Den gode indflytning

Transkript

1 1 Den gode indflytning Udvikling og afprøvning af velkomstpakke til styrkelse af samarbejdet mellem beboer, pårørende og plejepersonale på Plejecentret Hørgården Udarbejdet af Ergoterapeut, MSc Annette Johannesen, Able Sygeplejerske, demenskonsulent Susanne Rishøj, Demenskonsulenten Juni 2011

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Sammenfatning:... 3 Baggrund... 4 Litteraturgennemgang... 5 Beskrivelse af Plejecentret Hørgården... 5 Projektorganisation... 5 Workshop... 6 Metode... 8 Fokusgruppeinterview med personalet Velkomstpakken Undervisning Resultater af spørgeskemaundersøgelse Konklusion Hvad kan dette projekt bidrage med? Formidling Tak til Anvendt litteratur Bilag Bilag 1 Indbydelse til workshop Bilag 2 Program for workshop Bilag 3 Interviewguide De fem beboere Bilag 4 Information om fokusgruppeinterview Bilag 5 Tjekliste for velkomstpakke Bilag 6 Interviewguide til hjemmebesøg og forestillingssamtale Bilag 7 Interviewguide til forventningssamtale Bilag 8 Undervisningsprogram Personale med gruppelederfunktion Bilag 9 Undervisningsprogram Medarbejdere på Hørgården Bilag 10 Interviewguide Syv nye beboere og familie Bilag 11 Spørgeskema til ny beboer Bilag 12 Spørgeskema til pårørende Bilag 13 Spørgeskema til kontaktperson Bilag 14 Spørgeskema til personale - generelt Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 2

3 Sammenfatning: Projekt Den gode indflytning blev gennemført på plejecentret Hørgården på Amager Formål: Gennem udvikling og afprøvning af en VELKOMSTPAKKE at styrke samarbejdet mellem beboer, pårørende og plejepersonale, således at borgeren og dennes pårørende oplever sig medinddraget og hjulpet til en god start i plejeboligen. Fremgangsmåde: 1. Litteraturgennemgang af eksisterende viden om god indflytning. 2. Fem borgere og deres pårørende og kontaktperson blev interviewet inden projektets start. 2. Fokusgruppeinterviews med et repræsentativt udvalg af personalet. 3. En workshop med over 80 fagpersoner gav ideer til indholdet af velkomstpakken. 4. Udvikling af velkomstpakke. Velkomstpakken kom til at bestå af a: informationsmateriale om selve plejeboligen b: praktiske anvisninger c: information om aktuelle pleje- og aktivitetstilbud d: en tjekliste, der sikrer en fast struktur og dokumentation for udførelsen af de mange gøremål i forbindelse med indflytningen Velkomstpakken dannede også rammen om samtaler før, under og efter indflytningen, hvor borger, pårørende og personale fik mulighed for at udveksle informationer og opstille forventninger til samarbejdet. Endelig bestod velkomstpakken af materiale til indhentning af oplysninger om borgeren for at kunne tilrettelægge en individuel og fagligt kvalificeret omsorg ud fra den enkelte borgers ønsker og behov. 5. Afprøvning og evaluering af velkomstpakken Efter undervisning af 50 medarbejdere i implementering af velkomstpakken, blev den afprøvet på en række nyindflyttede beboere og deres pårørende, hvorefter syv familier blev interviewet sammen med deres kontaktperson. Resultater: - Interviewene med de syv nye beboere, familier og kontaktpersoner samt spørgeskemaundersøgelser viser, at den generelle information inden indflytning ses som værende meget god. Velkomstmaterialet blev anvendt og betegnedes som et brugbart middel at give og få tilfredsstillende information parterne imellem. - Personalet følte sig godt rustet til at tage imod de nye beboere og deres familier, og familierne gav udtryk for stor tilfredshed med den måde, de var blevet modtaget på. De angav endvidere, at personalet havde været yderst hjælpsomt omkring indflytningen. - Også samarbejdet mellem beboer, familie og personale efter indflytning fik meget høje karakterer. Familierne bemærker bl.a., hvor rart det er, at de selv altid bliver budt velkommen og at der tales pænt til beboerne. Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 3

4 Derimod opstår der ikke sjældent vanskeligheder omkring selve visitationsproceduren. Familierne oplever uvished og får generelt alt for dårlig information om procedurerne. Desuden angives, at der mangler information om de overordnede økonomiske forhold - noget der angives at være kilde til usikkerhed omkring hele indflytningsforløbet. Det blev også bemærket, at for hurtig indflytning og adskillelse af ægtefællerne er en alvorlig stressfaktor. Projektet viste, at det er vigtigt på forhånd at have udarbejdet redskaber til strukturering af indflytningsprocessen. Der skal udveksles information og udvikles et samarbejde mellem borger, pårørende og personale både på kort og længere sigt, og forventninger skal afklares både før, under og efter indflytningen. Projektets forløb og arbejdsmetoder har tydeligvis styrket medarbejdernes engagement og arbejdsglæde og har konkret vist sig at medvirke til forbedret samarbejde mellem beboere og familier. Ledelsen fremhæver, at især kontakten før indflytning synes væsentlig i forhold til at få skabt det nødvendige samarbejde og skal derfor prioriteres højt. Projektet kan stå som inspiration for andre plejecentre, der ønsker at kigge sine rutiner efter og arbejde med at forbedre indflytningsprocedurerne. Plejecentre, der ønsker at iværksætte ny procedure for indflytning, er derfor velkommen til at besøge Hørgården eller få forevist materialet, men det anbefales, at plejecentrene selv gennemfører deres egen proces i forhold til inddragelse af medarbejderne og til at skabe deres eget materiale. Baggrund Ældre mennesker, som står overfor at skulle flytte i plejebolig er ofte i en situation, hvor det vil være afgørende for en god proces, at netværket omkring den ældre bliver medinddraget. Især ældre med kognitiv svækkelse har brug for pårørendes støtte til at organisere selve flytningen, som praktisk hjælp og til at videregive væsentlige oplysninger til personalet om forventninger til den fremtidige pleje. I litteraturgennemgangen er der evidens for, at når der sættes fokus på personale- beboerpårørendesamarbejdet allerede inden indflytningen og forventninger til det fremtidige samarbejde afklares tidligt i forløbet, er det medvirkende til at styrke samarbejdet til gavn for den enkelte borgers livskvalitet. Både borgeren og den pårørende efterspørger inden indflytning ofte en lang række informationer af praktisk art, men finder det væsentligt at blive taget med i beslutninger og at føle sig velkommen og hjulpet til at finde sig tilrette i de nye omgivelser. Personalet har brug for oplysninger om den ældres liv, vaner og interesser i forhold til tilrettelæggelsen af pleje og omsorg og for at kunne yde en omsorg baseret på styrkelse af identitet, trivsel og livskvalitet. Alle parter forventes at have det samme mål, nemlig at den kommende beboer får mulighed for at etablere et nyt liv ud fra egne værdier og at kunne få gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Der blev opstillet følgende antagelser: At når flytningen opleves vellykket, forbedres basis for et fremtidigt godt samarbejde mellem beboer, pårørende og personale. At oplysninger om beboeren indhentet ved indflytningen giver plejepersonalet øget mulighed for at tilrettelægge en individuel og faglig kompetent pleje. Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 4

