Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret

Transkript

1

2 1. Besætningsoplysninger Dato: Sidste kontroldato. Køer ialt: Antal levende køer ved sidste kontrollering. Årskøer: 1 årsko = 365 foderdage. Antal årskøer sidste 12 mdr. beregnet ud fra sidst afsluttede måned i forhold til sidste kontroldato. Ungdyr: Optælling af antal levende (ifølge kartoteket) kvier og tyre ved sidste kontrollering. Dage fra kælvning: Gennemsnitligt antal dage fra kælvning til sidste kontroldato for alle levende køer ved sidste kontrollering. Udskiftningsprocent: Beregnes som: ((Indsatte + udsatte sidste 12 måneder) x 0,5) / Antal årskøer 2. Fodring Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret på. Bemærk: At der kan indberettes ydelsesniveau i Besætning, Besætning, Målsætning og Overskriften Mælkeproduktion uafhængig af, om der er opdateret en foderplan på besætningen eller ej. Hvis der er opdateret en foderplan, udskrives altid ydelsesniveauet som foderplanen er baseret på. Hvis der ikke er opdateret en foderplan, udskrives ydelsesniveauet indberettet i Målsætning ellers udskrives standard, som er 7500 kg EKM. Uger: Antal uger efter kælvning med fast fodring. Standard er 24 uger. Dato: Dato for sidste opdatering af foderplanen. 3. Næringsstofindhold Foderrationens indhold af næringsstoffer i periode med fast fodring udtrykt pr. FE, undtagen fylde, der er udtrykt som fylde i alt. Indtil videre udskrives et vejet gennemsnit af foderrationen til 1. kalvs og øvrige. 4. Foderemner Antal FE pr. foderemne i periode med fast fodring. For optimerede foderplaner udskrives indtil videre et vejet gennemsnit af 1. kalvs og øvrige. For forenklede foderplaner udskrives foderplanen for øvrige kalvs køer. 5. Avlsmæssigt niveau Besætningens avlsmæssige niveau afspejler det gennemsnitlige genetiske niveau af køerne, der står i besætningen på beregningstidspunktet. Det vil sige, at det avlsmæssige niveau kan relateres direkte til avlsværditallene for køerne i besætningen. 2

3 Køerne indgår i gennemsnittet umiddelbart efter kælvning. For 1. kalvskøer betyder dette, at de indgår i gennemsnittet med deres afstamningsværdier, indtil deres egenpræstation indgår i beregningen af avlsværdien. Basen, som avlsværdierne justeres i forhold til, er den samme som ved beregning af avlsværdital, det vil sige køer, som enten har afsluttet eller har haft mulighed for at afslutte en 305-dages laktation indenfor de sidste 12 måneder. Avlsmæssigt niveau for fedt og protein: For alle racer er der en variation i de beregnede avlsmæssige værdier på besætningsniveau. Størstedelen af besætningerne har et avlsmæssigt niveau for fedt og protein omkring nul. De bedste besætninger rent avlsmæssigt er kg fedt/protein bedre end gennemsnittet. De dårligste er tilsvarende kg fedt/protein ringere end gennemsnittet. Bemærk: Besætningens avlsmæssige niveau bliver beregnet for både mælk, fedt og protein. Beregningen bliver foretaget racevis. Alle besætninger med mindst 10 levende køer i besætningen på beregningstidspunktet og mindst 10 køer, der har kælvet i perioden dage fra kælvningstidspunktet, får beregnet avls- og miljømæssigt niveau. På nøgletalsudskriften bliver besætningens avls- og miljømæssige niveau for fedt og protein udskrevet. I blandede besætninger vil det avls- og miljømæssige niveau være angivet for den race, som der er flest køer af i besætningen. 6. Miljømæssigt niveau Det miljømæssige niveau viser den gennemsnitlige miljøpåvirkning, som køerne er blevet udsat for i en given periode. Det vil sige påvirkning af faktorer som fodring, fodermiddelkvalitet, pasning o.l.. Faktorer, der under ét kan samles under betegnelsen management i besætningen. I besætningens miljømæssige niveau indgår køer, der har kælvet indenfor en given periode. Perioden omfatter køer, der har kælvet fra dage før publikationstidspunktet. Det var ønskeligt, at igangværende laktationer, der er kortere end 165 dage, også kunne indgå i det miljømæssige niveau. Analyser har imidlertid vist, at der er betydelige besætningsforskelle i laktationskurvens form. Ved anvendelse af de meget korte laktationer vil det miljømæssige niveau blive overvurderet i besætninger med stejle laktationskurver og undervurderet i besætninger med flade laktationskurver. Basen omfatter køer, som på beregningstidspunktet er dage efter kælvning, det vil sige de samme køer, som indgår i besætningsgennemsnittet. Undersøgelser viser, at en base på ét år er tilstrækkeligt til at sikre et stabilt miljømæssigt niveau fra beregning til beregning. Miljømæssigt niveau for fedt og protein: For det miljømæssige niveau er variationen betydelig større end variationen i det avlsmæssige niveau. De bedste besætninger er kg fedt/protein bedre end gennemsnittet, mens de dårligste besætninger rent miljømæssigt er kg fedt/protein under gennemsnittet. Bemærk: Besætningens miljømæssige niveau bliver beregnet for både mælk, fedt og protein. Beregningen bliver foretaget racevis. Alle besætninger med mindst 10 levende køer i besætningen på beregningstidspunktet og mindst 10 køer, der har kælvet i perioden dage fra kælvningstidspunktet, får beregnet avls- og miljømæssigt niveau. På nøgletalsudskriften bliver besætningens avls- og miljømæssige niveau for fedt og protein udskrevet. I blandede besætninger vil det avls- og miljømæssige niveau være angivet for den race, som der er flest køer af i besætningen. 3

