kompetenceudviklingsforløb. Derudover vil der være en fortsat løbende justering af tilbudsviften i CBUF, så den passer til behov, målgruppe og efterspørgsel. Tids- og handleplan halvår 2015 Kortlægningen og analysen af Center for Børn, Unge og Familier påbegyndtes i denne fase som et grundlag for at kunne justere tilbudsviften, så den passer til den fremadrettede strategi og mindset i Svendborg-modellen inspireret af Sverige. Kortlægningen består af en kvantitativ og en kvalitativ afdækning af området. I kortlægningen er relevante medarbejdere og brugere blevet inddraget gennem fokusgrupper og interview. 2. halvår 2015 I november indstilles en tilpasning af tilbudsviften til politisk godkendelse i Udvalget for Børn og Unge. Justeringen er vigtig i processen for at kunne få tilbudsviften til at passe til kommunens strategi og fremadrettede mindset i forbindelse med implementering af Svendborg-modellen. Nedlæggelse af Unge Kollegiet Unge Kollegiet er et tilbud, der støtter unge med udviklingsvanskeligheder, adfærdsproblemer eller andre vanskeligheder i at etablere sig på eget værelse/i egen lejlighed. I april og maj 2015 blev medarbejdere i Ungekollegiet, brugere og centrale samarbejdspartnere inddraget i en analyseproces af Unge Kollegiets nuværende tilbud og målgruppens behov, med henblik på at kvalificere fremtidig retning og beslutninger. Analyseprocessen har både bestået af en fælles temadag for fagpersoner og særskilte interviews af medarbejdere og 3 ud af 4 indskrevne unge på Unge Kollegiet med fokus på en beskrivelse af aktiviteter i tilbuddet, samt styrker og udviklingspunkter. En analyse af de indsamlede data viser overordnet set, at der er elementer i Unge Kollegiet, som er relevante at bibeholde i tilbudsviften, men den viser også et behov for, at ændre på både tilbuddets form og indhold. Fra Familieafdelingen og de unge brugere selv udtrykkes et behov for at man i højere grad kan differentiere ydelsen, så tilbuddet tilpasses individuelt til den enkelte unges behov. Derudover mangler der generelt set en systematisering af tilbuddets indsats overfor de unge. 2

3 Med henblik på strategiplanens fokus på nærmiljø og mindst mulig indgriben vil det desuden være gavnligt at kunne gøre yderligere brug af at møde og støtte den unge i hjemmet og/eller ude i nærmiljøet og i ungdomsuddannelsen. Ungekollegiets målgruppe er i store træk sammenfaldende med den gruppe af unge, som er anbragt på eget værelse med kontaktpersonstøtte. Såfremt kontaktpersonteamets indsatser til unge anbragt på eget værelse suppleres med gruppebaserede tilbud, er der som udgangspunkt tale om sammenfald i målgruppe og formål med indsats kontaktpersonordningen vurderes dog at være mere fleksibel i forhold til at matche den enkelte unges individuelle behov. På baggrund af dette indstilles det, at en nedlæggelse af Unge Kollegiet sendes i høring. De unge, der kan bo selv bliver som oftest visiteret til kontaktpersonsordningen frem for en anbringelse på Unge Kollegiet. Kortlægningens analyse peger på, at kontaktpersonteamet generelt set vil få en væsentlig rolle i den nye tænkning med bevægelse ned ad indsatstrappen. Vurderingen er, at de vil kunne styrke koordinering og samarbejde mellem indsatserne i tilbudsviften og skabe strukturerede forløb på tværs af indsatser. Derfor igangsættes et planlægningsarbejde med inddragelse af kontaktpersonteamet og udfører-området i Center for Børn, Unge og Familier. Der skal beskrives strukturerede forløb og koordinering af både de forebyggende indsatser målrettet de unge og familierne og de korte intensive anbringelsesforløb. Planlægningen af strukturerede forløb og koordinering af de korte intensive anbringelsesforløb hos kontaktpersonteamet vil kun blive aktuel ved en opnormering af sagsbehandlere. Omorganisering af Ungdomsrådgivningen Ungdomsrådgivningen ligger i dag på Klosterplads, men ungdomsrådgiverne er samtidigt tænkt ind i en rolle i Ungekontakten på A. P Møllers vej som en vigtig understøttende funktion til fastholdelse af unge i job og uddannelse. Derudover har ungdomsrådgiverne også et ben ind i Åben Anonym Rådgivning i Møllergade, idet de arbejder med sammenhængende målgrupper. Det har vist sig, at være vanskeligt at integrere indsatsen i Ungekontakten, da ungdomsrådgivningen dækker 2 matrikler og derfor ofte ikke er fysisk tilstede på A.P. Møllers vej. Det betyder at hensigten om samarbejdssmidighed i Ungekontakten og tænkningen omkring én indgang for de unge ikke har optimale vilkår. Der er således behov for en mere optimal udnyttelse af Ungdomsrådgivningens tilbud, hvor indsatsen i højere grad er fleksibel og formet efter behov. Indstillingen peger derfor på at samkøre medarbejdergrupperne samt matrikler/henvendelsesprocedure m.v., så borgerne ikke har forskellige og adskilte indgange til åben anonym rådgivning. Ungdomsrådgiverne opdeles så én har fast base i Ungekontakten og den anden kobles på Åben/Anonym Rådgivning i Møllergade. Dette vurderes at gøre det mere overskueligt og tilgængeligt for børn, unge og familier at henvende sig. Kompetenceudvikling Der er krav om at alle kommuner skal have digitalt sagsbehandlingssystem. I den sammenhæng er IT-systemet DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) blevet valgt til implementering i 3