5 At gode forventningssamtaler kan hjælpe aktørerne i processen til at kende hinandens roller og muligheder. At det er muligt at udvikle, afprøve og implementere en model (velkomstpakke) i forbindelse med indflytning målrettet samarbejdet mellem personalet, den nye beboer og dennes pårørende. Litteraturgennemgang I løbet af de sidste år er der beskrevet flere danske studier (blandt andet Kofoed 2008, Nielsen 2005, Ældrekontor Østerbro 2005, Vølund 2006), der har beskæftiget sig med både praktiske, følelsesmæssige og økonomiske problemstillinger ved at flytte og bo i plejebolig. Alle studier peger på, at såvel beboere og pårørende ser det som vigtigt at blive anerkendt, hørt og lyttet til - ligesom de har et ønske om at få et godt samarbejde med personalet. Fra en litteraturgennemgang af også udenlandske studier findes evidens for følgende omdrejningspunkter for et vellykket forløb: o at den ældre accepterer og forbereder sig til indflytning o at det kommende bo-sted giver ærlige informationer om livet på stedet o at der er mulighed for glidende indflytning og kontinuitet o at nye beboere bydes velkommen også til gruppen af andre beboere o at personalet har empati og kendskab til den nye beboer o at personalet taler med den nye beboer om indflytningsprocessen o at personalet udtrykker åbenhed og indbyder til samarbejde med pårørende o at den nye beboer hjælpes til at etablere en ny livsrytme, som indeholder meningsfulde gøremål og kontakter Beskrivelse af Plejecentret Hørgården Plejecentret Hørgården er et somatisk plejehjem med i alt 212 beboere. Plejecentret består af 134 plejehjemspladser, 38 beskyttede boliger og 38 rehabiliteringspladser. Aldersgruppen varierer fra 42 år til 102 år, hvilket også har betydning for forskellige forventninger og behov i forhold til dagligdagen på Plejecentret Hørgården. Der er et dagcenter og et daghjem tilknyttet stedet. Plejecentret Hørgården arbejder ud fra BUM strukturen og kvalitetsstandarderne for Københavns Kommune. Det formodes, at ca. 70 % af beboerne har en demenssygdom 1. Nye beboere i plejeboligerne kommer primært fra lokalområdet. Projektorganisation Projektet udgik fra Plejecentret Hørgården i Københavns Kommune (projektansvarlig er centerchef Vibeke Hapiah Christensen) og blev gennemført i samarbejde med Alzheimerforeningen og Videnscenter på Ældreområdet. Konsulenter på projektet var ergoterapeut, Msc Annette Johannesen og demenskonsulent, sygeplejerske Susanne Rishøj. Til projektet var knyttet en styregruppe, der bestod af centerchef Vibeke Hapiach Christensen, direktør for Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen, centerleder Dorte Høeg, Videnscenter for Ældreområdet, 1 Sørensen LU. Psychiatric morbidity and the use of psychotropics in Danish nursing homes. Ph.d. afhandling. Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet, 2001 Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 5

6 områdeleder Marianne Petersen, områdeleder Carl Aage Brendy, områdeleder Lene Wind, udviklingssygeplejerske Karina Bæk, konsulent Annette Johannesen og konsulent Susanne Rishøj. Desuden var der tilknyttet en referencegruppe tidligt i forløbet med repræsentanter fra bestyrelse og bruger-pårørenderåd på Hørgården samt fra Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune. Projektet blev anmeldt til Datatilsynet journalnr Workshop Til inspiration for udarbejdelse af materiale til velkomstpakke blev der indhentes skriftligt materiale om nuværende indflytningsprocedurer på flere plejecentre i København og Frederiksberg Kommuner og april 2010 blev arrangeret en workshop med et formål at sætte fokus på projektet og at få ideer til en velegnet indflytningsprocedure fra andre plejecentre og samarbejdspartnere (bilag 1). I workshoppen deltog 80 deltagere fra 15 forskellige plejecentre samt repræsentanter fra forvaltningsniveauet i Københavns Kommune. Aktuelle forskere og foredragsholdere på området blev inviteret til at komme med deres bud på en god indflytning ud fra forskellige perspektiver. Jens Kofoed beskrev resultater fra sin Ph.d. afhandling om indflytning i plejebolig 2 og sygeplejerske Birgitte Vølund beskrev indflytningsprocessen ud fra et pårørendeperspektiv i forhold til mennesker med demenssygdom. Forstander Connie Engelund og psykolog Maria Weichmann fra Holmegårdsparken fortalte, hvorledes en god indflytning havde betydet et styrket samarbejde og et bedre grundlag for at kunne tilbyde de ældre en god hverdag på deres plejecenter (bilag 2). Efter foredragene blev dannet ni diskussionsgrupper, hvis opgave var at beskrive hvilke elementer den gode indflytning skulle indeholde ud fra såvel borger-, pårørende- og medarbejderperspektiv. Borgerperspektiv: Diskuter ideer til at sikre, at den nye beboer oplever sig tryg og veltilpas i dagligdagen i den nye rolle som beboer i plejebolig. Vigtig at det enkelte plejehjem beskriver deres tilbud, så der er et reelt valg ud fra borgerens forventninger og behov, men også væsentligt at plejecentret ikke oversælger sig selv ved at gøre love for meget eller for at holde deres belægningsprocent. Det første møde /indtryk er vigtigt for det fremtidige samarbejde. Der var forskellige meninger om vigtigheden af et forudgående hjemmebesøg. Nogle syntes, at det var en yderligere belastning i en tumultarisk periode, mens andre fandt det væsentligt for at kunne få et indtryk af beboerens tidligere liv. Andre fandt det meget ressourcekrævende. Grupperne fandt det væsentligt for bevarelse af borgerens identitet, at den nye bolig ligner den gamle og at tiltaleform og vaner bliver respekteret. Derimod syntes en forventningssamtale vigtig for at kunne afstemme forventninger til hinanden og væsentligt at den skrives ned. En gruppe gav udtryk for, at kontaktpersonordningen er en forudsætning for en god indflytning, hvilket ikke synes at fungere alle steder. Gruppen fremhævede, at det er vigtig at kunne møde borgeren ud fra dennes perspektiv og kunne identificere tegn på krise. Desuden blev indhentning af livshistorie betragtet som at have stor betydning for tilrettelæggelse af beboerens fremtidige liv. Betragtninger i grupperne: o plejecentret skal være realistisk i deres information om stedets tilbud, så borgeren kan træffe et kvalificeret valg 2 Kofod J (2008). Becoming af Nursing Home Resident. Kbh Universitet Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 6

