Baseline. Sverigesprogrammet
|
|
|
- Stig Torp
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August
2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål Evaluering Mål 1-3 anbringelser Mål 4 inklusion Mål 6 indsatstrappen Mål 9 besparelse Antal sager
3 1. Formål og mål Formål (Vision) Formålet med Sverigesprogrammet er at sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge, og dermed bidrage til opfyldelse af Børn og Unges to målspor (95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse samt øget inklusion segregeringsandelen fra skolerne er max 4 % i 2015). Det giver bl.a. Et normaliseringsperspektiv: At sikre børn og unge en tilknytning til eget hjem og nærmiljø, samt udvikle og udnytte de ressourcer, der er i børn og unges familie og netværk. Et vidensperspektiv: At de indsatser og tiltag, der vælges, baserer sig på den nyeste viden og forskning på området. Et økonomisk perspektiv: Vi vil have mere for mindre på en klog måde. Et tværfagligt perspektiv: At arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på det tværsektorielle arbejde, både indenfor Børn og Unge og i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Et sundhedsfremmende perspektiv: At de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme såvel børn, unge som deres families mulighed for at leve sundt og med livskvalitet, både fysisk, psykisk og socialt. Et inkluderende perspektiv: Så børn og unges mulighed for at være livsduelige medborgere fremmes. Et beskæftigelsesfremmende perspektiv: Så de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme de unges mulighed for som voksen at kunne ernære sig selv og en familie. Mål På baggrund af ovenstående opstilles følgende mål for Sverigesprogrammet i Herning Kommune: 1. Udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie. Herunder, at hele barnets netværk har en rolle i barnets/den unges liv, og at barnet/den unge i videst muligt omfang går i almindelig institution og/eller folkeskole, evt. med støtte. 2. Færre anbragte børn og unge i de involverede distrikter. 3. Ændret fordeling af anbragte: flere i familiepleje og slægts-/netværkspleje og færre på institution (75/25), bl.a. gennem tidsbegrænsede anbringelser på institution. 4. Med henblik på øget inklusion udvikles nye samarbejdsformer mellem medarbejdere i PPR, BOF og sundhedsplejen samt de implicerede dagtilbud og skoler til styrkelse af, hvordan en 3 %-målsætning nås i Herning Kommune. 1 Herunder arbejdes der med at gå fra et fokus på specielle steder til specielle planer, når det handler om børn og unge med særlige behov. 5. Flere af de unge, der er anbragt uden for eget hjem eller på anden vis støttes massivt, skal have en ungdomsuddannelse eller være i et forløb med et beskæftigelsesmæssigt sigte. 6. Tænkningen i indsatstrappen skal være internaliseret blandt sagsbehandlere, psykologer, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere samt øvrige aktører i projektet. 7. Der skal udvikles en måde at tænke sundhedsfremme ind, når der vælges indsats i forhold til udsatte børn og unge i projektet. 8. Der skal udvikles metoder og andre måder at være sagsbehandler, sundhedsplejerske og psykolog på mht. tilstedeværelse, samarbejde og opfølgning i de valgte distrikter i projektet både monofagligt og tværfagligt. 9. Der skal ske en besparelse på 4,5 mio. kr. fra 2016 på anbringelsesområdet (SO 16 funktion 5.20). 1 Målet er max. 3 % s eksklusion til specialklasser og specialskoler i
