KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

Transkript

1 KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

2 Fakta og organisation Herning Kommune: indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og Økonomi Økonomi, Sekretariat og udvikling Center for Børn og Læring Skoler og dagtilbud Center for Børn og Forebyggelse Børne- og Familierådgivning, PPR, Sundhedspleje, Tandpleje, Specialinstitutioner May 28, 2015 Designarbejdsgruppen

3 Styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede institutionsanbringelser og fokus på forebyggelse Siden januar 2013 Indtil nu i 20% af kommunen

4 Inspirationen

5 Investeringen & forventningen Forventet besparelse på anbringelser (SO 16) sagsbehandlere + 1 teamkoord. i BOF (SO 20) Nettobesparelse

6 Hernings Sverigesprogram kort fortalt Et program med inspiration fra Sverige og den eksisterende forskning Lige så god eller bedre men billigere praksis Tidligere opsporing og Empowerment mest muligt ansvar tilbage til familien og netværket Fokus på børnenes ret til det normale miljø Fokus på mestring i eget liv Samskabelse med familierne og netværk Den nødvendige indsats på det rette tidspunkt Kortvarige institutionsanbringelser skal ses som en behandlingsindsats Ved opvækstplaceringer bruges plejefamilier Leverandører med bred og specialiseret indsatsvifte med tilpas volumen Tværfaglige områdeteams med tættere kontakt til skoler og dagtilbud i området Tættere på familierne: Tidligere opsporing og indsats, undersøgelse, matchning og opfølgninger Færre børn per rådgiver som forudsætning (20-25 per rådgiver i projektperioden)

7 Hernings indsatstrappe Forebyggelse Fx Sundhedsplejen PPR DUÅ PMTO FFT UngMod 24-7 Åben Rådgivning Hjemmebaserede indsatser Fx MST Familiebehandling Ungeteam & Støttekontakt Broen Anbringelse på eget værelse m støtte Kost-/efterskole Anbringelse i slægt eller netværk Slægt- eller netværksplejefamilie Anbringelse i plejefamilie Alm. plejefamilie Kommunal plejefamilie Forstærket plejefamilie MTFC Anbringelse på institution Fx Tidsbegrænsede anbringelsesforløb, 6-12 mdr. MultifunC Døgnfamiliebehandling Alm. institutionsanbringelse

8 SUP BOF PPR 9 socialrådgivere 1 teamleder 4 sundhedsplejersker 3 PPR-psykologer 3 distrikter Sdr. Felding/Skarrild Brændgård Gjellerup sverigesprogrammet.herning.dk

9 Praksisbeskrivelse 1. Tidlig indgang i sagerne: Alle faggrupperne vurderer, at det er centralt, at sagerne går direkte fra underretning til sagsbehandler og ikke først gennem en modtagelsesfunktion. Den direkte adgang til sagerne betyder, at den enkelte rådgiver har sagen fra start til slut. Familien undgår dermed skift i sagsbehandler, og der kan laves et sammenhængende og ikke mindst planlagt forløb fra start. 2. Tværfaglighed: Organiseringen med distriktsopdelt fællesskab på tværs af faggrupper har betydet bedre mulighed for faglig sparring, fælles indsats og koordination. Alle faggrupper peger på dette som en væsentlig styrke ved projektet, som, de oplever, har ført til mere sammenhængende og fagligt velkvalificerede forløb. May 28, 2015 Designarbejdsgruppen

10 Praksisbeskrivelse 3. Tilgængelighed: Rådgivere, sundhedsplejersker, psykologer og familier oplever alle, at det påvirker den socialfaglige praksis positivt, at rådgiverne (og de andre faggrupper) er mere tilgængelige end tidligere. 4. Mere dialog med familier og leverandører: Den øgede kontakt mellem rådgiver og familie betyder, at rådgiveren kender familien bedre, og rådgiverne oplever, at de derigennem bliver mere kvalificerede til at træffe beslutning om, hvilken indsats familien har brug for. Dette har også en positiv indvirkning på samarbejdet med leverandørerne, der oplever, at det styrker deres indsats, at rådgiverne er mere tilgængelige og har bedre relationer til de børn, unge og familier, som leverandørerne arbejder med. May 28, 2015 Designarbejdsgruppen

11 Tættere kontakt og ny opfølgningsprocedure Anbringelser på institution: Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6. uge ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. Anbringelser i professionel- eller netværksplejefamilie: Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge det første år. Efter det første år minimum 4 opfølgninger pr. år - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. Anbringelser på eget værelse: Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. Forebyggende foranstaltninger efter 52: Første opfølgning efter 4 uger herefter hver 3 måned - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning.

12 KORAs midtvejsevaluering om opfølgningsindsatsen Der følges hyppigere op på sagerne ca. hver 3. måned i gennemsnit på anbringelsessager. Målet om opfølgning hver 3. måned for de forebyggende foranstaltninger er ikke nået. Udover det øgede antal opfølgninger har socialrådgiverne generelt en væsentligt tættere kontakt med familierne. Et lavt sagstal er en forudsætning for opfølgningsarbejdet. Kilde: KORA, Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet, Marts 2015 I halen af midtvejsevalueringen følger vi op Vi er blevet bevidste om at vores dokumentation af den kontakt, der ikke er deciderede opfølgninger skal systematiseres og trækkes ud May 28, 2015 Børn og Unge

13 Læs evt. mere på Her findes alle offentliggjorte dokumenter om Hernings Sverigesprogram, inkl. skolerne og dagtilbuddenes evaluering af det fornyede samarbejde med det tværfaglige Sverigesteam sverigesprogrammet.herning.dk