Børbetændelse hos køer
|
|
|
- Sebastian Paulsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børbetændelse hos køer Jørgen Agerholm Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik LVK Årsmøde 2014
2 Hvorfor får en ko børbetændelse?? Dias 2
3 Hvorfor får en ko børbetændelse???? Koens immunitet Forurening af børen Hygiejne i kælvningsboks Tilbageholdt efterbyrd Tvillinger, kælvningsbesvær, dødfødsel, alder,.. Dias 3
4 Kompleks af forbundne tilstande hos nykælveren Ketose Børbetændelse Fedtlever Tilbageholdt efterbyrd Løbedrejning Mastitis Dias 4
5 Ingen simple svar ingen simple løsninger Dias 5
6 Den fundamentale problemstilling ved børbetændelse Infektion i børen Immunsystemets styrke Dias 6
7 Infektioner i børen Børen er steril ved kælvning Obs! I løbet af de første døgn kontamineres børen med miljøbakterier hos stort set alle nykælvere (80-100% i løbet af de første 2 uger; 40% ved 3 uger) Børen renser sig gradvist. Bakteriefloraen skifter! Suppe af bakterier Dias 7
8 Bakteriemængden aftager efterhånden som børen normaliseres Vægt/kg Normal slimhinde Dias 8
9 Bør 12 dage efter kælvning Dias 9
10 Første uge efter kælvning er det især colibakterier. I uge 2 og 3 er det især pusdannende bakterier Dias 10
11 Men en colibakterie er jo ikke bare en colibakterie! EnPEC (Endometrie patogene E coli) Invasive Hænger fast på slimhinden (adhærerende) Akut svær børbetændelse (puerperal metritis) Hygiejne ved nykælverundersøgelse Dias 11
12 Pusdannende bakterier optræder senere og giver mildere forløb af børbetændelse Forskellige typer af bakterier samarbejder. Indtil videre er der ikke påvist specifikke stammer (virulensgener) som for E. coli Dias 12
13 Q feber og børbetændelse Positiv besætning (tankmælk) Dias 13
14 Q feber hos køer giver anledning til SPREDTE tilfælde af abort samt svag- og dødfødte kalve Dias 14
15 Immunsystemet Immunsystemet undergår store ændringer i overgangen fra drægtig til ikke-drægtig (nykælver) Immunsystemet er undertrykt i drægtigheden for ikke at afstøde fosteret ( fremmedlegeme ) og hæmmet i 2-3 uger efter kælvning Og skal samtidig kunne håndtere en massiv bakteriel infektion efter kælvning. og i løbet af kort tid undertrykkes igen (ved første brunst) Dias 15
16 Årsager til dårligt fungerende immunsystem er ikke afklarede Eksempler: Negativ energibalance Utilstrækkelig forsyning med vitaminer og mineraler Mobilisering af fedt og protein Hormonelle ændringer (progesteron og østrogen) Stort niveau af binyrebarkhormon Dias 16
17 Kælvning -3 uger -2 uger 0 Infektioner Tilbageholdt efterbyrd Køer med tilbagehold efterbyrd eller svær børbetændelse har ændringer i immunsystemet i ugerne inden kælvning Dias 17 Når problemet opstår er det svært at lave andet end brandslukning
18 Tilbageholdt efterbyrd disponerer for udvikling af børbetændelse 25-50% udvikler børbetændelse Dias 18
19 Børbetændelse er ikke bare børbetændelse Nykælverundersøgelsen scoring Tidlige og sene børbetændelser Skjulte børbetændelser Dias 19
20 Opståen af forskellige former for børbetændelse efter kælvning Svær tidlig Mild sen Mild tidlig Skjult Dias 20
21 Behandlingsforslag Tidlig svær børbetændelse (puerperal metritis) Penicillin procain IU/kg IM 2xdgl i 3-5 dage Ceftiofur 1-2 mg/kg 1xdgl i 3-5 dage Ingen yderligere effekt af børstave Ved mindst 2 (?) af følgende tegn: tilbageholdt efterbyrd, temp >39,5 C, nedstemt, manglende ædelyst, stinkende flåd Dias 21
22 Behandlingsforslag Sen mild børbetændelse (Klinisk endometritis) Mange dårlige studier af behandlingseffekt generelt ses der ikke effekt bedre end ingen behandling eller prostaglandin (PGF) Prostaglandin tidligst 4 uger efter kælvning. 20% af køer har ikke ægløsning før efter dag 60. Dyrlægers evne til at påvise gult legeme (60-70%) Utallige studier har forsøgt at eftervise effekt af PGF inden for de først 5 uger men samlet set har ingen vist bedre effekt end ingen behandling. Dias 22
23 Behandlingsforslag Skjult børbetændelse (subklinisk endemetritis) Ses hos 35-50% af køer dage efter kælvning Betydeligt reduceret drægtigheds% Behandling med prostaglandin Dias 23
24 Forebyggelse af børbetændelse og tilbageholdt efterbyrd skal fokusere på perioden 2-3 uger før kælvning Meeen ingen specifikke eller lette løsninger Dias 24
25 Dias 25 Institut for Produktionsdyr og Heste
26 Driftsforhold af betydning for forebyggelse af børbetændelse Fodring efter energinorm 8-3 uger inden kælvning Alle køer skal have mulighed for at æde foder hurtigt efter udfodring (plads) Liggemulighed i 12 timer dagligt Minimer flytninger og sammenblanding Undgå overbelægning hos goldkøer og tidlig laktation Kropsscore 3,0 eller 3,25 ved kælvning og efterfølgende ikke under 2,5 Tilstrækkelig forsyning med vitamin E og selen Dias 26
27 Dias 27 Institut for Produktionsdyr og Heste
