Dagsorden for DLI-møde Fredag d. 23. maj 2014 kl Danmarks Lærerforening, Kompagnistræde 32, Lille Mødesal

Transkript

1 Til DLI-medlemmerne 15. maj 2014 Dagsorden for DLI-møde Fredag d. 23. maj 2014 kl Danmarks Lærerforening, Kompagnistræde 32, Lille Mødesal 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden. Referatet er tidligere udsendt og godkendt. Bilag 1.1: Referat fra DLI-mødet den 3. marts Endelig godkendelse af DLI-mødedatoer for oktober 2014 januar 2015 Mødedatoerne er tidligere udsendt og kommenteret af mødedeltagerne. Der er et enkelt afbud til mødet d. 9. oktober. De foreslåede mødedatoer er som følger: Torsdag d. 9. oktober 2014 kl Fredag d. 7. november 2014 kl Fredag d. 19. december 2014 kl Fredag d. 23. januar 2015 kl Det Transatlantiske Handels- og Investeringspartnerskab (TTIP) truer uddannelseskvaliteten EU og USA forhandler i øjeblikket om at skabe en fælles handels- og investeringsaftale - populært forkortet TTIP. ETUCE har i den forbindelse rejst diskussion og udtrykt bekymring om uddannelsessektorens status i aftalen. Bekymringerne går især på, om offentlig uddannelse i forhandlingerne bliver behandlet som almindelige serviceydelser af økonomisk interesse. ETUCE opfordrer i sit statement (bilag 3.2) Kommissionen og medlemsstaterne til at ekskludere uddannelsessektoren som helhed fra forhandlingerne. ETUCE opfordrer ligeledes medlemmerne til at kontakte de siddende regeringer og MEP ere for at gøre dem opmærksom på de potentielle problemer med indlemmelsen af uddannelse i handels- og investeringsaftalen. Der er i den forbindelse vedlagt to modelbreve, som kan danne udgangspunkt for dette (bilag 3.4 og 3.5). ETUCE har ligeledes gjort opmærksom på, at Kommissionen i øjeblikket er i gang med en medlemsstatskonsultation vedrørende området for privately operated adult and other education. ETUCE opfordrer i den forbindelse sine medlemmer til at reagere på dette (bilag 3.3). Invester State Dispute Settlement (ISDS) ETUCE og ETUC har udtrykt stor bekymring om den ISDS-mekanisme, som ser ud til at blive en del af aftalen. Kommissionen er i øjeblikket i gang med en høring om netop ISDS, hvor både ETUCE og ETUC vil udarbejde retningslinjer for besvarelsen af høringen. Opfordring fra ETUCE vedr. TTIP ETUCE opfordrer medlemsorganisationerne til at tage spørgsmålet om inklusion/eksklusion af uddannelsesområdet i TTIP op med de nationale regeringer. På DLI-mødet drøftes, hvordan vi får orienteret danske (uddannelses)politikere om de risici, der efter vores opfattelse er forbundet med forhandlingerne. Skal DUS organisationerne evt. søge foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg? Side 1 af 8

2 Bilag 3.1: DLI-notat: Det Transatlantiske Handels- og Investeringspartnerskab (TTIP) truer uddannelseskvaliteten (3 sider) Bilag 3.2: ETUCE Statement on the Transatlantic Trade and Investment Partnership (2 sider) Bilag 3.3: ETUCE memberstate consultation (2 sider) Bilag 3.4: ETUCE model letter (minister) (2 sider) Bilag 3.5: ETUCE model letter (MEP) (2 sider) 4. Erasmus + Erasmus + programmet er nu i sin opstartsfase efter det er blevet strømlinet. Målet var fra Kommissionens side at gøre ansøgningsprocessen mere enkel. Med Erasmus+ er der også sket nogle ændringer i ansøgningsproceduren, hvem der kan søge, og hvilke projekter, der kan søges støtte til. Notatet er en kort sammenfatning af de tre overordnede mål med og muligheder i Erasmus+ programmet. Bilag 4.1: DLI-notat: Erasmus+ on the move (10 sider) 5. Education Policy Outlook Denmark OECD offentliggjorde i april rapporten Education Policy Outlook Denmark. Rapporten indeholder i korte træk et overblik over Danmarks aktuelle uddannelsespolitiske status, udfordringer og aktuelle uddannelsespolitiske reformer. Denne rapport er en del af en større komparativ rapport kaldet Education Policy Outlook, som OECD udgiver i løbet af Bilag 5.1: DLI-notat: Education Policy Outlook Denmark (2 sider) 6. PISA Problemløsning Den 1. april 2014 fremlagde OECD resultaterne af PISA Problemløsning. De danske elever placerer sig også i denne disciplin ligesom i læsning, matematik og naturvidenskab på OECDgennemsnittet. Danmarks resultat på 497 point er ikke signifikant forskelligt resultaterne i Sverige, Irland, Portugal, Norge og Rusland. Link til rapport: Bilag 6.1: DLI-notat: PISA problemløsning (2 sider) 7. Nyt direktiv skal sikre bedre håndhævelse af reglerne i udstationeringsdirektivet (Udsat fra sidste møde Revideret) Den 13. maj blev 2014 blev Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om bedre håndhævelse af udstationerede medarbejderes rettigheder endeligt vedtaget. Direktivet, som kaldes Håndhævelsesdirektivet, søger som navnet antyder - at sikre bedre håndhævelse af de allerede eksisterende regler i udstationeringsdirektivet fra Direktivet, som i norden betragtes som en sejr for fagbevægelsen, træder i kraft i Bilag 7.1: DLI-notat: Nyt direktiv skal sikre bedre håndhævelse af reglerne i udstationeringsdirektivet (1 side) Side 2 af 8

