Dansk bliver svensk. Din guide til 1600-tallet i Skåne

Transkript

1 Dansk bliver svensk Din guide til 1600-tallet i Skåne

2

3 Grænselandet Skåne At leve i grænselandet mellem to lande i krig er utrolig belastende for befolkningen. Skåne har ofte været meget udsat i magtkampene mellem Sverige og Danmark. Hvordan blev befolkningen i Skåne påvirket af dette? Hvilke spor efter disse urolige tider kan stadig ses den dag i dag, næsten 400 år senere? Skåne er et udpræget kulturlandskab. Den dag i dag er der stadig mange spor efter de vanskelige krigsår. Nogle af disse spor giver os også ledetråde til hvordan mennesker levede, hvordan jordbrug og andre erhverv fungerede, og hvordan samfundet var organiseret. Med denne guide til 1600-tallets Skåne kan du begive dig ud og besøge historiske steder, som fortæller mange dramatiske historier om dengang, da Skåne blev svensk. Til din hjælp er der et kort med markerede steder og en kortfattet beskrivelse af, hvad der er sket netop der. Det er ikke alle steder, der er markeret i landskabet, men for nogle er der lavet et skiltesystem, blandt andre projektet Snaphaner, der er udarbejdet i et samarbejde mellem Regionmuseet Kristianstad, Hässleholms kommune, Osby kommune og Östra Göinge kommune. Du kan finde yderligere information om dette projekt på Regionmuseets hjemmeside, er også et besøg værd. Hele 1600-tallet var en meget turbulent periode i grænselandet Skåne. Freden i Roskilde i 1658 er vigtig, fordi det var her Danmark overdrog Skåne til Sverige. Men freden i Roskilde blev ikke enden på urolighederne mellem de to lande. Det er en kompliceret historie. Derfor giver vi dig en kortfattet baggrund for de forskellige krige mellem Sverige og Danmark fra Kalmarunionens opløsning i 1520 erne til freden i 1720 efter Store Nordiske Krig. Stormen på Kristianstad i 1676

4 Kongemagt og reformation Danmark blev regeret af en konge og et rigsråd, der bestod af de fornemste adelsmænd samt ærkebiskoppen. Skåne var inddelt i herreder der fungerede som forvaltningsområder. Bureaukrati og centralforvaltning begyndte at blive etableret i Skåne i og 1600-tallet. Man kan sige, at det var en forløber for den moderne stat. I 1520 erne blev Kalmarunionen definitivt opløst, og den sidste unionskonge, Christian II, blev afsat ved et adelsoprør, der startede i Jylland. I stedet kom Christian II s farbror, Frederik I, til magten. I midten af 1530 erne kulminerede den politiske og religiøse uro med Grevens Fejde. I denne konflikt deltog Lübeck med den målsætning at genindsætte Christian II på tronen, men til sidst måtte oprørerne gå med til at Frederik I s ældste søn, hertug Christian, blev valgt til konge. I Danmark og Skåne plejer reformationen i år 1536 at markere middelalderens afslutning og starten på den nye epoke. Kong Christian III gennemførte reformationen i Danmark. Perioden fra reformationen til enevælden i år 1660 er blevet kaldt for adelsvældets tid, fordi magten var koncentreret hos adelen. Adelens dominerende stilling viser sig den dag i dag i form af Skånes mange slotte. Omkring midten af tallet var Skåne det landskab i hele Norden, hvor der var flest gårde der var ejet af adelen. Troskabsbrev fra 1677, detalje

