SalmonellaDublin -bekæmpelse og forebyggelse
|
|
|
- Ejvind Claus Davidsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Institut for Produktionsdyr og Heste SalmonellaDublin -bekæmpelse og forebyggelse Liza Rosenbaum Nielsen Faggruppe Populationsbiologi Institut for Produktionsdyr og Heste 18. december 2013 Dias 1
2 18. december 2013 Dias 2 Institut for Produktionsdyr og Heste
3 Institut for Produktionsdyr og Heste Målet er udryddelse af SalmonellaDublin fra Danmark inden udgangen af 2016 Procent antistofpositive malkekvægsbesætninger 18. december 2013 Dias 3 Følg udviklingen på
4 Institut for Produktionsdyr og Heste Hvorfor? 18. december 2013 Dias 4
5 Salmonella Dublin en alvorlig zoonose humane tilfælde årligt Invasive infektioner Svære at behandle Ca. 1/3 dør x dødelighed sammenlignet med S. Typhimurium Kontamineret oksekød Upasteuriserede mælkeprodukter 18. december 2013 Dias 5
6 Dias 7
7 Op til kr tabt om året (200 ko-staldpladser) Stolthed Dias 8
8 Vurdering af mælketab i nysmittede besætninger Tankmælk Dias 9 Infektionstidspunkt
9 Mælketab efter nysmitte med Salmonella Dublin Institut for Produktionsdyr og Heste Kg-EKM per dag i 3 paritetsgrupper i 28 nysmittede besætninger 1. paritet 2. paritet 3.+ paritet ½ 0 ½ 1 1½ 2 -½ 0 ½ 1 1½ 2 -½ 0 ½ 1 1½ december 2013 Dias 10 Bølger af smitte hvert år giver bølger af tab + tegn på langvarigt mælketab i nogle køer
10 Institut for Produktionsdyr og Heste Hvordan? 18. december 2013 Dias 11
11 Institut for Produktionsdyr og Heste Midlerne 1. Overvågningsprogram med offentligt tilgængelig besætningsklassificering 2. Flytterestriktioner og regionalisering 3. Obligatorisk sanering i smittede besætninger Besætningsspecifikke systematiske, stepvise handlingsplaner inkl. test-strategier 4. På sigt OT i alle test-positive besætninger 18. december 2013 Dias 12
12 Institut for Produktionsdyr og Heste Udfordringer 1. Manglende motivation / samarbejdsvilje 2. Manglede opbakning i nogle områder af landet 3. Manglende viden? / manglende systematik 4. Stigende besætningsstørrelse 5. Hvad med de raske smittebærere? 6. Hvad med fuglene og alle de andre årsager? 18. december 2013 Dias 13
13 Vi behøver kun få gram gødning med salmonella i fra en anden kalv eller ko for at kunnne blive smittet med Salmonella Dublin! Smitteveje Aerosoler Personsmitte Kalveopstaldning Gruppekammerater Kælvningsområde Smittebærere Staldmiljø
14 Risikovurdering for Salmonella 1.1 Mange kælvere i kælvningsområde 1.2 Ophobning af gødning i kælvningsområdet 1.3 Syge køer i kælvningsområde Sker aldrig 5 Sker sjældent og kun hvor køer ikke optræder på risikoliste 15 Sker jævnligt, men kun hvor køer ikke optræder på risikoliste 20 Sker sjældent men uanset køers teststatus 25 Sker ved ca. halvdelen af kælvningerne uanset køernes teststatus 30 Sker altid uanset køernes teststatus 0 Sker aldrig 6 Gødning fjernes dagligt. Kun lidt synlig gødning 10 Rengøres 1-2 gange/uge. Mere gødningsfrit end -forurenet område 14 Rengøres 1-2 gange/måned. Mere gødningsforurenet end frit område 20 Rengøres mindre end 1 gang månedligt. Omfattende gødningsforurening 0 Bruges ikke til sygeboks 5 Bruges til dyr med lemmelidelser 10 Bruges til dyr mistænkt for mælkefeber, ketose o.l. 10 Bruges til dyr, der»synes svage«men uden egentlig diagnose Bruges til dyr med mave-tarmlidelser andre end salmonellose Bruges til dyr mistænkt for salmonellose
15 Risikovurdering udpegning af vigtige smitteveje TOTAL RISIKO, ALLE Fokusområder: I alt risiko, smitte fra andre besætninger I alt risiko kælvningsområde Kælvningsområde Kalve kort efter fødsel Kalve dage Mælkefodring I alt risiko kalve før frav. I alt risiko køer I alt risiko kalve eft. Frav. I alt risiko kvieopdræt > 6 mdr
16 Systematisk, step-by-step metode virker Udpegning af smitteveje Lav en handlingsplan Udfør ændringerne Fortolk / brug evt. laboratorieresultater Evaluér udviklingen på dyregruppeniveau 18. december 2013 Dias 17
