De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

Transkript

1 Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale uddannelser er at forberede eleverne til videregående uddannelse. Andelen af studenter, der begynder på en videregående uddannelse, hører derfor med til det samlede billede af, hvor godt de gymnasiale institutioner formår at omsætte bekendtgørelsens mål. Tal for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) viser, at der inden for hver af de fire gymnasiale uddannelsesretninger, stx, hf, hhx og htx er stor forskel på institutionernes overgangsfrekvenser og altså andelen af studenter, der begynder på en videregående uddannelse inden for 27 måneder efter, at de har afsluttet deres gymnasiale uddannelse. Dette gælder også, når man tager højde for, at institutionerne har forskellige elevgrundlag, som opgøres som institutionernes socioøkonomiske reference. 1 Det betyder, at der er grund til at antage, at der er forhold på den enkelte institution, og i den enkelte institutions praksis, som har betydning for, hvor mange studenter, der begynder på en videregående uddannelse. Der findes imidlertid meget lidt samlet viden om, hvad gymnasierne gør for at styrke deres elevers overgang til videregående uddannelse, samt hvad der understøtter gymnasiernes arbejde med dette Dato Ref. kst 1/7 MBUL har på den baggrund bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at se nærmere på nogle af de institutioner, der har erfaringer på området, for at se på, om de har en særlig praksis og erfaringer, som andre institutioner kan lade sig inspirere af. Hvad kan påvirke overgangsfrekvensen? Flere forhold kan antages at påvirke, hvor mange elever på en gymnasial institution, der begynder på en videregående uddannelse og hvor hurtigt de begynder. 1 Tal fra MBUL viser, at elever fra gymnasiefremmede hjem og elever med lavere karakterer fra grundskolen har en lavere overgang til videregående uddannelse to år efter deres studentereksamen (Undervisningsministeriet: Betydningen af elevernes sociale baggrund, 2014). Institutioner med lav socioøkonomisk reference har derfor dårligere forudsætninger for at opnå en høj overgangsfrekvens. Den socioøkonomiske reference er et mål for elevgruppens sammensætning, som tager højde for elevernes køn, alder, herkomst, grundskolekarakterer, forældres uddannelsesbaggrund, arbejdsmarkedsstatus og indkomst, familiestatus og adgangsvej til uddannelsen. Østbanegade 55, København Ø T E [email protected] F H

2 For det første kan institutionsspecifikke forhold som antallet af studieretninger, afstand til videregående uddannelse og elevsammensætning have en betydning for overgangsfrekvensen. For det andet kan Institutionernes arbejde med at øge overgangsfrekvensen undervejs i gymnasiet også antages at have en betydning for elevernes overgang til videregående uddannelse. En lang række forhold kan have betydning her. Det handler bl.a. om: - institutionernes evne til at løfte eleverne fagligt og udvikle elevernes motivation og selvstændighed - institutionernes arbejde med vejledningsindsatser - institutionernes arbejde med elevernes valgkompetencer, herunder arbejdet med elevernes refleksion over egne fremtidsmuligheder - institutionernes samarbejde med erhvervslivet, videregående uddannelser og andre former for brobygning - institutionernes arbejde med elevernes studiekompetence En undersøgelse fra EVA om det svære valg i gymnasiet viser her, at mange elever ikke oplever at deres uddannelsesvalg bliver kvalificeret i tilstrækkelig grad i løbet af gymnasiet, og at der derfor kan være grund til at styrke arbejdet med institutionernes overgangsindsatser. Mange elever giver udtryk for, at de stadig i 3g. er usikre og uafklarede omkring deres uddannelsesvalg, blandt andet fordi de ikke kender sig selv og deres interesser godt nok, og fordi de har en meget begrænset viden om uddannelsessystemet og deres muligheder her 2. Tilsvarende peger EVA s evaluering af Almen Studieforberedelse (AT) samt evaluering af Studieområde (SO) på hhx og htx på, at de muligheder der er i AT og SO for at kvalificere elevernes valg af fag i de gymnasiale uddannelser og valg af videregående uddannelse ikke altid udnyttes 3. 2/7 Indenfor de sidste år er der igangsat flere udviklingsprojekter, der har fokus på at kvalificere elevernes valg af- og overgang til videregående uddannelse. Eksempelvis har Region Hovedstaden sat fokus på gymnasiernes arbejde med karrierelæring i projektet Karrierefokus i og efter gymnasiet 4. I projektet afprøver skolerne forskellige indsatser, der kan styrke elevernes karrierekompetencer inden for tre områder: afprøvning, refleksion og curriculum. Afprøvning handler om at give eleverne konkrete erfaringer med uddannelser og arbejdsmarked gennem fx brobygning og virksomhedspraktik. Refleksion handler om at styrke elevernes indsigt i egne styrker og interesser. Endelig arbejdes der i projektet med karrierekompetencer som en del af undervisningen. Fx ved at arbejde med uddannelsesvalg som et tema i undervisningen. Der er på den måde flere forskellige forhold og indsatser, der kan have betydning for overgangen til videregående uddannelse. Der findes imidlertid meget lidt samlet viden om, hvilken betydning de forskellige forhold og indsatser har, og hvad de gymnasiale uddannelser selv kan gøre for at styrke deres elevers overgang til videregående uddannelse. 2 Det svære valg i gymnasiet, EVA Evaluering af almen Studieforberedelse, EVA 2014 og evalueringer af SO på hhx og htx Projektet er et samarbejde mellem Studievalg København, 17 gymnasier og tre videregående uddannelser.