5 De mange krige Unionskrigen De danske unionskonger angreb Sverige, og svenskerne gennemførte flere angreb på Skåne i slutningen af Kalmarunionens periode. I disse urotider sluttede befolkningerne ved grænserne ofte en separat fred med hinanden, hvilket betød at de lovede at hjælpe og advare hinanden, når fjendens tropper nærmede sig. Grænsefredsaftaler var almindelige under middelalderens unionskrige og levede videre helt frem til Den Skånske Krig i 1670 erne. Aftalerne gik ud på at opretholde fredelige forbindelser og undgå krigens hærgen, uanset hvad overhøjhederne og kongerne beordrede. Den Nordiske Syvårskrig Sverige stod alene over for Danmark-Norge, Lübeck og Polen under krigen, og kampen om herredømmet over Østersøen var en udløsende faktor. Freden i år 1570 flyttede ingen grænser, men foreskrev, at konflikter mellem de nordiske riger i fremtiden skulle løses gennem forhandling. Sverige måtte betale den første løsesum for Älvsborg. Skåne var udsat for flere svenske plyndringstogter, og Göinge blev ekstra hårdt ramt, blandt andet nedbrændtes Wanås slot. Kalmarkrigen En udløsende årsag var flere konflikter om Lapland. Grænserne forblev uændrede ved fredsslutningen i Knäred år Sverige måtte betale den anden løsesum for Älvsborg, og planerne om svensk herredømme over Norrland blev til intet. Toldfriheden bestod i Øresund, og Skåne blev udsat for svenske plyndringstogter. Horns krig var en svensk angrebskrig på Danmark fra to fronter. Gustav Horn gik i februar 1644 ind i Skåne via Markaryd og holdt stand der til fredsslutningen i august Malmö og Kristianstad måtte tåle hårde belejringer, men blev ikke indtaget. Ved freden i Brömsebro måtte Danmark overdrage store landområder til Sverige, blandt andet Halland i 30 år. Krigen Den danske revanchekrig år 1657 mislykkedes. I stedet kunne den svenske konge, Karl X Gustav, indtage Danmark ved at gå over de isdækkede Bælter i begyndelsen af Freden i Roskilde betød at Danmark måtte afstå Skåne med Bornholm og Blekinge. Med sin fortsættelseskrig ville Karl X Gustav erobre hele Danmark. Erobringen mislykkedes, og ved freden i København år 1660 fik danskerne i stedet Bornholm tilbage. Malmösammensværgelsen Lige efter at Skåne var blevet svensk i år 1658, var der uroligheder mange steder i regionen. En sammensværgelse mod svenskerne voksede frem i Malmö under ledelse af Bartholomeus Mikkelsen, der ejede kalkbruddet i Limhamn. Malmös borgmester, Evert Wildtfang, og en del af byens købmænd var også involveret i planerne. De sammensvorne ville indtage slottet Malmöhus og tage kontrollen over byen. Men i stedet blev sammensværgelsen afsløret, og lederne dømtes til døden. Borgmester Evert Wildtfang blev benådet lige inden sin henrettelse. Den Skånske Krig var en dansk revanchekrig, hvor svenskerne vandt slaget ved Lund år 1676, og danskerne sejrede i søslaget i Køge Bugt år Freden blev sluttet i Lund og i Fontainebleau i Grænserne forblev uændrede til trods for at Danmark ønskede at Gotland samt Landskrona og Helsingborg skulle tilfalde Danmark, eftersom disse havde været på danske hænder ved fredsslutningen. Store Nordiske Krig var Danmarks sidste mislykkede forsøg på at generobre Skåne. Slaget ved Helsingborg år 1710 sluttede med svensk sejr, og der blev sluttet fred mellem Danmark og Sverige på slottet Frederiksborg i Sverige måtte afgive toldfriheden i Øresund.

