Professionel styring i kalve- og kviestalden

Transkript

1 Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger

2 Kalven er staldens kommende stjerne Der er god økonomi i stærke kalve!!

3 Men det vi alt for ofte ser i praksis

4 4 hurtige om kalve - sundhed Diarré er skyld i 75% af dødsfald ved kalve under 3 uger 10 15% af alle kalve behandles for diarré eller lungebetændelse Kalve der har haft diarré har større risiko for lungebetændelse senere Kalve, der har haft diarré, kælver senere end deres jævnaldrende

5 Hvordan prioriterer vi kalvepasning, når det hele er vigtigt?

6 Alt det I allerede ved. 4L inden for 6 timer Kvalitetstest af råmælken brug af colostrometer Hygiejne i kalveboksene Hvad er så nyt inden for kalve?

7 Råmælk godt begyndt er halvt fuldendt Forbedret ydelse hos 1. og 2. kalvs køer ved god råmælkstildeling

8 Råmælk Den første råmælk = den første beskyttelse 10% af kalvens fødselsvægt inden for 6 timer Følg op på om kalven får det, den har behov for

9 Råmælk kvalitetskontrol med refraktometer Temperatur uafhængig Nem at bruge Nem at rengøre Præcise målinger >22% total protein

10 Indsamling af råmælk KØL eller KALV 20 min. ved 20 C Fordobling i antallet af colibakterier

11 Smitteforebyggelse - kælvningsboksen Det første kalven skal tage i munden er ren råmælk ikke en beskidt pat

12 Smitteforebyggelse råmælk og mælkefodring Hygiejne hygiejne hygiejne!!!

13 Kender I den?

14 Smitstoffer diarré

15 Indholdsgarantien gør rede for 51,9% Fodringsbetinget diarré i praksis Resten er typisk laktose Kvalitetsmælkeerstatning 60 % skummetmælkspulver afvej mængden Laktose indhold i blandingen i forhold til kalvens vægt laktosetærsklen ca. 10g laktose pr. kg legemsvægt pr. dag

16 Hvordan finder vi så årsagen Refraktometer kvalitetstest af råmælk Blodprøve for antistoffer (IgG) i kalven Kimtalstest af råmælk Gødningsprøver testes for bakterier, vira og cryptosporidier Simpel resistensundersøgelse

17 Mælkemængde Anbefaling stor race: 0-4 uger: 8-10 L mælk pr. kalv pr. dag start på 2,5L 5-8 uger: 5-6 L pr. dag derefter nedtrapning til 1 x mælkefodring dagligt frem imod fravænning Dertil kommer kalvenes væskebehov: 8-10 L væske i døgnet Høj mælkemængde de første 4 uger giver mere mælk i 1. laktation (Sheila McGuirk)

18 I gør det sikkert allerede, men 10% af kalvens vægt i råmælk inden for 6 timer efter fødslen Det første, der skal ramme kalvens mund er ren og GOD råmælk ikke en beskidt pat Fuld skrald på mælkefodringen de første 4 uger det giver stærke kalve og mere mælk Smitstoffer udgør en meget lille del af problemet og antibiotika er sjældent det, der redder kalven

19 Ungdyr Fra 2 måneder - kælvning

20 Kvierne er prinsesser og fortjener det bedste Omgængelige kvier Er jeg ikke bare dejlig? Passende størrelse Malkbarhed Høj mælkeydelse er målet

21 Primære fokusområder for kvieopdræt 2-24 måneder Tilvækst hastighed og overvågning Holdopdeling og størrelse Strategi for klovpleje Strategi for reproduktion Klargøring af en højdrægtige kvie

22 Omgængelighed det glemmer vi ofte Positiv håndtering klappe i stedet for at sparke Første 4 levedage vigtigste periode for menneske kontakt Dernæst ugen lige efter fravænning fra mælk (uge 9) 100 køer: ca. 45 timer sparet pr. år ved positiv håndtering Senere i kalvens liv: Meget mere tid for samme effekt Tidlig positiv håndtering giver bedre velfærd

23 Tilvækst - udfordringer Malkende ko så hurtigt som muligt Sikre stærke lemmer og klove Sikre højde og krydsbredde for lette fødsler Sikre god reproduktion Reduktion af udgifter: Stald, foder og pasning Højere vægt ved kælvning: Mere mælk pga højere i hieraki

24 Kælvningsalder måneder hårdt arbejde!!! Ingen sygdom Stabil fodring hele perioden Ingen parasitter Ingen sen indbinding Ingen overbelægning..ellers glem det!!!

25 Tilvækst lige efter fravænning Efter fravænning: Afhængig af foderoptag og evne til at fordøje Gradvis mælkefravænning øger foderoptag efter fravænning Fuldfoder til kalve?

26 Kalvefuldfoder til 1000g/dag Fuldfoder Brystmål

27 Tilvækst og kælvningsalder Mål for stor race 650 kg ved kælvning 24 måneder: (650 kg 45 kg)/ 2 x 365 dage = 830 g/dag 22 måneder: (650 kg 45 kg)/ 671 dage = 900 g/dag I skal forbedre tilvæksten før I nedsætter kælvningsalderen!!

28 Tilvækstkontrol krydshøjde

29 Kritiske periode glem det, bare fuld skrald? Gammel teori: DH: 800 g. RDM: 700 g. Jersey: 500 g. Højdevækst skal sikres tjek proteinkvalitet Fedmevækst skal styres styring af energiindhold De skal have godt protein: AAT, f.eks. soyaprotein Hvad sker der? Ringe græsensilage og rigelig majs!!!

30 Holdopdeling og flytning af dyr Fasthold grupper Foderskift aldrig samtidig med flytning Overgang fra dybstrøelse til fast gulv er stress-faktor Holdstørrelse: Afhængig af antal i grupper Holdopdeling efter fodergruppe

31 Klovsundhed Digital dermatitis skal behandles: Fodbad eller rygsprøjte Kan vi sanere for digital dermatitis? Systematisk klovbeskæring: Første gang ved 200 kg Når kvier erklæres drægtige I god tid før flytning fra dybstrøelse til hårdt gulv 2 måneder før kælvning altid beskæring

32 Klovsundhed simpel overvågning 15/12-10: 48% i 1. eller 2. (Blå) 16/1-12: 90% i 1. eller 2. (Lilla)

33 Repro-strategi 3 punkts-strategi Kend dine kviers tilvækst og fastsæt kælvningsalder 700 g/dag: 26 måneder 800/870g/dag: 24 måneder 900g/dag: 22 måneder Insemineringshuld: 3,0-3,25 Insemineringshøjde Brysthøjde: 128 cm Krydshøjde: 131 cm Sæt en streg på væggen 131 cm fra gulvet

34 Kælvekvien op til kælvning Tilvænnes opstaldningsforhold efter kælvning Enkeltkælvningsboks fremfor bunkekælvning Flyttes til kælvningsboks umiddelbart før kælvning Frisk foder og vand Ingen kontakt med køerne Plads!!

35 Spørgsmål.