Bilag 3 til spritstrategien

Transkript

1 Bilag 3 til spritstrategien Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo (Ph.D., Sociologisk Institut, Københavns Universitet) deltog for at inspirere og for at give et indblik i danskernes alkoholkultur. Ifølge Jakob Demant knytter danskerne et meget stærkt socialt aspekt til alkohol. Vi drikker ved enhver begivenhed og er gode til at opfinde en lejlighed til at drikke: For at fejre, at det er weekend eller ferie; for at understrege det festlige/hyggelige i et uformelt eller formelt besøg; eller for at sætte nydelsen af mad og god vin i centrum. Denne alkoholkultur kalder vi for alkoholkulturens lethed. Den bliver bekræftet i en undersøgelse, som arbejdsgruppen har igangsat for at dykke dybere ned i danskernes alkoholvaner. Undersøgelsen er lavet ved hjælp af epinion og afdækker tre områder: 1. Alkoholens sociale aspekt hvorfor og hvornår drikker vi? Hvad betyder alkohol for samværet? 2. Drikkepres hvordan opleves det at takke nej til alkohol? 3. Sunde/lækre alternativer i hvilken grad bliver der serveret ikke alkoholiske drikkevarer ved forskellige begivenheder, og hvad betyder det for, hvor meget alkohol man drikker? Alkoholens sociale aspekt Undersøgelsen peger tydeligt på, at det at drikke alkohol er socialt betinget. Vi drikker alkohol særligt vin fordi det smager godt og er hyggeligt. Til spørgsmålet Hvorfor serverer du typisk alkohol for dine gæster? svarer 35 procent, at det er for at understrege begivenheden/festen/højtiden. 42 procent svarer, at de serverer alkohol, fordi det giver en rar og afslappet atmosfære. Og 49 procent gør det, fordi det er en vane/tradition. Undersøgelsen afslører desuden, at mange værter serverer alkohol, fordi de regner med, at gæsterne gerne vil drikke (45 procent), og fordi værten oplever, at det forventes af ham/hende (15 procent):

2 Af de åbne besvarelser fremgår det tydeligt, at nydelsen og smagen også er i centrum. Særligt, når det kommer til vin: Vin hører til en god middag Både jeg og mine gæster kan lige smagen af vin Jeg holder af at drikke vin, når jeg spiser lækker mad Jeg ser det som et nydelsesmiddel og kan godt lide et glas i godt selskab. Undersøgelsen afslører desuden en forskel på hvordan forventningspresset opleves, alt efter om man er vært eller gæst bortset fra ved fester (bryllup, rund fødselsdag, svendegilde), hvor forventningspresset er det samme fra både gæst og vært. Ved den slags begivenheder er 97 % af de adspurgte helt enige eller enige i, at der serveres alkohol. Men ved andre sociale begivenheder viser det sig, at værten blandt andet serverer alkohol, fordi han tror, at gæsterne forventer det, mens gæsterne ikke forventer det i samme grad, som værten tror. Værtens tilbøjelighed til at servere alkohol overstiger med andre ord gæsten forventning. Drikkepres Undersøgelsen påviser en interessant sammenhæng mellem spritkørsel og oplevelsen af, at man skal begrunde det, når man siger nej tak til alkohol. Det viser sig, at der i alt er fire forhold, som har signifikant forklaringskraft, og dermed er med til at forklare tilbøjeligheden til at være involveret i spritkørsel. De tre af dem er vi allerede bekendt med som typiske faktorer, der har betydning for, om man kører spritkørsel. Men den fjerde faktor er ny for os, og den dukker op som en faktor, der har næstmest signifikans. Se punkt 2 nedenfor: 1. Jo flere genstande der drikkes, jo større er tilbøjeligheden til at have kørt i potentiel alkoholpåvirket tilstand og/eller have kørt med en anden, der muligvis var alkoholpåvirket. 2. I jo højere grad, man oplever, at man skal begrunde sit fravalg af alkohol, jo større er tilbøjeligheden til at have kørt i potentiel alkoholpåvirket tilstand. 3. Jo sjældnere man deltager i sociale sammenkomster, hvor der drikkes alkohol, jo større er tilbøjeligheden til at have kørt i potentiel alkoholpåvirket tilstand. Altså jo ringere et socialt netværk, jo større er risikoen for at ende i spritkørsel. 4. Jo lavere indkomst man har, jo større er tilbøjeligheden til at have kørt i potentiel alkoholpåvirket tilstand.