4 7. Indeks S-indeks køer: Det gennemsnitlige S-indeks for alle levende køer i besætningen på udskriftstidspunktet. S-indekset udtrykker køernes samlede avlsværdi. Landsgennemsnittet ligger på cirka 102. Y-indeks køer: Det gennemsnitlige Y-indeks for alle levende køer i besætningen på udskriftstidspunktet. Y-indekset udtrykker køernes avlsværdi for ydelse. Landsgennemsnittet ligger på cirka 101. Y-indeks kvier: Tilsvarende som for køer. Landsgennemsnittet ligger på ca Mælkeproduktion Opnået: Kg EKM, fedtprocent og proteinprocent beregnet som gennemsnit af alle køer på sidste kontroldato for henholdsvis 1. kalvs køer og øvrige køer i perioden med fast fodring. Mål: Forventet kg EKM beregnet udfra besætningens målsætning for henholdsvis 1. kalvs køer og øvrige køer i perioden med fast fodring på sidste kontroldato. 9. Sidste 3 kontrolleringer Opnået: Gennemsnits kg EKM pr. dag, fedtprocent og proteinprocent ved de sidste 3 kontrolleringer. I beregningen indgår alle køer på kontroldagen inkl. goldkøer. Norm: Forventet gennemsnits kg EKM pr. dag, fedtprocent og proteinprocent ved de 3 sidste kontrolleringer. For alle malkende køer beregnes den forventede ydelse i kg mælk, kg fedt og kg protein ud fra standardlaktationskurver. Niveauet for standardkurverne er ydelsesniveauet, der står i rubrikken Fodring under Besætningsoplysninger, I beregningen af standardlaktationskurverne tages der hensyn til koens race, laktationsnummer, kælvedato, alder ved 1. kælvning (indgår kun for 1. kalvs køer) og tomperiode. Ved beregningen af gennemsnittet indgår alle køer inkl. goldkøer. I de tilfælde hvor racen ikke er enten RDM, SDM, JER eller DRK regnes der med standardlaktationskurver for RDM. Hvis alder ved 1. kælvning eller tomperioden ikke er kendt, sættes de til racegennemsnittet. 10. Sidste 12 måneder Ydelses kontrolleret (YKTR) ydelse/ko: Opnået: Gennemsnits kg EKM pr. ko, fedtprocent og proteinprocent i de sidste 12 afsluttede måneder før sidste kontroldato. I beregningen indgår alle køer, der har været i besætningen i denne periode. Mejeri ialt (kg mælk): Opnået: Total mælkeleverance i kg mælk, fedtprocent og proteinprocent i de sidste 12 afsluttede måneder før sidste kontroldato. Kvoteandel (kg mælk): Opnået: Mælkekvoten i kg mælk og tilhørende basis fedtprocent. 11. Klassificering 4