6 De store slag Slaget ved Borst Horns krig er også blevet kaldt for den glemte krig, fordi det var en langvarig svensk okkupation af Skåne uden større slag. Den 25. marts 1644 mødtes dog en svensk kavalerienhed under kommando af generalmajor Hans Wachtmeister og en bondehær på ca. 500 mand i et slag ved Borstbäcken. Bondehæren havde lånt to kanoner fra Övedskloster og forskanset sig på højdedragene, så de havde frie skudlinjer mod vest, hvor de troede, at den svenske afdeling ville komme fra. Men svenskerne overrumplede bønderne ved at angribe fra to retninger samtidig. År 2004 blev der rejst en mindesten over de faldne. Slaget ved Lund Danmark gik i land i Skåne i begyndelsen af 1676 og begyndte at genindtage de mistede områder fra freden i Roskilde I oktober 1676 marcherede den svenske hær ind i Skåne, og det lykkedes den med megen møje og besvær at trænge sydpå. I starten af december samme år mødtes de danske og svenske arméer igen på skånsk jord lige nord for Lund. Danskerne havde slået lejr ved Skälshög nær Örtofta. Om morgenen den 4. december gik svenskerne med Kong Karl XI over Kävlingeån og angreb den danske armé. Den svenske hær bestod af ca mand, mens den danske var antalsmæssigt overlegen med ca mand. Slaget pågik uafbrudt i otte timer og endte med svensk sejr, til trods for at det længe så ud til, at de ville tabe. Efter en hård slutkamp lå næsten faldne soldater tilbage på slagmarken. Som et minde over Nordens blodigste slag blev der rejst en mindesten i cement på Sliparebacken i Lund i år I 1930 blev den erstattet af en ny mindesten i granit. Slaget ved Landskrona Den 14. juli 1677 udkæmpedes slaget ved Landskrona, på et sted mellem Tirup og Sireköpinge. Den svenske konge, Karl XI, var brudt op fra Herrevadskloster to dage tidligere i spidsen for næsten mand, og Christian V gik samtidig fra Saxtorp med mand. Danskernes hensigt var at gå mod Helsingborg, men da de fik besked om den svenske fremrykning vendte de om og gik svenskerne i møde. Ved Tirup stødte hærene sammen, men slaget bølgede frem og tilbage over et større område. I den kvælende hede og det brændende solskin døde sammenlagt cirka mand, mange af hedeslag. Danskerne tabte slaget og trak sig derefter tilbage til Rönneberga bakker. En mindesten blev rejst i 1911 nordvest for Billeberga. Fæstninger 1. Kärnan i Helsingborg Helsingborg var den eneste militære udpost og opretholder af det danske grænseforsvar mod Sverige, indtil fæstningsbyen Kristianstad blev grundlagt i det nordøstlige Skåne. I middelalderen var Helsingborg med sin beliggenhed ved Øresunds smalleste sted et af Skånes mest betydningsfulde områder. Byens militære betydning viste sig også i 1600-tallet, blandt andet under Den Skånske Krig og under de danske generobringsforsøg af Skåne. Allerede i 1100-tallet blev der bygget et forsvarsværk i byen, som blev erstattet af Kärnan i begyndelsen af 1300-tallet. 2. Kristianstad Kristianstad blev grundlagt på en ø mellem Helge å og den nu afvandede Nosabysjön af den danske Kong Christian IV i år Stedet var strategisk fra et forsvarssynspunkt, og det nye Kristianstad erstattede de hårdt prøvede gamle middelalderbyer Åhus og Vä. Den nye fæstningsby blev en af hjørnepillerne i det danske grænseforsvar, og under krigen mod Sverige udstod den en langvarig belejring. Citadellet i Landskrona

7 3. Malmöhus Erik af Pommern opførte et kastel i Malmö i år 1434, der blev kaldt Kungsgården. Kong Christian III byggede kastellet om til et stærkt befæstningsværk i årene Malmöhus vidner om en storhedstid for byen, og i begyndelsen af 1500-tallet udfordrede Malmö København om titlen som Nordens største by. Et stykke ind i 1600-tallet boede tronfølgeren Christian, søn af Christian IV, på Malmöhus. 4. Citadellet i Landskrona I 1549 påbegyndtes opførelsen af Landskrona slot eller Citadellet af Christian III med admiralen Peder Skram som bygherre. Med sine velbevarede bastioner, volde og voldgrave fra 1600-tallet er det en af Nordens flotteste fæstninger fra denne periode.

