REGELTOLKNINGER DANSK SVØMMEUNION Opdateret september 2014

Transkript

1 REGELTOLKNINGER DANSK SVØMMEUNION Opdateret september 2014 Nedenstående fortolkninger og anbefalinger er gældende for svømmestævner, der afvikles i Danmark. Fortolkninger skal overholdes af overdommerne, imens anbefalinger kan anvendes. SW 2.8 LEDENDE TIDTAGER Brug af ledende tidtager ved stævner med manuel tidtagning: Anvendes reglerne i SW 2.8.2, sidste punktum, ved stævner med manuel tidtagning, vil det have den betydning, at der skal foretages en beregning af tiden på første svømmer i alle løb, da den tid ledende tidtager har noteret, er en officiel tid. For at finde den korrekte tid, vil reglen i SW skulle anvendes. Da dette ikke altid er hensigtsmæssigt ved stævner med manuel tidtagning, er Dommerfaggruppen i svømning og Regelteknisk Udvalg under Dansk Svømme Union, kommet frem til følgende anbefaling: Ved stævner med manuel tidtagning, noterer ledende tidtager tiden på første og sidste svømmer på eget program. Tiderne anvendes alene til stikprøvevis efterprøvning, af de tider, som de enkelte tidtagere registrerer. Ved urudfald på en svømmer, som ledende tidtager har registreret en tid på, kan tiden ledende tidtager har registreret, anvendes som svømmerens endelige tid. SW 5 FRI SVØMNING SW 5.1 Fri svømning betyder, at i en konkurrence, der er udskrevet som sådan, kan svømmerne benytte en hvilken som helst svømmeart, dog undtagen i individuel medley eller holdmedley, hvor fri svømning betyder enhver anden svømmeart end rygsvømning, brystsvømning eller butterfly. Fortolkning af fri svømning i medley Såfremt en svømmer i fri delen af medley anvender et element fra en anden stilart f.eks. butterflybenspark, er det ikke en overtrædelse af SW 5.1. Anvender en svømmer derimod en kombination af armtag og bentag der er lovlig ifølge SW 7 (Brystsvømning) eller SW 8 (Butterfly, vil det være en overtrædelse af SW 5.1 i forhold til medley. Al svømning på ryggen er omfattet af SW 6 (Rygsvømning), og vil dermed være en overtrædelse af SW 5.1. Dette vil også omfatte en svømmer der i fridelen kommer over de 90 grader og derved er på ryggen, uanset om dette sker i udsvømningen, midt på banen osv. 1

2 SW 5.3 En del af svømmeren skal bryde vandoverfladen gennem hele løbet, dog er det svømmeren tilladt at være fuldstændig neddykket under vendingen og indtil 15 m efter starten og hver vending. På dette sted skal hovedet have brudt vandoverfladen. Fortolkning af brystsvømning i løb udskrevet som fri. Det er ikke en overtrædelse af SW 5.3, såfremt en svømmer udfører brystsvømning i et løb udskrevet som fri svømning, såfremt svømmerens hoved bryder vandoverfladen for hvert hele svømmetag bestående af et armtag og et bentag i overeensstemmelse med. SW 7.4. Dog skal svømmeren forsat overholde begrænsningen på 15 m efter start og vending. SW 6 RYGSVØMNING SW 6.1 Umiddelbart før starten skal svømmerne ligge på linie i vandet med ansigtet imod startenden og holde med begge hænder på startgrebene. Det er forbudt at stå i eller på skvulperenden, og det er forbudt at bøje tæerne ind over skvulperendens kant. Fortolkning af med ansigtet imod startende. Det er ikke et krav at svømmeren kigger lige frem, og det er tilladt for svømmeren at kigge ud til siden. Det skyldes at kinden i det sidstnævnte tilfælde vil være vendt imod startenden, og kinden er en del af ansigtet. SW 7 BRYSTSVØMNING SW 7.1 Efter starten og efter hver vending må svømmeren tage et armtag ført helt tilbage til benene og må samtidigt være neddykket. Et enkelt butterflybenspark er tilladt under det første armtag, efterfulgt af et brystsvømningsbenspark. SW 7.2 Fra påbegyndelsen af det første armtag efter starten og efter hver vending, skal legemet blive på brystet. Det er ikke tilladt at vende om på ryggen på noget tidspunkt undtagen ved vending efter berøring af endevæggen, hvor det er tilladt at vende på hvilken som helst måde, så længe legemet er på brystet når der sættes af fra væggen. Fra starten og under hele løbet skal hvert svømmetag bestå af et armtag og et benspark, i nævnte rækkefølge. Alle bevægelser med armene skal være samtidige og i samme vandrette plan uden skiftende bevægelser. Fortolkning Det første armtag begynder med en aktiv adskillelse af hænderne. En pause efter hændernes en aktiv adskillelse er ikke en overtrædelse af SW 7.1/7.2. 2