5 Perioden for klassificeringsresultaterne er valgt, så den stemmer overens med perioden for enhedsmælk. 12. Kimtal Antal under 30, antal , antal over 100: Opnået: Antallet af klassificeringer for kimtal i de sidste 2 måneder før udskriftsdato, fordelt på afregningsklasser. Under kim pr. ml. svarer til klasse 1a, mellem og kim pr. ml. svarer til klasse 1 og over kim pr. ml. til klasse 2 og klasse 3. Geometrisk gennemsnit: Opnået: Det geometriske gennemsnit af kimtalsmålinger i de sidste 2 måneder, svarende til beregning for enhedsmælk. Et geometrisk gennemsnit beregnes ved at tage gennemsnittet af logaritmen til tallene og derefter antilog til gennemsnittet. Eks.: Måling Kimtal Log10(kimtal) , , ,342 Gns ,840 Geometrisk gennemsnit = exp10(3,840) = 6910 Det geometriske gennemsnit tillægger de høje værdier forholdsvis mindre vægt og derfor vil det geometriske gennemsnit altid være mindre end eller lig med det almindelige gennemsnit. Fordelen ved et geometrisk gennemsnit er, at en enkel høj måling ikke vil slå hårdt igennem i gennemsnittet. 13. Celletal Antal under 300, Antal , Antal , Antal over 750: Opnået: Antallet af klassificeringer for tankcelletal i de sidste 3 måneder før udskriftdato fordelt på afregningsklasser. Under celler pr. ml. svarer til klasse 1a, celler pr. ml svarer til klasse 1, celler pr. ml. svarer til klasse 2 og over celler pr. ml. svarer til klasse 3. Geometrisk gennemsnit: Opnået: Det geometriske gennemsnit af tankcelletalsmålinger i de sidste 3 måneder, svarende til beregning for enhedsmælk. Beregning se kimtal: geometrisk gennemsnit. Forventet næste 3 måneder: Opnået: Det forventede geometriske gennemsnit af tankcelletal i de næste 3 måneder. Feltet er indtil videre ikke udfyldt. 14. Procent leveret til mejeri sidste 3 måneder Opnået: Den leverede mælk til mejeriet i kg i forhold til den ydelseskontrollerede kg mælk for de sidste 3 afsluttede måneder før sidste kontroldato. Bemærk: perioden falder ikke helt sammen med perioden for celletalsmålingerne. Men i begge tilfælde er det de mest aktuelle tal, der er til rådighed. Tallet kan bruges til en vurdering af, om der holdes meget mælk tilbage, f.eks. på grund af højt celletal. 5

6 15. Kødproduktion, periode Sidste 12 mdr. findes på følgende måde: Fra: Indeværende måned - 13 Til: Indeværende måned - 1 Eks.: Udskriftsdato: : Sidste 12 mdr. er: Tilsvarende gælder for sidste 3 mdr. 16. Klassificering Opnået: Gennemsnitlig klassificering (EUROP) for dyr med slagteresultater i perioden. Udskrives kun hvis alle slagtede dyr er klassificerede. Norm: Hvis der ikke er indberettet målsætning på den enkelte besætning anvendes landsgennemsnittet pr. race for %. I beregningen tages der hensyn til besætningens racesammensætning, idet normtallene vægtes i forhold til antal dyr af de enkelte racer, der er registreret slagteresultater til. 17. Beregnet levende vægt Opnået: Levende vægt for køer og ungtyre beregnes ud fra slagtevægt, klassificering og fedme. Norm: Der udskrives ikke normtal for levende vægt. 18. Dage fra kælvning Opnået: Gennemsnitligt antal dage fra kælvning til slagtning for alle køer, der er slagtet i perioden. 19. Daglig tilvækst, gram Beregnes på følgende måde: Opnået: (Beregnet levende vægt indgangsvægt) / Foderdage fra indgang Hvis indgangsvægt ikke er indberettet, anvendes fødselsvægt for dyr født i besætningen (standardtal). Indkøbte dyr uden indgangsvægt indgår ikke i beregningerne. Norm: Samme princip som under klassificering. 20. I alt slagtet Optælling af antal køer og ungtyre, der er slagtet i perioden, uanset om der er ajourført slagteresultater eller ej 6