8 Skanser Et forsvarssystem af skanser og volde blev anlagt langs grænsen mod Sverige i nord. Denne type enkle forsvarsværker af opkastet jord findes blandt andet i Örkelljunga, Vittsjö, Sibbarp og Hönjarum. Skanserne var ikke bebyggede og blev som regel anlagt på forhøjninger i et utilgængeligt terræn. I tilslutning til skanserne blev der nogle steder gravet skyttegrave og løbegange. Voldene kunne også være udstyret med palisader og omgivet af voldgrave. 5. Vittsjö skanse Vittsjö skanse blev opført i forbindelse med Horns krig år Ebbe Ulfeld, lederen af forsvaret i Skåne, havde slået lejr ved skansen og regnede med at svenskerne ville gå ind i Skåne via Vittsjö. Men Gustav Horn snød ham ved at vælge en anden vej. Det strategisk velplacerede skanseanlæg har op til syv meter brede voldgrave og volde. 6. Sibbarps skanse Sibbarps skanse syd for Osby blev opført i år Her stod et slag i 1657 mellem Knud Ulfelds danske dragonenhed, forstærket med en bondehær, mod en svensk rytterstyrke på 110 mand. Svenskerne var ved at udforske egnen, da de stødte på danskerne, og led store tab i den efterfølgende kamp. Også Knud Ulfeld faldt. I 1911 blev der rejst en mindesten over slaget. 7. Örkelljunga skanser I september 1657 førte Gustav Otto Stenbock sine tropper over Markaryd til Örkelljunga. Mens han ventede på forstærkning, opførte Stenbock en befæstet lejr på begge sider af hovedvejen, hvortil han flyttede sit hovedkvarter. I dag viser spor i terrænet, at voldene har været omkring 250 meter lange i nord-sydgående retning, mens den velbevarede vestvold nåede en længde af ca. 100 meter. I nærheden af Örkelljunga skanser ligger Fantehåla, hvor danskerne lå i baghold, da svenskerne trængte ind i Skåne i august Skepparslövs skanser I sommeren 1678 anlagde svenskerne i løbet af en eneste nat fire skanser som grænsebelejring med to forbindelsesløbegrave ved Skepparslöv. Skanserne blev placeret med udsigt over Kristianstadssletten, så man i god tid kunne opdage en forventet dansk undsætningsstyrke til det belejrede Kristianstad. Efterretningerne om at svenskerne havde opført denne befæstning betød at danskerne afbrød fremrykningen, og Kristianstad blev tvunget til at kapitulere. 9. Hönjarums skanse Ved Hönje bro, der går over Helge å, lå Hönjarums skanse, hvor en del slag fandt sted under snaphanekrigen. Stedet forbindes først og fremmest med friskyttekaptajnen Aage Monsen Herlev og hans kompagni, der havde stor militær succes i sommeren Et første forsøg på at indtage Hönjarums skanse mislykkedes dog, da svenskerne forsvarede sig. Men da Aage Monsen kom til Hönjarum med 100 mand, indså svenskerne at de var tvunget til at give op.