3 Undersøgelsens formål og fokus Formålet med undersøgelsen er at skabe viden om, hvordan udvalgte gymnasiale institutioner med erfaringer på området gør for at øge studenternes overgang til videregående uddannelser. Denne viden skal kunne anvendes som grundlag for videre udviklingsarbejde på de gymnasiale uddannelser. Konkret skal undersøgelsen svare på følgende spørgsmål: 1. Hvad kendetegner det arbejde, der har til formål at øge overgangen til de videregående uddannelser på institutioner, der antages at have særlige erfaringer på området? Herunder, hvordan arbejder disse institutioner med at øge overgangen, og hvilke forhold har ifølge lederne på institutionerne betydning for elevernes overgang til videregående uddannelse? 2. Hvilke eksempler på specifikke indsatser eller tilgange kan på den baggrund identificeres som relevante for gymnasiale institutioner at arbejde med for at styrke overgangen til videregående uddannelse? a. Hvilke erfaringer har skolerne (ledere og relevante medarbejdere) med at gennemføre og evaluere disse indsatser? b. Hvilke erfaringer har eleverne med, hvordan disse indsatser kvalificerer deres valg af og motivation for at påbegynde en videregående uddannelse? Undersøgelsens design og metoder Undersøgelsen har to faser som svarer til hvert af de to overordnede undersøgelsesspørgsmål. 3/7 Fase 1: Undersøgelse af hvad der kendetegner arbejdet med at øge overgangsfrekvensen på 12 institutioner med særlige erfaringer på området Formålet med fase 1 er at identificere 12 institutioner, der antages at have erfaringer med arbejdet med studenternes overgang til de videregående uddannelser. Disse 12 institutioners praksis belyses gennem telefoninterview med institutionernes ledere. Udvælgelse af institutioner De 12 institutioner, der antages at have erfaringer med arbejdet med at øge overgangen til de videregående uddannelser, identificeres gennem en kvalitativ udvælgelse på baggrund af forskellige indikatorer. En indikator er det arbejde der foregår på institutionerne, hvis formål er at øge overgangsfrekvensen En anden 5 indikator er institutionernes overgangsfrekvenser 27 måneder efter studentereksamen for studenterårgangene I analysen af overgangsfrekvensindikatoren ses dels på overgangsfrekvensen for 2012-årgangen sammenholdt med den socioøkonomiske reference for 2012-årgangen, da der er en sammenhæng mellem elevers socioøkonomiske baggrund og overgang til videregåen- 5 Begge indikatorer behøver nødvendigvis ikke være til stede samtidig, når de 12 institutioner skal udvælges er den seneste studenterårgang hvor der er tal for overgangsfrekvensen 27 måneder efter studentereksamen.