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte
SYGDOMME VED KÆLVNING
SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse
TILBAGEHOLDT EFTERBYRD
TILBAGEHOLDT EFTERBYRD KOENS ANATOMI IKKE DRÆGTIG NORMAL BØR Børhals vil være åben i op til 72 timer efter kælvning ved en tilbageholdt efterbyrd Ellers lukket 24 timer efter kælvning 2 TILBAGEHOLDT EFTERBYRD,
STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER
MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,
Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge
Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse
Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program
Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan
LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010
LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD August 2010 PROGRAM Velkomst og introduktion Lovgivning Koens anatomi Det normale kælvningsforløb Det unormale kælvningsforløb Generel oversigt over
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende
Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning
Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier
NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA
Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG
Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere
Mulighedernes land Velkendte produktionsfremmere Velkendte produktionsfremmere Hvad er velkendte produktionsfremmere? Det er mineraler og vitaminer De er nøjagtig lige så vigtige næringsstoffer som f.eks.
Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.
Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning)
Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane
Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Seges Danske anbefalinger for management af goldkøer 21 tips og kontrolpunkter,
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 [email protected] Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management
Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk
Program 2013-2014 Kvægmineraler inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL NOVAMIN STANDARD KOMIN TYPE ORGAMIN
Kvægmix. Kvalitet året rundt
Kvægmix Produktkonsulenten fra Vitfoss giver råd og vejledning Vore konsulenter dækker hele landet. Der er således altid mulighed for en faglig drøftelse på basis af en foderplan eller en konkret situation
Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK
Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03
Perfekt kalciumbalance omkring kælvning
Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Betydningen af en god laktationsstart Kalcium spiller en væsentlig rolle i musklernes funktion og i koens immunforsvar. Forebyggelse af et fald i blodets kalciumniveau
E. Coli-yverbetændelse og vaccination
E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver
Program 2011/12. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk
Program 2011/12 Kvægmineraler inspiration. tillid. vækst www.vilomi.dk Kvægmineraler Vilomi tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: Komin Type: Den billigste løsning. Optimeret efter koens
DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB
DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen
Fundament for værktøj til fejlfinding
Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement
Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0
Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst
Tildeling af mineraler i den kritiske periode
En nok så korrekt optimeret foderration af kvalitetsfoder kan ikke eliminere den kritiske fase, hvor køerne kommer i underskud af mikromineraler og vitaminer, og hvor vommen let kommer i ubalance. Foto:
PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver
Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24 februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1
PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver
Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24. februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1
KVÆGMINERALER 2014-2015
KVÆGMINERALER 2014-2015 Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL Specialløsning. Tilpasset de aktuelle fodermidler på bedriften og dyrenes behov. NOVAMIN
Fokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift
Fokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Den store bedrift Dyrlæge: Sundhedsrådgivning Dyrlæge: Behandling, rutineydelser Økonomirådgiver
SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST
UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent
DET UNORMALE KÆLVNINGSFORLØB
DET UNORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT UNORMAL FØDSEL 1. Hvorfor god kælvningsmanagement? 2. Kælvningsovervågning 3. Årsager til vanskelig kælvning 4. Kælvningsmanagement unormal kælvning 5.