9 Slotte og herresæder Adelen havde en storhedstid i og 1600-tallets Skåne og der blev bygget som aldrig før på de frugtbare slettejorder i det sydlige og vestlige Skåne samt på Kristianstadssletten. Cirka 140 adelige hovedgårde blev opført i Skåne i denne periode. 10. Lillöhus Lillöhus var en befæstet borg, der blev opført af Erik Axelsson Tott på Lillön i Helge å i 1450 erne. Da Lillöhus kom på svenske hænder i 1658 var det en mægtig rektangulær borg, antagelig fem etager høj, med trappegavle og med mindst to hjørnetårne. Lillöhus blev ødelagt af Karl X Gustav i for ikke at falde i snaphanernes hænder. Udflugtsmål. 11. Hovdala Hovdala slot er et historisk sted i forbindelse med magtkampene mellem Danmark og Sverige. Hovdalas ældste bevarede del er den østlige længe i den indre borggård fra 1500-tallet. Porttårnet er fra En stenplade på tårnet beskriver svenskernes mislykkede forsøg på at indtage slottet i Under et slag i 1678 blev slottet ødelagt af danskerne. Gårdens ejer, Jens Mickelsen, flygtede men vendte senere tilbage og byggede Hovdala op igen. Udflugtsmål. 12. Torup En forgænger for det nuværende slot blev sandsynligvis ødelagt under Grevens Fejde i 1530 erne. Opførelsen af den nuværende firlængede borg påbegyndtes af Gjörvel Faddersdotter. I begyndelsen af 1600-tallet ejedes slottet af lensmanden på Malmöhus, Sivert Grubbe, som var Christian IV s ven. I 1660 blev slottet lagt ind under den svenske krone. Udflugtsmål. 13. Månstorps gavle Eske Bille lod i 1537 opføre en stor renæssanceborg med forsirede murstensgavle, en ringformet vold og voldgrav. Under Den Skånske Krig blev anlægget svært beskadiget og senere forladt og fik lov at forfalde. Den nuværende borgruin kaldes for Månstorps gavle. Den har 15 meter høje mure og er Skånes største ruin. Privateje. 14. Mölleröds borgruin En mægtig borg i tre etager, opført omkring 1580 af Beate Huitfeldt. Allerede under Den Skånske Krig blev den ødelagt af danskerne, og den blev aldrig genopbygget. Ruinen ligger ved siden af den nuværende hovedbygning. Privateje. 15. Vittskövle Vittskövle er en af Nordens bedst bevarede renæssancebygninger. Det nuværende slot blev bygget af Jens og Henrik Brahe i anden halvdel af 1500-tallet. Under Den Skånske Krig oplevede Vittskövle en vanskelig periode og lå øde i perioder, men fik derefter en opblomstringstid under grevinde Margareta von Ascheberg, som i 1691 giftede sig med Kield Christopher Barnekow. Privateje. 16. Trolle-Ljungby Trolle-Ljungby er med sin pragtfulde renæssancebygning et af Sveriges største godser. Hovedbygningen blev opført i 1629 af Knud Gyldenstierne oven på murerne af en borg, der nedbrændte under bondeoprøret i 1520 erne. I 1633 opførtes vestfløjen, mens østfløjen først blev bygget i Ljungby horn og fløjte er et kendt eventyr fra slottet. Om sommeren vises eventyrets genstande i et vindue på onsdage og lørdage. Privateje.