17 Bakterieudskillelse og antistofsvar hos 2 kalve, der smittes 2 mdr. gamle Persisterende høje antistoffer (rask smittebærer?) Antistoffer i blodet Midlertidig infektion = bakterieudskillelse i fæces Dage efter nysmitte Dias 18
18 Evaluér udviklingen på dyregruppeniveau Salmonella Dublin antistoniveau (ODC%) Test af ungdyr Alder i mdr. ved prøveudtagning 2 år senere Alder i mdr. ved prøveudtagning Kalvestalden bedre sektioneret samt forbedrede rengøringsprocedurer 1 til kælvningsboks + bedre råmælkshåndtering Dias 19
19 Eksperimentel immunsuppression af 9 voksne dyr Salmonella Dublin antistofniveau (ODC%) Måneder før start på eksperiment Høje doser of dexametason 7-14 dage med gentagen BU Ingen udskillelse af S. Dublin Obduktion: S. Dublin i 3 dyr Persisterende høje antistoffer ikke risikable hos dyr over 1½ år! Dias 20
20 Hvad skal vi gøre med dyr med persisterende høje antistoffer mod Salmonella Dublin? Sandsynlighed for fækal udskillelse Mistænkt rask smittebærer Ny infektion Tidligere eksponeret Ingen tegn på smitte Alder i år Dias 21
21 Institut for Produktionsdyr og Heste Vigtige pointer om Salmonella Dublin i kvæg Smitte er forbundet med tab!!!!! Jo mere smitte -jo større tab Smitte styres af hygiejne og kontaktmønstre Store besætninger = flere dyr, flere modtagelige dyr og flere udskillere = mindre chance for tilfældigt at slippe af med smitten Store besætninger har kun større risiko for nysmitte, hvis de køber uhensigtsmæssigt ind (ekstern smittebeskyttelse) 18. december 2013 Dias 22
22 National og regional overvågning for Salmonella Dublin Antistofpositive malkekvæg-bes. 0% 0-5% 5-10% 10-20% 20-35% >35% Dias 23
23 Dias 24 Ny bekendtgørelse Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. nr. 954 af 10/7/2013
24 Forekomsten falder 25% -> 7% test-positive malkekvægsbesætninger % -> 25% test-positive slagtekalvebesætninger Dias 25
25 Salmonella Dublin kan udryddes fra Danmark Systematisk step-by-step tilgang Kalv for kalv Besætning for besætning Region for region Dias 26
Saneringer og smittebeskyttelse
Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus
KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING
KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De
Danske forskningsaktiviteter og nye forskningsresultater om Mycoplasma bovis i kvæg
Danske forskningsaktiviteter og nye forskningsresultater om Mycoplasma bovis i kvæg Liza Rosenbaum Nielsen Professor i Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse Københavns Universitet [email protected] AgroTech
ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA
ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker
MRSA i dyr - sådan håndteres det i praksis.. Veterinærchef Maren Holm Johansen Veterinær Nord, Fødevarestyrelsen
MRSA i dyr - sådan håndteres det i praksis.. Veterinærchef Maren Holm Johansen Veterinær Nord, Fødevarestyrelsen Hvem er VeterinærNord? kredsdyrlægerne fra de 4 gamle amter Dækker 52 % af landets dyr Ca.
Del 2. Paratuberkulose og Salmonella Dublin. Manual. Indsats mod. 5. udgave Februar 2007. Baggrundsinformation
Indsats mod Paratuberkulose og Salmonella Dublin Manual Redigeret af Søren Saxmose Nielsen & Liza Rosenbaum Nielsen LIFE / Københavns Universitet og DANSK KVÆG 5. udgave Februar 2007 Del 2 Baggrundsinformation
VEJLEDNING om salmonella hos kvæg m.m.
VEJLEDNING om salmonella hos kvæg m.m. Indholdsfortegnelse 1 Hvad handler denne vejledning om?... 2 2 Definitioner af besætninger, ejendomme og bedrifter... 3 3 Overvågning af Salmonella Dublin... 4 3.1
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Effektiv bekæmpelse af Paratuberkulose med Bang-metoden. Søren Saxmose Nielsen KVL / Dansk Kvæg
Effektiv bekæmpelse af Paratuberkulose med Bang-metoden Søren Saxmose Nielsen KVL / Dansk Kvæg Baggrund Sygdomsudvikling Smittespredning Test af mælkeprøver Oversigt Saneringstilbud fra Dansk Kvæg til
SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.
SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde
Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014
Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;
Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013
Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder
KvægKonferencen 2015, Billund Lars Pedersen Dyrlæge, SEGES SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING
KvægKonferencen 2015, Billund Lars Pedersen Dyrlæge, SEGES SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING The veterinarian is seen as the main source of information concerning disease prevention and biosecurity,
sundhed, hygiejne, ensartethed
sundhed, hygiejne, ensartethed Sådan fungerer det: praktiske råmælksposer og kassetter. råmælk fra råmælksbanken. råmælkskvaliteten testes. råmælken i posen i kassetten, som stilles i råmælksbanken. COLOQUICK
Producent-info 9-2014 [26.09.14]
1. Reguleringen af noteringen stopper pr. slagtedag torsdag/fredag d. 25-26. september 2014 2. Opkrævning til Sikringsfonden (Gumboro og kassation) og Salmonella 3. Danpo får ny hjemmeside 4. Gumboro-situationen
Diarré hos klimagrise og slagtesvin
Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut
Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter
Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg Veterinære forhold og Råvarekvalitet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed -
FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk
FÅ STYR PÅ PRRS Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus Hansen
MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM
MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer
Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen
Til interne og eksterne høringsparter J.nr.: 2015-28-31-00124/2015-28-31-00125 Dato: 1. februar 2016 Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Fødevarestyrelsen
Vejledning til bekendtgørelse nr. 954 af 13. juli 2013 om salmonella hos kvæg m.m.
Vejledning til bekendtgørelse nr. 954 af 13. juli 2013 om salmonella hos kvæg m.m. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad handler vejledningen om... 3 2. Definition af besætning, bedrift og ejendom... 3 3. Overvågningsprogram
Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.
Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. v/svinefagdyrlæge Niels Hjørnholm, LVK og seniordyrlæge Svend Haugegaard, Videncenter for Svineproduktion Side Side Side Side Side Den
Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr...
Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri Indhold Retningslinjer når du indretter bygninger... 2 Kalve... 3 Ungdyr... 8 Køer... 10 Goldkøer og kælvende... 14 Ekstern smittebeskyttelse...
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark
Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt
Bedst tilvækst hos kvier med hyppige foldskift
K050607E1A16.qxd 31/05/05 10:40 Side 16 TEMA GRÆSMARKSPARASITTER SIDE 16-21 Parasitter koster penge og velfærd Græsmarksparasitter er et problem i dansk kvægbrug. Parasitterne er årsag til synlig eller
KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015
rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Januar 2015 Af Dorthe Larsen, kvægrådgiver mobil 2440 0060 Kalvedødelighed Inden jul modtog alle kvægbesætninger med mere end 20 dyr, et brev fra VFL Kvæg med information
Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m.
Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad handler vejledningen om... 4 2. Definition af besætning, bedrift og ejendom... 4 3. Overvågningsprogram
Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15
+ Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15 + Sundhedsstyrelsen: Slut med komælk til babyer.sundhedsmyndighederne
Resistente bakterier
Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning
Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL
Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse
Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )
Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza
HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1
HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk
Børbetændelse hos køer
Børbetændelse hos køer Jørgen Agerholm Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik LVK Årsmøde 2014 Hvorfor får en ko børbetændelse?? Dias 2 Hvorfor får en ko børbetændelse???? Koens immunitet Forurening
Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?
Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug
Rygtespredning: Et logistisk eksperiment
Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,
Håndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg
Håndtering af smitsomme sygdomme Kaspar Krogh VFL, Kvæg Emner Smitsomme sygdomme hos kvæg i Danmark Overvågningsprogrammer Saneringsprogrammer Nye sygdomme Risikoadfærd og smittebeskyttelse VFL, Kvægs
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut [email protected] INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem
VEJLEDNING til bekendtgørelse om salmonella
VEJLEDNING til bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. Indholdsfortegnelse 1 Hvad handler denne vejledning om?... 3 2 Definitioner af besætninger, ejendomme og bedrifter... 3 3 Overvågning af Salmonella
PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet
PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og
Øvre luftvejsinfektioner hos kat
Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten, Valby 14. november 2012 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Calicivirusinfektion (FCV) Herpesvirusinfektion
Styr kalven sikkert igennem fravænning. Marie Skau og Thor Thorsen LVK årsmøde 2016
Styr kalven sikkert igennem fravænning Marie Skau og Thor Thorsen LVK årsmøde 2016 Når det går galt 5-12 dage gamle 3-5 uger gamle Efter fravænning Forår og efterår med store variationer i dag- og nattemperaturer
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
SOP Smittebeskyttelse
1 / 23 (SKRIV GÅRDENS NAVN) SOP Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse Flytning
Campylobacter hvor står vi?