4 kommunen. Ved brug af DUBU er det et krav, at medarbejdere er undervist i den underliggende sagsbehandlings- og udredningsmetode Integrated Children System (ICS). ICS er fokuseret på inddragelse og nærmiljø. I efteråret 2015 er der derfor iværksat ICS-kursus for myndighedsområdet, som medfører et væsentligt ressourcetræk på Familieafdelingens sagsbehandlere. Udviklingen frem mod en Sverige-inspireret praksis i Svendborg Kommune kræver en ændring af tænkemåden og forandringsteorierne på området. For at klargøre ledelsen til de fremadrettede perspektiver er et kompetenceudviklingsforløb derfor igangsat på ledelsesniveau. Formålet er at ruste lederne til en evidensinformeret ledelsesmetode, samt at styrke ledelsen i mindsettet bag indsatstrappen. 1.halvår 2016 Opnormering: Der vil i 1. halvår 2016 skulle udformes et oplæg til budget 2017 vedrørende en opnormering af socialrådgivere. Hvis man tager udgangspunkt i nuværende sagstal og hensigten er at nedbringe dette til ca. 25 pr. socialrådgiver, så vil der være behov for ansættelse af yderligere 6 socialrådgivere og en teamleder. Når hver rådgiver får færre sager kan de dermed følge barnet/den unge tættere og hyppigere. Indsatsen kan således løbende tilpasses, med henblik på at sikre den til en hver tid mindst muligt indgribende indsats. Samtidig kan barnets familie og netværk, herunder skoler og institutioner følges tættere og inddrages mere. Kompetenceudvikling Familieafdelingen uddannes i og opstarter i denne fase implementeringen af IT-systemet DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge). DUBU er et værktøj, der vil styrke registrering og opfølgningsarbejdet på området og er derfor et vigtigt element i forberedelsen og implementeringen af Svendborg-modellen. Imens Familieafdelingen fokuserer på implementeringen af DUBU forberedes et kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere på området med uddannelse i mindsettet bag indsatstrappen og de faglige tilgange. Det fremgår i Borås-rapporten fra Krevi, at bevægelsen med implementering af indsatstrappen gik for hurtigt hos dem, og at der på den baggrund skete sammenbrud i anbringelser. Derfor anbefales der ud fra erfaring med modellen, at have opmærksomhed på at implementeringen forløber i realistisk tempo, hvor kompetencerne og justeringerne er på plads inden fuld implementering. Hvis en Svendborg-model skal lykkes kræver det, at der skal være en udstrakt grad af konsensus om, hvilke typer af foranstaltninger der bør anvendes hvornår og i hvilken rækkefølge. Med andre ord er det vigtigt for udviklingen, at der er en bred forståelse og enighed omkring indsatstrappen og det tilknyttede normaliseringsperspektiv. 2.halvår