7 21. Sundhed, periode Sidste 12 mdr. findes på følgende måde: a: Udskriftsdato før den 10. i måneden: Fra: Indeværende måned - 14 Til: Indeværende måned - 2 b: Udskriftsdato efter den 10. i måneden: Fra: Indeværende måned - 13 Til: Indeværende måned - 1 Eks.: Udskriftsdato : Sidste 12 mdr. er Tilsvarende gælder for sidste 3 mdr. Årsagen til denne forsinkelse af perioden ved udskriftsdato før den 10. er, at sygdomsregistreringer fra dyrlæger generelt ikke er overført til databasen før dette tidspunkt. Genbehandlinger: Genbehandlinger er ikke talt med som sygdomstilfælde. Hvis der indenfor 8 dage er indberettet den samme behandling til samme dyr, betragtes behandlingen automatisk som en genbehandling. Herudover kan dyrlægen aktivt indberette en markering for genbehandling (f.eks. ved genbehandling af en ketose efter 14 dage). 22. Sygdomstilfælde, norm Grundlag: Ud fra besætninger, hvor sygdomstilfælde/behandlinger er registreret systematisk, er der pr. laktationsnr. beregnet risikoen for sygdomstilfælde pr. foderdag henover laktationen (incidenser). F.eks. gælder det for yverbetændelse, at der er mange tilfælde lige før og lige efter kælvning, hvorefter risikoen falder henover laktationen for til slut at stige igen i goldperioden. Endvidere gælder det, at risikoen for yverbetændelse er højere for ældre køer end for yngre køer. Beregning: Ved beregning af normen for antal sygdomstilfælde optælles for den pågældende besætning antal foderdage pr. laktationsnr. i de enkelte risikoperioder henover laktationen. Normen for antal tilfælde findes herefter som: Antal foderdage pr. risikoperiode x risiko pr. foderdag x 0.9 idet normen sættes til 10% under en gennemsnitsbesætning. Vurdering: Ovennævnte beregningsmetode giver eksempelvis som resultat, at i en periode med relativt mange nykælvere og relativt mange goldkøer må der alt andet lige være flere yverbetændelser end i en periode med få af sådanne køer. 23. Sygdomstilfælde i alt køer Opnået: Sum af følgende: 1. Tilfælde af yverbetændelse 2. Tilfælde af fordøjelses-/stofskiftelidelser 3. Tilfælde af lemmelidelser 4. Tilfælde af reproduktionslidelser 5. Andre sygdomme (LK-koder) 40 = Halelæsion 41 = Lungebetændelse 7

8 42 = Infektion 49 = Lidelse andet 53 = Navlebetændelse 24. Yverbetændelse Opnået: Sum af sygdomskoderne (LK-koder) 11 = Yverbetændelse 12 = Yverbetændelse, goldperioden 14 = Yverbetændelse efter læsion 15 = Yverbetændelse, akut 72 = Fluemastitis 94 = Yverbetændelse, brandig 95 = Yverbetændelse, subklinisk 25. Fordøjelses-/stofteskiftelidelser Opnået: Sum af sygdomsgrupperne, jvf. sygdomsopgørelsen a. Ketose 21 = Ketose b. Kælvningsfeber 22 = Kælvningsfeber c. Løbedrejning 23 = Løbedrejning 96 = Løbedrejning, højresidig 97 = Løbedrejning, venstresidig d. Fordøjelsesforstyrrelse 20 = Løbeudvidelse 24 = Fordøjelsesforstyrrelse 26 = Sur vom (vomacidose) 27 = Løbekatarrh/forgiftning 28 = Tarmbetændelse 30 = Græsforgiftning 51 = Diarre 98 = Trommesyge e. Fremmedlegeme 25 = Fremmedlegeme f. Andet 29 = Ford./stofskiftelidelse, andet 26. Lemmelidelser Opnået: Sum af sygdomsgrupperne, jvf. sygdomsopgørelsen: a. Hasebetændelse 37 = Tyk has b. Klovbrandbyld 32 = Klovbrandbyld 8