7 o hjemmebesøg er relevant, men kan af nogle borgere opfattes som en yderligere belastning i en tumultarisk periode o forventninger bør afklares og nedskrives o plejeboligen skal ligne det hjem, som borgeren flytter fra o kontaktpersonordning er en forudsætning for en god indflytning o personalet bør være opmærksomt på krise/sorgreaktioner o indhentning af livshistorie er med til at skabe genkendelige rammer for borgerens fremtidige liv Pårørendeperspektiv: Diskuter ideer, der kan medvirke til, at pårørende involverer sig i dagligdagen for deres familiemedlem og finder sig en passende rolle. Gruppen fastslog, at pårørende er en vigtig ressource under hele indflytningsprocessen, både når beslutning om flytning skal tages samt før, under og efter selve indflytningen. Gruppen fremførte, at det var vigtigt, at de pårørende var med allerede ved beslutningen om at skulle på plejehjem og at det er godt for borger og pårørende at besøge en del plejehjem for at have noget at sammenligne med. Det er godt, hvis de pårørende kan diskutere med den ældre, hvad en flytning indebærer. Ved hjemmebesøg og når der skal vælges ting til det fremtidige hjem, har den pårørende en central rolle for sammen med personalet at få beboeren til at føle sig hjemme. Når beboeren flytter ind skal den pårørende enten følge eller modtage beboeren, når han/ hun kommer. Det er en proces at skulle forlade sit hjem, hvilket øger risiko for krise både hos borgeren og de pårørende. Betragtninger i grupperne: o det er godt, hvis beboer og pårørende sammen kommer og ser boligen o pårørende og personale har et fælles mål om at hjælpe borgeren i indflytningsprocessen og få borgeren til at føle sig hjemme o pårørende skal føle sig velkomne og nyttige o pårørende indgår som en naturlig del af beboerens liv og bør ses som gode sparringspartnere til personalet. Medarbejderperspektiv: Diskuter ideer som fremmer et godt samarbejde mellem institutionens medarbejdere, den nye beboer og dennes pårørende. I gruppen blev den optimale indflytning diskuteret. Hver indflytning er individuel. Det er ikke altid, at familien har den kommende beboer med, men gruppen mener, at det er godt i beslutningsfasen at både beboer og pårørende sammen kommer og ser boligen før de siger ja og at personalet bør anbefale det til familien. I planlægning af flytningsfasen er det desuden vigtigt at der foretages hjemmebesøg af gruppeleder og kontaktperson. Der lægges vægt på at visitator skal være opmærksom på at få organiseret hjælp til flytningen for de borgere, som ingen pårørende har. Visitator har en vigtig informativ rolle til alle parter i indflytningsprocessen. Ca. 70 % af beboeren er godkendt under 4 ugers reglen, så indflytningen i disse tilfælde går meget hurtigt. Det administrative personale er meget afhængigt af de pårørende til at få underskrevet lejekontrakten, indbetaling. Det er bedst, hvis beboeren kommer tidligt på ugen (ikke op til en weekend) og at kontaktpersonen skal være der. Ved indflytningen kunne det være godt, hvis Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 7

8 personalet modtog beboeren med blomster og et kaffebord, hvor alle får hilst på hinanden. Der var stemning for, at forstanderen skal hilse på den ny beboer. For at de pårørende kan inddrages i alle faser, er det væsentligt at den pårørende føler sig velkommen og at personalet bruger deres oplysninger og selv giver en god information. Under og efter indflytning er det vigtigt at inddrage pårørende så meget som muligt og at lytte. Også at have god telefonkontakt med dem, som ikke kommer så ofte. Personalet skal inddrage de pårørende i beboerens liv og signalere, at familien gerne må hjælpe til. At vi har brug for dem! Gruppen foreslog pårørendeaftener og at der jævnligt bliver givet information om hvad der sker på plejehjemmet. Mails kunne inddrages som en naturlig kommunikationsmetode. Ved begyndende konflikt / så snart man hører om utilfredshed - skal personalet reagere for at forhindre at konflikten eskalerer. En pårørende kom næsten hver dag, før var hun krævende og kontrollerende. Nu har vi lært at forklare hvad vi gør. En hustru kommer og følger med sin mand ned til aktivitet så hygger de sig sammen. To pårørende er blevet ressourcepersoner for os den ene er gammel sygeplejerske den anden pædagog. Deres mødre bor på afdelingen og nu står de to for søndagsarrangementer hvor der også kommer andre pårørende. Det startede med at vi mærkede en kritik fra pårørende: vi havde ikke forstand på demens. Så inviterede vi de pårørende til møde spændende at holde mødet og se hvor forskellige de var. Det medførte at de pårørende selv tog initiativ til søndagsaktiviteten som de kører uden ekstra personaleressourcer. Betragtninger i grupperne: o pårørende skal ses som centrale parter ved indflytningen og bør inddrages i alle faser o kontaktpersonen skal hilse borger og pårørende velkommen og være opmærksom på en individuel tilgang til hver familie o der skal afsættes tid til en rolig indflytningsdag f.eks. først på ugen og ikke i weekends o pårørende har brug for information gerne ved pårørendeaftener o mails kan inddrages som en naturlig kommunikationsmetode Metode Som baggrundsempiri - før udarbejdelse af velkomstmaterialet blev fem af de sidst indflyttede borgere interviewet sammen deres familie og kontaktperson. Interviewet skulle afdække hvilke overvejelser, der havde været i processen op til indflytningen, hvilke tanker og forventninger, som borgeren havde haft inden indflytning og hvorledes selve indflytningen forløb. Desuden blev der spurgt til hvorledes borgeren var faldet til i de nye omgivelser og hvordan vedkommende nu så på sit eget liv. Der blev udarbejdet en interviewguide med udgangspunkt i erfaringer samt relevante temaer ud fra litteraturgennemgangen. (bilag 3). Interviewene blev gennemført af udviklingssygeplejerske Karina Bæk i beboernes hjem på Hørgården. Interviewene blev optaget på bånd og transskriberet efter retningslinjer opstillet af David Silvermann (2000). Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 8

9 I interview deltog de fem sidst indflyttede, som havde boet mindst to måneder i den nye plejebolig, som var fordelt med: 3 beboere fra opgang 32: Sal samt Sal, 1 beboer fra opgang 28, 1 beboer fra opgang 30 1.sal. 1 ægtepar, 4 enlige - alle kvinder, (derfor ingen mandlig beboer iblandt interview personerne)! Deltagende familier: en ægtefælle, fem døtre og en svigersøn 1 kom fra rehabiliteringen, 1 fra aflastning, 3 kom hjemmefra de to var dog flyttet ind hos børnene i ventetiden og den tredje boede med ægtefælle 3 har symptomer på demens, 2 har ikke demens Hvad giver glade smiley er? Det er forskelligt, hvad man opfatter som godt / skidt ved stedet: For nogle betyder det meget at der er to værelser eller liv i fællesrummet og for andre er det væsentligt, at personalet lytter til egne meninger om pleje af kroppen eller at man selv kan bestemme. Eggert Petersens trivselsmodel: At trivsel er funktion af forventninger og det reelle man møder demonstreres tydeligt i flere af historierne. Ting, som loves og ikke indfries giver skuffelse. Beboerens egen positive tilgang og forventninger betyder meget for den enkelte: Trivsel er at handle så man får det, man gerne vil have samtidig med at man fravælger det, man ikke kan få Familierne vil gerne være behjælpelige også overfor de andre beboere. I langt højere grad end personalet tør/vil/kan tage det op! Der er flere tilbud i huset, som ikke benyttes hverken af personalet eller af familierne. Reminiscensstuen, dagcentret, bussen, gå-tur dame, stauder, kolonihave, selskabslokaler. Aktiviteter i hverdagen bør forstås bredere: både som oplevelser, samvær og stunder. Ofte tænkes i fysiske og stimulerende aktiviteter eller i arrangementer. Ved demens kan der være mere behov for afgrænsede og strukturerede aktiviteter eller opgaver. Vi skal blive bedre til: At fortælle, hvad livshistorien skal bruges til. Giv gerne nogle hovedoverskrifter men lad det være op til dem, hvordan de vil præsentere det. Hold eventuelt møde, hvis familien ikke er til det skriftlige eller ikke får det gjort. Det skal gerne være en god proces for familien og må ikke være en opgave som giver dårlig samvittighed. At have de sociale antenner ude og danne grupper, der kan sammen - skaber fællesskaber De taler samme sprog At se familien - og til dels beboerne - som medspillere, at invitere dem med som ressource, at se dem som en del af beboerens hverdag Når der er tale om ægtepar må personalet støtte op om deres fælles liv og minde dem om, at beboerens sted er deres fælles hjem. Gerne give dem ideer: du kan sove her, spise her, lave mad, tage bad, gå med ud i fællesrummet. Være opmærksom på at ægtefællen mentalt og i praksis vil være en stor del af beboerens liv Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 9