3 8. EU og velfærden Juridisk perspektiv på debatten om danske velfærdsydelser (Udsat fra sidste møde) I den seneste tid har der i Danmark været en heftig debat om, hvorvidt arbejdstagere fra andre EUlande, der arbejder og betaler skat i Danmark, også skal have ret til at få del i de danske velfærdsydelser. Diskursen i debatten har været, at juraen på den ene side er ret klar, mens det på den anden side er svært at forstå, hvorfor nationalstaterne ikke kan værne om velfærdsydelserne via eksempelvis optjeningsprincipper. Bilag 4.1: DLI-notat: EU og velfærden Juridisk perspektiv på debatten om danske velfærdsydelser (4 sider) Bilag 4.2: DLI-notat: Vigtige EU-retlige begreber (1 side) 9. Evaluering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer i livslang læring (EQF) Kommissionen udsendte i februar 2014 en rapport, der evaluerer og giver en status for EQF en. I evalueringen understreger Kommissionen, at formålet med EQF en er at skabe en fælles referenceramme, som øger sammenligneligheden og giver basis for at anerkende kvalifikationer på tværs af medlemslande og uddannelsessystemer i Europa. Bilag 9.1: DLI-notat: Evaluering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer i livslang læring (4 sider) 10. ETUCE Committee Meeting Mundtlig orientering ved Dorte Lande om ETUCE Committee Meeting, som blev afholdt den april 2014 Bilag 10.1: Agenda ETUCE commitee April RESNET Mundtlig orientering ved Birgitte Birkvad og Dorte Lange om EI Research Network Meeting, som blev afholdt den april Bilag 11.1: Dagsorden Bilag 11.2: Progress report 12. Meddelelser a. Høringssvar DLI har deltaget i en online høring vedrørende European area of skills and qualifications. Baggrundsdokument såvel som høringssvar kan findes ved at følge følgende link: b. The Guardian: OECD and Pisa tests are damaging education worldwide Den 6. maj 2014 bragte The Guardian et indlæg om PISA s globale indflydelse på uddannelsespolitik. 100 personer i hovedsagen højt estimerede forskere - fra uddannelsesverdenen i mange lande sendte et åbent brev til Andreas Schleicher. Underskriverne retter en hård kritik mod OECD og mere specifikt PISA-testen. Deres anliggende er, at Side 3 af 8

4 OECD med PISA-testen direkte skader uddannelsessystemerne, da det langsigtede perspektiv i formålet med uddannelse tabes og politiske beslutninger og reformer rettes mod kortsigtede løsninger og teaching to the test. Ifølge forskerne fjerner PISA ligeledes fokus fra andre vigtige mere bløde discipliner, som ikke kan måles via tests. Det åbne brev i The Guardian har udløst en del medieopmærksomhed - også i Danmark. Brevet er som nævnt underskrevet af en række kendte forskere bl.a. fra univeristerne Cambridge, Stanford, Columbia og Oxford. Det åbne brev: Danmarks Lærerforening om brevet: OECD s svar på det åbne brev: c. OECD opfordrer regeringerne til at takle den stigende ulighed i samfundet Den 18. april 2014 publicerede OECD rapporten Society at a Glance. Rapporten opfordrer medlemslandenes regeringer til at gennemtænke yderligere besparelser og understreger vigtigheden af, at opgaven om at genoprette balancen i de offentlige finanser ikke må skabe stigende ulighed i samfundet. OECD understreger ligeledes, at det er problematisk, at halvdelen af OECD s medlemslande har sparet på uddannelsesbudgetterne, da sådanne besparelser rammer de fattigste i samfundet hårdest og dermed øger uligheden i samfundet. d. Det europæiske semester (udsat fra sidste møde Revideret) Kommissionen kom den 5. marts 2014 med sin årlige dybdegående analyse af udvalgte landes makroøkonomiske ubalancer. Danmark var et af de 17 lande som i første omgang have fået anmærkning om, at der var makroøkonomisk ubalance. Denne anmærkning er nu - efter en nærmere undersøgelse af økonomien - foreløbigt fjernet. Kommissions begrundelse for dette er, at der er kommet mere ro på boligmarkedet og i den finansielle sektor, og at der er kommet styr på de offentlige finanser. Kommissionens forårsprognose, som blev offentliggjort den 5. maj 2014, bekræfter samme tendens. Ifølge denne prognose vil Danmarks underskud være bragt ned under de 3 % af BNP, hvilket, såfremt det vedtages endeligt på rådsmødet i ECOFIN den 20. juni 2014, vil betyde, at Danmark slipper af med den henstilling fra EU, som kom helt tilbage i Side 4 af 8

5 e. Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den maj 2014 Rådet holder d maj 2014 møde, hvor følgende punkter bliver behandlet: Uddannelse Punkt 1: Effektiv læreruddannelse Punkt 2: Flersprogethed og udvikling af sprogkompetencer Punkt 3: Kvalitetssikring til støtte for uddannelse Punkt 4: Uddannelse på tværs af grænser: Nye muligheder og udfordringer Ungdom Punkt 5: Rådsresolution om processen for den strukturerede dialog med unge inklusive deres sociale inklusion. Punkt 6: Rådsresolution om en arbejdsplan for ungdomsområdet Punkt 7: Rådskonklusioner om fremme af unges entreprenørskab møntet på deres sociale inklusion. Punkt 8: Fremme af en "entreprenørskabs-ånd" blandt unge. DLI har ved specialudvalgsmødet den 30. april bidraget til diskussionen af ovenstående punkter. f. Shanghai-gate en update (udsat fra sidste møde) OECD s Andreas Schleicher har indrømmet, at PISA 2012-undersøgelsen i Shanghai, kun dækker over 73 % de 15-årige. De manglende 27 % dækker sandsynligvis over, at migrantarbejdernes børn ikke har adgang til Shanghais skoler på sekundartrinnet altså efter de er fyldt 12 år. Indrømmelsen er bemærkelsesværdig, da Shanghais skolesystem af OECD bliver fremhævet som verdens mest lighedsskabende skolesystem. Sammenlignelighed med f.eks.de Europæiske lande svækkes da PISA-undersøgelsen her dækker omkring 93 % af de 15-årige. g. Kvalitetsrammen for praktikophold (udsat fra sidste møde) Rådet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (EPSCO) vedtog den 4. marts 2014 Kommissionens anbefalinger vedrørende kvalitetsrammen for praktikophold. Samme emne blev behandlet på DLI-mødet d. 24. januar Hele teksten kan læses ved at følge nedenstående link: %202014%20REV%201 Side 5 af 8