9 c. Såleknusning 33 = Såleknusning d. Balleforrådnelse 34 = Balleforrådnelse e. Betændelse klovspalte 35 = Betændelse klovspalte f. Laminitis 36 = Laminitis g. Andet 31 = Trykning 38 = Ledbetændelse 39 = Lemmelidelser, andet 40 = Klovspalte, nydannelse 27. Reproduktionslidelser Opnået: Sum af sygdomsgrupperne, jvf. sygdomsopgørelsen: a. Fødselshjælp 92 = Kejsersnit 112 = Fødselshjælp (overførsel fra kælvningsindberetning) b. Efterbyrd 4 = Efterbyrd c. Børbetændelse 2 = Børbetændelse (overførsel fra kvf.) d. Brunstmangel 01 = Brunstmangel 68 = Inaktive æggestokke Bemærk, at 08 = Brunstinduktion (PG-behandling) ikke tælles med e. Brummer 03 = Cyster (overførsel fra kvf.) 65 = Cyster, hormonbehandling f. Abort 47 = Abort (overførsel fra kælvningsindberetning) g. Andet 09 = Repro-lidelse, andet 66 = Skedebetændelse 67 = Fødselsinduktion 90 = Børkrængning 91 = Børslyngning 28. Døde Opnået: Optælling af antal døde køer i perioden Norm : 2.1% svarende til 10% under landsgennemsnittet 29. Gns. celletal i ydelseskontrollen 9

10 Opnået: Beregnes som gns. af kontrolleringer i perioden fra sidste kontrollering og 12 mdr. hhv. 3 mdr. bagud. Gns. celletal pr. kontrollering beregnes ud fra celletal og kg mælk pr. ko. Norm: som gns. over 12 mdr. Norm for celletallet sidste 3 mdr. vil variere i forhold til de Dette skyldes, at normcelletallet pr. måned fastlægges ud fra normalkurverne for celletal, som afhænger af laktationsnr. og dage fra kælvning. I en periode med relativt mange nykælvere og/eller relativt mange køer i senlaktationen vil normtallet for de sidste 3 mdr. derfor være højere end Sygdomstilfælde ialt, ungdyr Opnået: Alle registrerede sygdomstilfælde minus genbehandlinger fordelt på: a. Kalve under 6 mdr. b. Kvier over 6 mdr. c. Tyre over 6 mdr. Norm: Ikke beregnet pga. for få registreringer. 31. Dødfødte kalve Opnået: Alle registrerede sygdomstilfælde minus genbehandlinger fordelt på: a. Kalve under 6 mdr. b. Kvier over 6 mdr. c. Tyre over 6 mdr. Norm: Ikke beregnet pga. for få registreringer. 32. Døde dage Opnået: Sum af a + b: a: Kalve der i forbindelse med kælvningen er registreret som levende fødte, men døde inden 1. døgn eller døde inden 1. kontrollering. b: Kalve under 6 mdr. der er registreret som døde ud fra indberetning af afgangsårsag død på den enkelte kalv. Norm: 10% under landsgennemsnittet 33. Døde over 180 dage Opnået: Øvrige døde ungdyr. Norm: 10% under landsgennemsnittet. 34. Reproduktion Periode: Dyr, der indgår i opnået(køer), er køer, der har kælvet i de sidste 12 måneder før opgørelsesdatoen. Opgørelsesdatoen er sidste kontroldato minus 3 måneder. 10