10 17. Skarhult Skarhult er en af Skånes fornemste renæssancebygninger, der er opført i røde mursten med ornamenter i sandsten. Midterlængen blev opført allerede i middelalderen, mens den vestlige længe blev bygget omkring år Enken efter Sten Rosensparre, Mette, giftede sig igen med den indflydelsesrige danske rigshofmester Peder Oxe og blev ved hans død den rigeste kvinde i Danmark. Skarhult blev svært beskadiget under Den Skånske Krig og stod ubeboet helt frem til begyndelsen af 1800-tallet. Privateje. 18. Wanås Wanås nedbrændte under Den Nordiske Syvårskrig, men blev genopbygget af landsdommer Sten Bille. I 1649 havde Wanås udviklet sig til et storgods, bestående af hele 64 gårde rundt om i Göinge. Slottet er omgivet af et smukt parkanlæg med et omfattende system af småsøer og med en berømt snaphane-eg. Privatejet udflugtsmål. 19. Svenstorp Svenstorp, der blev opført i 1596 i to etager af den kongelige bygmester Hans van Steenwinckel den Ældre, havnede i begivenhedernes centrum i slaget ved Lund som fandt sted den 4. december Nogle uger inden slaget havde den danske konge, Christian V, sit hovedkvarter på Svenstorp. Om morgenen dagen før slaget gav han ordre til, at der skulle dækkes op til et sejrsmåltid til om aftenen. Dagen efter slaget indtog den svenske konge, Karl XI, slottet og lod maden smage sig. Karl XI blev fire nætter i samme rum. Privateje. 20. Bosjökloster Corfitz Ulfeldt var dansk rigshofmester og gift med Christian IV s datter Leonora Christine. Frem til tronskiftet i 1648 havde Ulfeldt en ledende rolle i det såkaldte svogerparti, der bestod af kongens svigersønner, og havde stor politisk indflydelse. Efter at Frederik III var kommet til magten, gik Ulfeldt i svensk tjeneste og blev Karl X Gustavs rådgiver, blandt andet ved toget over bælterne og ved fredsforhandlingerne i Roskilde. Efter krigen bosatte Ulfeldt sig på Bosjökloster. Kort efter kom han i konflikt med den svenske konge og blev fængslet i 1660, mistænkt for forræderi. Privatejet udflugtsmål. 21. Herrevadskloster Herrevadskloster blev en svensk kongegård efter år 1658 og var også oberstbolig for det Norra Skånska kavalleriregement mellem 1662 og I sommeren 1678 lå Karl XI her med sin armé. I skovene omkring gården opholdt der sig mange snaphaneenheder, der stod bag en masse fortræd mod svenskerne. Karl XI skal have hængt 27 snaphaner i en eg nord for Herrevadskloster. I sommeren 1658 gennemførte en gruppe bønder et kup mod fogeden på gården, og under krigen i plyndredes Herrevadskloster af danske tropper. Herrevadskloster var oprindeligt grundlagt af cisterciensermunke i år Privatejet udflugtsmål. Adgang efter aftale. 22. Knutstorp Knutstorp var et tilholdssted for dansksindede under Den Skånske Krig, mens det tilhørte amtmanden i Landskrona, Knut Thott. I år 1677 blev fæstningen indtaget af svenskerne, der forvandlede den til en fæstning, rettet mod de mange snaphaner, som holdt til på Söderåsen. Et år senere stormede en dansk styrke fæstningen. Privateje. Skarhult

11

12

13 Jordbrug og industri Jordbruget var det store erhverv i Skåne. Her lå også industrier og brug, som var i drift allerede i 1600-tallet. Den danske krone var meget interesseret i skovegnene. Fordi Danmark var et skovfattigt land, var produkterne fra den skånske skovegn eftertragtede i København, hvilket betød at kontakten mellem hovedstaden og den skånske grænseegn var tæt. Andre vigtige erhverv i Skåne i 1600-tallet var jernindustri og tjærebrænding. 23. Kumlatofta landsby Kumlatofta landsby er en velbevaret agtværdig gammel landsby med tre uskiftede, sammenbyggede gårde, som landevejen snor sig frem mellem. Landsbyen blev ramt af brande og ødelæggelser under krigene i 1600-tallet, men blev bygget op igen af generalguvernør von Ascheberg, som var slotsherre på Torup og Sövdeborg. 24. Sporrakulla Sporrakulla er snaphanegården, hvis navn er kendt fra Beboelseshuset er et såkaldt sydgotisk hus, bestående af en rygåsstue med lofthus eller fadebur på den vestlige side. I en senere periode er rygåsstuen blevet gjort højere. Gården har siden 1974 været beskyttet som bevaringsværdig bygning. 25. Ballingstorpsgården Ballingstorpsgården ligger i grænseområdet mellem skovområde og sletteland. Ligesom Sporrakulla er beboelseshuset et såkaldt sydgotisk hus, med et højere fadebur mod vest. Gården har siden 1964 været beskyttet som bevaringsværdig bygning. 26. Andrarums alunbrug Andrarums alunbrug blev grundlagt i 1637 og lå 10 kilometer fra den skånske østkyst i Verkeåens dalgang. Dengang var det Skånes største industri og Nordens førende alunbrug. Alunskiffer blev brudt på stedet og forædlet til alun. Christina Piper på Christinehofs slot købte alunbruget og drev det med succes i starten af 1700-tallet. Slottet ligger i nærheden af alunbruget og er et populært udflugtsmål i dag. 27. Klippans papirmølle I 1637 fik den tyske købmand Mattias Smidt sammen med en kompagnon tilladelse til at anlægge en papirmølle ved Stackarp. To år senere var anlægget klar til at blive taget i brug. 28. Limhamns kalkbrud I 1600-tallet opførtes en kalkovn, der blev kendt vidt og bredt. Kalkbruddet og Limhamnsgården var et konspirationscentrum under den såkaldte Malmösammensværgelse. Indehaveren, københavneren Bartholomeus Mickelsen, tog parti mod de nye svenske magthavere efter freden i Roskilde I forbindelse med den danske invasion i 1676 blev kalkbruddet fuldstændig ødelagt, men efter krigen var det vigtigt for svenskerne at få gang i driften igen. 29. Tykarpsgrotten Ignaberga Her i de underjordiske brud var der allerede blevet brudt kalksten gennem mange år. Allerede i 1100-tallet blev der brudt kalk, men den mere omfattende drift kom dog først i gang i 1700-tallet. 30. Stenskogens stenbrud Höör Allerede i begyndelsen af 1100-tallet blev der brudt sandsten i Stenskogen uden for Höör til opførelsen af Lunds domkirke. Der fandt altså allerede omfattende stenbrydning sted her på denne tid. Et vigtigt produkt, der blev fremstillet, var møllesten. Der ligger mange kasserede eller halvfærdige møllesten rundt om i området. Stenskogens stenbrud, Höör

