Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode
|
|
- Christian Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som har celletal over tærskelværdi for infektion. Infektions procent af køer skal sammenholdes med tankcelletallet og vil give et godt indtryk af om yversundhedsproblemet drejer sig om få køer eller er et generelt problem blandt mange køer i besætningen Der er angivet en måltal der er 25% fraktilen ud fra 2012 niveau i Danmark Målet er at komme ned under 15% inficerede i Danmark Angiver andelen af inficerede køer i laktationen ved aktuel ydelseskontrol i forhold til antallet af undersøgte køer i laktationen. Inficerede køer defineres som: Køer der ved den aktuelle ydelseskontrol havde et celletal >= målsætningen (her skelnes mellem 1. og flere kalvs køer). Celletallet er målt tidligst 14 dage efter kælvning
3 Nyinfektion, laktation % Andelen af malkende køer som mellem to ydelseskontrolleringer er blevet nyinficeret. Nyinficerede = Køer som har ændret celletal fra under til over tærskelværdi for infektion. Nyinfektion laktation benyttes til at vurdere nysmitten i besætningen. Nyinfektion kan både være fra miljø eller smitsomme bakterier. Tallet sætter fokus på at nyinfektion skal ned for at få bedre yversundhed. Et flot mål vil være 5% Arbejdsområder ved miljøbakterier er renere køer, renere senge, mindre belægning i dybstrøelsesområder Arbejdsområder ved smitsomme bakterier er god malkning, pattedyp efter malkning, holdopdeling og goldbehandling Angiver andelen af nyinficerede køer i laktationen ved seneste ydelseskontrol. Som udgangspunkt defineres følgende køer som nyinficerede: Køer der ved den forrige ydelseskontrol havde et celletal < målsætningen (her skelnes der mellem første og flere kalvs køer), og som ved den aktuelle ydelseskontrol har et celletal >= målsætningen. Celletallet ved den aktuelle kontrol er målt tidligst 14 dage efter kælvning og der findes altid en forrige måling. Forrige celletalsmåling er tidligst 14 dage efter kælvning og der findes altid en aktuel måling.
4 Kurerede, laktation % Andelen af malkende køer som mellem to ydelseskontrolleringer er blevet kureret. Kurerede = Køer som har ændret celletal fra over til under tærskelværdi for infektion. Kurrerede laktation fortæller om længden af infektionerne i besætningen. En kort varighed har en høj andel kurrerede. Lange og kroniske infektioner giver en lav andel kurrerede. Lav andel kurrerede vil typisk forekomme ved smitsomme bakterier og oftest stafylokokkus aureus. Fokusområde er den gode malkning Angiver andelen af kurerede køer i laktationen ved aktuel ydelseskontrol i forhold til antallet af inficerede køer ved forrige kontrol. Kurerede køer har celletal < målsætningen (her deles første og flere kalvs køer) og Inficerede køer defineres som: Køer der ved den forrige ydelseskontrol havde et celletal >= målsætningen (her deles første og flere kalvs køer). Celletallet ved den aktuelle kontrol er målt tidligst 14 dage efter kælvning og der findes altid en forrig måling. Forrige celletalsmåling er tidligst 14 dage efter kælvning og der findes altid en aktuel måling.
5 Sygdomslængde, laktation Perioder Det gennemsnitlige antal perioder (ydelseskontrollleringer), hvor køer har forhøjet celletal. Antal perioder der går fra en ko får et celletal over tærskelværdien indtil celletallet igen falder til under tærskelværdien. Sygdomslængden er en anden måde hvorpå andelen af kurrerede udtrykkes, så de to tal fortæller om den samme sag. Sygdomslængden er en mere tydelig måde at udtrykke infektionernes længde på. Angiver sygdomslængden i måneder, hvor det antages at der måles celletal en gang om måneden. Sygdomslængden defineres som Dvs. hvis andelen af kurerede køer er 25% vil sygdomslængden være 4 måneder, idet det antages at alle inficerede køer, vil være kureret indenfor 4 måneder. Kurerede, laktation beregnes som andelen af kurerede køer i laktationen ved aktuel ydelseskontrol i forhold til antallet af inficerede køer ved forrige kontrol. Kurerede køer har celletal < målsætningen (her deles første og flere kalvs køer) og Inficerede køer defineres som: Køer der ved den forrige ydelseskontrol havde et celletal >= målsætningen (her deles første og flere kalvs køer). Celletallet ved den aktuelle kontrol er målt tidligst 14 dage efter kælvning og der findes altid en forrig måling. Forrige celletalsmåling er tidligst 14 dage efter kælvning og der findes altid en aktuel måling.