11 Dyr, der indgår i opnået(kvier), er kvier, der har opnået en alder på 15 måneder for stor race og 13 måneder for Jersey i de sidste 12 måneder før opgørelsesdatoen. Årsagen til at reproduktionen opgøres for køer, der har kælvet i en periode der ligger 3 måneder bagud er, at derved vil de fleste være afsluttede rent reproduktionsmæssigt og stort set alle køer, der ønskes ikælvet, vil være påbegyndt. Desuden ligger selve reproduktionsarbejdet normalt fra 1 til 6 måneder efter kælvning og derved vil tallene stort set afspejle reproduktionen i de sidste 12 måneder. Krav til registreringer: Alle løbninger med egen tyr skal indberettes. Insemineringer fra kvægavlsforeningen ajourføres automatisk. Der skal foretages en systematisk drægtighedsundersøgelse, og resultatet skal indberettes. Desuden skal køer og kvier, der ikke ønskes ikælvet indberettes, som ønskes udsat. Geninsemineringer: I beregningerne ses bort fra geninsemineringer. Geninsemineringer defineres som insemineringer, der falder indenfor 8 dage efter den forrige inseminering. Alle afsl.: Kolonnen Alle afsluttet er det, man kan forvente at opnå, når alle påbegyndte er blevet afsluttet. Afsluttet vil sige, at de enten er blevet drægtige, indberettet som ønskes udsat eller afgået. I kolonnen opnået sidste 12 måneder er det sjældent, at alle påbegyndte er blevet afsluttet. Derfor kan man ikke direkte sammenligne opnået med norm/mål, derimod vil det være bedre at sammenligne Alle afsluttet med norm/mål. Tallene for Alle afsluttet beregnes ved at fremskrive alle ikke afsluttede til 180 dage efter kælvning. Ved fremskrivningen regnes der med den forventede insemineringsog drægtighedsprocent. 35. Køer: Antal drægtige Opnået: Antal drægtige er det antal af de kælvede i perioden, der er blevet drægtige igen. Ved drægtighed forstås køer, som er blevet erklæret positiv drægtig efter sidste inseminering eller har opnået en efterfølgende kælvning. Forventet: Det forventede antal drægtigheder beregnes ud fra forventede tal for antal kælvninger, pct. påbegyndte, start inseminering, insemineringspct., drægtighedspct. og slut inseminering. Det forventede antal kælvninger beregnes på følgende måde: Forv. antal kælvninger = ((365 (Dage x Uds))/(Tom + 280)) x Årskøer Dage: Gns. antal dage fra kælvning til udsætning Uds: Udskiftningpct./100 Tom: Tomperiode Formlen angiver det faktiske antal kælvninger, man kan forvente at opnå, hvis man fortsætter med samme besætningsstørrelse, tomperiode og udskiftning som i sidste 12 mdr. Forv. pct. påbegyndte og forv. slut inseminering sættes lig med opnået sidste 12 mdr. Norm: Normen for antal drægtige køer er sat til 0,75 x antal kælvninger i besætningen de sidste 12 måneder før opgørelsesdatoen, dog minimum 1,25 x antal årskøer minus norm for drægtige kvier. Norm for drægtige kvier er sat til 90% drægtige af løbekvier (se under norm for antal drægtige kvier) Bemærk: Mål for antal drægtige køer kan ikke indberettes direkte. Derimod kan der indberettes antal drægtigheder ialt for køer og kvier. Mål for drægtige køer findes herefter som: Mål for i alt drægtige 90% af løbekvierne. 11

12 36. Køer: Drægtige af påbegyndte, pct. Opnået: Antal drægtige i forhold til antal påbegyndte. For at en ko bliver betragtet som påbegyndt, skal der efter kælvning være indberettet en af følgende hændelser: Inseminering, brunstmangel, brunstinduktion, cyster eller forundersøgelse. Forventet: Forventet pct. drægtige af påbegyndte beregnes ud fra forventede tal for start inseminering, insemineringspct., drægtighedspct. og slut inseminering. Forventet slut inseminering sættes lig med opnået sidste 12 mdr.norm: Normen for pct. drægtige af påbegyndte er sat til 85%. 37. Køer, tomperiode, dage Opnået: Det gennemsnitlige antal dage fra kælvning til drægtighed for køer der er med i antal drægtige. Forventet: Beregnes ud fra forventede tal for start inseminering, insemineringspct., drægtighedspct. og slut inseminering. Forventet slut inseminering sættes lig med slut inseminering sidste 12 måneder. Norm: Normen for tomperiode beregnes ud fra normen for pct. drægtige af påbegyndte, start inseminering, insemineringspct. og drægtighedspct. Bemærk: Tomperioden skal altid vurderes sammen med antal drægtige og pct. drægtige af påbegyndte. En kort tomperiode er kun fordelagtig, hvis man samtidig har opnået det antal drægtige, man ønskede sig. Normen for tomperioden er en beregnet størrelse og kan derfor ikke indberettes som målsætning. Det bliver derimod en konsekvens af indberetningen for pct. drægtige af påbegyndte, start inseminering, insemineringspct. og drægtighedspct. Den forventede tomperiode skal opfattes som den tomperiode, man vil opnå, hvis man fortsætter med den start inseminering, insemineringspct. drægtighedspct., man har haft de sidste 6 måneder. 38. Start inseminering Opnået: 10%-fraktilen af afstanden fra kælvning til 1. inseminering for køer der har opnået en inseminering. Beregnes ved, at man ser bort fra de 10% med de korteste intervaller fra kælvning til 1. inseminering og derefter definerer start inseminering som intervallet for den ko, som nu har det korteste interval. Eks.: I en besætning med 50 kælvninger i opgørelsesperioden har de 45 opnået en inseminering. 10% af 45 er 4,5. Det vil sige, at der ses bort fra de 5 køer med de korteste intervaller fra kælvning til 1. inseminering og start inseminering er så lig dage fra kælvning til 1. inseminering for koen med det 6. korteste interval fra kælvning til 1. inseminering. Forventet: Forventet start inseminering beregnes som start inseminering for de køer, der har kælvet i de sidste 6 måneder før opgørelsesdatoen. Norm: Normen for start inseminering er sat til 40 dage. 39. Insemineringsprocent 12