10 Det er godt når: Der gives god information til at vurdere/vælge ud fra. Godt, når de fysiske rammer er i orden og når fællesskabet virker. Familien ved, hvad der sker ved demens for eksempel omkring overstimulering. Familien modtages personligt ved indflytningen. Et lille traktement baner vej for stor velvilje. Vi får livshistorie fra familien. Kognitive vanskeligheder gør det vanskeligt at vide, om man er på rette vej og vanskeligt fordi man må afprøve flere ting for at finde ud af, hvad der er det rigtige. Personalet er mere afhængig af pårørendes svar og informationer om for eksempel vaner og livsløbet. Det har fungeret godt, når demensteamet kommer ind og kigger på problemer giver nye redskaber Fokusgruppeinterview med personalet Fokusgruppeinterviews er velegnede til at undersøge fænomener som erfaringer, holdninger og synspunkter, som netop er gældende i tværfagligt samarbejde. Gruppe-dynamikken får deltageren til at opnå indsigt i problematikken og de opmuntres til at interagere med hinanden. Der blev udvalgt et repræsentativt udsnit af medarbejdere, inkl. administrativt og teknisk personale på Hørgården og foretaget to fokusgruppeinterview med otte deltagere pr. gang. Til hver gruppe blev inviteret to sosu-assistenter (gruppeledere), to sosu-hjælpere (kontaktpersoner) samt en repræsentant fra hver af følgende grupper: køkken, administration, dagcenter og teknisk personale: blå mænd. I interviewet blev indhentet kommentarer til alle faser i indflytningsforløbet: beslutningsprocessen, førindflytningsfasen, selve indflytningen og om tilværelsen som ny beboer. Interviewet varede halvanden time og foregik som en fælles diskussion ud fra allerede opstillede temaer (bilag 4). Interviewene blev optaget på bånd og skrevet ordret af, hvorefter deltagerne fik mulighed for at se det igennem og komme med tilføjelser. Sammenfattende er der syv temaer som springer frem af diskussionen; 1. Hvorledes forestiller I jer at det må være at flytte i plejebolig? Meningerne er delt, men det giver stress at tidsfristen er så kort. Og man forstiller sig at det er værst at flytte ind fra noget større. Enkelte plejeboliger på Hørgården er større end de boliger mange kommer fra. Faciliteter som cafeen og dagcentret fremhæves også som attraktive goder. Når man er syg kan en flytning til plejebolig give ro og tryghed i forhold til hjælpen fra hjemmeplejen. De som kommer fra rehabiliteringsafdelingen kender huset og kan bedre accepterer indflytning. Det kan også være afgørende for accepten at man har nået at se stedet før beslutningen. Personalet er enigt om, at det værste må være at komme direkte fra sygehus uden at have haft mulighed for at komme hjem først. 2. Hvorledes bliver kontaktpersonen udpeget? Det er forskelligt, hvorledes kontaktpersonen udpeges det kan være, man tager hensyn til plejetyngde, døgnrytme eller kemi, eller man tildeler simpelthen den nye beboer til den, hvis forrige beboer døde eller flyttede ud. Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 10

11 3. Hvorledes forberedes personalet? Der er stor enighed om, at hjemmebesøg før indflytning med en forventningssamtale er en god investering. At møde den kommende beboer i sit eget miljø giver viden om hvilket menneske, der flytter ind og det kan bane vej for god trivsel for den nye beboer og for godt samarbejde med familien. Det er også gavnligt, hvis der følger oplysninger med fra hjemmeplejen enten elektronisk (via KOS) eller ved møde eller telefonsamtale. 4. Hvorledes forberede familien og beboeren selv? Der er enighed om, at det må anbefales at familierne og de kommende beboere besøger Hørgården og får set en bolig, før de flytter ind. Samtidig med besøget kan familien få de første informationer og pjecer. Der er også stor forståelse for, at det er stressende for familien at have 14 dage til at pakke et hjem sammen og får det praktiske på plads nogen gange ved siden af et arbejde eller børnebørn, som også skal passes. 5. Indflytningen Beboeren skal helst komme på en hverdag, hvor kontaktpersonen er der. Der er enighed om, at det er godt, hvis kontaktpersonen på indflytningsdagen har tid til at sætte sig og snakke, vise rundt og høre lidt til livshistorien. 6. Det administrative og tekniske Det viser sig at være et stort problem for mange at de ikke kan få at vide, hvad det vil koste i husleje at flytte i plejebolig. Og der kan gå lang tid, før de får det afklaret. De fleste vælger fuld pakke og det gøre et hele nemmere men har man kun sin folkepension, så er der kun et ringe beløb tilbage til gaver til børnebørn, cigaretter osv. Familierne opfodres til selv at gå og indrette og hænge billeder op og lignende - men serviceafdelingen kan også være behjælpelige med det praktiske. Af og til kommer beboere med kassevis af nips, som de vil have op. Men vigtig fordi nips kan give genkendelighed og tryghed. Men familierne skal også vide, at der kun er kort tid til rengøring. 7. At være ny beboer Det er lettere at flytte ind for de borgere, som kender huset i forvejen. Også café personalet og træningspersonalet vil gerne lære de nye beboere at kende. De pårørende skal også finde deres nye rolle og vide, at de gerne må hjælpe til. Der har med held været afholdt pårørende aftener. Det tilstræbes også at holde forventningssamtaler kort tid efter indflytningen. Her informeres om dagligdagen og om at personalet forsøger at motivere beboerne til at gøre så meget som muligt selv for at holde sig i gang. Det er også vigtigt at betone, at beboere stadig har selvbestemmelsesret. I den forbindelse er der gode erfaringer med treklangssamtaler hvor såvel beboer, som familie og personale deltager. Boligens størrelse og muligheden for at komme ud har stor betydning for trivslen de fleste ønsker sig en stor lejlighed men personalet har erfaret, at fællesrummet bliver benyttet mest af dem, som bor i små etværelses lejligheder. Velkomstpakken De enkelte elementer i velkomstpakken blev udviklet med inspiration fra workshoppen samt fra resultater af interview med beboer, pårørende og personale, plejecentrets egne erfaringer og ved gennemgang af litteratur. Ved hjælp af en tjekliste (bilag 5) var det muligt at struktur på og dokumentere indflytningens mange elementer. Velkomstmappen bestod af: Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 11

12 Information om og introduktion til Hørgården Velkommen til Hørgården Informationsmateriale med praktiske oplysninger om livet på Hørgården Det ny beboerblad Et øjebliksbillede af hverdagen og de aktiviteter, der foregår lige her og nu på Hørgården Gavekort til Cafeen Formålet med gavekortet, er at gøre opmærksom på Cafeen og at medarbejderne i Cafeen bliver introduceret til nye beboere. Gavekortet giver gratis to kopper kaffe med kage Postkort Kontaktpersonen har mulighed for at sende en personlig hilsen til sin nye beboer Velkomstblomst Kontaktpersonen har mulighed for at byde den nye beboer velkommen ved indkøb af en blomst - eller chokolade Folder om aktivitetscentret Indeholder information om aktuelle aktivitetstilbud samt tilbud om frisør- og fodpleje, bibliotek, træning, udflugter, fester og afholdelse af traditioner Fortællinger fra et dagtilbud Folder, der giver et indblik i seks brugeres hverdag på et aktivitetscenter Indhentning af oplysninger om borgeren Mit liv indhentning af livshistorie Skabelon til en skriftlig livshistorie, hvor enten beboer eller pårørende kan skrive eller kan benyttes til interview, hvor personalet nedskrives episoder fra beboerens liv Administrative hjælpemidler Tjekliste Oversigt over diverse praktiske og administrative gøremål før under og efter indflytning - se bilag 5) Flytteanmeldelse til Folkeregistret Standardblanket med vejledning Ydelsesskema Skema, hvor beboeren vælger sine serviceydelser f.eks. måltider, tøjvask Interviewguides til: - Hjemmebesøg - Forestillingssamtale - Forventningssamtale - Evalueringssamtale Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 12