5 I denne fase vil det undersøges om- og hvilke nye evidensbaserede metoder, der skal implementeres i tilbudsviften. Det vil bl.a. undersøges hvorvidt programmet Aggression Replacement Training (ART) skal implementeres. ART er et manualbaseret program til børn og unge i alderen 4-20 år, der har, eller er, i risiko for at udvikle alvorlige adfærdsmæssige problemer. ART anvendes bl.a. i Herning i forlængelse af de korte intensive anbringelsesforløb og i det forebyggende arbejde. For at imødekomme de elementer i strategiplanen som omhandler dokumentation og inddragelse af barnet, den unge og netværket vil muligheden for en implementering af Feedback Informed Treatment (FIT) på udfører-området ligeledes undersøges. FIT er et dialog- og evalueringsredskab, der sikrer systematisk feedback på borgerens oplevelse af effekt og af relationen til den professionelle, og deraf kan både processen i samarbejdet og indsatser løbende justeres. Kompetenceudvikling På myndighedsområdet vil kompetenceudviklingen i høj grad dreje sig om de nye perspektiver i forhold til visitering, opfølgning, mindset om indsatstrappen, netværksinddragelse m.v. I Center for Børn, Unge og Familier vil kompetenceudviklingen bl.a. fokusere på bevægelsen ned ad indsatstrappen, samarbejde og metodemæssige aspekter ved korte intensive anbringelsesforløb og overgange mellem forskellige forløb og indsatser. Kompetenceudviklingen i nye perspektiver og metoder vil kun være relevant for de forskellige medarbejdergrupper ved en opnormering af sagsbehandlere. Uden opnormeringen kan de korte intensive forløb og den hyppige opfølgning ikke gennemføres som ønsket. 1.halvår 2017 Opnormering Der ansattes nye sagsbehandlere og teamleder pr. 1. marts Derefter vil der fokuseres på kompetenceudvikling og implementering af en ny sagsorganisering og en ændret teamstruktur som følge af opnormering og fokus på indsatstrappens perspektiver. Samtidig vil organiseringen af det forpligtende tværfaglige samarbejde mellem sundhedsplejen, PPR, skoler mv. skulle tilpasses den nye sagsorganisering og det nye mindset. Den nye sagsorganisering og teamstruktur samt tilpasningen af det tværfaglige samarbejde vil kun blive aktuelt ved opnormering. På tværs af Center for Børn, Unge og Familier og Familieafdelingen skal der i det første halvår i 2017 laves forventningsafstemning, samarbejdsaftaler og procedurebeskrivelser op mod den fulde opstart af Svendborg-modellen i det 2. halvår af

6 Skovsbovej Der igangsættes en proces, der inddrager medarbejdere i forberedelsen og iværksættelsen af korte intensive anbringelsesforløb på Skovsbovej. Skovsbovej opdeles i to forskellige afdelinger; én med de korte intensive anbringelsesforløb, hvor der arbejdes på, at barnet/den unge kan gå ned ad trappen og én for de børn og unge, der fortsat vil have behov for længere anbringelser. Før den fulde implementering af korte intensive anbringelsesforløb i september 2017 skal medarbejderne være forberedt på mindsettet bag de intensive forløb og Skovsbovej skal være klargjort til udførslen af forløbene. Medarbejdere kompetenceudvikles i systematikken, mindsettet og metoderne bag korte, intensive forløb, f.x observation af barn, den unge og forældre/netværk i samspil, behandling frem mod eksempelvis hjemtagelse eller slægtsanbringelse, opfølgende planer m.m. Det vil kun blive aktuelt at igangsætte forberedelse og iværksættelse af korte intensive anbringelsesforløb ved en opnormering af sagsbehandlere. Uden opnormeringen kan de korte intensive forløb og den hyppige opfølgning ikke gennemføres som ønsket. 2.halvår 2017 Skovsbovej er klar til at implementere korte intensive anbringelsesforløb. Svendborg-modellen forventes fuldt implementeret 1. september 2017 på såvel myndighedsområdet som udfører-området. Afsluttende bemærkninger I så fald ovennævnte tids- og handleplan følges vil der ligge en udfordring, som skal løses, i forbindelse med fysisk plads i forbindelse med opnormeringer i både Familieafdelingen og i Center for Børn, unge og Familier. Svendborg-modellen og tids- og handleplanen er udviklet i en bestemt økonomisk, politisk og lovgivningsmæssig kontekst. Meget vil kunne ændre sig i løbet af projektets løbetid. Disse ændringer vil kunne påvirke såvel modellens forudsætninger som resultater. Ændringer omkring lovgivning, den ledelsesmæssige og politiske opbakning, indføring af nye IT-systemer m.m. vil alle kunne spille ind. Det er grundvilkår i projekter, hvor målet er at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret og skal medtænkes i planlægningen og forventningen til resultaterne. 6

7 Tidslinje for implementering af Svendborg-modellen 7