4 2. Evaluering Sverigesprogrammet følges og evalueres i samarbejde med Metodecentret og KORA. Målene vil blive målt på følgende vis: 1. Tilknytning til nærmiljø, 2. Færre anbragte og 3. Ændret fordeling af anbragte (flere i familiepleje, herunder flere i slægts- /netværkspleje, og færre på institution): Opfølgningen sker på nedenstående områder med opgørelse af brug af årspladser, antal børn/unge og forbrug i kr. pr. år adskilt i Sverigesdistrikter og øvrige distrikter: Anbringelser Plejefamilier Slægts- og netværksplejefamilier Kommunale plejefamilier MTFC Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner for børn og unge, social adfærd, herunder tidsbegrænsede anbringelser Anbringelse på eget værelse Anbringelse på kost- eller efterskole (kun ved anbringelse, ikke forebyggende) Forebyggende Broen, Børne- og Ungecentret TOFTEN FFT MST MST-CM Aflastning Følgende opgøres i samlet forbrug i kr. i hele Børne- og Familierådgivningen samt aktuelt antal, der modtager foranstaltningen i Sverigesdistrikterne: Familiebehandlingen Herning (herunder PMT-O) Støttekontaktperson, herunder ambulante tilbud på Hedebocentret 4. Nye samarbejdsformer mhp. inklusion: Inklusionsprocent opgøres på distriktsniveau. Desuden laves kvalitativ måling vedr. samarbejdsformer, og der ses på, om der ligger planer om, hvordan man vil arbejde for at nå en maksimal udskillelsesprocent på 3 %. 5. Ungdomsuddannelse/beskæftigelse: Skoleplacering/ungdomsuddannelse/beskæftigelse vil blive registreret i sagslister og opgjort. 6. Tænkning i indsatstrappen: Der ses på foranstaltningsfordeling og -flow opfølgningspraksis samt trin på indsatstrappen noteres i sagslister. KORA forventes at udarbejde kvalitativ evaluering af opfølgningspraksis/handleplaner. 7. Udvikle måder at tænke sundhedsfremme ind i indsatser: Der ses på, om der foreligger planer, metoder o. lign. Det vil desuden fremgå af kvalitativ evaluering i forhold til opfølgningspraksis/handleplaner (forventes evalueret af KORA). 8. Metodeudvikling ift. at være sagsbehandler, psykolog, sundhedsplejerske: Der ses på, om der ligger planer, metoder o. lign. Det vil desuden fremgå af kvalitativ evaluering i forhold til opfølgningspraksis/handleplaner (forventes evalueret af KORA), inddragende 4
5 netværksmøder (forventes evalueret af KORA) og 50-undersøgelser (evalueres af Metodecentret). 9. Besparelse på 4,5 mio. kr. i 2016 Økonomiske indikatorer følges løbende gennem hele projektperioden. Se desuden mål 2 og 3. Denne baseline-måling inddrager de kvantitative indikatorer nævnt ovenfor (mål 1-4, 6 og 9) samt antal sager pr. sagsbehandler (Sverige og Danmark). 5
6 3. Mål 1-3 anbringelser Tabel 1 nedenfor viser antal årsbørn i de forskellige anbringelsesforanstaltninger samt enkelte andre udvalgte foranstaltninger for Sverigesteamet. Ligeledes er opgjort den procentvise fordeling af anbragte, som for Sverigesteamet er 67,8 % i familiepleje, 26,9 % i institution, 2,7 % på kost- eller efterskole og 2,6 % på eget værelse. Tabel 1: Sverigesteamet. Antal årsbørn i udvalgte foranstaltninger, samt i procent af anbragte. Opgjort 30. juni I procent af Antal årsbørn antal anbragte Kost- og efterskoler 1,33 2,73 % Eget værelse 1,27 2,61 % Familiepleje 27,22 55,90 % Netværkspleje 1,20 2,46 % Kommunal familiepleje 3,66 7,52 % MTFC 0,91 1,87 % Familieplejeanbragte i alt 32,99 67,76 % Socialpædagogiske opholdssteder 4,42 9,08 % Døgninstitutioner handicappede 0 0 % Hedebocentret korttidsanbr. 0,90 1,85 % Døgninstitutioner adfærdsvanskelige 4,92 10,10 % Toften korttidsanbr. 1,85 3,80 % MultifunC 1,01 2,07 % Sikrede institutioner 0 0 % Institutionsanbragte i alt 13,10 26,90 % Anbragte i alt 48, % MST/MST-CM 1,18 FFT 0,93 Broen 3,00 Aflastning institution 0,28 Aflastning privat 4,72 Årsbørn i alt 58,8 Tabel 2 viser det samme som tabel 1, men for de to almene teams (samt enkelte Handicap(H)team-sager). Den procentvise fordeling af anbragte i Børneteamet og Ungeteamet er 68,7 % i familiepleje, 23,5 % på institution, 4,5 % på eget værelse og 3,3 % på kost- eller efterskole. 6
