Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark
|
|
- Randi Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående statistik udarbejdet. Formålet med statistikken er også at vise opnåede drægtighedsresultater med KSS. Statistikken er beregnet d. 15. december Statistikken er opdelt i 6 afsnit: 1. Forbrug af KSS generelt 2. Forbrug af KSS i besætninger med systematisk anvendelse af KSS 3. Reproduktionsresultater for kvier i besætninger med systematisk anvendelse af KSS 4. Reproduktionsresultater for 1. lakt. køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS 5. Reproduktionsresultater for 2. lakt. køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS 6. Reproduktionsresultater for 3. og øvrige lakt. køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS 1. Forbrug af KSS generelt Tabel 1 viser det totale forbrug af KSS og almindelig sæd i det seneste år. Der er en tendens til, at KSS anvendes i større udstrækning til kvierne end køerne. S:\MB\insa\Anvendelse af kønssorteret sæd doc Tabel 1. Antal insemineringer med hhv. KSS og almindelig sæd i de seneste 12 måneder KSS Alm. sæd Antal ins. % Antal ins. % Kvier , ,6 Køer - 1. lakt , ,7 Køer - 2. lakt , ,8 Køer - øvr. lakt , ,5 Kvier , ,8 Køer - 1. lakt , ,8 Køer - 2. lakt , ,5 Køer - øvr. lakt , ,7 Kvier , ,0 Køer - 1. lakt , ,2 Køer - 2. lakt , ,1 Køer - øvr. lakt , ,5 Kvier 407 9, ,3 Køer - 1. lakt. 88 1, ,2 Køer - 2. lakt. 45 1, ,6 Køer - øvr. lakt. 44 1, ,7
2 2. Forbrug af KSS i besætninger med systematisk anvendelses af KSS En stor del af malkekvægsbesætninger bruger ikke KSS og andre bruger kun KSS i meget begrænset udstrækning. Tabel 2a viser, antal besætninger som i de sidste 12 måneder har foretage mere end 20 insemineringer i alt, samt andelen af disse som bruger mere end 10 % KSS. Blandede besætninger kan indgå hos flere racer, hvorfor det totale antal besætninger i tabel 2a er større end det reelle antal malkekvægsbesætninger i Danmark. Tabel 2a viser, at en tredjedel af alle røde og Holstein besætninger bruger mere end 10% KSS til kvierne, mens det er halvdelen hos. Der anvendes generelt mindre KSS hos køerne, dog bruger en tredjedel af besætninger mere end 10% KSS til køerne. Tabel 2a. Antal besætninger i alt, samt besætninger som bruger mere end 10 % kønssorteret i de seneste 12 måneder. Minimum 20 insemineringer hos hhv. kvier og køer i 1., 2. og senere laktationer Besætninger i alt % af alle besætninger som anvender mere end 10% KSS Kvier ,8 Køer - 1. lakt ,4 Køer - 2. lakt ,3 Køer - øvr. lakt ,4 Kvier ,7 Køer - 1. lakt ,0 Køer - 2. lakt ,0 Køer - øvr. lakt ,6 Kvier ,5 Køer - 1. lakt ,0 Køer - 2. lakt ,3 Køer - øvr. lakt ,3 Kvier 51 23,5 Køer - 1. lakt. 62 4,8 Køer - 2. lakt. 39 5,1 Køer - øvr. lakt. 38 2,6 For at få et indtryk af anvendelsen af KSS i besætninger med systematisk brug er andelen af alle insemineringer og første insemineringer med KSS beregnet. Tabel 2b viser andelen af KSS blandt alle de foretagne insemineringer, mens tabel 2c viser andelen af KSS blandt de foretagne 1. insemineringer. Sammenligning af tabel 1 og 2b viser, at det er en meget stor andel af det totalt forbrugte KSS som anvendes i besætninger, der systematisk bruger KSS.