6 h. Anbefalinger om kvalitet i praktik (udsat fra sidste møde) Den 10. marts 2014 vedtog Rådet for uddannelse, ungdom, kultur og sport (EPSCO) Kommissionens anbefalinger om kvalitet i praktik. Som det fremgår af DLI-notatet fra mødet den 3. marts 2014, er fokus på kvaliteten i praktik særligt høj, da Kommissionen mener, der er en direkte sammenhæng mellem kvalitet i praktikken og den enkeltes mulighed for at få et job senere hen. Rådet diskuterede også arbejds- og sociale aspekter af det europæiske semester. Hele dokumentet kan læses på nedenstående link: i. EQAVET (udsat fra sidste møde) Kommissionen udsendte i januar 2014 en rapport, der evaluerer og giver en status for implementeringen og anvendelsen af European Quality Assurance Reference Framework for Vocational Education and Training (EQAVET). Det konkluderes, at den anvendes i høj grad, og at arbejdet frem mod 2018 synes at følge planen. Rapporten afsluttes med en række anbefalinger fra Kommissionen. j. EPALE (the Electronic Platform for Adult Learning in Europe) Kommissionen lancerede i april måned en ny elektronisk platform, der har til formål at styrke den langsigtede plan om at sikre efteruddannelse af høj kvalitet og give voksne lettere adgang til uddannelse. Linket til hjemmesiden kan findes nedenfor: k. Kommissionen foreslår ny platform til bekæmpelse af sort arbejde Kommissionen fremlagde den 9. april 2014 sit forslag til ny platform til bekæmpelse af sort arbejde. Platformen skal samle alle håndhævelsesorganerne herunder repræsentanter for arbejdsmarkedets parter på EU plan. Forslaget er sendt il godkendelse ved Rådet og Europa-Parlamentet. l. Education GPS OECD har oprettet en online Education GPS som er ment som et værktøj til at give et overblik over de forskellige landes præstationer i PISA og PIAAC og et overblik over OECD landenes uddannelsessystemer og uddannelsespolitik. Hjemmesiden giver adgang til en række informationer herunder links til de relevante baggrundtal som f.eks. lærernes arbejdstid og klassestørrelser. Det fremhæves i korte træk, hvad landet efter OECD s opfattelse gør godt og mindre godt. Hjemmesiden har ligeledes en komparativ funktion, hvor tallene kan opstilles side om side, hvilket i sig selv kan give et overblik over uddannelsessystemer og uddannelsespoltikker i OECDlandene. Side 6 af 8

7 13. Eventuelt m. Oversigt over OECD Work on Education and Skills OECD har lavet en pjece, som giver et rigtig godt overblik over organisationens arbejde inden for uddannelsesområdet. Pjecen er opdelt i en række underområder som fx adult learning og higher education og beskriver, hvilke analyser OECD laver på det specifikke område. n. EMPL og ECON s kritiske rapporter om den økonomiske Troika vedtaget i Europa-Parlamentet (udsat fra sidste møde) Europa-Parlamentet vedtog den 13. marts 2014 både arbejdsmarkedsudvalgets (EMPL) og Økonomiudvalgets (ECON) kritiske rapporter vedrørene den økonomiske Troika (se DLI-notat fra 3. marts 2014). Begge rapporter blev stemt igennem med et overvældende flertal. Til EMPL s rapport, som var den mest kontroversielle, stemte 408 for, 135 imod, mens 63 afstod fra at stemme. ECON s rapport samlede et lidt større flertal med 448 for, 140 imod og 27 som afstod fra at stemme. Side 7 af 8

8 Bilagsliste 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Bilag 1.1: Referat fra DLI-mødet den 3. marts Endelig godkendelse af DLI-mødedatoer for oktober 2014 januar 2015 Ingen bilag 3. Det Transatlantiske Handels- og Investeringspartnerskab (TTIP) truer uddannelseskvaliteten Bilag 3.1: DLI-Notat: Det Transatlantiske Handels- og Investeringspartnerskab (TTIP) truer uddannelseskvaliteten (3 sider) Bilag 3.2: ETUCE Statement on the Transatlantic Trade and Investment Partnership (2 sider) Bilag 3.3: ETUCE memberstate consultation (2 sider) Bilag 3.4: ETUCE model letter (minister) (2 sider) Bilag 3.5: ETUCE model letter (MEP) (2 sider) 4. Erasmus + Bilag 4.1: DLI-notat: Erasmus+ on the move (10 sider) 5. Education Policy Outlook Denmark Bilag 5.1: DLI-notat: Education Policy Outlook Denmark (2 sider) 6. PISA Problemløsning Bilag 6.1: DLI-notat: PISA problemløsning (2 sider) 7. Nyt direktiv skal sikre bedre håndhævelse af reglerne i udstationeringsdirektivet (Udsat fra sidste møde Revideret) Bilag 7.1: DLI-notat: Nyt direktiv skal sikre bedre håndhævelse af reglerne i udstationeringsdirektivet (1 side) 8. EU og velfærden Juridisk perspektiv på debatten om danske velfærdsydelser (Udsat fra sidste møde) Bilag 8.1: DLI-notat: EU og velfærden Juridisk perspektiv på debatten om danske velfærdsydelser (4 sider) Bilag 8.2: DLI-notat: Vigtige EU-retlige begreber (1 side) 9. Evaluering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer i livslang læring (EQF) Bilag 9.1: DLI-notat: Evaluering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer i livslang læring (4 sider) 10. ETUCE Committee Meeting Bilag 10.1: Agenda ETUCE commitee April RESNET Bilag 11.1: Dagsorden Bilag 11.2: Progress report 12. Meddelelser Ingen bilag Side 8 af 8