4 de uddannelse 27 måneder efter studentereksamen. Der ses desuden på stabilitet og udvikling i overgangsfrekvenserne over perioden 7. Overgangsfrekvensen for studenterårgang kan være en indikator for at en institutioner har en praksis der giver en høj overgang til videregående uddannelse, men den kan ikke stå alene. Det skyldes følgende forbehold: For det første er der en tidsmæssig forsinkelse på data for overgangsfrekvenser. Overgangsfrekvensen må i sagens natur måles et stykke tid efter at eleverne har afsluttet den gymnasiale uddannelse. Det betyder at de overgangsfrekvenser (27 måneder efter studentereksamen), der kan aflæses på undersøgelsestidspunktet, kan kobles til institutionernes arbejde i perioden før sommeren Det betyder, at der kan være en anden praksis på skolerne i dag, hvilket både kan betyde, at skoler med gode overgangsfrekvenser ikke længere har en god praksis, og at skoler der siden 2012 er begyndt at arbejde med at øge overgangsfrekvensen ikke havde en god overgangsfrekvens for studenterårgang 2012 For det andet kan overgangsfrekvensen være påvirket af andre forhold end institutionernes arbejde. Den socioøkonomiske reference tager imidlertid højde for en vigtig udefrakommende faktor, nemlig institutionernes elevgrundlag. Men andre faktorer kan have betydning fx antallet af studieretninger og afstanden til videregående uddannelser. Derfor kombineres indikatoren overgangsfrekvenser med en række kvalitativt udviklede indikatorer eller tegn på, at skolerne har særlige erfaringer på området. Tegn kan eksempelvis være bredden i skolens udviklingsarbejde og omfanget af samarbejde med videregående uddannelser og samarbejde med erhvervslivet. Disse indikatorer afdækkes i et spørgeskema blandt ledere på samtlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner. 4/7 De 12 institutioner udvælges således på baggrund af en samlet analyse af institutionernes overgangsfrekvenser og ledernes svar vedrørende institutionens arbejde med at øge overgangen til videregående uddannelse. Desuden tages der hensyn til, at der indgår institutioner fra de forskellige gymnasiale uddannelsesretninger. Data i fase 1 Følgende data indgår i undersøgelsens første fase: Overgangsfrekvenser MBUL leverer en opgørelse over samtlige gymnasiale institutioners overgangsfrekvens for hver af studenterårgangene samt institutionernes socioøkonomiske reference og løfteevne for hver af studenterårgangene Opgørelsen skal bruges til at se, hvilke institutioner der i forhold til deres socioøkonomiske baggrund har en god overgangsfrekvens i perioden. Spørgeskemaundersøgelse EVA gennemfører forud for udvælgelsen af de 12 institutioner - en kortfattet spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på samtlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner 9. 8 Den socioøkonomiske reference er opgjort fra studenterårgang Forud for spørgeskemaundersøgelsen udarbejdes som nævnt et kort review af området