13 Interviewguiden beskriver hvornår samtalen bør finde sted og kan benyttes som en tjekliste i samtalen med beboeren og pårørende før, under og efter indflytningen(bilag 6,7) Hver afdeling modtog en mappe med ovenstående materiale til velkomstpakken. Undervisning I forbindelse med implementering af velkomstpakken, deltog 50 medarbejdere i undervisning i metode, dokumentation og praktisk anvendelse af velkomstpakken. Desuden blev gennemgået resultater fra andre undersøgelser om indflytning i plejebolig samt vist filmen: Den sidste station, som omhandler tre plejehjemsbeboeres oplevelser i forbindelse med selve flytningen og livet i plejebolig. Undervisning blev foretaget af Karina Bæk, Annette Johannesen og Susanne Rishøj. Undervisningsprogram (bilag 8,9) Afprøvning af velkomstpakken Velkomstpakken blev afprøvet på 12 nyindflyttede borgere og deres pårørende. Både borger og pårørende blev budt velkommen til Hørgården ud fra den nye procedure og med materialet fra velkomstpakken og fem af de 12 fik hjemmebesøg. Alle blev spurgt om de ville deltage i yderligere interviews. Otte indvilligede i dette, tre sagde nej til deltagelse og en døde. Der blev indhentet skriftligt samtykke fra borger og pårørende om at deltage i interview og besvare spørgeskema. Der blev tilsendt et spørgeskema og foretaget et interview med syv af disse nyindflyttede borgere, pårørende og plejepersonale (treklangsamtale) indenfor de første to måneder efter indflytning (bilag 10). Interviews med syv beboere som er flyttet ind efter nye metode. I interviewene deltog familie og kontaktpersoner eller gruppeleder Det drejede sig om fem kvinder og to mænd i alderen mellem 46 og 96 år. På tidspunktet for interviewene har de boet på Hørgården fra 3 uger til 3 måneder. En er gift, to er ugifte og fire er enker. Før indflytning var der foretaget hjemmebesøg hos tre af de kommende beboere, og to var besøgt på Hørgårdens rehabiliteringsafdeling. To af de kommende beboere blev ikke besøgt før indflytning: Den ene, fordi hele forløbet gik meget hurtigt og den anden, fordi beboeren kom direkte fra sygehus. I fire af de syv interviews deltog både beboer, dennes familie samt kontaktperson eller gruppeleder fra afdelingen. I to af interviewene var der ingen familiemedlemmer til stede, men kun kontaktpersonen og den nye beboer. I et interview var der ikke personale, men kun familie og den nye beboer til stede. I to interviews var der tale om beboere med afasi/svær demens og besvarelserne blev delvis givet af henholdsvis familien og en god bekendt på vedkommendes vegne. Resultater fra interviewundersøgelse: Interviewene bekræfter viden/anbefalinger fra andre studier om, at det bør tilstræbes, at beboeren har accepteret at flytte i plejebolig og så vidt muligt inddrages i beslutninger gennem hele forløbet. En ny beboer siger: - Jeg tog selv beslutningen efter at have været nede på dagcentret og tænkte, at her var der en god ånd. Datter supplerer: Du har selv villet det og til os: vi har ikke plaget hende med noget. Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 13

14 En af de syv interviewede er ikke faldet godt nok til. Det var hospitalet, som skubbede til beslutningen og nu er både den raske ægtefælle og den nye beboer stadig rystede. Beboeren som har både demens og afasi - siger: På én nat, så sker det her.. så kommer jeg pist væk. Og han fortsætter: - Nej jeg har ikke indrettet mig, jeg er bare blevet skuffet. Jeg kommer ikke der hjem mere så bliver jeg væk! En anden beboer som heller ikke er helt tilfreds siger: - Det gik for hurtigt med at rykke herind.. Min søn måtte pakke kasserne, men han har pakket det forkerte ned. Jeg har ikke fået det med, som jeg gerne ville. Familierne er glade for informationsmaterialet og personalet oplever at hjemmebesøget og mødet med den kommende beboer og familie inden indflytning er meget nyttigt og medvirker til at forbedre omsorgen. Familierne ved også godt, at det kan hjælpe på omsorgsarbejdet, at der udfyldes en livshistorie men flere fortalte tydeligvis med dårlig samvittighed, at det havde de ikke haft tid til: -Vi fik besøg og det var meget rart. Vi fik svar på det, vi havde at spørge om. Men jeg havde meget svært ved at acceptere, at jeg var nødt til at opsige min mors lejlighed uden jeg havde fået papirer af nogen art. Jeg følte mig utryg og ringede flere steder hen, men fik at vide, at sådan var det. Det eneste, jeg havde på tryk, var et postkort her fra Hørgården. Personalet roses i høje vendinger for deres velvilje i forbindelse med indflytningen. Men faktisk har flere familier selv ordnet det praktiske og de ønsker at sikre, at den nye tilværelse kommer til at ligne den gamle så meget som muligt: -Jeg boede her jo hele den første uge. For at gøre det nemmere for mor. Til sidst syntes de nok, det var lidt meget og det må man nok heller ikke. Men jeg havde den idé, at så var der nogen, der kunne hjælpe og være en konstant faktor i hele denne store omvæltning Efter indflytning svarer beboerne at de delvis har fået en hverdag i gang, men med hensyn til det sociale, så er familien fortsat de primære kilder til kvalitet i tilværelsen og til kontakt med andre. Ingen af de nye beboere har fået nye sociale kontakter og tre, som spiser den varme mad sammen med andre gør det angiveligt mest af pligt og mindre af lyst. Familierne oplever lettelse over, at flytningen er vel overstået, men de har fortsat mange opgaver med at få ryddet/afviklet den gamle bolig. - Det er rigtigt trygt for os nu. Vi har været meget på. Det har været hårdt i lang tid. Vi er så glade for det og glade for, at mor er glad for det. Familierne spørges, om de har fundet sig tilpas i det nye og om de har fundet sig en rytme eller særlige opgaver, men foreløbig er det mest blevet til rutiner hvad angår besøgene. Ellers er personalets manglende tid en skuffelse for både beboere og familier, som dog alle uden undtagelser samtidig udtrykker anerkendelse af personalet fine indsats. - Her er folk altid flinke siger hej, når man kommer og de taler også pænt til beboerne. Her virker rart.. jeg har ikke mødt personale, der ikke smiler og siger goddag. Jeg går op i, at folk er flinke så kan man godt se igennem fingre med andet, der ikke virker.. Sammenlignes tilfredsheden blandt beboere, familie og personale før og efter den nye indflytningsprocedure så er familiernes tilfredshed blevet klart større og personalet synes meget bedre rustede til at få familiesamarbejdet til at fungere. Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 14