9 18marts 2014/KSH Til DLI-medlemmerne Referat af DLI-møde mandag d. 3. marts 2014 kl Danmarks Lærerforening, Vandkunsten 12, Grønlandssalen Til stede: Stig Lund (SL)(BUPL), Dorte Lange (DLA) (DLF), Jens Vraa-Jensen (JVJ) (DM), Bodil Hoier Nielsen (BHN)(HL), Hans Laugesen (HLA) (GL) Birgitte Birkvad (BB) (DLI), Kathrine Spanggaard Hagsten (KSH)(DLI) Afbud: Finn Petersen (FSL), Elise Ansager (Uddannelsesforbundet). 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Sagsfremstilling: Godkendelse af dagsorden samt referat. Referatet er tidligere udsendt og godkendt. Sagsbehandling: Dagsorden blev godkendt. 2. McKinsey - overgangen fra uddannelse til arbejde Sagsfremstilling: Konsulentfirmaet McKinsey & Company har i januar 2014 offentliggjort en rapport, udarbejdet for Kommissionen, der gennemgår og analyserer overgangen fra uddannelse til arbejde. Rapporten sætter fokus på, at mange unge ikke kan finde arbejde samtidig med, at virksomheder i hele Europa insisterer på, at de ikke kan finde unge med de kompetencer, der er brug for. Hertil konstaterer rapporten i en af sine delkonklusioner, at det er værd at bemærke, at antallet af virksomheder som investerer i introduktion til jobbet og (op)kvalificering af arbejdskraft er faldende. Sagsbehandling: Birgitte Birkvad BB orienterede om rapportens analyse af sammenhængen mellem arbejdsløshed og skills mismatch og, at arbejdsgivere i stigende grad forventer, at den enkelte ansøger i detaljer matcher de krav, arbejdsgiverne stiller til kompetencer og færdigheder. Kathrine Spanggaard Hagsten KSH orienterede om, at segmenterne som anvendes i gennemgangen i rapporten (bilag 2.2 og 2.3) er vigtige for forståelsen af rapportens konklusioner. BB konstaterede desuden, at McKinsey skal evaluere indførelsen af den nye folkeskolelov. Dorte Lange (DLA) konstaterede, at McKinsey løser de opgaver, de bliver sat på professionelt, men at det er et problem, at det er et privat firma, der ikke ved noget om skolen. Side 1 af 4

10 3. EU s scoreboard for mobilitet Sagsfremstilling: Eurydice offentliggjorde d. 10. januar i år rapporten Towards a Mobility Scoreboard: Conditions for Learning Abroad in Europe. Kommissionen har lanceret oversigten som baggrundsdokumentation til Rådets henstilling fra juni Unge på Vej,, der handler om at fjerne hindringer for studie- og praktikophold i udlandet. Sagsbehandling: BB oplyste, at de data, data, der er anvendt i rapporten, er de allerede kendte: Education at a Glance, PISA, TALIS etc. Opstillet, så medlemslandene kan måles op mod hinanden. 4. Fremtiden for nutidens unge (udsat fra DLI- møde d. 24. januar 2014) Sagsfremstilling: Den 4. december 2013 udsendte Kommissionen en pressemeddelelse, hvori Kommissionen foreslår standarder for at forbedre kvaliteten af praktikophold og samtidig sikre, at praktikanter får mulighed for at tilegne sig erhvervserfaring af høj kvalitet under sikre og rimelige vilkår. Sagsbehandling: KSH orienterede om, at initiativet skal ses i sammenhæng med det øgede fokus på ungdomsarbejdsløsheden, forslag til afhjælpning på nationalt niveau og hvilke initiativer, Kommissionen har taget. BB tilføjede, at man som tommelfingerregel kan antage at ungdomsarbejdsløshed dobbelt så høj som det gennemsnitslige arbejdsløshedsprocent i det enkelte medlemsland. 5. Nyt OECD arbejde om færdigheder og kompetencer (udsat fra DLI- møde d. 24. januar 2014) Sagsfremstilling: To nye OECD- initiativer sætter fokus på erhvervsrettede færdigheder og kompetencer. OECD har sidst på efteråret informeret medlemslandene om deres muligheder for at rekvirerer yderligere landeanalyser baseret på PIAAC data. Derudover har OECD s uddannelsesdirektorat også i sit forslag til arbejdsprogram for stillet forslag til en ny VET metric, der skal måle kvalitet og opnåede kompetencer/færdigheder i erhvervsuddannelser Sagsbehandling: BB orienterede om initiativerne og konstaterede, at OECD har inddraget VET-området i sit interessefelt. Det øgede fokus afspejles på det hjemlige niveau bl.a. i den netop vedtagne erhvervsskolereform. Erhvervsuddannelserne er i stigende grad til diskussion på europæisk niveau. Bl.a. konstaterer OECD i PIAAC-undersøgelsen, at grundlæggende, almene kompetencer har stor betydning for, at den enkelte kan bibeholde kontakten til arbejdsmarkedet. Det giver på dansk grund gode argumenter for at fastholde, at de almene fag stadig skal indgå i erhvervsuddannelserne. Bodil Hoier Nielsen BHN tilføjede, at virksomhederne ikke er indstillet på at investere i efteruddannelse i grundlæggende færdigheder for nyansatte, og at det derfor er meget problematisk, at nogle af erhvervsuddannelserne har fået skåret i grundforløbet. BB oplyste, at OECD overvejer at lancere en VET PISA. 6. OECD landerapport Sagsfremstilling: OECD offentliggjorde den 20. januar 2014 rapporten Economic Surveys, Denmark. Rapporten er i det store og hele en lovprisning af regeringens reformarbejde, og kommer med forslag til yderligere reformer. OECD kommer endvidere med en række specifikke anbefalinger på både folkeskoleområdet, erhvervsuddannelsesområdet og området for videregående uddannelser. Side 2 af 4