Campylobacter hvor står vi? Lene Lund Sørensen Seniorkonsulent Fjerkrækongres, Brædstrup, 2. februar 2012 Hvorfor er Campylobacter relevant? Antal humane tilfælde 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000
LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk
LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus
Projektbeskrivelse for CheckPoint/Esbjerg 2010
Projektbeskrivelse for CheckPoint/Esbjerg 2010 Udarbejdet af: Es GAY P samt STOP AIDS, Amager Torv 33, 3. sal. 1006 Kbh. K Kontaktperson: Sekretariatschef Klaus Legau, [email protected], tlf. 33 43 33
Fakta-blad samling 1
Fakta-blad samling 1 Fakta om Coccidiose Hvad er Coccidiose? Coccidiose er en typisk multifaktoriel lidelse, idet et sygdomsudbrud vil være afhængigt af graden af tilsmudsning i stald eller på mark med
Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin
Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Andreas Birch, Ø-Vet Christian Fink Hansen, Københavns Universitet Dias 1 Mavesår 2 Mavesår 3 Mavesår 4 Mavesår Årsmøde Ø-Vet, 26/1-2016 Institut for Produktionsdyr
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Professionel styring i kalve- og kviestalden
Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne
One Health - Danske erfaringer og udfordringer. Jens Peter Nielsen Professor
One Health - Danske erfaringer og udfordringer Jens Peter Nielsen Professor Befolkningstilvækst Rejser Klimaændringer Fødevare import Migration Infektionssygdomme hos dyr og mennesker Zoonoser overføres
Hygiejne uger I Hjemmeplejen VKV Uge 49 50 2013
Hygiejne uger I Hjemmeplejen VKV Uge 49 50 2013 I Valby blev hygiejnen sunget ind med julens salmer Sidste år i december afholdt Hjemmeplejen Vesterbro-Kgs. Enghave-Valby i Københavns Kommune 2 højspændte
MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH
MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus
Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge
Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Program for aftenen Praktiske overvejelser omkring lammedødelighed set med den praktiserende dyrlæges øjne Klovsyge Et par spørgsmål Muligheder for økonomiske forbedringer
Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Lyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum
Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning
Elevguide Forsøg I: Tjekliste Materialer pr. gruppe.
Elevguide Forsøg I: Opsporing af sygdomsudbrud en sygdoms smitteveje. I dette forsøg skal I prøve at kortlægge smittevejene for koppe-virus. For at stoppe sygdommens fremmarch mest muligt, ønsker man at
Øvre luftvejsinfektioner hos kat
Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev DARAK Valby Medborgerhus 25. november 2014 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftveje: Næsehulen Bihuler/næsehule
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Fanø Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse
Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle
Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle Sundhedsstyrelsen, marts 2006 Indhold 1 Indledning 4 2 Regelsæt 4 3 Influenza hos fugle (aviær influenza) 5 3.1 Sygdom
Smitsomme sygdomme. hvordan stopper vi dem? Workshop: Optimal smittebeskyttelse i staldanlægget Hotel Sabro Kro, 2. september 2015
Smitsomme sygdomme hvordan stopper vi dem? Workshop: Optimal smittebeskyttelse i staldanlægget Hotel Sabro Kro, 2. september 2015 Liza Rosenbaum Nielsen Professor i Sygdomsbekæmpelse- og forebyggelse Sektion
Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme
i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom
Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger I medfør af 8 b, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 13, stk. 2, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af
Diarré hos smågrise og slagtesvin
Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,
forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
De aktuelle ventetider i Region Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser, der har de længste ventetider.
Område: Det psykiatriske område Afdeling: Psykiatri og socialstaben Journal nr.: Dato: 15. september 2010 Notat De aktuelle ventetider i Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser,
Yversundheden i moderne stalde
Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny
Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: [email protected]
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: [email protected] MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus
kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer
kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan
LandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv. og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension. af L r
Ku og din familie økonomisk or medlemm nf er af L r LandmandsPension an dbru ødev g&f are TRYGHED - VÆKST - BALANCE LandmandsPension Sådan sikrer du dig selv Dine penge - dit valg Hvis du vil sikre dig