5 Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at afdække hvilke indsatser og tilgange på institutionsniveau, som institutionerne arbejder med i deres arbejde med at øge overgangsfrekvensen. Desuden afdækkes hvilke barrierer, der kan være forbundet med at arbejde med at øge overgangsfrekvensen. Udarbejdelsen af spørgeskemaet baseres på en viden fra relevante rapporter og projekter om de gymnasiale uddannelsers arbejde med elevernes overgang til videre uddannelse 10. Spørgeskemaundersøgelsen bruges til at udvælge de 12 institutioner, men giver samtidig et billede af udbredelsen af forskellige initiativer og fokus på arbejdet med studenternes overgang til videregående uddannelse. Telefoninterview med ledere på 12 institutioner Der gennemføres telefoninterview med ledere på 12 udvalgte institutioner. Formålet med telefoninterviewene er dels at få ledernes beskrivelser af institutionernes praksis og tilgange og deres vurderinger af, hvilke institutionsspecifikke forhold såvel som indsatser på institutionerne, der har betydning i arbejdet med at styrke elevernes overgang til videregående uddannelse. Herudover er det formålet at opnå en forståelse af, hvordan institutionerne forstår arbejdet med at øge overgangsfrekvensen og hvilke eventuelle barrierer de ser for dette arbejde. Fase 2: Undersøgelse af fire eksempler på specifikke indsatser eller tilgange som de gymnasiale institutioner kan arbejde med for at styrke elevernes overgang til videre uddannelse Formålet med fase 2 er at udvælge fire eksempler på indsatser eller tilgange til arbejdet med overgangsfrekvensen på fire forskellige institutioner. De fire eksempler udvælges på baggrund af analysen i fase 1.. Disse fire eksempler belyses og beskrives nærmere med henblik på at beskrive indsatserne, så de kan fungere som inspiration for de gymnasiale uddannelsers videre arbejde med at øge overgangsfrekvensen. 5/7 Udvælgelse af fire eksempler på indsatser De fire eksempler på indsatser/tilgange udvælges på baggrund af telefoninterview med lederne, således at de samlet set: er relevante for flere gymnasiale uddannelsesretninger er relevante for institutioner med forskellig socioøkonomisk reference er indsatser som kan gennemføres på institutionsniveau er indsatser som institutioner allerede har gode erfaringer med Data i fase 2 Der gennemføres en undersøgelse af de fire udvalgte eksempler på indsatser/tilgange. Undersøgelsen indeholder følgende data: Eventuelle dokumenter, der beskriver indsatsen/tilgangen 10 Det gav mig en idé om, at min fremtid ikke står skrevet i sten. Midtvejsevaluering af forsøg med karrierelæring i gymnasiet. Aalborg University 2015 Brugerundersøgelse af Studievalg Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannselse 2014 Det svære uddannelsesvalg. EVA 2015 Veje til videregående uddannelse. Roskilde Kommune 2013 Brogbygning 3.0 nye koblinger af uddannelse og erhvervspraksis for kvalificering og understøttelse af unges uddannelsesvalg. Region Sjælland 2013 Redskab til vurdering og evaluering af gymnasieelevers progression i forhold til karrierekompetencer. CeFU 2014

6 Eventuel dokumentation eller evaluering af indsatsen/tilgangen, som institutionen har gennemført Interview med institutionens leder og relevante medarbejdere om deres erfaringer med indsatsen/tilgangen Interview med en gruppe af elever, der har været udsat for indsatsen/tilgangen om deres erfaringer med - og udbytte af indsatsen. Figuren nedenfor viser det samlede undersøgelsesdesign. Udvælgelsesproces Dataindsamling Overgangsfrekvenser for alle institutioner i perioden Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på gymnasiale institutioner Fase 1 Identifikation af 12 institutioner, der kan antages at have særlige erfaringer Indikatorer: Udvikling og stabilitet i overgangsfrekvens sammenholdt med socioøkonomisk reference Identifikation af indsatser og tilgange på skoleniveau gennem spørgeskema 6/7 Telefoninterview med ledere på 12 institutioner med særlige erfaringer Fase 2 Identifikation af fire eksempler på specifikke indsatser/tilgange Udvælgelsen tager hensyn til at de fire indsatser/tilgange så vidt muligt samlet set: - er relevante for flere gymnasiale uddannelsesretninger - er relevante for institutioner med forskellige socioøkonomiske referencer - er indsatser som er gennemført på skoleniveau - er indsatser som institutionerne har gode erfaringer med Undersøgelse af de fire eksempler: Skolebesøg med interview med ledere, medarbejdere og elever

7 Analyse og produkter EVA gennemfører en framework-analyse 11 af de 12 telefoninterview og en case-baseret analyse af de fire udvalgte eksempler. EVA skriver på den baggrund en samlet rapport, der indeholder undersøgelsens analyser og resultater. Rapporten har et omfang af sider og sendes elektronisk til ministeriet og offentliggøres på EVA s hjemmeside. Ministeriet modtager et foreløbigt rapportudkast til kommentering. Bemanding Evalueringen forankres i EVA s område for ungdomsuddannelse. Desuden tilknyttes en konsulent fra EVA s metodeenhed samt en evalueringsmedarbejder (student). 7/7 11 Arbejdet med framework-metoden betyder, at vi først koder og meningskondenserer samtlige interview inden for en tematisk ramme (et framework), der gør det muligt for os på samme tid at læse på tværs af: 1) alle interviewdata, der siger noget om det samme tema eller delspørgsmål og 2) alle interviewdata, der knytter sig til et bestemt interview Vi anvender herefter vores framework til at gennemføre en systematisk, tematisk analyse af data grupperet under samme delspørgsmål/overskrift