11 Sagsbehandling: BB konstaterede, at rapporten bygger på indberetning fra Finansministeriet og derfor beskriver og underbygger regeringens politik, og understregede, at det der står om Danmark, er hvad det danske finansministerium har oplyst til OECD. DLA konstaterede i sin kommentar til rapporten, at det er positivt, at OECD her anbefaler, at læreruddannelsen skal være universitetsbaseret. BB konstaterede, at OECD med henvisning til PISA fremhæver læreruddannelserne i Finland og Singapore som noget af baggrunden for elevernes gode resultater. 7. Faglige rettigheder i EU vedr. mobilitet Sagsfremstilling: EU har for nyligt vedtaget to direktiver, som styrker rettighederne for henholdsvis vandrende arbejdstagere inden for EU, og sæsonarbejdere fra tredjestatslande. Især direktivet vedrørende de vandrende arbejdstagere er en vigtig sejr for fagforeningerne, da det giver mulighed for, at fagforeningerne sagsøger arbejdsgivere, også selvom den berørte arbejdstager ikke selv ønsker at sagsøge arbejdsgiveren. Sagsbehandling: BB orienterede om direktiverne og understregede, at det nu er muligt for fagforeningerne at rejse sager om social dumping uden at bede den forurettede arbejdstager om tilladelse. Formentlig vil muligheden få størst relevans i forhold til sæsonarbejdere i fx gartneri og landbrug, men det kan også have relevans i forhold til arbejdstagere i fx byggebranchen, transporterhvervene og andre Link til baggrundsmaterialet er neden for Shanghai-gate: Hvor er alle børnene? Sagsfremstilling: Tom Loveless fra Brookings Institute har i en artikelserie om Shanghais PISAscore sået tvivl om, hvorvidt de tal, som er fremlagt i analysen, nu også er helt retvisende. Der argumenteres i artiklerne for, at Shanghai-undersøgelsen ikke inddrager den meget store del af befolkningen, som er migranter. Det følger nemlig af det såkaldte Hokou-system, at disse elever ikke har ret til at gå i High School uden for det distrikt, hvorfra deres familie oprindeligt kommer. Sagsbehandling: BB, orienterede kort om problematikken omkring Shanghai. BB konstaterede at Andreas Schleicher ikke finder anledning til at diskutere det sandsynlige i, at over 50 % af eleverne i Shanghai kan placeres i de to højeste kategorier i PISA-testen, på trods af, at Tom Loveless, og på det seneste også The Economist, betvivler validiteten af Shanghais PISA-resultater. OECD fremhæver bl.a., at Shanghais unge er ca. 3 års skolegang forud for hovedparten af de europæiske elever. Det har vakt undren, at fx omfanget af eftermiddags- og aftenundervisning ikke inddrages i sammenligningerne. DLA henviste til DR programmet 9.z mod Kina. Her skulle en helt almindelig dansk 9.klasse måles/konkurrere med det som skulle forestille at være en tilsvarende klasse i Shanghai, men hvor det i realiteten drejede sig om en eliteskole DLA konstaterede videre, at en sådan fremstilling sammenholdt med OECDs fremhævning af de 7 asiatiske skolesystemer, som ligger i spidsen af PISA, lægger et stort pres på hele vores demokratiske undervisningssystem. Hans Lauge- Side 3 af 4

12 sen (HLA) spurgte, om den samme skævhed i udvælgelsen af eleverne også omfatter Singapore. BB svarede, at det efter hendes bedste overbevisning ikke er tilfældet. Singapores resultater begrundes i store kulturelle forskelle, ikke mindst i form af højt ambitionsniveau og pres fra familien, yderst veluddannede lærere samt lektieskoler. 9. Stakeholders consultation Sagsfremstilling: Kommissionen har iværksat en åben høring, som Undervisningsministeriet har videresendt via Specialudvalget. Desuden har ETUCE bedt medlemmer af referencegruppen Advisory Panel om at indsende synspunkter/svar på høringen. Høringsmaterialet består af et baggrundsdokument (15 s. Bilag 9.2) og et netbaseret spørgeskema (6 s. Bilag 9.3), som er inddelt i 7 hovedspørgsmål. På DLI mødet drøftes et evt. høringssvar med udgangspunkt i spørgsmålene. Sagsbehandling: BB præsenterede høringen. Det blev aftalt, at DLI udfærdiger hørringssvaret og at DUS organisationerne indsender kommentarer til Bruxelleskontoret senest d. 7. marts. 10. Angreb på EU-Trojkaens krisepolitik Sagsfremstilling: To af Europa-Parlamentets udvalg, Employment and Social Affairs (EMPL) og Economic and Monetary Affairs (ECON), har for nyligt vedtaget to rapporter, der kritiserer den krisepolitik, som EU-Trojkaen (ECB, IMF og Kommissionen) har ført overfor Grækenland, Irland, Cypern og Portugal. De to rapporter er vedtaget uafhængigt af hinanden, og er relativt forskellige. Baggrunden for begge rapporter er dog betingelserne i de såkaldte adjustment packages som EU- Trojkaen satte som forudsætning for at give landene de såkaldte bail-out-loans fra Sagsbehandling: BB orienterede om de to udvalg og deres rapporter. BB konstaterede, at det er interessant, at to af EP s arbejdsgrupper gør indsigelser imod EU-Trojkaens krisepolitik. Kritikken går primært på, at politikken har ført til økonomisk nedfrysning og stagnation i vækst og skabelse af arbejdspladser i de lande, der har været omfattet af Trojkaens krisepolitik. 11. Meddelelser Der var ingen kommentarer til meddelelserne. 12. Eventuelt HLA har været til første møde i Kommissionens nyetablerede Thematic work Group on Professional Development of Teachers HLA repræsenterer ETUCE. Arbejdsgruppens opgave er at komme med forslag til overordnede linjer for lærerenes grunduddannelse. Side 4 af 4