3 SW 7 BRYSTSVØMNING & SW 8 BUTTERFLY Tolkning af adskilte hænder i brystsvømning og butterfly jf. SW 7.6 & 8.4 Følgende tre situationer er lovlige berøringer: Bemærk at hænderne i situation 2 berører hinanden, og at tommelfingrene overlapper i situation 3, uden at det er i strid med SW 7.6 og 8.4. Nedenstående situation er ikke lovlig, og vil medføre en diskvalifikation efter SW 7.6 og 8.4 SW 9 MEDLEY SVØMNING Afslutning af Rygsvømning i Individuel medley (Cross-over vendingen): Jf. SW 9.3 skal hvert afsnit afsluttes i henhold til de regler, der gælder for den respektive svømmeart. For rygsvømning er det rygliggende jf. SW 6.5 og ikke over 90 grader fra det vandrette plan jf. SW 6.2. Mange svømmere anvender i dag det, der kaldes cross-over vendingen, hvor vedkommende er så tæt på det på det lodrette plan som muligt, når rygsvømningen afsluttes, uden at overtræde begrænsningen i SW

4 For at kunne bedømme en cross-over vending korrekt, er det væsentligt at fokusere på om torso har passeret de 90 grader i forhold til det vandrette plan, og ikke fokusere på skuldrene. Dette skyldes at mange svømmere har en tendens til at tabe skulderen frem foran kroppen, således at det kan se ud som om, at de 90 grader er overskredet. SW 10 LØBET SW 10.8 Ingen svømmer må anvende eller bære på sig noget som helst middel eller svømmedragt, der kan forøge hans/hendes hurtighed, opdrift eller udholdenhed under løbet (som f.eks. handsker med svømmehud, luffer, svømmefinner, armbånd af enhver slags, klæbrige substanser osv.). Det er tilladt svømmerne at bære svømmebriller. Enhver form for tape på kroppen er ikke tilladt med mindre dette er godkendt af FINA Sport Medicine Committee. Fortolkning vedrørende armbånd: Ved alle danske mesterskaber er det ikke tilladt, at bære nogle former for armbånd/armsmykker. Forbuddet omfatter følgende stævner: DM/DJM-L, DM/DJM-K, Danish Open, DÅM-L(begge årgangsgrupper), DÅM-K (begge årgangsgrupper),dm-h Åben klasse og DM-H årgangsklasse. Ved alle andre stævner i Danmark, er det tilladt for svømmerne at bære armbånd/armsmykker. Dog er alle former for urer forbudt ved alle stævner i Danmark. Fortolkning vedrørende brug af tape: Tape/plaster kan ved danske stævner kun accepteres under følgende forhold: hvis der forud for stævnet foreligger en officiel lægeerklæring. hvis der opstår en akut skade i forbindelse med opvarmning eller under stævnet, og det godkendes af en tilstedeværende læge. Jf. tolkning fra LEN kan en overdommer selv træffe afgørelse i situation nr. 2, hvis der ikke er en læge tilstede ved stævnet. Det skal bemærkes at de to afvigelser fra teksten i SW 10.8 alene gælder ved danske svømmestævner, og at danske svømmere ved deltagelse i udenlandske stævner, er underlagt reglerne i SW 10.8 med hensyn til forbud mod armbånd og brug af tape. SW 12 FREMGANGSMÅDEN VED BRUG AF EL-TID Brug af skiftekontrolplader (sladrehanke): SW 13.1 Når der benyttes eltid (se FR 4) i en konkurrence, skal de placeringer og tider, der er fastlagt på denne måde og holdkapskifter, hvor der er benyttet sådant udstyr, gå forud for tidtageres afgørelse. 4