3 Tabel 2b. Antal insemineringer i besætninger med anvendelse af minimum 10 % kønssorteret i de seneste 12 måneder. Minimum 20 insemineringer hos hhv. kvier og køer i 1., 2. og senere laktationer KSS Alm. Sæd Antal ins. % Antal ins. % Kvier , ,0 Køer - 1. lakt , ,4 Køer - 2. lakt , ,3 Køer - øvr. lakt , ,0 Kvier , ,0 Køer - 1. lakt , ,5 Køer - 2. lakt , ,2 Køer - øvr. lakt , ,9 Kvier , ,0 Køer - 1. lakt , ,2 Køer - 2. lakt , ,0 Køer - øvr. lakt , ,6 Kvier , ,4 Køer - 1. lakt , ,9 Køer - 2. lakt , ,1 Køer - øvr. lakt. 7 25, ,0 Sammenligning af tabel 2b og 2c viser, at KSS udgør en større andel af 1. insemineringerne end af alle insemineringer. Hvis køerne og kvierne ikke bliver drægtige ved 1. inseminering skiftes til almindelig sæd. Tabel 2c. Antal 1. insemineringer i besætninger med anvendelse af minimum 10 % kønssorteret i de seneste 12 måneder. Minimum 20 insemineringer hos hhv. kvier og køer i 1., 2. og senere laktationer Kønssorteret sæd Alm. Sæd Antal ins. % Antal ins. % Kvier , ,0 Køer - 1. lakt , ,7 Køer - 2. lakt , ,1 Køer - øvr. lakt , ,0 Kvier , ,5 Køer - 1. lakt , ,0 Køer - 2. lakt , ,5 Køer - øvr. lakt , ,2 Kvier , ,3 Køer - 1. lakt , ,0 Køer - 2. lakt , ,8 Køer - øvr. lakt , ,9 Kvier , ,8 Køer - 1. lakt , ,5 Køer - 2. lakt. 7 23, ,7 Køer - øvr. lakt. 4 40,0 6 60,0
4 3. Reproduktionsresultater for kvier i besætninger med systematisk anvendelse af KSS almindelig sæd. Derfor er resultaterne baseret på besætninger, som både bruger KSS og almindelig sæd. (IO56) anvendt som mål for drægtighedsprocent. Statistikkerne i tabel 3a, 3b og 3c er baseret Tabel 3a 3c viser racevise reproduktionsresultater for kvier, som er påbegyndt i det seneste år i besætninger, der bruger mellem 10 og 90 % KSS og har minimum Insemineringer og 5 insemineringer med KKS hos kvier pr. år. Tabel 3a. Reproduktionsresultater for kvier. Antal besætninger i gns.: 131 Andel af inseminerede påbegyndt med: 47,4 52,6 Kviens alder ved 1. inseminering 16,3 17,0 Kviernes gennemsnitlige NTM 10,7 9,8 IO56 60,3 72,1 Tabel 3b. Reproduktionsresultater for kvier Antal besætninger i gns.: 901 Andel af inseminerede påbegyndt med: 47,0 53,0 Kviens alder ved 1. inseminering 15,8 16,5 Kviernes gennemsnitlige NTM 15,0 14,4 IO56 55,5 69,4 Tabel 3c. Reproduktionsresultater for kvier Antal besætninger i gns.: 223 Andel af inseminerede påbegyndt med: 46,9 53,1 Kviens alder ved 1. inseminering 14,8 15,5 Kviernes gennemsnitlige NTM 9,4 8,1 IO56 55,7 68,2
5 4. Reproduktionsresultater for 1. laktations køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS almindelig sæd for køer i 1. laktation. Derfor er resultaterne baseret på besætninger, som både bruger KSS og almindelig sæd. (IO56) anvendt som mål for drægtighedsprocent. Statistikkerne i tabel 4a, 4b og 4c er baseret Tabel 4a 4c viser racevise reproduktionsresultater for 1. laktations køer, som er påbegyndt i det seneste år i besætninger, der bruger mellem 10 og 90 % KSS og har minimum Insemineringer og 5 insemineringer med KKS hos 1. laktations køer. Tabel 4a. Reproduktionsresultater for 1. laktations -køer Antal besætninger i gns.: 43 Andel af 1. inseminerede påbegyndt med: 33,1 66,9 Køernes interval fra kælvning til 1. inseminering 75,1 96,8 Køernes gennemsnitlige NTM 7,4 5,2 IO56 53,8 64,8 Tabel 4b. Reproduktionsresultater for 1. laktations -køer Antal besætninger i gns.: 138 Andel af 1. inseminerede påbegyndt med: 31,7 68,2 Køernes interval fra kælvning til 1. inseminering 94,6 119,4 Køernes gennemsnitlige NTM 12,6 11,2 IO56 50,4 63,5 Tabel 4c. Reproduktionsresultater for 1. laktations -køer Antal besætninger i gns.:140 Andel af 1. inseminerede påbegyndt med: 35,7 64,3 Køernes interval fra kælvning til 1. inseminering 83,9 112,0 Køernes gennemsnitlige NTM 6,9 4,8 IO56 54,0 64,8