13 Bilag maj 2014/NSL Det Transatlantiske Handels- og Investeringspartnerskab (TTIP) truer uddannelseskvaliteten EU og USA forhandler i øjeblikket om muligheden for at etablere et handels- og investeringspartnerskab, som skal styrke landenes samhandel og potentielt kan blive den nye golden standard for internationale handelsaftaler. Aftalen, som populært kaldes TTIP, forventes ifølge Kommissionen at kunne indbringe op imod 119 euro ekstra hvert år i EU og 95 euro i USA. TTIP, som forener verdens to største økonomier målt på BNP, bliver af mange beskrevet som simply too big to fail og har ifølge Kommissionen potentiale til at blive verdens største af sin slags. Aftalen handler ikke så meget om at fjerne traditionelt protektionistiske foranstaltninger som toldbarrierer og kvoter, men mere om at landene skal fjerne de såkaldte tekniske handelshindringer som f.eks. krav til konstruktion, sammensætning, indpakning og etikettering. Der sigtes mod at skabe et marked for gensidig anerkendelse af produkter, som nok kommer til at ligne, det vi kender inden for EU, hvor en vare som frit kan markedsføres i et medlemsland automatisk skal kunne markedsføres i et andet medlemsland. En anden del af aftalen er det, der i frihandelssprog kaldes en most favoured nation -klausul. Denne klausul betyder, at der inden for de grupper af varer og serviceydelser, som indlemmes i aftalen, ikke kan gøres forskel på investorer fra EU og USA. Dette vil i praksis betyde, at hvis uddannelsessektoren bliver en del af TTIP-aftalen, skal de subsidier som regeringerne giver til skolerne i landet, også gives til udenlandske for-profit skoler, da disse skoler skal behandles ligesom de nationale. TTIP forhandlingerne er stadig på det tidlige stadie, og mange områder er derfor som udgangspunkt i spil. Store områder som landbrug og telekommunikation bliver alt andet end lige en del af aftalen, mens det er mere usikkert, hvordan aftalen kommer til at se ud på serviceområder som f.eks. sundhed og uddannelse. Næste runde af forhandlingerne er den maj i Virginia. Uddannelse som en del af TTIP Uddannelse er en af de sektorer, som sædvanligvis ikke indgår i handelsaftaler som TTIP. Dette er bl.a. pga. legitime bekymringer om, hvordan juridisk bindende regler kan begrænse de nationale parlamenters mulighed for at sikre kvaliteten i uddannelsessystemet. Såfremt uddannelse bliver inkluderet i aftalen, vil det lægge et yderligere pres på uddannelsessektoren mod privatisering og kommercialisering. Alt efter hvordan aftalen ender med at se ud, kan det frygtes, at en evt. yderligere liberalisering vil være fastlåst pga. den såkaldte ratchet-clause, som højest sandsynligt vil blive en del af aftalen. Efter denne ratchet-clause er vejen til liberalisering envejs, der kan således ikke ske nationalisering af sektorer, som er blevet privatiseret efter at TTIP er trådt i kraft. Eksempelvis vil Sverige hvor uddannelsessystemet i højere grad er privatiseret end eksempelvis i Danmark - ikke kunne trække den eksisterende privatisering tilbage, hvis man i den svenske rigsdag senere opnår politisk enighed om, at privatiseringen er en dårlig ide. Konsekvensen kan i hvert fald være, staten skal betale en stor kompensation til de berørte virksomheder. Det demokratiske manøvrerum indskrænkes således i høj grad af denne klausul. Side 1 af 3

14 I USA, hvor uddannelsessystemet set i forhold til i Europa i høj grad er privatiseret, ønsker man at inkludere handel med uddannelse i TTIP. Det, der pt. ligger på forhandlingsbordet, er et ønske om at inkludere privately-operated adult and other education services. Der er dog ifølge ETUCE en vedvarende debat, om hvorvidt også offentlig uddannelse vil indgå i aftalen. Forhandlerne har indikeret, at man vil undtage offentlig uddannelse ud fra den model, som allerede findes i General Agreement on Trade in Services (GATS) som lyder således: GATS covers all services except services supplied in the exercise of governmental authority", which are defined as services "supplied neither on a commercial basis, nor in competition with one or more service suppliers" (Article I.3). Denne definition er ifølge flere juridiske eksperter og ETUCE meget kontroversiel, da bestemmelsen i høj grad efterlader tvivl om, hvordan formuleringen om, at serviceydelsen skal være noncommercial og not in competition, skal fortolkes. I de fleste uddannelsessystemer inden for EU er der et mix af offentlig og privat uddannelse, som udbydes på kommerciel eller non-kommerciel vis med forskellige finansieringsalternativer. Det er således ikke helt klart, hvor grænsedragningerne går inden for netop uddannelsessektoren, hvorfor det også er vigtigt, at der sker nærmere specificering af, hvad der er omfattet af bestemmelsen, og hvad der ikke er. Den bedste måde, hvormed EU kan sikre sig imod liberalisering og kommercialisering af uddannelsessektoren, er ifølge ETUCE, at uddannelsessektoren som helhed altså både privat og offentlig - fuldstændigt eksluderes fra aftalen, ligesom det allerede er sket med de audiovisuelle tjenesteydelser. Det er dog tvivlsomt, om dette vil kunne lade sig gøre, da Handelskommisæren Karel De Gucht den 8. maj 2014 i et svar givet til Europa-Parlamentet om spørgsmålet har udtalt, at en fuldstændig ekskludering af hele uddannelsessektoren ikke anses som nødvendig. Invester State Dispute Settlement - Høring Den 27. marts 2014 skød EU s Handelskommissær høringen i gang om tvistbilæggelses-tribunalet (ISDS), som er en del af forhandlingerne i TTIP. Høringen, som er åben for alle, varer til 6. juli 2014 og vil senere blive offentliggjort på DG Trade s hjemmeside. ETUC, som arbejder intensivt med at fortælle om farerne ved denne form for tvistbilæggelse, besvarer høringen, ligesom en lang række fagforeninger, NGO er og erhvervslobbyister forventes at besvare høringen. Høringen omfatter en lang række spørgsmål på områder, hvor Kommissionen ønsker at forbedre ISDS som fx mere gennemsigtighed og mulighed for appel, men indeholder ikke spørgsmål om, hvorvidt ISDS i det hele taget er en god ide. ETUCE er i øjeblikket i gang med at udarbejde guidelines til høringsbesvarelse til medlemsorganisationerne. ISDS tribunalet vil give amerikanske og europæiske virksomheder, som bliver omfattet af TTIP, mulighed for at sagsøge en stat som indfører nye regler eller love, som virksomhederne vurderer, fratager dem indtjening, som de har en berettiget forventning om. Forum for afgørelsen af en sådan tvist er for lukkede døre i voldgift, hvor en retssag typisk er meget omkostningsfuld, og hvor dommerne typisk er udpeget af parterne. Afgørelserne kan ikke appelleres. De interesser, som er på spil, er på denne ene side erhvervslivets interesse i at beskytte investorenes investeringer, og på den anden side landenes absolutte ret til og mulighed for at lovgive i offentlig- Side 2 af 3