7 Tabel 2: Almene teams (Børn + Unge). Antal årsbørn i udvalgte foranstaltninger, samt i procent af anbragte. Opgjort 30. juni I procent af Antal årsbørn antal anbragte Kost- og efterskoler 4,62 3,34 % Eget Værelse 6,19 4,48 % Familiepleje 76,35 55,23 % Netværkspleje 11,41 8,25 % Kommunal familiepleje 4,00 2,89 % MTFC 3,17 2,29 % Familiepleje i alt 94,93 68,67 % Socialpædagogiske opholdssteder 15,31 11,07 % Døgninstitutioner handicappede 4,58 3,31 % Hedebocentret - korttidsanbr. 1,97 1,42 % Døgninstitutioner adfærdsvanskelige 7,44 5,38 % Toften - korttidsanbr. 1,71 1,24 % MultifunC 0 0 % Sikrede institutioner 1,50 1,08 % Institutionsanbragte i alt 32,51 23,50 % Anbragte i alt 138, % MST/MST-CM 5,07 FFT 1,06 Broen 13,59 Aflastning institution 0,39 Aflastning privat 6,21 Årsbørn i alt 164,57 Inkl. H-team-sager (få) Ekskl. H-team-sager (Døgninstitutioner handicappede er her primært Hedebocentret) Tabel 3 viser den samlede opgørelse for hele Børne- og Familierådgivningen, inkl. H-teamet. 7
8 Tabel 3: Alle teams, inkl. H-teamet. Antal årsbørn i udvalgte foranstaltninger, samt i procent af anbragte. Opgjort 30. juni I procent af Antal årsbørn antal anbragte Kost- og efterskoler 5,95 2,84 % Eget Værelse 7,46 3,56 % Familiepleje 103,57 49,45 % Netværkspleje 12,61 6,02 % Kommunal familiepleje 7,66 3,66 % MTFC 4,08 1,95 % Familiepleje i alt 127,92 61,08 % Socialpædagogiske opholdssteder 19,73 9,42 % Døgninstitutioner handicappede 27,07 12,93 % Hedebocentret korttidsanbr. 2,87 1,37 % Døgninstitutioner adfærdsvanskelige 12,36 5,90 % Toften - korttidsanbr. 3,56 1,70 % MultifunC 1,01 0,48 % Sikrede institutioner 1,50 0,72 % Institutionsanbragte i alt 68,10 32,52 % Anbragte i alt 209, % MST/MST-CM 6,25 FFT 1,99 Broen 16,59 Aflastning institution 8,97 Aflastning privat 12,80 Årsbørn i alt 256,03 8
9 4. Mål 4 inklusion Tabel 4 viser inklusionsprocenten i de tre projektdistrikter samt for hele Herning Kommune i skoleåret Tabel 4: Inklusionsprocent i sverigesdistrikterne samt for hele Herning Kommune. Skoleåret Skoler Dagtilbud 2013/14 Sdr. Felding/Skarrild Gjellerup Brændgård Hele Herning Kommune De endelige tal opgøres primo september 2013 og indsættes i dokumentet på dette tidspunkt. Figur 1 viser antal børn hvert trappetrin på inklusionstrappen: Figur 1: Antal børn på hvert trin Oversigt over det samlede tilbud indenfor specialundervisning Differentiering af tilbud l Specialskole Åmoseskolen Landsog landsdelsdækkende - skoletilbud Enkeltmandsprojekter Huset Sinding Ørre Midtpunkt - Centerklasser Sønderagerskolen, Herningsholmskolen, Lundgårdskolen Specialklasser for elever med specifikke vanskeligheder 9 eren, Munkgård, Holmen, Skolen på Bjergevej, SkoleGården Specialcentre i områderne Nord, -Syd, Vest og byområder Enkeltinkluderede elever på distriktsskolen Specialundervisning og supplerende undervisning der er lagt ud til skolerne Alm. folkeskole De endelige tal opgøres primo september 2013 og indsættes i dokumentet på dette tidspunkt. 9
10 Mål 6 indsatstrappen Nedenfor i figur 2 ses indsatstrappen med Herning Kommunes foranstaltninger. Figur 2: 10
11 Antal sager på hver trin på trappen er opgjort for Sverigesteamet primo august 2013 og ses i nedenstående figur 3: Figur 3: Antal sager på hvert trin. Sverigesteamet. Antal børn/unge (sager) Forebyggelse Hjemmebaserede indsatser Anbringelse i slægt/netværk Anbringelse i familiepleje Anbringelse på institution Antal sager, der ikke kan placeres på indsatstrappen (børnefaglig undersøgelse ikke færdig/ afgørelse ikke truffet/andre årsager) 59 I alt 199 Der er kun tale om børn/unge, der har en sag i Børne- og Familierådgivningen der er således langt flere børn og unge, der modtager forebyggende tilbud, end det antal, der fremgår her. Tabel 5 viser fordelingen på de forskellige foranstaltninger indenfor hvert trin. Tabel 5: Antal børn i foranstaltninger, Sverigesteamet. Opgjort medio august Foranstaltning Antal Forebyggelse DUÅ Hjemmebaserede indsatser PMT-O FFT Soc.pæd. friplads Fam.behandling pakke A Andet Støttekontaktperson/praktisk pæd. støtte/hjemmehos Psykologbehandling/- udredning Familiebehandling Aflastning Broen 11