14 Kirker og andre minder 31. Trefoldighedskirken i Kristianstad Trefoldighedskirken blev opført i af Christian IV og anses for at være den smukkeste og mest rendyrkede renæssancekirke i Norden. Christian IV s svigersøn, Ebbe Ulfeldt, blev begravet i kirken i Efter at have været en af organisatorerne af det skånske forsvar mod svenskerne under krigen gik han i svensk tjeneste og blev en ivrig snaphanejæger. 32. Genarps kirke Genarps kirke er den eneste kirke, der blev nyopført i Skåne i 1500-tallet. Den er et udsøgt eksempel på dansk kirkebygningskunst, helt opført i mursten. Inde i kirken er der en gravhvælving, som blev opført til indehaverne af Häckeberga slot. Kirken har i øvrigt mange seværdigheder som blandt andet våbenskjolde og rig ornamentik. 33. Everöds kirke Everöds kirke har et epitafium (gravskrift) over Sthen Pedersen Sommer, som hjalp sognepræsten i sognet. Under Horns krig hærgedes egnen af svenske tropper, og landsbyboerne vovede ikke at komme til gudstjenesten i påsken I efteråret samme år kom en svensk hærenhed til Everöd midt under en højmesse. Flere af sognebørnene blev slået ihjel, og Sommer og hans trolovede blev jaget væk. 34. Glimåkra kirke Glimåkra kirke forbindes først og fremmest med sognepræsten Paul Enertsen fra Den Skånske Krig. Han var den sidste danske præst i menigheden, som stædigt vægrede sig ved at gå de dansksindede snaphaners ærinde. I efteråret 1676 blev han bortført af nogle snaphaner og ført til Kristianstad, hvor han blev holdt fangen krigen ud. Epitafiet over Herr Paul er noget af en seværdighed. Herr Paul skal to år før sin død, efter sigende selv have bestilt det hos en portrætmaler i Kristianstad. 35. Norra Åkarps kirke I Norra Åkarps kirke findes Hans Feuks epitafium. Hans Feuk gik hårdt frem mod snaphanerne i en prædiken. Efter gudstjenesten truede snaphanerne derfor med at skyde ham på stedet, men præstens modige optræden fik snaphanerne til at fortryde. 36. Ravlunda kirke og Vittsjö mindesten Gustav II Adolfs indmarch i det nordlige Skåne år 1612 er en af de mest kendte i eftertiden. En mindetekst i Ravlunda kirke fortæller om det danske angreb på svenskerne i Vittsjö. I henhold til fortællingerne havnede den svenske konge i vandet. Men han reddede sig op på en stor sten, hvor han blev reddet af rytteren Thomas Larsson. I 1959 blev der opdaget to massegrave i Vittsjö med de faldne. På det sted, hvor massegravene ligger, er der både en mindesten over slaget og en gravsten for de dræbte. 37. Den gamle rigsvej og grænsestenene i Sjöhult Under krigen benyttede de svenske tropper ofte rigsvejen over Markaryd mod Helsingborg til indmarcherne i Skåne. Her drog Karl Knutsson frem på sit plyndringstogt i Her kom også Gustav Horn i vinteren 1644 og Karl XI i På deres vej sydpå kunne de svenske tropper regne med at møde modstand fra bønderne. I fredstid var rigsvejen en vigtig forbindelsesvej, blandt andet gik den svenske postgang til Hamburg via Markaryd, Skåne og Sjælland. I 1988 blev der rejst en mindesten af Sparbankerne i Markaryd og Skånes Fagerhult ved den gamle rigsgrænse. Trefoldighedskirken i Kristianstad