13 Opnået: Antal insemineringer i forhold til det forventede antal brunster hos de køer, der ønskes ikælvet. Insemineringspct. = (Insemineringer / (Cyklusdage / 21)) x 100% Insemineringer: Antal insemineringer Cyklusdage: Cyklusdage tælles som antal dage fra start inseminering til drægtighed, ønskes udsat eller afgang. Falder den sidste inseminering mindre end 90 dage fra udskriftsdato eller afgangsdato og der ikke er indberettet en drægtighedundersøgelse, tælles dage fra sidste inseminering til udskriftdato eller afgangsdato som 0,6 gange antal dage. De 0,6 svarer til den andel, der må forventes at være ikke drægtig og dermed i cyklus. For køer, der giver et negativt bidrag til cyklusdage f.eks. på grund af, at drægtighed falder før start inseminering, sættes bidraget til 0. Forventet: Forventet insemineringspct. sættes lig med insemineringspct., som er opnået i de sidste 6 afsluttede måneder for alle køer, der er i cyklus i denne periode. Beregnes i øvrigt som opnået. Norm: Normen for insemineringspct. er sat til 50%. Bemærk: alle køer betragtes, som om de ønskes ikælvet, med mindre de indberettes som ønskes udsat (LK-kode 60). Hvis der forekommer en inseminering efter en indberetning om ønskes udsat, ses der bort fra indberetningen om ønskes udsat. Køernes bidrag med cyklusdage sættes maksimalt til 270 dage. Køer, der ikke ønskes ikælvet påvirker insemineringsprocenten negativt, hvis de ikke bliver indberettet, som ønskes udsat. Insemineringspct. skal altid vurderes sammen med drægtighedspct., da det er produktet mellem dem, der er afgørende for reproduktionsresultatet. 40. Køer, drægtighedspct. Opnået: Antal drægtigheder i forhold til antal insemineringer. I beregningerne medtages kun insemineringer, der ligger mere end 90 dage før udskriftsdato. Ved drægtighed forstås køer, der er erklæret positiv drægtig eller har en efterfølgende kælvning. Forventet: Forventet drægtighedpct. sættes lig med drægtighedspct., som er opnået fra 4. til 6. sidst afsluttede måned. Norm: Normen for drægtighedspct. er sat til 40%. Bemærk: Drægtighedspct. skal altid vurderes sammen med insemineringspct., da det er produktet mellem dem, der er afgørende for reproduktionsresultatet. 41. Kvier, antal drægtige Opnået: Det antal af løbekvierne, der er blevet drægtige. Ved drægtighed forstås kvier, der er erklæret positiv drægtig eller har en efterfølgende kælvning. Løbekvier er defineret som kvier, der i opgørelsesperioden opnår en alder på 15 måneder for kvier af stor race og 13 måneder for Jersey kvier. Forventet: Forventet antal drægtige kvier beregnes som antal forventede løbekvier x forventet pct. påbegyndte x forventet pct. drægtige af påbegyndte. Forventet antal løbekvier er antallet af kvier, der i perioden fra opgørelsesdato og de næste 12 måneder opnår en alder på 15 måneder for kvier af stor race og 13 måneder for Jersey kvier. Forventet pct. påbegyndte sættes lig med opnået sidste 12 mdr. Forventede pct. drægtige af påbegyndte beregnes ud fra forventede tal for start inseminering, insemi- 13