15 hedes interesse. Et godt eksempel på sidstnævnte er tobaksfirmaet Philips Morris sag mod den australske regering under ISDS-proceduren. Sagen omhandler Australiens nye lovgivning omkring emballagering af cigaretpakker, hvor pakkerne ligesom der har været talt om i EU ikke må have kendetegn, altså er alle pakkerne sorte med samme skrifttype. Philip Morris ser dette som en trussel mod deres investering, da de ikke længere kan markedsføre deres produkter via emballering, og har derfor indledt procedure mod Australien under ISDS-proceduren med henblik på at få ændret lovgivningen eller alternativt opnå erstatning. Sagen kom som lidt af et chok for verdenssamfundet, og den australske regering har da også senere udtalt, at den ikke fremadrettet vil indgå sådanne handelsaftaler. Af andre sager kan nævnes Veolia mod Egypten, hvor Veolia sagsøger Egypten for at hæve minimumslønnen, og en sag hvor Vattenfall sagsøger Tyskland for at indskrænke brugen af atomkraft. Vurderingen - herunder ETUCE's er, at udenlandske selskaber, såfremt ISDS vedtages i den rene form, kan sagsøge nationalstaterne for enhver handelsbarriere, som krænker selskabets ret til adgang til markedet eller fremtidige profit. Det frygtes, at de omkostninger, der er forbundet med denne form for voldgift - der som oftest er ekstremt høje - vil afskrække stater fra at forfølge politiske mål, som potentielt kan have en negativ indvirkning på udenlandske selskaber. ETUCE og ETUC ETUCE lobbyer kraftigt for at få ekskluderet uddannelsessektoren som helhed i aftalen, ligesom ETUCE og ETUC begge advokerer imod ISDS. ETUCE vedtog den 15. april 2014 et statement om TTIP, som opfordrer medlemslandende og Kommissionen til at fjerne uddannelsessektoren fra forhandlingsbordet (se bilag 3.2). ETUCE har ligeledes i et brev fra den 31. marts 2014 (se bilag 3.3) gjort medlemsorganisationerne opmærksom på, at Kommissionen i øjeblikket gennemfører konsultationer med medlemsstaterne om emnet uddannelse og TTIP. Konsultationens formål er, at få afgrænset hvad, der i landene menes med adult learning and others, og hvad der kan være potentielt sensitivt inden for området. ETUCE opfordrer ligeledes medlemsorganisationer til at kontakte de nationale regeringer og medlemmerne af Europa-Parlamentet for at gøre dem opmærksom på problemet. Der er i den forbindelse udarbejdet et model-letter (se bilag 3.4 og 3.5) Kilder Side 3 af 3

16 Education International Internationale de l'education Internacional de la Educación EUROPEAN REGION- ETUCE President Christine BLOWER Vice-Presidents Odile CORDELIER Walter DRESSCHER Paula ENGWALL Andreas KELLER Galina MERKULOVA Branimir STRUKELJ ETUCE European Trade Union Committee for Education EI European Region Statement on the Transatlantic Trade and Investment Partnership Adopted by the ETUCE Committee on 15 April 2014 The European Trade Union Committee for Education (ETUCE)* is deeply concerned about the consequences of the Transatlantic Trade and Investment Partnership which is currently being negotiated by the EU and the US. ETUCE calls upon the European Commission and Member States to carve-out education from the negotiations, as has been done with audio-visual services. ETUCE would like to remind the European Commission and Member States that education is a human right and a public good. It is the responsibility of governments to provide free quality public education for all. 5, Bd du Roi Albert II, 9th 1210 Brussels, Belgium Tel /92 Fax secretariat@csee-etuce.org European Director Martin RØMER Treasurer Mike JENNINGS ETUCE welcomes the European Commission s public consultation on the controversial proposals on investment and investor-state dispute settlement in the Transatlantic Trade and Investment Partnership. Investor-state dispute settlement provisions are contentious because they enable foreign investors to directly sue states before arbitration panels. As a result, foreign investors are given legal rights to challenge any regulatory or policy measure of the host-state which it feels violates its rights to access a market or affects its future profits. The extraordinary cost of defending investor-state dispute settlement cases is likely to deter governments from pursuing policy goals or taking regulatory measures that may have an impact on foreign investors. Previous investor-state dispute settlement cases have caused serious concerns both about the ability of states to maintain domestic regulatory space, but also about the accountability of foreign investors for damage caused by investment operations in the host state. The Transatlantic Trade and Investment Partnership is mainly an attempt to promote deregulation and regulatory convergence. As such, it poses significant risks to public education by restricting public policy space and could have the effect of locking in and intensifying the pressures of privatisation and commercialisation. Proposed exceptions for services supplied in the exercise of governmental authority are weak and open to conflicting interpretations as they would apply only to services that are provided on a noncommercial basis and not in competition with other suppliers. In other words, if any part of a country s education system is provided on a commercial or for-fee basis, or if private schools operate, education may not benefit from the general exclusion. In education systems throughout the EU some elements of fees are common, e.g. students fees and school books. The broad reach of the Transatlantic Trade and Investment Partnership could capture education in other ways. The adoption of a negative list approach to scheduling commitments means all measures and regulations are covered unless specifically excluded. This stands in stark contrast to the process under the General Agreement on Trade in Services (GATS) in which parties create a positive list of commitments thereby avoiding the need to list all non-conforming measures. Similarly, the adoption of a

17 ratchet clause, as in the Canada-EU Comprehensive Economic and Trade Agreement (CETA), would expand the coverage of the Transatlantic Trade and Investment Partnership by requiring the parties to automatically bind any autonomous liberalisation. This means that if a government were to experiment with liberalising its education sector in whole or in part, future governments would be unable to undo this without paying significant compensation. We believe this is fundamentally at odds with democratic decision-making. Governments must maintain the right to establish, preserve, and expand public services like education. We urge the European Commission, the European Parliament and Member States to consider in consultation with social partners the potential impacts on education and other vital services of including negative list schedules and a ratchet clause in the Transatlantic Trade and Investment Partnership. The negotiations on the Transatlantic Trade and Investment Partnership continue to take place in complete secrecy. It is crucial that trade unions and civil society are involved in an appropriate way. ETUCE will continue to make representations in concert with Education International s member organisations in North America who share our commitment about the importance of safeguarding the democratic basis of public education and the pursuit of quality public education as an entitlement for all children, young people and adults. We are also aware of a proposal to establish a Transatlantic Regulatory Cooperation Council (TRCC). This body would bring together representatives of regulatory agencies in the EU and US to monitor the implementation of commitments made and consider new priorities for regulatory cooperation including joint development of future regulations. While it is not clear with which particular powers this Cooperation Council will be entrusted, ETUCE insists that regulation is and must continue to be the responsibility of democratically elected governments. Given the risks posed to education and other public services in the Transatlantic Trade and Investment Partnership, ETUCE demands that public education in particular and public services in general be excluded entirely from the negotiations. Education is simply too important to be subjected to the narrow commercial rules of trade agreements. *The European Trade Union Committee for Education (ETUCE) represents 132 Teacher Unions and 11 million teachers in all countries of Europe, 4.5 million teachers in the EU, from all levels of the education sector. ETUCE is a Social Partner in education at the EU level and a European Trade Union Federation within ETUC, the European Trade Union Confederation. ETUCE is the European Region of Education International, the global federation of teacher unions. 2

18 Education International Internationale de l'education Internacional de la Educación EUROPEAN REGION- ETUCE President Christine BLOWER Vice-Presidents Odile CORDELIER Walter DRESSCHER Paula ENGWALL Andreas KELLER Galina MERKULOVA Branimir STRUKELJ ETUCE European Trade Union Committee for Education EI European Region To: ETUCE Member Organisations in the EU/EFTA countries For information to: ETUCE Member Organisations in the other Countries; Members of the ETUCE Committee Dear colleagues, Brussels, 31 March 2014 Ref.: MR/lhl/9616 Request for urgent action to entirely exclude education from the negotiations on the Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP) ETUCE is currently monitoring the trade negotiations between the European Union and the United States. While the talks are at an early stage, ETUCE is increasingly concerned that TTIP could pose potentially serious risks for educational policy, for educational institutions, and for teachers and students. The United States is very eager to include some education services into the scope of the negotiations. On April 2014 the ETUCE Committee will discuss the negotiations with the aim of adopting a strong position. 5, Bd du Roi Albert II, 9th 1210 Brussels, Belgium Tel /92 Fax secretariat@csee-etuce.org European Director Martin RØMER Treasurer Mike JENNINGS Currently, the European Commission is consulting the member states on privatelyoperated adult and other education services based on the US request. In the consultation the European Commission asks the member states the following questions: 1. The EU schedule differs quite considerably between adult education services and other education services. Does this reflect higher sensitivity or lack of clarity with regard to the content of the latter category? Do Member States have a clear view of what exactly they have committed under adult education services? 2. Which are the most sensitive areas of other education services mentioned above under point I? 3. Can Member States please indicate specific existing restrictions for adult and other education services respectively? 4. Can Member States please indicate which other education services they have autonomously liberalised, if any? 5. Which are the areas of adult or other education services of specific Member States offensive interests? ETUCE has clearly stated that it is the responsibility of the government to provide free quality public education for all. While the US demand appears to apply to private education services only, there is ongoing debate about whether public education might also be exposed to the rules of the TTIP if commitments on private education are taken. One problem is that the proposed exemption for public education in the TTIP is very narrow and subject to conflicting interpretations. This is because negotiators have indicated they will follow the GATS (General Agreement on Trade in Services) exemption for public services, defined as services provided in the exercise of governmental authority that are delivered on a non-commercial basis and not in competition with other providers. The reality is that many education systems in the EU contain a mix of public and private, not-for-profit and for-profit provision. In this case, the line between public and private

19 education is not easily defined. Therefore commitments taken on private education services might also affect public education. The safest way to clarify the situation and guard against the inclusion of education in the TTIP is to carve out the entire education sector from the agreement. I therefore call upon all member organisations in EU to support our point of view: Education as a whole should be clearly and explicitly excluded from the scope of the negotiations on the Transatlantic Trade and Investment Partnership. I urge all member organisations in the EU to approach their national governments in this matter. The model letter can be used or adapted by organisations to suit their national context. In countries where there are several member organisations, it would seem natural to cooperate on this action. I also ask you to report back on possible ensuing results. Kind regards, Martin RØMER European Director 2

20 Education International Internationale de l'education Internacional de la Educación ETUCE European Trade Union Committee for Education EI European Region Subject: Exclude education entirely from the TTIP negotiations EUROPEAN REGION- ETUCE President Christine BLOWER Vice-Presidents Odile CORDELIER Walter DRESSCHER Paula ENGWALL Andreas KELLER Galina MERKULOVA Branimir STRUKELJ Dear Minister DATE We are writing to you on behalf of NAME OF TRADE UNION to raise concerns with the proposed Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP). While the talks are at an early stage, we are nevertheless concerned that the anticipated broad scope and coverage of the TTIP could pose potentially serious risks for educational policy, for educational institutions, and for teachers and students. If fully applied to public services like education, trade rules can severely restrict public policy space and lock-in and intensify the pressures of privatisation and commercialisation. This explains why education to date remains one of the leastcovered sectors in the various trade agreements to which the EU is a party. 5, Bd du Roi Albert II, 9th 1210 Brussels, Belgium Tel /92 Fax secretariat@csee-etuce.org European Director Martin RØMER Treasurer Mike JENNINGS We understand, however, that there is renewed pressure from industry lobbyists and some governments to expand the scope of education commitments in the TTIP. We urge you to resist these pressures and to take action to fully protect the education sector. If education is covered in the TTIP, the consequences would be serious. Rules governing market access could restrict the ability of EU member states to limit the entry and regulate the quality of private and for-profit schools and institutions. Any measure adopted to promote high quality standards in licensing and accreditation processes could potentially be interpreted as a disguised barrier to trade or more trade burdensome than necessary. Furthermore, if an investorstate dispute resolution process is part of the TTIP, private education companies from the EU or the US would have the right to legally challenge before international tribunals any measure adopted by the other party they feel interferes with their profits. This could have a serious impact on democratic decision-making in the sector. We are particularly alarmed that the TTIP could contain a so-called ratchet clause as is in the Canada-EU Comprehensive Economic and Trade Agreement (CETA). The ratchet clause requires parties to automatically bind any autonomous liberalisation. In practice, that means that if a government were to choose to open up its education sector, in whole or in part, that would then become a binding commitment in the agreement. Future governments, even if elected with a mandate to undo such measures, would be seriously constrained from doing so without paying significant compensation. This represents an unacceptable constraint on democracy.