15 Treklangssamtalerne: Det er fremmende for samarbejdet og forståelsen, at alle tre parter sidder og taler sammen under interviewet. For eksempel hjalp samtalen til løsning af et dilemma, for kontaktpersonen som var urolig over at en ny beboer ofte var gået lange ture uden at sige det. Hun beder beboeren sige til, når hun går, men datteren beroliger med at moderen altid har gået meget og godt kan finde rundt. Rehabiliteringstankegangen: Såvel familier som beboere forstår og bakker op om tanken, at det er vigtigt at holde sig i gang: - Det er jo en del af tanken, at folk ikke skal gøres til mere invalider. Men jeg synes bare om natten når en gammel kone på 96 år har brug for hjælp så er det svært at få et nej. Forslag til forbedringer: Familien til en beboer kunne godt ønske, at deres far ikke sad så meget alene. Det er svært for familien når de skal gå, for så kalder han. - Og personalet, de har jo travlt, er f.eks. inde hos nogle af de andre. De kan jo ikke sidde hos én hele tiden.. Visitationsprocessen har været nervepirrende og familierne har ikke følt sig hørt eller ikke får formelt brev når der er bevilget en bolig. Det administrative omkring økonomi nævnes også som årsag til mange spekulationer, fordi man ikke med det samme får overblik over hvad det koster at bo i plejebolig. I interviewene kom det også frem, at der kunne ønskes en bedre koordinering omkring medicin og specialbehandling/taletræning. Desuden at man kunne have glæde af et depotrum til kortvarigt brug i udpakningsperioden. Resultater af spørgeskemaundersøgelse 1. Opgørelse af besvarelser fra spørgeskemaer til syv beboere, familier og deres kontaktpersoner/gruppeleder fra afd. (bilag 11,12,13) 2. Opgørelse af besvarelser fra spørgeskemaer personalet generelt (bilag 14) Ad 1.1 Besvarelser fra 7 beboere, som er flyttet ind efter nye procedure. 2 er udfyldt af proxy INDEN INDFLYTNING 5 fik lejlighed til at se sin nye bolig inden indflytningen, 2 kunne ikke på grund af helbred eller praktiske årsager. 6 angiver, at informationen generelt om Hørgården er rigtig god eller god. 4 fik at vide, hvem de kunne kontakte, hvis du havde spørgsmål, 1 fik det ikke at vide og 2 ved ikke. INDFLYTNINGEN 4 svarer, at de er meget tilfredse eller tilfredse med måden, de blev modtaget på 1 ved ikke. 3 blev vist grundigt rundt på afdelingen, 2 i et vist omfang og 1 ved ikke. 5 angiver, at deres kontaktperson var til stede den dag, de flyttede ind 1 ved ikke. Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 15

16 HVERDAGEN NU PÅ HØRGÅRDEN 3 har fundet sig en god dagsrytme 1 har ikke og 2 ved ikke. 2 oplever, at der i høj grad bliver lyttet til deres ønsker 1 i nogen grad og 1 ved ikke. 4 føler sig beskæftigede i høj eller nogen grad 2 ved ikke. 3 er meget tilfredse eller tilfredse med kontakten til naboerne 1 ved ikke. 4 er meget tilfredse eller tilfredse med kontakten til personalet 1 er hverken tilfreds eller utilfreds. 2 angiver, at livet her i den nye bolig i høj grad svarer til forventningerne, 2 angiver at livet svarer delvist til forventningerne, 1 svarer nej til spørgsmålet og 1 ved ikke. Den beboer som ikke har fået sine forventninger indfriet fremhæver, at hun ikke har fået at vide, hvad det koster at bo her. Ad 1.2 Besvarelser fra 5 familier/bekendte til 7 beboere, som er flyttet ind efter nye procedure: INDEN INDFLYTNING 3 oplevede den generelle information om Hørgården meget god eller god 1 ved ikke. 3 oplevede informationen om boligen som meget god eller god 1 ved ikke. 3 oplevede informationen angående det praktiske ved indflytningen som meget god eller god. 3 kender navnet på kontaktpersonen. INDFLYTNINGEN 3 er meget tilfredse og 1 er tilfreds med den måde, som de blev modtaget på. 3 angiver, at personalet i høj grad var til stede og var hjælpsomme 1 i nogen grad. 3 blev i høj grad tilbudt praktisk hjælp af det tekniske personale og 1 blev ikke men vedkommende klarede det selv! 1 blev vist grundigt rundt på afdelingen 3 i nogen grad. 1 fik hilst på de andre beboere i afdelingen men 3 fik ikke hilst på. EFTER INDFLYTNING PÅ HØRGÅRDEN 4 føler sig velkomne på afdelingen. 2 er i høj grad begyndt at kende huset og bruge dets muligheder 2 i nogen grad. 2 har i nogen grad haft lejlighed til at fortælle om deres slægtnings tidligere liv og vaner mens 1 ikke har og 1 svarer ved ikke. 1 oplever, at der stadig i høj grad er brug for vedkommende til særlige opgaver, 2 oplever det i nogen grad og 1 svarer nej til dette. 3 oplever, at der i høj grad bliver lyttet til deres forslag eller ønsker 1 oplever det i nogen grad. Alle 4 svarer, at samarbejdet med personalet har svaret til deres forventninger. Det fremhæves, at der er en god atmosfære og at der bliver talt pænt til beboerne. Ad 1.3 Besvarelser fra 6 kontaktpersoner/gruppeledere til 7 beboere, som er flyttet ind efter nye procedure: INDEN EN INDFLYTNING 4 blev besøgt hjemme eller på rehab. afd. inden indflytning 2 blev ikke besøgt af praktiske eller helbredsmæssige grunde. 3 betegner samarbejdet med familien inden indflytningen som særdeles godt og 2 som godt. 5 brugte dele af materialet i velkomstmappen 1 ved ikke. 2 angiver, at velkomstmaterialet i høj grad har været medvirkende til at kunne give borgeren og familien en god information 3 angiver i nogen grad og 1 ved ikke. Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 16

17 2 angiver, at velkomstmaterialet i høj grad har været medvirkende til at få brugbare oplysninger om borgeren 2 varer i nogen grad og 2 svarer nej. Begrundelsen er at Mit liv ikke er kommet udfyldt tilbage. INDFLYTNINGEN 3 følte sig i høj grad godt forberedt til at tage imod den nye borger og familien 1 i nogen grad og 2 følte sig ikke godt forberedt. 4 er meget tilfreds med måden, borger og familien blev modtaget på og 1 er hverken tilfreds eller utilfreds idet vedkommende ikke var til stede. EFTER INDFLYTNING PÅ HØRGÅRDEN 2 har i høj grad følt sig godt rustet til at tilrettelægge pleje, omsorg og aktiviteter for borgeren ud fra de oplysninger, du har indhentet og 1 i nogen grad. 2 oplever, at den nye procedure i høj grad medvirkede til en højere grad af trivsel og velbefindende for beboeren og familien (hjemmebesøget fremhæves), 1 svarer i nogen grad, 1 mener ikke den nye procedure har medvirket til bedre trivsel og 1 ved ikke. 3 betegner samarbejdet med familien som særdeles godt, 1 som godt og 1 ved ikke. 4 angiver, at velkomstmappen generelt har været brugbar. Især hjemmebesøgsmaterialet, afkrydsningsskemaet, forventningssamtalen og hjemmebesøget betegnes som godt. Sammenfatning af svar fra beboere, familie og personale: Den generelle information inden indflytning betegnes som god, velkomstmaterialet bliver anvendt og betegnes som brugbart til både at give og til at få bedre information end tidligere. Personalet føler sig godt rustet til at tage imod den nye beboer og dennes familie. Familierne er meget tilfredse med den måde, som de blev modtaget på og de angiver, at personalet i høj grad var til stede og var hjælpsomme. Samarbejdet mellem beboer, familie og personale får meget høje karakterer og det fremhæves, at der er en god atmosfære og at der bliver talt pænt til beboerne. AD 2. Besvarelser fra personale generelt om indflytning efter den nye procedure: Der blev udsendt 50 skemaer og modtaget 39 besvarelser hvilket giver en svarprocent på 78%. 4 af besvarelserne udgår, da de er udfyldt af personale som ikke har været med til en indflytning efter den nye procedure. 15 af besvarelserne er kædet sammen med en beboer, hvor der har været foretaget hjemmebesøg. Alle mener, at materialet i velkomstmappen har været medvirkende til at give borgeren og familien en bedre information end tidligere 22 har markeret at det i høj grad har været medvirkende og 13 i nogen grad. 15 angiver at materialet i velkomstmappen i høj grad har været medvirkende til at få brugbare oplysninger om borgeren, 17 i nogen grad. 1 mener ikke, materialet har medvirket til at få oplysninger da borger/familien ikke har afleveret mit liv og ikke har været informative. 1 angiver ved ikke. Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 17