14 neringspct., drægtighedspct. og slut inseminering, som alle sættes lig med opnået sidste 12 mdr. Norm: Normen for antal drægtige kvier beregnes som antal løbekvier x normen for pct. påbegyndte x normen for pct. drægtige af påbegyndte. Både normen for pct. påbegyndte og for pct. drægtige af påbegyndte er sat til 95%. Det vil sige, at normen for antal drægtige kvier er 90% af løbekvierne. Bemærk: Forskydningen i antal drægtige fra opnået til forventet vil kun afhænge af antallet af løbekvier i de to årgange. 42. Kvier, alder ved drægtighed Opnået: Den gennemsnitlige alder ved drægtighed i måneder for de anførte drægtige kvier. Forventet: Forventet alder ved drægtighed beregnes ud fra forventede tal for start inseminering, insemineringpct., drægtighedspct. og slut inseminering på samme måde som forventet tomperiode for køerne. Alle de forventede tal sættes lig med opnået sidste 12 mdr. Norm: Normen for alder ved drægtighed beregnes ud fra normen for pct. drægtige af påbegyndte, start inseminering, insemineringspct. og drægtighedspct. på samme måde som norm for tomperiode for køerne. Normen for start inseminering er sat til 15 måneder for kvier af stor race og 13 måneder for jersey kvier. Normen for insemineringspct. er sat til 40%. Normen for drægtighedspct. er sat til 60%. Bemærk: Egne mål for alder ved drægtighed kan ikke indberettes direkte, men er en konsekvens af indberetningerne for start inseminering, insemineringspct. og drægtighedspct. 43. Reproduktion, kælvninger Opnået: Antallet af kælvninger i besætningen i de sidste 12 måneder før sidste kontroldato. Forventet: Det forventede antal kælvninger beregnes efter to metoder: 1: Forventet antal kælv. = A1 + A2 + A3 + A4 + A5 A1: Antal kælvninger fra sidste kontroldato til udskriftsdato. A2: Antal drægtige køer og kvier på udskriftsdato. A3: Antal køer og kvier der er insemineret indenfor de sidste 90 dage og ikke drægtighedsundersøgt x forventet drægtighedsprocent. A4: Antal køer og kvier uden inseminering, men som forventes at opnå drægtighed i perioden fra udskriftsdato til sidste kontroldato plus 85 dage. A5: Antal køer og kvier der forventes at kælve og blive drægtige igen i perioden fra udskriftsdato til sidste kontroldato plus 85 dage. 2: Forventet antal kælvninger = ((365 (Dage x Uds)) / (Tom + 280) + Uds) x Årskøer Dage: Gennemsnitligt antal dage fra kælvning til udsætning Uds: Udskiftningpct./100 Tom: Tomperiode 1: Angiver de mulige kælvninger, hvis ingen udsættes. 2: Angiver det faktiske antal kælvninger, man kan forvente at opnå, hvis man fortsætter med samme besætningsstørrelse, tomperiode og udskiftning som i sidste 12 14

15 mdr. På udskriften anføres a + b, hvor: a = Faktiske antal kælvninger. b = 1-2 svarende til det overskud (+) hhv. underskud (-) af drægtige køer og kvier, der kan forventes. 44. Alder 1. kælvning Opnået: Beregnes som den gennemsnitlige alder ved 1. kælvning for sidste 12 måneder før sidste kontroldato. Forventet: Forventet alder ved 1. kælvning i de næste 12 måneder efter sidste kontroldato. Beregnes som forventet alder ved drægtighed plus 280 dage for de kvier, der forventes at kælve i perioden. Der regnes ikke med, at nogle af kvierne udsættes. 45. Antal Køer med ukendt drægtighedsstatus Opnået: Køer med ukendt drægtighedsstatus er køer, der på udskriftsdatoen er mere end 90 dage fra sidste inseminering og ikke drægtighedsundersøgt. Det er køer, som i reproduktionsopgørelsen betragtes som ikke-drægtige, men som godt kan være drægtige. Antallet med ukendt drægtighedsstatus angives også som procent i forhold til antallet af inseminerede køer. Tallet er opgjort for de køer, der indgår i opnået sidste 12 måneder og anvendes til at vurdere i hvor høj grad, man kan have tillid til reproduktionsopgørelsen. Bemærk: køer, der på udskriftsdatoen er mere end 90 dage fra sidste inseminering, og som er indberettet som ønskes udsat eller er afgået uden drægtighedsundersøgelse, betragtes som køer med kendt drægtighedsstatus, nemlig ikke drægtig. 46. Antal kvier med ukendt drægtighedsstatus Opnået: Svarende til opgørelsen af antal køer med ukendt drægtighedsstatus. Dog anses også kvier uden indberettet løbning, som kvier med ukendt drægtighedsstatus, hvis de på udskriftstidspunktet er ældre end 20 mdr. 15