6 Kronisk inficerede, laktation % Andelen af malkende køer som er kronisk inficeret. Kronisk inficerede = Køer som ved mindst to ydelseskontrolleringer i træk har celletal over tærskelværdi for infektion. Andelen af kronisk inficerede køer er ligesom kurrerede og sygdomslængden en måde at udtrykke om de infektioner der er i besætningen er af kortere eller længere varighed. Typisk vil miljørelaterede infektioner være af kortere varighed og de smitsomme infektioner længere og give flere kronisk inficerede køer Angiver andelen af kronisk inficerede køer i laktationen ved aktuel ydelseskontrol i forhold til alle undersøgte køer. Kronisk inficerede køer har celletal >= målsætningen (her deles første og flere kalvs køer) ved både aktuel og forrige kontrol. Celletallet ved den aktuelle kontrol er målt tidligst 14 dage efter kælvning og der findes altid en forrige måling. Forrige celletalsmåling er tidligst 14 dage efter kælvning og der findes altid en aktuel måling. Inficerede nykælvere, 1. kalvs % Andelen af nykælvere som er inficeret. Inficerede nykælvere = Køer som ved første ydelseskontrol (14-60 dage) efter kælvning har celletal over tærskelværdien for infektion. En nøgleparameter som gerne skal ned under 5% i Danmark. Celletal mellem 14 og 60 dage benyttes. Celletal før 14 dage er usikre ofte pga. selv kurerende infektioner. Der bør være stor fokus på dette tal, da det er centralt for at nedbringe celletal og infektioner i besætningen. Fokusområder både rene køer og god malkning Angiver andelen af inficerede 1. kalvs køer ved første kontrol efter kælvning i forhold til antallet af undersøgte kvier. Inficerede 1. kalvs køer defineres som: 1. kalvs køer, der ved den aktuelle ydelseskontrol havde et celletal >= målsætningen. Celletal målt ved den første gyldige ydelseskontrol efter kælvning for 1. kalvs køer i driftsenheden. En kontrol er gyldig, hvis den ligger i intervallet dage efter kælvning
7 Inficerede nykælvere, øvrige køer % Inficerede nykælvere = Køer som ved første ydelseskontrol (14-60 dage) efter kælvning har celletal over tærskelværdien for infektion. Fortæller både noget om goldperioden og nykælverperioden. Inficerede nykælvere sammen med nyinfektion goldperiode fortæller om der er god yversundhed før goldning, i goldperioden og i nykælverperioden. Der kan der også være flere faktorer der skal rettes for at få dette tal lavt Angiver andelen af inficerede køer ved første kontrol efter kælvning i forhold til antallet af undersøgte køer. Inficerede køer defineres som: Køer der ved den aktuelle ydelseskontrol havde et celletal >= målsætningen. Der regnes kun på 2. kalvs og øvrige, dvs. 1. kalvs køer er frasorteret. Aktuelt celletal er målt ved den første gyldige ydelseskontrol efter kælvning. En kontrol er gyldig, hvis den ligger i intervallet dage efter kælvning. Nyinfektion, goldperiode % Andelen af køer som er blevet nyinficeret i goldperioden eller umiddelbart efter kælvning. Inficerede = Køer som mellem sidste ydelseskontrol før goldning og første ydelseskontrol (14-60 dage) efter kælvning har ændret celletal fra under til over tærskelværdi for infektion. Dækker perioden fra sidste ydelseskontrol før goldning til første ydelseskontrol 14 til 60 dage efter kælvning. Denne periode er central i arbejdet for bedre mælkekvalitet i malkekvægsbesætninger. Lav nyinfektion er et centralt mål og kan komme ned på 10-15%. Fokusområder er selvfølgelig opstaldningsforhold specielt i nykælver området. Belægning ved foderbord, fodring og generel ko velfærd være optimale for at reducere nyinfektion. Regelmæssig malkning i AMS er også fokusområde Angiver andelen af nyinficerede køer hen over goldperioden. Som udgangspunkt defineres køer som nyinficerede, hvis de går fra et celletal < målsætningen ved seneste ydelseskontrol inden goldning til et celletal >= målsætningen ved første gyldige ydelseskontrol efter kælvning. Aktuelt celletal er målt tidligst 14 dage og senest 60 dage efter kælvning og der findes altid en forrige måling før kælvning. Forrige celletalsmåling er den seneste ydelseskontrol inden kælvning og der findes altid en aktuel måling.
8 Kurerede, goldperiode % Andelen af køer som er blevet kureret i goldperioden. Kurerede = Køer som mellem sidste ydelseskontrol før goldning og første ydelseskontrol (14-60 dage) efter kælvning har ændret celletal fra over til under tærskelværdi for infektion. Dækker perioden fra sidste ydelseskontrol før goldning til første ydelseskontrol 14 til 60 dage efter kælvning. Kan komme op over 80% Tallet blive bedre ved at undersøge inficerede køer før goldning. Især ved smitsomme mastitis er det vigtigt at benytte goldbehandling med antibiotika. Derudover er det selvfølgelig vigtigt at vurdere andelen af smittede før goldning. Er denne andel lav, er der sandsynligvis meget få køer i beregningen, og resultatet kan blive usikkert og med store udsving Angiver andelen af kurerede køer i goldperioden ved aktuel ydelseskontrol i forhold til antallet af inficerede køer ved forrige kontrol. Kurerede køer har celletal < målsætningen og Inficerede køer defineres som: Køer der ved den forrige ydelseskontrol havde et celletal >= målsætningen. Der regnes kun på 2. eller flerkalvskøer. Aktuelt celletal er målt tidligst 14 dage og senest 60 dage efter kælvning og der findes altid en forrige måling før kælvning. Forrige celletalsmåling er den seneste ydelseskontrol inden kælvning og der findes altid en aktuel måling. Celletal Antal Gennemsnitligt celletal fra mejeri Det celletal som den leverede mælk har. Tankcelletallet er et direkte udtryk for antallet af køer med infektioner. Der kan altså være flere framalkede køer, som ikke kommer i tanken og derfor kan tankcelletallet være lavere end celletalllet i hele besætningen. Tallet bør derfor ses i forhold til % leveret mælk og andelen af inficerede køer i besætningen. Store svingninger i tankcelletallet er typisk udtryk for mange inficerede køer oftest stafylokok aureus.
9 Kimtal Antal Gennemsnitlig kimtal fra mejeri Sporer Antal Gennemsnitligt sporer fra mejeri
10
Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek
Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indhold: Basisoplysninger... 2 Mælk YKTR... 3 Mælk Mejeri... 6 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 10 Reproduktion Brunst... 11 Reproduktion Befrugtningschancen...
Læs mereBeskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek
Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indhold: Basisoplysninger... 2 Mælk YKTR... 3 Mælk Mejeri... 7 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 11 Reproduktion Brunst... 12 Reproduktion Befrugtningschancen...