6 5. Reproduktionsresultater for 2. laktations køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS almindelig sæd for køer i 2. laktation. Derfor er resultaterne baseret på besætninger, som både bruger KSS og almindelig sæd. (IO56) anvendt som mål for drægtighedsprocent. Statistikkerne i tabel 5a, 5b og 5c er baseret Tabel 5a 5c viser racevise reproduktionsresultater for 2. laktations køer, som er påbegyndt i det seneste år i besætninger, der bruger mellem 10 og 90 % KSS og har minimum Insemineringer og 5 insemineringer med KKS hos 2. laktations køer. Tabel 5a. Reproduktionsresultater for 2. laktations -køer Antal besætninger i gns.: 23 Andel af 1. inseminerede påbegyndt med: 32,1 67,9 Køernes interval fra kælvning til 1. inseminering 79,4 94,3 Køernes gennemsnitlige NTM 7,0 3,1 IO56 45,2 63,3 Tabel 5b. Reproduktionsresultater for 2. laktations -køer Antal besætninger i gns.:77 Andel af 1. inseminerede påbegyndt med: 30,2 69,8 Køernes interval fra kælvning til 1. inseminering 89,9 112,9 Køernes gennemsnitlige NTM 9,9 8,6 IO56 50,8 62,8 Tabel 5c. Reproduktionsresultater for 2. laktations -køer Antal besætninger i gns.:115 Andel af 1. inseminerede påbegyndt med: 36,1 66,9 Køernes interval fra kælvning til 1. inseminering 78,3 103,6 Køernes gennemsnitlige NTM 5,9 2,9 IO56 53,4 63,1
7 6. Reproduktionsresultater for 3. og øvrige laktations køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS almindelig sæd for køer i senere laktationer. Derfor er resultaterne baseret på besætninger, som både bruger KSS og almindelig sæd. (IO56) anvendt som mål for drægtighedsprocent. Statistikkerne i tabel 6a, 6b og 6c er baseret Tabel 6a 6c viser racevise reproduktionsresultater for 3. og øvrige laktations køer, som er påbegyndt i det seneste år i besætninger, der bruger mellem 10 og 90 % KSS og har minimum Insemineringer og 5 insemineringer med KKS hos 3. og øvrige laktations køer. Tabel 6a. Reproduktionsresultater for 3. og øvrige laktations -køer Antal besætninger i gns.: 18 KSS Alm. Sæd Andel af 1. inseminerede påbegyndt med: 28,2 71,8 Køernes interval fra kælvning til 1. inseminering 87,3 106,5 Køernes gennemsnitlige NTM 2,9-0,4 IO56 49,6 67,3 Tabel 6b. Reproduktionsresultater for 3. og øvrige laktations -køer Antal besætninger i gns.: 66 KSS Alm. Sæd Andel af 1. inseminerede påbegyndt med: 28,5 71,5 Køernes interval fra kælvning til 1. inseminering 94,8 111,9 Køernes gennemsnitlige NTM 7,7 6,1 IO56 45,5 65,2 Tabel 6c. Reproduktionsresultater for 3. og øvrige laktations -køer Antal besætninger i gns.: 73 Andel af 1. inseminerede påbegyndt med: 36,0 64,0 Køernes interval fra kælvning til 1. inseminering 81,1 106,5 Køernes gennemsnitlige NTM 2,5-0,4 IO56 50,5 62,5
Sæt mål for indsatsområder
Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,
Læs mereBrug af kønssorteret sæd på besætningsniveau
Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau Jehan Ettema, Morten Kargo Sørensen, Anders Fogh, Michael Friis Pedersen Dansk Kvæg s informationsdag 15. maj 2007 Præsentation Regnearket Mål og muligheder
Læs mereFaglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering
8. marts 2018 Faglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering Dokumentationen er en samlet beskrivelse af, hvordan reproduktionsnøgletallene i DMS beregnes.
Læs mereUdpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation
Kapitel 2 Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der 328.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er
Læs mereAnvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo
Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket
Læs mereUdpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation
Kapitel Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er nået?
Læs mereBilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal
Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES
NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau Højere
Læs mereNordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden
Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden Oversigt over ændringer fra 15. april 2005 RDM, SDM, og DRH Data fra Sverige og Finland inkluderet Ændret beregningsmetode
Læs mereSimHerd Crossbred Standardscenarier
SimHerd Crossbred Standardscenarier - Gennemsnitligt management uden brug af kønssorteret sæd På de følgende sider findes resultater af SimHerd-simuleringer for forskellige krydsningsstrategier. Som udgangspunkt
Læs mereSimHerd Crossbred Standardscenarier
SimHerd Crossbred Standardscenarier - Højt management uden brug af kønssorteret sæd På de følgende sider findes resultater af SimHerd-simuleringer for forskellige krydsningsstrategier. Som udgangspunkt
Læs mereEr genomisk test noget for dig?