18 Det, som især fremhæves er samtalerne med pårørende/ familien og med kontaktpersonalet fra tidligere afdelinger. Det angives endvidere, at det er svært at få epikrise fra sygeplejerskerne og uddyber: -det hænger ikke sammen med den gode energi. 14 svarer, at de strukturerede samtaler før, under og efter indflytningen i høj grad har medvirket til en højere grad af trivsel og velbefindende for beboeren og familien, 17 svarer i nogen grad, 2 svarer nej og 4 ved ikke. 19 har brugt alt materialet fra velkomstmappen mens 14 har brugt dele af materialet. 2 ved ikke. Flere kommenterer, at det hele er brugbart og godt: -jeg synes det hele er godt efter det er blevet lavet om - og blandt materialerne fra velkomstmappen angiver flere en bred vifte som særligt gode: - Afkrydsningsskemaet: -Ydelseslisten giver en rød tråd og alle kan følge med - Samtaleguiderne - Postkortet - Mit liv - Gavekortet til cafeen - Chokolade-gaven - Præsentation af plejehjemmet - Den guidede tur på Høtgården Sammenfatning af resultat af spørgeskemaundersøgelse 94% har brugt velkomstmaterialet helt eller delvist og et flertal (mellem 100% og 94%) angiver, at materialet i velkomstmappen har været brugbart til at give bedre informationer end tidligere og til at få brugbare oplysninger. 84% svarer bekræftende på, at samtalerne før, under og efter indflytningen har medvirket til en højere grad af trivsel og velbefindende for beboeren og familien. Velkomstmaterialet har været brugbart og godt og nogle elementer fra velkomstmappen fremhæves som særligt gode: Tjeklisten og interviewguiderne. Konklusion I Projekt Den gode indflytning på Hørgården har det været muligt at udvikle, afprøve og implementere en model (velkomstpakke) i forbindelse med indflytning målrettet personalet, den nye beboer og dennes pårørende. Trods et begrænset deltagerantal har projektet kunnet genfinde tendenser, som er velkendte fra andre undersøgelser og beskrevet i litteraturen. Projektet viste, at en tilfredsstillende information og fokus på samarbejdet før, under og efter indflytning styrker samarbejdet mellem borger, pårørende og personale. Velkomstmaterialet blev anvendt på tilfredsstillende vis og betegnedes som et brugbart redskab til at give og få tilfredsstillende information parterne imellem. Personalet følte sig godt rustet til at tage imod de nye beboere og deres familier, og familierne gav udtryk for stor tilfredshed med den måde, de var blevet modtaget på. Både de nyindflyttede borgere og deres pårørende oplevede sig således medinddraget og hjulpet til en god start i plejeboligen. Der resterer dog dilemmaer omkring visitationsprocessen og omkring manglende informationer ved tildeling af bolig og økonomi. Der ses desuden særlige udfordringer omkring indflytninger, der sker meget hurtigt f.eks. som følge af akut sygdom eller hvor indflytningen indebærer en adskillelse af ægtefæller. Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 18

19 Ledelsen på Hørgården ønsker at indføre de nye procedurer permanent og fremhæver, at især processen før indflytningen synes væsentlig for at få skabt det fornødne samarbejde. Flere informationer om borgeren har været medvirkende til tilrettelæggelse af en mere individuel og faglig kompetent pleje og processen har styrket refleksionen over egen praksis hos medarbejderne. Hvad kan dette projekt bidrage med? Ved at kigge sine rutiner efter og sætte fokus på at udvikle indsatsen i forbindelse med beboerindflytning kan medarbejdernes engagement og arbejdsglæde styrkes, hvilket har vist sig at være medvirkende til at forbedre samarbejdet mellem beboere og familier. Projektets resultater peger på elementer, der kan indgå i en indflytningsprocedure for at sikre et tilfredsstillende fremtidigt samarbejde mellem borger-pårørende og personale og det er håbet, at erfaringerne kan inspirere andre kommuner og plejecentre i Danmark til at gå i gang med udvikling af deres egen indflytningsprocedure. Formidling Projektets resultater ønskes formidlet gennem foredrag og mindre artikler ligesom Plejecentret Hørgården gerne stiller sig til rådighed med erfaringer fra projektforløbet. Tak til Indenrigs- og Socialministeriet, puljen til udvikling af bedre ældrepleje 2009, for økonomisk støtte til projektet. Desuden tak til beboere, pårørende og medarbejdere, der velvilligt har deltaget i projektet og til bestyrelsen og bruger-pårørenderådet på Hørgården samt kolleger og samarbejdspartnere indenfor ældreområdet, der har været en væsentlig inspirationskilde til projektet. Anvendt litteratur Aminzadeh et al Symbolic meaning of relocation to a residential care facility for persons with dementia. Aging Ment Health May 13(3): Andersen JL (2008). Livsorienteret samtale samtale i forandringsssituationer i Ældreomsorg holdninger, omgangstone og etik. Ældreforum. Andersson, Pettersson & Sidenvall Daily Life after moving into a care home experiences fro older people, relatives and contact persons. J Clin Nurs 16(9): Andresen M (2009). The effect of individually tailored programmes on perceived autonomy in physically disabled older nursing-home residents Syddansk Universitet. Betaniahjemmet: Den sidste station ; DVD Bjørnsson Kirsten. En ny beboer kommer sjældent alene. Sygeplejersken. 6/2011 Brandburg GL (2007). Making the transition to nursing home life: a framework to help older dults adapt to the long-term care environment. J Gerontol Nurs Capezuti et al Nursing home involuntary relocation: clinical outcomes and perception of residents and families. J Am Med Dir Assoc. 7(8): Clare L et al The experience og living with dementia i residential care: An interpretative phenomenological analysis. The Gerontologist 48(6): Davidson HA, O Connor BP Perceived control and aceptance of the decision to enter a nursing home as predictors of adjustment. int J Aging Hum Dev 31(4): Ekerd DJ et al (2004). Household Disbandment in Later Life. Journal of Gerontology, Social Sciences. Vol 59B;5: Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 19