Læs mereBeskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek
Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Mælk Mejeri... 8 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 11 Reproduktion Brunst... 12 Reproduktion Befrugtningschancen... 13
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, den er RYK s kvittering til besætningsejeren
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er
Læs mereYversundheden i moderne stalde
Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny
Læs mereVejledning til Celletalslisten
Vejledning til Celletalslisten Godt at vide Beregningen af infektionsgrupper Beregningen sker ud fra tærskelværdier og ændring i celletal fra kontrol til kontrol. Alle dyr med aktuelle celletal på listen
Læs mereDMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden
DMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden 24-9-2018 Analyseværktøjet er udviklet i forbindelse med projektet Vejen til 6. laktation, med det formål at analysere resultatet af forskellige managementbeslutninger
Læs mereELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG
ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG 1 »CELLETAL OG YVERSUNDHED«Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Kvæg Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Juli 1995
Læs mereDIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA
Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label
Læs mereForebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-
Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der
Læs mereBedre yversundhed med PCR
Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde
Læs mereRen mælk i den konventionelle malkestald
Ren mælk i den konventionelle malkestald Kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard Hansen Videncentret for Landbrug, Kvæg Mobil nr.: 2172 5957 E-mail: hah@vfl.dk Kvalitetsrådgiverne www.mælkekvalitet.dk Placering
Læs mereHÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER
HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ORGANICDAIRYHEALTH - Arbejdspakke 5 DISPOSITION Baggrund Spørgeskemaundersøgelse Eksperimentelt forsøg Opsætning
Læs mereNye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden
Nye værktøjer til sundhedsstyring Tema 11 Styr på sundheden Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Dansk Kvæg Nye værktøjer til sundhedsstyring Nøgletalstjek Yversundhed CTV opgørelse Klovsundhed Blokken klovsundhedsrapport
Læs mereMastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE
Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier
Læs mereKritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring
Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Dette hæfte er en introduktion til programmet Kritiske Målepunkter
Læs mereE. Coli-yverbetændelse og vaccination
E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver
Læs mereBedre yversundhed med PCR
Bedre yversundhed med PCR Hvordan benyttes PCR mastitis undersøgelse på tankmælk og enkeltkøer Specialkonsulent Jørgen Katholm Tankcelletal geometrisk 1987 2011 Hver uge Mastitis behandlinger 2000-2011
Læs mereVejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering
Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Indhold Indhold... 1 Oversigtsbillede... 2 Mælk... 7 EKM leveret (Kg/dag)... 9 Mælk leveret (Kg/dag)... 11 Dagsydelse pr. malkende ko (kg
Læs mereVejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering
Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Indhold Oversigtsbillede... 2 Mælk... 7 EKM leveret (Kg/dag)... 8 Mælk leveret (Kg/dag)... 10 Dagsydelse pr. malkende ko (kg EKM)... 12
Læs mereSTOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE
STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Stafylokokker og B-streptokokker: Hvordan finder vi køer, der smitter, og hvilken betydning har bakterier på pattehuden for yverbetændelse? Line Svennesen Dyrlæge og Ph.d.-studerende
Læs mereUDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg
Vers. 1.0 Side 1/5 Udfyldes før besætningsbesøg EJER DATO BESÆTNINGER I DRIFTSENHED, CHR-NR. KONVENTIONEL BESØG FORETAGET AF ØKOLOG Kalve 0-2 mdr. / Kalve 2-6 mdr. / Kvier 6 mdr. - løbekvier Døde kalve
Læs mereSkema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning
Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Emne Prio ritet Status i dag (pr. kontrol 4.april 06) Delmål / Ketose - hos køer inden for den første måned til halvanden 1. 20 registrerede tilfælde
Læs mereMalk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene!
Malk rene køer du holder bakterier væk når køerne er rene! Miljøbakterier lever i koens nærmiljø. Hvis bakterierne trænger op i yveret, giver de som regel yverbetændelse Du kan forebygge miljøbetinget
Læs mereBilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal
Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".
Læs mereTryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte
Læs mereYversundhed. i Danmark 2013 TYPE 1
TYPE 1 Yversundhed i Danmark 2013 jørgen katholm 1 og torben Werner bennedsgaard 2 1 videncentret for landbrug, kvæg, AGro food PArk 15, 8200 AArHus n 2 institut for HusdyrvidenskAb - epidemiologi og MAnAGeMent,
Læs mereMichael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK
Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata
Læs mereMiljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning
Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier
Læs merePCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver
Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24 februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1
Læs merePCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver
Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24. februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1
Læs mereTæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Læs mereYversundhed - målret din indsats med PCR
Yversundhed - målret din indsats med PCR Dansk Kvæg Kongres 2. marts 2010 Kvægfagdyrlæge Jørgen Katholm Dansk Kvæg PCR Polymerase Chain Reaction Opkoncentration af DNA i prøven Kræver ikke levende bakterie
Læs mereYversundheden i moderne stalde
Yversundheden i moderne stalde Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh, Dansk Kvæg TEMA 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Danske kvægbrugere har de seneste år bygget mange moderne staldanlæg med
Læs mereReducer smittespredningen ved robotmalkning
Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH). Reducer smittespredningen ved robotmalkning Ilka Klaas Lektor Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH) Reducer smittespredning ved robotmalkning
Læs mereMed systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning
Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og
Læs mereKnap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse
K050308E1A16.qxd 02/03/05 10:59 Side 16 Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse Der er store forskelle mellem besætninger, både hvad angår behandlingshyppighed og forekomst af for højt celletal.
Læs mereHvordan arbejder jeg med Gårdråd?
Hvordan arbejder jeg med Gårdråd? Praktiske fif til: - systematik - opfølgning - økonomi Oplæg ved LVKs årsmøde februar 2018 af kvægdyrlæge Susanne Sommerlund Hvem er jeg? Kvægdyrlæge i LVK - landbrugsfaglig
Læs mereManagement af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation
Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Baggrund Adjunkt Ilka C. Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL ick@kvl.dk Goldperioden er en høj-risiko periode for opståen
Læs mereFokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift
Fokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Den store bedrift Dyrlæge: Sundhedsrådgivning Dyrlæge: Behandling, rutineydelser Økonomirådgiver
Læs mereRetningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer
Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: SEGES Kvæg Århus Universitet KU-SUND Den Danske Dyrlægeforening November 2015
Læs mereDriftsøkonomi og dyrevelfærdsindikatorer beregninger fra svenska data
Driftsøkonomi og dyrevelfærdsindikatorer beregninger fra svenska data System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren & Ann Lindberg Vigtigt for landmanden Kobling til
Læs mereVejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens
Læs mereSådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereTOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD. Kvæg kongres 2011
TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD Kvæg kongres 2011 Det er her det sker.. Hele Sjælland er ikke København Mælkeproduktion på Sjælland Ca. 200 besætninger
Læs mereMØDE 26 januar 2010 Landscentret MODERNISERING AF MASTITISBEKÆMPELSEN
MØDE 26 januar 2010 Landscentret MODERNISERING AF MASTITISBEKÆMPELSEN Dagsorden 1 Gennemgang af projektet 2 Gennemgang af foreløbige data omkring tankmælks PCR 3 Gennemgang af besætningsbesøg og skema
Læs mereSOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer.
SOP-Goldning SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. Blandt emnerne er: Udvælgelse med anvendelse af huld- og kirtelprøver Processen omkring afgoldning og den
Læs mereNye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere
1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har
Læs mereListe over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende
Læs mereKlovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9
Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene
Læs mereYversundhed i store besætninger
Yversundhed i store besætninger Kvægkongres Herning 2019 Morten Jørgensen, CEO, Farma Majcichov Michael Farre, specialkonsulent/mba, SEGES KVÆGKONGRES 2019 Farma Majcichov A/S Kvæghold 3.200 køer plus
Læs mereOrientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010
Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.
Læs mereMulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen
Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...
Læs mereKvæg. Yversundhed. Tid og sted marts 2003 på AgroForum Koldkærgård.
Yversundhed Tid og sted 24.-25. marts 2003 på AgroForum Koldkærgård. Baggrund God yversundhed er forudsætningen for et lavt tankcelletal og for at kunne levere mælk af høj kvalitet. Der er ingen fremtid
Læs mereFYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK
FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer
Læs mereInvestering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning
Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning Kvægbrugskonsulent Christian Raun, Sønderjysk Landboforening TEMA 12 Malkesystemer til løsdrift Valg af malkesystem
Læs mereReduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer
Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger
Læs meremælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater
Forstå svaret på dine M A J 2 0 1 3 mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Det er en stor hjælp at kende fjenden. http://labtestsonline.org/lab/photo/throat1/start/3 Mælkeprøver
Læs mereUdvikling af bedriften:
EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003
Læs mereHoldbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng
Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mereBILAG I FORTEGNELSE OVER LÆGEMIDLERNES NAVNE, LÆGEMIDDELFORM, DYREARTER, INDGIVELSESVEJ OG INDEHAVERE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSE I MEDLEMSSTATERNE
BILAG I FORTEGNELSE OVER LÆGEMIDLERNES NAVNE, LÆGEMIDDELFORM, DYREARTER, INDGIVELSESVEJ OG INDEHAVERE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSE I MEDLEMSSTATERNE EMEA/CVMP/269630/2006-DA Juli 2006 1/7 Medlemsstat Belgien
Læs mereBedre opstart af køer i AMS
Bedre opstart af køer i AMS Dorte Bossen Specialkonsulent, Team Foderkæden, Kvæg, VFL Baggrund Samme laktationsydelse Lavere startydelse v/ams 2 malkning Ydelse pr. årsko kg EKM Baggrund Højere startydelse
Læs mereSEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED
SEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED PROJEKTINDHOLD AP 1: Nå-i-mål med ko- og kalvedødeligheden (Peter) AP 2: KalveKursus for
Læs mereAfgræsning og sundhed
Afgræsning og sundhed Torben W. Bennedsgaard Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Undersøgelse vha. Kvægdatabasen 2002 af Bettina Ø. Mortensen og A. M. Kjeldsen Afgræsningens betydning
Læs mereAnvendelse af kønssorteret sæd i Danmark
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående
Læs mereStudietur til Israel 3-8 Juni 2012
Studietur til Israel 3-8 Juni 2012 Hvorfor studietur til Israel? 120.000 malkekøer 11.600 kg mælk/årsko Vi skal lære af nogle der er bedre end os selv! 11.600 kg mælk 3,66 3,28 På trods af Ekstremt klima
Læs mereFokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed
Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver
Læs mereHjælp til OSR arbejdslisten
Hjælp til OSR arbejdslisten På OSR arbejdslisten kan du se de dyr, som skal undersøges af dyrlægen i forbindelse med rådgivningsbesøg. Arbejdslisten skal opsættes ud fra kriterier som findes under fanen
Læs mereKlinisk mastitis: behandling eller udsætning Maya Gussmann, Wilma Steeneveld, Carsten Kirkeby, Michael Farre, Tariq Halasa
Klinisk mastitis: behandling eller udsætning Maya Gussmann, Wilma Steeneveld, Carsten Kirkeby, Michael Farre, Tariq Halasa Danmarks Tekniske Universitet (DTU) SEGES Utrecht University Outline Formålet
Læs mereKvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk
KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus
Læs mereINFO OM PROJEKTET FUTUREMILQ OG ANDRE PROJEKTER: FRYSEPUNKT - PRØVEUDTAGNINGSHANER PATTERENGØRING AUTODIP MÆLKEKVALITET
Gårdsteknisk Forum 14. marts 2017 Koldkærgård Per Justesen SEGES - Veterinær- & Kvalitetsforhold INFO OM PROJEKTET FUTUREMILQ OG ANDRE PROJEKTER: FRYSEPUNKT - PRØVEUDTAGNINGSHANER PATTERENGØRING AUTODIP
Læs mereVMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM
FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små
Læs mereOpstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereParatuberkulosebesøg besøgsdato: Vi har talt om:
Paratuberkulosebesøg besøgsdato: 9 5 2006. Vi har talt om: Afsnit 1. Besætningsinformation og målsætninger Besætningen Dato: 9-5- 2006 CHR-nr: XXXXX Ejer: JJ Driftsleder: JJ Ansatte og 2 yngre medhjælpere