Er genomisk test noget for dig? Jehan Ettema og Morten Kargo Indlæg baseret på et samarbejde imellem SEGES, AU, VG og SimHerd A/S KVÆGKONGRES 2018 Hvad er avlsværdital og genomiske test Avlsværdital (AV-tal)
Læs mereKønssorteret sæd giver mange muligheder!
Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders
Læs mereRaceovervejelser i mit krydsningsprogram
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE!
NTM HANDLER OM PENGE! Gert Pedersen Aamand, NAV Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau
Læs mereStrategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau
Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau Line Hjortø Jehan Ettema Morten Kargo Christian Sørensen Torben Nørremark Anders Fogh Baggrund Brugen af KSS er nu en integreret del af dansk
Læs mereVikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital
Læs mereHoldbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Læs mereTEMA: Avl KvægKongres 2015
Indlæg 5 og 11: Avl, Tør kan og vil du? I,II Sæt pris på krydsningskalvene Morten Kargo, Anders Fogh, Jehan Ettema, Line Hjortø og Kevin Byskov Produktion af krydsningskalve i Danmark kræver, at mælkeproducenten
Læs mereKalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1
Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4
Læs mereGuldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Læs mereKvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0
Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst
Læs mereKombi-Kryds - styring og muligheder
Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereØkonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg
Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg Morten Kargo 12 Line Hjortø 2, Jehan Ettema 3 & Anders Christian Sorensen 1 1 Aarhus University, Foulum, Denmark 2 Knowledge Centre Agriculture, Denmark 3 Simherd
Læs mereBrugervejledning - ReproDagsliste
Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,
Læs mereBeskrivelse af produkter i ReproTjek
Beskrivelse af produkter i ReproTjek ReproTjek består af ReproTjek - Basis plus nogle tilvalg. Tilvalgene er produkter, kvægbrugeren skal betale ekstra for, mens alle produkter under ReproTjek - Basis
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereGodt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data
Godt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data Holstein og RDC: Data Model Generelle resultater Jersey: Svenske data Model Resultater Projektgruppen Jørn Pedersen & Jukka Pösö
Læs mereHolstein-aftenmøde 29. februar Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen
Holstein-aftenmøde 29. februar 2016 Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen Udvikling de seneste 20-25 år De gode historier om Holstein Udvikling frem til Effektive køer Sunde køer Holdbare
Læs mereRepro-fokus køer, brugervejledning
Repro-fokus køer, brugervejledning Arbejdslisten Repro-fokus køer finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KØER Mål med arbejdslisten Repro-fokus køer Målet med
Læs mereFundament for værktøj til fejlfinding
Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement
Læs mereHoldbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng
Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed
Læs mereKan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?
Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereStyr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning
Læs mereKOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING
KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING Morten Kargo, AU, SEGES, Torben Nørremark, VikingDanmark, Mette Sandholm, VikingDanmark Søren Østergård, AU og Anders Fogh, SEGES Kvægkongressen februar 2017 2..
Læs mereBeskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek
Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indhold: Basisoplysninger... 2 Mælk YKTR... 3 Mælk Mejeri... 6 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 10 Reproduktion Brunst... 11 Reproduktion Befrugtningschancen...
Læs mere27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING
27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING Avlskort som kan spilles for at trække stikket hjem Systematisk krydsning i malkekobesætningen Krydsning med kødkvægssæd Brug af kønssorteret
Læs mereRepro-fokus kvier, brugervejledning
Repro-fokus kvier, brugervejledning Arbejdslist Repro-fokus kvier finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KVIER Mål med arbejdslist Repro-fokus kvier Målet med
Læs mereGodt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk
Læs mereSlagtekalve resultater og økonomi
Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve
Læs mereKrydsning et stærkt alternativ
Krydsning et stærkt alternativ Morten Kargo Sørensen og Anders Fogh Krydsning hos andre arter På New Zealand er ⅓ af køerne krydsninger 4,25 millioner malkekøer i New Zealand Betydelig krydsningsfrodighed
Læs mereNTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race
Læs mereDriftsøkonomi og dyrevelfærdsindikatorer beregninger fra svenska data
Driftsøkonomi og dyrevelfærdsindikatorer beregninger fra svenska data System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren & Ann Lindberg Vigtigt for landmanden Kobling til
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereUDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg
Vers. 1.0 Side 1/5 Udfyldes før besætningsbesøg EJER DATO BESÆTNINGER I DRIFTSENHED, CHR-NR. KONVENTIONEL BESØG FORETAGET AF ØKOLOG Kalve 0-2 mdr. / Kalve 2-6 mdr. / Kvier 6 mdr. - løbekvier Døde kalve
Læs mereHvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet?
Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? Dansk Kvægs Kongres 2008 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg