Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/ Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup

Transkript

1 + Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/ Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup

2 + Sundhedsstyrelsen: Slut med komælk til babyer.sundhedsmyndighederne gør op med en række tidligere ernæringsanbefalinger til småbørnsforældre

3 + De nye kostråd Gælder mature sunde og raske børn Samt præmature og børn med allergi og akut syge børn Ikke børn med mælke allergi eller anden intolerans

4 + De nye anbefalinger Ikke komælk i større mængder (sødmælk ) det første år Komælk indeholder 3 gang så meget protein som modermælkserstatning, og små børn skal ikke have så meget protein Fordi: Der er nu mange beviser på at børn bliver overvægtige senere i livet hvis de får for meget protein det første leveår

5 De væsentligste ændringer Ikke komælk det første leveår (tidligere sødmælk fra ½år) Komælk introduceres først når barnet er 1 år, og da som letmælk ( ml som maksimal mængde) Fra 2 års alderen gives skummet, mini og kærnemælk Surmælksprodukter af sødmælks typen (Youghurt, A38,tykmælk ) kan gives i små mængder ( ½ dl fra 9 mdr. stigende til 1 dl ved 1 års alderen) Produkter med højt proteinindhold som skyr,fromage frais og ylette gives tidligst fra 2 års alderen Børn der ikke drikker mælk skal have 500 mg calcium dagligt

6 + Studier ved senere introduktion af komælk Har vist at der er en sammenhæng mellem højt proteinindhold i overgangskosten og senere overvægt og fedme Mælk senere giver mindre risiko for overvægt senere i barndommen Kun relevant hvis mælkeindtaget er højt: >500 ml/dag Bedre jernstatus, mindre obstipation

7 + Jern - nye anbefalinger Børn skal ikke have jerndråber i alderen 6-12 mdr., hvis de fortsat bliver ammet De børn der får modermælkserstatning får gratis jern (tidligere. 400 ml mere) Der anbefales lidt mere kød og fisk i kosten 30-40g skal der ikke længere gives jerntilskud. Fisk 3 X ugentlig Kød 4 X ugentlig

8 Jern ingen jerndråber Barnets behov for jern dækkes af en jernholdig kost med blandt andet: Kød, fisk, fjerkræ samt modermælkserstatning, hvis barnet ikke ammes. Undtaget er: Børn der er født for tidligt skal stadig have jerntilskud. Samt børn med en fødselsvægt lavere end 2500 gram Hvis barnet får mere end halvdelen af sin mængde som modermælkserstatning skal det have ½ dosis jerntilskud

9 Højt fedtindhold i overgangsperioden Giver ikke øget risiko for fedme senere i barndommen, så man skal ikke være bange for fedt i maden Der skal tilsættes 1 tsk. fedtstof til hver portion hjemmelavet grød/grøntsagsmos for at give tilstrækkelig energitæthed ( kilojoule/100 g) Ex grød tilberedt på vand fedtstof sammenlignet med grød tilberedt på MME +fedtstof

10 Overgangskost : Mad med gluten starter tidligere nu Børn i alderen 4-6 mdr må nu få mad med lidt gluten i før de er 6 mdr. Nu kan man kan tilbyde barnet varierede grødprodukter lavet på ris hirse,majs, boghvede og quinoagrød Glutenholdige produkter (havre, rug fuldkorn) kan tilbydes i variation med ikke-glutenholdige produkter og i stigende mængde fra barnet begynder på skemad. Det vil sige, at glutenholdig kost kan gives, før barnet fylder 6 måneder.

11 overgangskost Børnene tilbydes mange flere forskellige smags- og konsistensindtryk end tidligere Obs baby led weaning- jern

12 Fisk: Gerne to-tre gange om ugen Børn må gerne spise varieret af fede og magre fisk:laks,makrel, sej, ising, rødspætte, skrubber, torsk og sild Børn under 3 år må ikke længere spise rovfisk ( gælder også dåsetun)da der er højt kviksølvindhold som påvirker nervesystemet og giver risiko for langsommere indlæring og udvikling.

13 Vær også opmærksomme på Ris: ikke riskiks, for meget ris arsen er kræftfremkaldende Kanel kumin giver leverskader for meget salt: Nyreproblemer Sammenhæng mellem for meget salt Forhøjet blodtryk senere i livet :salt ind hold ikke over 0,5g/MJ Begræns industrielt forarbejdede Produkter (spegepølse o.l.

14 Hvordan bliver det taget imod Forskelligt efter uddannelse og viden om kost De kostbevidste tager rådene til sig og navigerer let i vejledningen,når de har forstået principperne. -samt hvis de kan lide at lave,mad og hygge med barnet om måltidet -og det ikke bliver et projekt Der er forskel på land og by!

15 + Hvad siger forældrene Når det er 2. eller 3. barn : Vi tager det lidt som det kommer, siger en far - men fortæller om en anden forældre (1, gangs) som jo slet ikke turde give barnet noget at spise Glæde over hurtigere introduktion og varieret kosttilbud, det vil sige hurtigere start For nogen en lettelse, mens andre synes at det er besværligt med en ny kostvejledning, når de kender den gamle Ændring hvorfor? Der kommer nok snart en ny!

16 På landet er BMI højere!

17 + Forældrene synes Mange forældre synes det er svært at give glutenholdig grød fra 4 mdr. de er glade for at stoppe med jerndråber Men de har svært ved at slippe dåse tun Mælk er blevet taget godt imod af forældrene, men der er vanskeligheder med daginstitutioner

18 + Tak for opmærksomheden