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje
Læs mereSkab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen
Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret
Læs mereAutomatisk detektion af klinisk mastitis
KvægInfo nr.: 1452 Dato: 21-02-2005 Forfatter: Morten Dam Rasmussen Automatisk detektion af klinisk mastitis Af seniorforsker Morten Dam Rasmussen Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereTjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse:
Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: - Er alle besætninger med i driftsenheden? o Hvis en besætning har været lukket og er åbnet igen, skal den tilføjes i driftsenheden på ny - Tjek
Læs mereTrim dit AMS system. 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse. V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening
Trim dit AMS system 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening Hvad forstår vi ved kapacitet i AMS Høj produktion pr.
Læs mereHoldbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Læs mereKlovbeskæringslister
Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene
Læs mereKvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål
Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål Tema 2 Matcher avlsmålet kravene til fremtidens malkeko? Kvægbruger Erik Hansen Højager, Hjerting Fremtidens produktionsforhold Hvad påvirker produktionsforhold?
Læs mereDen Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker
Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening
Læs mereLars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup
Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup Lars Lomholdt - Baggrund 43 år Købte Skårhøjgaard i 1998 sammen med en kompagnon 38 ha 70 køer i løsdriftsstald fra 1978 Lagde om til økologi i 1998 Købte kompagnon
Læs mereDen 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereAMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Introduktion Robotmalknings betydning for ydelsen Fodrings betydning for ydelsen Fodring som virkemiddel på besøgsfrekvens Link til European Agricultural
Læs mereKg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret
1. Besætningsoplysninger Dato: Sidste kontroldato. Køer ialt: Antal levende køer ved sidste kontrollering. Årskøer: 1 årsko = 365 foderdage. Antal årskøer sidste 12 mdr. beregnet ud fra sidst afsluttede
Læs mereKokomfort, staldsystem og management betydning for sundhedstilstanden
Kokomfort, staldsystem og management betydning for sundhedstilstanden Tema 8 Sunde køer er vinderkøer Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Dansk Kvæg, afd. For sundhedsrådgivning Løsningen skal ikke altid findes
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES
NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau Højere
Læs mereSådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro
Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk
Læs mereKlov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com
Klov Signaler Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner www.cowsignals.com www.vetvice.com Sunde klove: 4 succes-faktorer 1. God klovkvalitet 2. Lavt smittetryk 3. Lille belastning 4. Tidlig
Læs mereSundhed og velfærd i komposteringsstalden
Sundhed og velfærd i komposteringsstalden Ilka Klaas Resultater Projekt KoKom miljø og velfærd med kompost Dias 1 http://iph.ku.dk/forskning/produktion-og-sundhed/projekter/kokom/ December 2012 april 2013
Læs mereUniversity of Copenhagen. Fald i forekomsten af paratuberkulose Nielsen, Søren Saxmose; Toft, Nils. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Fald i forekomsten af paratuberkulose Nielsen, Søren Saxmose; Toft, Nils Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
Læs mereVidereudvikling af malkesystem
Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund
Læs mereRaceovervejelser i mit krydsningsprogram
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser
Læs mereIndretning af stalde med stor automatisering
Indretning af stalde med stor automatisering v. Susanne Pejstrup, DLBR Kvægstalde Optimering af logistik Skabe mest mulig værdi med mindst mulige ressourcer Værdi = mælk, kød og salgsafgrøder Ressourcer
Læs mere