3 Knap hver tredje oplever, at det i høj eller nogen grad er nødvendigt at begrunde det, når de takker nej til alkohol ved en social sammenkomst. Således oplever en forholdsvis stor andel, at deres nej skal følges op med en begrundelse. Set i lyset af, at det har signifikant indflydelse på sandsynligheden for at ende i spritkørsel, er denne tredjedel meget vigtig. Hver femte i målgruppen oplever, at der er situationer, hvor det kan være svært at takke nej til alkohol. Det sker især, når det sociale er centreret om alkoholen, og der ikke er andre tilbud om drikkevarer end alkohol. Krydser man med alder, ser man, at det er lidt mere udpræget blandt de yngste i målgruppen (25-40), mens det ser ud til at være lettere for dem over 40 år at takke nej og blive accepteret for det. Måske fordi man med alderen efterhånden har fået vist, at man ikke altid drikker, og at man holder ved sit nej, hvorfor de andre gæster og værten med tiden holder op med at presse. 83 procent af de adspurgte svarer, at de ind imellem eller altid takker nej til alkohol ved en social sammenkomst. Og 80 procent vælger at takke nej, fordi de skal køre bil. Kørsel er den begrundelse, som flest kommer med. Næst mest brugte begrundelse er manglende lyst (71 procent). Når den del af de adspurgte, der drikker alkohol, spørges til, hvorvidt de til en række forskellige sociale sammenkomster ville kunne finde på at drikke alkohol, fordi det forventes af dem, er dette tilfældet for en forholdsvis stor andel. Graden af forventningspres varierer dog med typen af socialt arrangement. Forventningspresset opleves størst ved fester, og når man er i byen med vennerne:

4 Blandt dem, der aldrig eller sjældent takker nej til alkohol er de to mest hyppige begrundelser for ikke at gøre det, at det er en nydelse at drikke alkohol (68 procent) eller at det er hyggeligt (69 procent). Igen understreges sammenhængen mellem det at drikke og det at hygge og nyde. 37 procent svarer, at de aldrig eller sjældent takker nej, fordi det enten er mærkeligt eller uhøfligt, eller fordi de ikke vil være kedelige, eller fordi det giver en bedre stemning. Når de adspurgte i åbne besvarelser fortæller om de situationer, hvor de oplever, at det kan være svært at takke nej til alkohol kommer der blandt andet følgende svar: Værten lægger meget vægt på alkoholen og der opstår nærmest en moppende stemning. Når der serveres rigtig god vin og jeg har besluttet mig for ikke at drikke. I selskab og alle andre drikker alkohol. Så takker jeg ja, men lader kun som om at jeg drikker. Når alle andre drikker / når værten forsikrer, at det er en fin vin. Bl.a. til fest, hvor alle nyder. Har oplevet at værten blev vred, fordi jeg ikke ønskede at drikke. Kan virke uhøflig/afvisende. Når stemningen er god og man gerne vil deltage, men er nødt til at tage nogle andre hensyn. Hvis alle andre gør det så ville jeg føle mig sær. Fx til en fredagsbar. Når man bliver budt på en ekstra lækker/dyr vin. Sunde alternativer Godt otte ud af 10 oplever, at der altid eller indimellem serveres andet end alkohol til de voksne, når de deltager i sociale sammenkomster. Denne tendens går på tværs af hele landet. Over halvdelen giver til gengæld udtryk for, at de ikke oplever, at værten/værtinden gør sig umage med at servere indbydende/lækre ikke-alkoholiske drikke til sine gæster. Når målgruppen selv forholder sig til, hvorvidt de som værter/værtinder selv ved sociale sammenkomster gør sig umage med at servere spændende/indbydende ikke-alkoholiske drikke, afviser mere end seks ud af 10 dette. Interessant er det dog, at hver tredje i målgruppen tilkendegiver, at de vil være mere tilbøjelig til at fravælge alkohol til sociale sammenkomster, hvis der bliver serveret

5 spændende/indbydende ikke-alkoholiske drikke. Potentialet for at alternativer til alkohol kan vinde mere ind, er således til stede. Konklusion på undersøgelsen 1) Alkohol har en fremtrædende social funktion. Der er tilsyneladende et meget stærkt og naturligt link mellem hyggeligt/festligt samvær og alkohol. Man drikker for at understrege det gode samvær og begivenheden. Hvad betyder det for dem, der vælger ikke at drikke? Når de siger nej tak til alkohol, siger de indirekte også nej tak til den gode stemning og til at fejre begivenhed på bedste eller i hvert fald mest forventede facon. 2) Social flertalsmisforståelse om forventninger mellem gæster og vært. Undersøgelsen peger på en tendens til, at man som vært serverer alkohol, fordi man tror, at gæsterne gerne vil drikke det, og at man som gæst drikker det, fordi man oplever, at værten har gjort meget ud af det, eller på anden måde fremviser glæde ved, at man drikker det. 3) Nydelsen er i centrum. Der bliver generelt gjort langt mere ud af vinen (som serveres og nydes med god mad) end de ikke-alkoholiske drikkevarer. Hermed bliver vinen kategoriseret som noget man i høj grad nyder. Det smager godt og er udvalgt særligt til maden. Dette gør det sværere at sige nej tak til vinen. 4) Drikkepres som betydningsfuld faktor. En tredjedel af danskerne oplever, at det er nødvendigt at begrunde det, når de siger nej tak til alkohol. Samtidigt viser undersøgelsen på en signifikant sammenhæng mellem det og spritkørsel. 5) Sunde/lækre alternativer kan være en del af løsningen. Knap en tredjedel af de adspurgte tilkendegiver, at de ville være mere tilbøjelige til at fravælge alkoholen, hvis der blev gjort noget mere ud af alternativet, så de ikke-alkoholiske drikke var lækre og indbydende. 6) Kørsel som hyppigste begrundelse. At man skal køre i bil fremgår som den mest brugte begrundelse for ikke at drikke alkohol (80 %). Det siger noget om, at der generelt er stor respekt for, at man ikke blander alkohol og kørsel.