20 Friedman SM et al. (1995). Increased fall rated in nursing home residents after relocation to a new facility J Am Geriatr Soc 43(11): Hasselkus Relocation stress and the elderly. Am J Occup Ther 32(10):631-6 Holmegårdsparken (2009) En god indflytning et godt liv på plejehjem! Med udgangspunkt i beboerens ressourcer, frem for svagheder. Et opgør med den gamle plejekultur Gentofte Kommune Jensen KE (2004). Leve- og bomiljøer metoder, principper og erfaringer fra hverdagen. Videnscenter på Ældreområdet Johannesen A (2006). Idéliste fra kursister på demenskurser (Erfaringsbaseret materiale) Kelsey SG, Laditka SB, Laditka JN (2009). Dementia and transitioning fraomassisted livign t memory care units: Perspectives of adminisstrators in three facilit types. The Gerontologist, july 2009 Kofod J (2008). Becoming af Nursing Home Resident. Kbh Universitet Lander SM, Brazill AL & Ladrigan PM (1997). Intrainstitutional relocation. Effects on residents behavior and psychosocial functioning. J Gerontol Nurs 23(4):35-41 Lauridsen I (2004). Det vigtige samarbejde mellem pårørende og personale. Ældreforum Mead et al Sociocultural aspects of transitions from assisted livingfor residents with dementia Gerontologist 1(1): Møller K & Knudstrup M-A (2008) Trivsel i plejeboligen ; Syddansk Universitetsforlag Nielsen EB (2005) Samarbejde mellem plejehjemsbeboere, pårørende og personale en treklang med mislyde? Litteraturstudie; Videnscenter på Ældreområdet, Kbh. Oleson M, Shadick KM Application og Moos and Schaefer s (1986) model to nursing care of elderly relocating to a nursing home J Adv Nurs mar;18(3): Thomasen L S (2009) En god alderdom, aktivering af svækkede ældre Uthley-Smith U et al Staff perception of staff-family interactions in nursing homes Journal of Aging Studies 23: Vølund B (2006). Ægtefæller til skrøbelige ældre. Hvordan tales der om dem? Syddansk Universitet Wilson The transition to nursing home life:a comparison of planned and unplanned admissions J Adv Nurs 26(5): Ældreforum (2004) Indflytning i plejebolig, planlægning af plejen og samarbejde med pårørende Ældrekontor Østerbro (2005). Brugerundersøgelse af oplevelsen af sammenhæng ved indflytning på plejehjem fra eget hjem. En kvalitativ undersøgelse, Københavns Kommune Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 20

21 BILAG 1 Bilag 1-14 Bilag 1 Indbydelse til workshop Kære kollegaer Hvordan bliver det en god oplevelse at flytte på plejehjem? Det er emnet for workshop 20. april 2010 kl i Cafeen i Plejecentret Hørgården, Brydes Allé 30, 2300 København S. Plejecentret Hørgården har i samarbejde med Alzheimerforeningen og Videnscenter på Ældreområdet og med økonomisk støtte fra Indenrigs- og Socialministeriet iværksat et projekt omhandlende Den gode indflytning i plejebolig. Workshoppen har bl.a. til formål, at skabe opmærksomhed og debat om emnet samt skabe mulighed for at udveksle erfaringer på området. Program for workshoppen er vedlagt invitationen. Dagen henvender sig til plejehjem/centre, rehabiliteringsafdelinger, konsulenter, visitatorer, demenskoordinatorer og referencegruppen for projektet. Deltagelse er gratis og tilmelding skal ske til Projektleder Karina Bæk på mail: x894@suf.kk.dk Ved tilmelding oplyses navn og arbejdssted samt mailadresse. Der er plads til max. 100 deltagere og fristen for tilmelding er den 12. april. Venlig hilsen Vibeke Hapiach Christensen Centerchef & Karina Bæk Projektleder på Den gode indflytning i plejebolig. Tlf Mobil: Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 21

22 BILAG 2 Bilag 2 Program for workshop Program for workshop den 20. april 2010 Den gode indflytning i plejebolig. - Kl : Morgenmad. - Velkomst v. Centerchef Vibeke Hapiach Christensen - Dagsprogram og praktiske oplysninger v. Karina Bæk - Birgitte Vølund, Sygeplejerske, master i gerontologi: Fortæller om de pårørendes oplevelser, når deres kære flytter i plejebolig. - Pause - Jens Erik Kofod, Forsker, Mag. Scient., Ph.d. i antropologi: Fortæller om borgernes oplevelser, når de flytter i plejebolig. - Annette Johannesen, Konsulent, Ergoterapeut MSc. og Susanne Rishøj, Sygeplejerske, demenskonsulent: Hørgårdens projekt Den gode indflytning i plejebolig. - Frokost - Maria Wiechmann, Cand.psych., Projektleder og Connie Engelund, Direktør i Holmegårdsparken: Projekt Livsgnist og indflytning. - Pause - Diskussion ved bordene og kaffe/the - Afrunding v. Karina Bæk og Vibeke Hapiach Christensen - Workshoppen slutter kl Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 22

23 BILAG 3 Bilag 3 Interviewguide De fem beboere TEMA Beslutningsprocessen Før indflytning SPØRGSMÅL Hvem deltog i beslutningen om at flytte på plejehjem? Hvad håbede du/i at opnå ved at flytte ind på plejehjem? Kendte du/i noget til Hørgården inden indflytning? Oplevede du/i som familie at I fik hjælp og information? Indflytningen Tilværelsen som ny beboer Afrunding - tak for hjælpen Hvordan foregik flytningen? Hilste du/i på afdelingens leder og på jeres kontaktperson? Blev du/ I vist rundt? Hvornår lærte du/i de andre beboere at kende? Fik du/i jeres forventninger indfriet? Oplever du/i at personalet ved, hvordan du har levet dit liv før i tiden? Ved du hvem ud skal tale med om mere fortrolige ting eller bekymringer? Hvordan går din dag? Har I som familie fundet jer godt tilrette jer på stedet? Har I nogen aftaler om opgaver som I hjælper med? Har I noget andet I vil tilføje? Tak for hjælpen jeres oplysninger vil blive brugt til at lave en velkomstpakke til nye beboere Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 23

24 Bilag 4 Information om fokusgruppeinterview BILAG 4 Onsdag den 3. Marts kl Fredag den 5.marts kl Kære alle! Tak for at I vil medvirke i fokusgruppeinterview om god indflytning for nye beboere på Hørgården. Vi ser frem til at møde jer og høre, hvordan I oplever den nuværende måde at tage imod nye beboere på. Interviewet er sat til at vare halvanden time og det vil foregå som en fælles diskussion. Interviewene optages på bånd og skrives ordret af hvorefter I får mulighed for at se det igennem og komme med tilføjelser. Det vil blive behandlet fortroligt og anonymt i projektet. Konsulenterne Susanne Rishøj Olsen og Annette Johannesen vil efterfølgende analysere materialet og jeres erfaringer vil indgå i den velkomstpakke, vi laver til udvikling af god indflytningspraksis. Vi vil gerne diskutere emner som de nedenstående spørgsmål under interviewet: - Hvorledes forestiller I jer at det må være at flytte i plejebolig? - Har I eksempler på en rigtig god indflytning på Hørgården og en rigtig dårlig? - Hvordan forbereder du dig på at få en ny beboer på Hørgården? - Samarbejder I med hjemmeplejen eller med det sted beboeren kommer fra? - Hvilken rolle spiller kontaktpersonen i forhold til indflytningen? - Hvem giver hvilke oplysninger? - Hvordan synes I at nye beboere bydes velkommen? - Hvad får nye beboere og deres familier at vide om stedets rutiner? - Hvornår og hvordan introduceres nye beboere til de andre på afdelingen? - Hvordan lærer I hver især de nye beboere at kende? - Hvem hjælper den nye beboer med at indrette sig en god daglig rytme? - Hvilke ting har I erfaret styrker samarbejdet med familien? - Har I noget andet I vil tilføje? - Ideer som I mere kunne gøre indflytningen bedre? Mange hilsener Karina Bæk, Susanne Rishøj Olsen og Annette Johannesen Projekt Den gode indflytning Hørgården, Københavns Kommune Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 24

25 BILAG 5 Bilag 5 Tjekliste for velkomstpakke TJEKLISTE Formålet med tjeklisten er at: fungere som et praktisk værktøj, der skaber overblik over indflytningsperioden kunne fungere som dokumentation for hvilke tiltag, der er gjort af hvem og hvornår Når den enkelte opgave er udført, skrives dato og signatur f.eks. d. 11/8 BP (for Britta Pedersen) Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 25