12 Anbringelse i slægt/netværk Anbringelse i familiepleje Anbringelse på institution MST/MST-CM Støttekontaktperson t. barn/ung Eget værelse Kost-/efterskole Slægts- el. netværkspleje Alm. familiepleje Kommunal familiepleje Forstærket familiepleje MTFC TOFTEN (tidsbegrænset) TOFTEN Hedebocentret (tidsbegr.) Hedebocentret Døgnfamiliebehandling MultifunC Andet døgninstitution Soc.pæd. opholdsted Sikret institution De endelige tal opgøres medio august 2013 og indsættes i dokumentet på dette tidspunkt. 12
13 5. Mål 9 besparelse Der anvendes yderligere 2 mio. kr. på ansættelse af 4 sagsbehandlere samt 1 teamleder i Børneog Familierådgivningen i 2013 og frem (SO 20). Som følge heraf forventes en besparelse på anbringelser (SO 16) på hhv. 1 mio. kr. i 2013, 2 mio. kr. i 2014, 3 mio. kr. i 2015 og 4,5 mio. kr. i 2016, hvilket giver en nettobesparelse på 2,5 mio. kr. i Besparelserne er indregnet i budgetterne. Tabel 6: Nettobesparelse, beløb i kr Forventet besparelse på anbringelser (SO 16) sagsbehandlere + 1 teamleder i BOF (SO 20) Nettobesparelse Tabel 7 og 8 viser regnskab 2012 og korrigeret budget 2013 for anbringelses- og forebyggelsesområderne for Børne- og Familierådgivningen. Tabel 7: Regnskab 2012 og korrigeret budget 2013, anbringelsesområdet i alt. Beløb i kr. Regnskab Budget Familiepleje Netværkspleje Kommunal familiepleje MTFC Kost- og efterskoler Eget værelse Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner handicappede Døgninstitutioner adfærdsvanskelige MultifunC
14 Sikrede institutioner Anbringelser i alt Konto 520, 523 og 524. Ikke summen af ovenstående, da der i tallet også indgår objektiv finansiering, advokatbistand til forældre o. lign. Tabel 8: Regnskab 2012 og korrigeret budget 2013, forebyggende foranstaltninger i alt. Beløb i kr. Regnskab Budget Forebyggende foranstaltninger i alt Konto
15 6. Antal sager Tabel 9: Ca. antal sager pr. sagsbehandler. August Sverigesteam Almene teams H-team Antal sager pr. sagsbehandler, ca
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015
Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse
Sverigesprojektet - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse Projektbeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse December 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram
KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og
Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser
At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser Konference om tidlig indsats, Nyborg 21. august 2014 Preben Siggaard & Stinne Højer Mathiasen De kommunale udfordringer på børne-
Kontrakt for. HandicapCenter Herning
Kontrakt for HandicapCenter Herning Center for Børn og Forebyggelse Børn og Unge 2014 1 Kontrakten beskriver rammerne for driften af HandicapCenter Herning, Brændgårdvej 99, 7400 Herning. Derudover danner
Socialrådgiverdage 2015
Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar 2016 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 www.sverigesprogrammet.herning.dk
Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015
Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Det samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 Programmet
Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid
SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle
Solrød-model, BDO-analyse m.m.