15

16

17 38. Jörgen Krabbes kapel Tosterups kirke I januar 1678 blev adelsmanden Jörgen Krabbe henrettet på Stortorget i Malmö for landsforræderi af svenskerne. Hans lig blev ført til Tosterups kirke. Den rigt udsmykkede kiste kan i dag ses i et særligt gravkapel ved kirken. 39. Getinge bro Vadestedet ved Kävlingeån over Getinge blev vidt berømt og var en meget vigtig overgang. Af strategiske grunde blev der tidligt anlagt en bro her, og der har stået flere slag mellem svenskere og danskere ved denne bro. Getinge bro ansås som nøglen til Skåne. Kontrollerede man den, kunne man effektiv stoppe transporter både nordpå og sydpå. 40. Loshult I sommeren 1676 sendte Karl XI 277 vogne af sted med den svenske krigskasse samt kongens telt, sølvservice, ammunition og faner. Da svenskerne rastede ved Loshults kirke slog en bondestyrke forstærket med nogle danske soldater til. Efter en kort strid begav svenskerne sig over hals og hoved af sted mod Småland. Efter ankomsten i Småland fandt et nyt kup sted, og skånske og smålandske bønder lagde i fællesskab beslag på resterne af krigskassen. Af de bortrøvede kobberplader er kun en lille del blevet fundet igen. Forsvenskningen 41. Lunds universitet Efter 1658 blev det den skånske ungdom forbudt at studere ved universitetet i København. Derfor grundlagde den svenske konge, Karl X Gustav, et nyt universitet i Skåne. Det blev besluttet at oprette et universitet i Lund i år Til trods for at regeringen havde givet store donationer til universitetet, var økonomiske bekymringer almindelige. Universitetet havde ikke engang deres egne lokaler. Forelæsningerne blev i begyndelsen holdt i domkirken og i den bygning, der rummede domkapitlets bibliotek, det såkaldte liberi. 42. Torsebro krudtværk Torsebro krudtværk ligger ved en fos i Helge å cirka 10 kilometer nord for Kristianstad. En af grundene til, at svenskerne anlagde et krudtværk her i ca. 1680, var, at snaphanerne havde røvet den svenske hærs krudt under Den Skånske Krig. Gennem cirka 250 år blev der drevet en omfattende virksomhed ved krudtværket i Torsebro, som blev nedlagt i 1920 erne. Torsebro krudtværk

18 T-Kartor Sweden AB

19 Produktion: Regionmuseet Kristianstad 2008 Research: Stefan Persson Tekstredigering: Eva Holmestig Form: Catherine Svensson, Evelyn Thomasson Foto: Evelyn Thomasson, Janne Jönsson side 7 Oversættelse: AB Språkman

20