5 Sådan fungerer skiftekontrolplader: Skiftekontrol plader virker ved, at der skabes en elektrisk kontakt når en svømmer sætter af - når svømmeren slipper skamlen slippes kontakten. Det er denne tid der sammenholdes med pladetiden. Såfremt der ikke er en pladetid, kan man som hovedregel ikke få en skiftetid Fortolkning: Vi skal bruge sladrehanke som et hjælpemiddel på samme måde som EL-tiden er det. Det vil sige at vi fortsat kører med en manuel bedømmelse af skifterne fra overdommer/starter og herefter tjekker skifte tiderne efterfølgende. Det skal virke logisk og i sammenhæng med den manuelle bedømmelse. Fejlmarginen er forskellig fra anlæg til anlæg og skal oplyses af producenten. Vi bruger primært Omega i Danmark og vi har fået oplyst at en fejlmargin på -0,03 betragtes som værende OK til de stævner hvor dette anlæg bruges i praksis vil det sige alle mesterskaber i Danmark hvor unionen stiller med anlæg Eksempel: Såfremt du som overdommer konstatere en tyvstart ved den manuelle bedømmelse og strimlen viser -0,02 har du som overdommer taget fejl og så er det naturligvis skiftetiden som er gældende og dermed ikke tyvstart i dette tilfælde. Såfremt strimlen viser -0,20 og du har set et skifte som var OK skal du ikke bruge strimlen. På samme måde som når du anvender el-tid her holder du også pladetiden op imod backup tiden, og i yderste tilfælde også imod den manuelle tid, såfremt der ikke er nogenlunde overensstemmelse. Ved stævner, hvor skiftekontrolpladerne er indbygget i skamlerne (Omega skamler), anvendes følgende fremgangsmåde: Disse retningslinjer er gældende for DM-L, DM-K og Danish Open såfremt der anvendes startskamler, hvor skiftekontrolplader er indbygget i skamlerne 1. Ekstra OD/ST skal altid placeres således de kan kontrollere alle skifter 2. El-tids operatøren markerer løbende til OD, om eventuelt elektroniske registrerede tyvstarter 3. Omega anlæg: tider på ned til -0,03 sek skal godkendes. -0,04 skal diskes 4. Hovedregelen er, at alle skifter skal ses af OD/ST, men flere samtidige og meget hurtige skifter, kan gøre det svært at registrerer 5. I eventuelle tilfælde hvor OD/ST ikke har observeret skiftet, skal de elektronisk registrerede tyvstarter følges, med mindre dette er *åbenlyst forkert 6. Ved alle andre stævner end ovenstående, skal eventuelle elektroniske registrerede tyvstarter ses af OD/ST, før den kan godkendes *Åbenlyst forkert: Virker skiftetiden sandsynlig? Skal sammenholdes med OD/ST observationer og om hvorvidt der var tale om flere samtidige skifter eller lign. 5

6 GR 6 REKLAMER GR 6.1 Identifikation i form af logo på svømmebeklædning, d. v. s. svømmedragt, hætte og briller, udstyr i bassinområdet, d. v. s. træningsdragter, officials beklædning, fodtøj, håndklæder og tasker, er tilladt jævnfør reglerne i FINA s supplerende regler (BL 7). En todelt svømmedragt skal, i forbindelse med reklamer, betragtes som én dragt. Svømmerens nationalitet og nationalitetsflag skal ikke betragtes som reklame. GR 6.2 Enhver form for reklame på kroppen er ikke tilladt. GR 6.3 Reklamer for tobak eller alkohol er ikke tilladt. Fortolkning: Begrænsningen i antal af reklamer, der er omtalt GR 6.1 og FINA supplerende regler (By Laws) finder ikke anvendelse ved svømmestævner under Dansk Svømme Union, men derimod reglerne i Supplerende stævnereglement. Begrænsninger i GR 6.2 og 6.3 gælder for deltagere ved danske svømmestævner. DISKVALIFIKATIONSLØB VED DANSKE MESTERSKABER FOR HOLD. Ved diskvalifikation i DM for Hold Åben Klasse og Årgangsklassen holdes der specielle diskvalifikationsløb, der svømmes 10 minutter efter de ordinære løb. Kun samme svømmeart og distance i hvert løb. Ingen diskvalificeret svømmer kan på ny svømme samme løb, ligesom en svømmer, der har svømmet det pågældende løb, ikke kan svømme det igen. Reglerne om maksimalt antal starter pr. svømmer skal overholdes, inklusive starterne i diskvalifikationsløbene. Ved diskvalifikation i holdkapløb kan den svømmer som blev diskvalificeret, ikke deltage i diskvalifikationsløbet. I diskvalifikationsløb kan der ikke foretages omsvømning. Bemærk: Der kan kun svømmes diskvalifikationsløb for diskvalifikation i de ordinære løb. Bortvisning fra start, manglende fuldførelse af løb og tekniske fejl som f.eks. anvendelse af ikke tilladt badetøj, anvendelse af mere end et sæt badetøj samt brug af ikke godkendt tape på kroppen giver således ikke adgang til diskvalifikation. Ved ny diskvalifikation kan der ikke svømmes endnu et diskvalifikationsløb. Bliver en svømmer bortvist fra start, regnes dette ikke som en diskvalifikation, og der kan derfor ikke svømmes diskvalifikationsløb. En svømmer som opgiver sit løb, regnes heller ikke som en diskvalifikation og der kan derfor ikke svømmes diskvalifikationsløb. Bemærk: Diskvalifikationsløb skal fremgå særskilt af resultatlisten. 6

7 HÅNDKLÆDER PÅ SKAMLER Overdommer kan give tilladelse til at der udlægges håndklæde på startskamlerne, såfremt sikkerhedsmæssige forhold kræver det. Stævneledelsen leverer de nødvendige håndklæder, og alle svømmere skal benytte dem. Det er ikke frivilligt for svømmerne at anvende dem. 7