Solrød-model, BDO-analyse m.m. Orientering til Familie- og uddannelsesudvalget 13. marts 2017 Poul Edvard Larsen, leder af Børn og Unge Rådgivningen Lone Vandborg, leder af Familieafsnittet Disposition
Fællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:
Sagsnr.: 27.00.00-A00-5-18 Fællesskabsmodellen Indledning Med indførelse af Fællesskabsmodellen i februar 2017 i Ballerup var der ønske om en række kvalitetsmæssige effekter for børn og unge, bl.a.: Færre
Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016
Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen
Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to
Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. September 2013
Evidensbaserede metoder i Herning Kommune September 2013 Del af en helhed - Støttekontaktpersoner, ungeteam m.v. - Holmen, Rastepladsen tilbud i ungdomsskolen - Marilyn Anne skibstilbud sammen emd Struer
Indsatstrappen i Københavns Kommune
Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden
Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.
Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder
Notat MHF/november Den svenske model
Den svenske model Definition af den svenske model Der er ikke en vedtaget definition på den svenske model. Noget, der dog går igen om modellen er, at den indeholder et større brug af plejefamilier (herunder
Sverigesmodellen i praksis
Simon Østergaard Møller, Frederik Schmidt, Hans Skov Kloppenborg og Hanne Søndergård Pedersen Sverigesmodellen i praksis Erfaringer fra Herning Kommune efter to år Sverigesmodellen i praksis Erfaringer
Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge
Paradigmeskifte version 2.0 Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge 2 Forord Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen
Døgninstitutionerne nu og i fremtiden. Lise Lester Viceforstander Hedebocentret Herning
Døgninstitutionerne nu og i fremtiden Lise Lester Viceforstander Hedebocentret Herning Hedebocentret Fælleskontor, Lykkesvej 18 Ledelse, administration, visitation Soc. Psyc. team 24/7 Mejeriet, Fasterholt:
Herningmodellen Børn & Unge
Herningmodellen Børn & Unge UU-konference 16-11-2016 Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge Heidi Rosendahl, Ungeenheden, Beskæftigelse Herning Kommune Herningmodellen - Børn og Unge Vidensbaseret pilotforsøg
FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK
Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Den svenske model elementer og principper 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer
Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012
Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Den svenske model - DSM Dagsorden
Den svenske model - DSM Dagsorden 1. Formålet med denne session 2. Forskel på Sverige og Danmark 3. Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen 4. Den svenske model i praksis 5. Hvad sker der i år og næste
Målgruppen. Børn og unge der er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det
Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen
Nøgletalskatalog. Grundkatalog og vejledningsmateriale. Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september 2016
Nøgletalskatalog Grundkatalog og vejledningsmateriale Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september Referencekommunenetværket Forebyggelsespakken, Tidlig Indsats Livslang Effekt 2 Indholdsfortegnelse
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Status på økonomi og handleplan
Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...
Indsats- og Anbringelsespolitik
Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3
Tilbudsoversigt Familieområdet
1 Tilbudsoversigt Familieområdet Forord Det er Byrådets ønske at udsatte børn og unge opnår samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som andre børn. Velfærd og Sundhed
Ledelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Partnerskabsprojektet, referencenetværket 1. dataindsamling, skæringsdato