Udvikling af bedriften:
EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003
Varer fra en ægløsning til den næste ægløsning, dvs. 21 dage for kvæg
Reproduktion Reproduktion - kvæg Som repetition fra grundforløbet skal I fremlægge et af disse 4-5 emner for resten af klassen ved hjælp af et powerpoint med stikord og billeder. I må arbejde i grupper
Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-
Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der
Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde
ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter
Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode
Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans
university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review
Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen
Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder
DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA
Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label
Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark
Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: Videncentret for Landbrug, Kvæg Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for
Kælvningsmanagement Dansk Kvægs kongres 2009 Tema 8
Kælvningsmanagement Dansk Kvægs kongres 2009 Tema 8 Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge og Teamleder Sundhed og velfærd Dansk Kvæg, Landscentret Dette indlæg er inspireret af Et område som ikke har haft meget
Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE
Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE [email protected] Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier
Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng
Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed
Klasseprodukter til kvæg
Klasseprodukter til kvæg Friska Mælkeerstatninger Den sikre løsning. Optimalt sammensatte blandinger med råvarer af høj kvalitet. Friska Sød Special Valleblanding af høj kvalitet Velegnet til kold udfodring
09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed
Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: [email protected] Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,
Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme
Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering
Saneringer og smittebeskyttelse
Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG
ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG 1 »CELLETAL OG YVERSUNDHED«Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Kvæg Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Juli 1995
1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Tilbud og aktuelle varer september + oktober. Vi giver dig midlerne til at nå målet
Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet Diarréprodukter til ethvert formål IMMUNOMAX 20% 3 KG 224,- Immunomax Styrker kalvens immunforsvar Giver vanskelige betingelser
Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk
Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen 1 Indledning Stor ydelsesfremgang
Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme
Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme Tema 8 Sunde køer er vinderkøer Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Fodringsbetingede sygdomme Foderplanen er vigtig for sundheden Det tildelte
Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet
Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer
Vojens d. 11. november 2016 Henrik Martinussen Kvæg GOLDKOFODRING
Vojens d. 11. november 2016 Henrik Martinussen Kvæg GOLDKOFODRING VI HAR LIGE SNAKKET OM FØLGENDE PUNKTER INDEN FOR EMNET: Energiniveau generelt og er der forskel i forhold til race. Hedder det en energibalance
Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, [email protected] Tlf.. 26190808
Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, [email protected] Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde
KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.
KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000
KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren
KURSUS Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren 2 BESLUTNINGSTRÆ EFTERBYRD, INFEKTION Afstand fra kælvning Almenbefindende Fra 12 til + 72 timer Koen har ikke kælvet eller er mere end
Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK
Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse
Bekendtgørelse om autorisation af besætningsansvarlige m.fl. til behandling af køer med kælvningsfeber eller tilbageholdt efterbyrd med infektion
BEK nr 1024 af 27/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2010-20-2301-00523 Senere ændringer
Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme
Dansk Kvægs Årsmøde 2003, tirsdag 25 februar Muligheder og begrænsninger for høj ydelse Tema arrangeret af Danmarks JordbrugsForskning Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme
DeLaval Focus. Vinter 2011/2012. Din løsning hver dag www.delaval.dk
DeLaval Focus Vinter 2011/2012 Din løsning hver dag www.delaval.dk 1 Klovvask reducerer digital dermatitis Når det gælder forebyggelse af smitsomme sygdomme, har DeLaval klovvasker HCS vist rigtige gode
Optimal brug af antibiotika
Optimal brug af antibiotika B e h a n d l i n g s v e j l e d n i n g Korrekt anvendelse af antibiotika er en forudsætning for et godt behandlingsresultat. Samtidig er det helt afgørende for at undgå resistensudvikling
ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion
ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion LvK årsmøde Horsens 2018 Indhold Svineinfluenza virus
ReproManagement sund fornuft
ReproManagement sund fornuft Dansk Kvægs Kongres 2010 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg ReproManagement sund fornuft Værktøjet der forbedrer reproduktionseffektiviteten Lægger op til samarbejde inseminører
Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:
Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life 2011 VSP.LF.DK [email protected] Og lidt andet om soens reproduktion Mål Fortælle om normale forventninger til soen Give jer et indtryk af de hyppigste årsager
VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR
Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala
Diarré hos klimagrise og slagtesvin
Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut
Kvægposten. Medlemsmødet i januar og Veterinærforliget.
Kvægposten SvK s nye bestyrelse har fået en flyvende start med et hav af spændende opgaver, og samspillet mellem de enkelte medlemmer har lige siden dag 1 været meget positivt. Det er en fornøjelse at
En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013
En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer
Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov
Sundhed og velfærd i komposteringsstalden
Sundhed og velfærd i komposteringsstalden Ilka Klaas Resultater Projekt KoKom miljø og velfærd med kompost Dias 1 http://iph.ku.dk/forskning/produktion-og-sundhed/projekter/kokom/ December 2012 april 2013
Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse
Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge
Værdi af kliniske reproduktionsregistreringer
Værdi af kliniske reproduktionsregistreringer Informationsmøde for avlsrådgivere 9. oktober 2012 Karina Elkjær Anders Fogh Resultater fra ErhvervsPhD Reproduction in the postpartum dairy cow influence
Forebyggelse frem for brandslukning
Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger Fodringsdagen Herning Kongrescenter ErhvervsPh.D studerende Malene Vesterager Byskov Videncentret for Landbrug, Kvæg Drøvtygningsaktivitet Drøvtygningsaktivitet
Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge
Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Program for aftenen Praktiske overvejelser omkring lammedødelighed set med den praktiserende dyrlæges øjne Klovsyge Et par spørgsmål Muligheder for økonomiske forbedringer
STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE
STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Stafylokokker og B-streptokokker: Hvordan finder vi køer, der smitter, og hvilken betydning har bakterier på pattehuden for yverbetændelse? Line Svennesen Dyrlæge og Ph.d.-studerende
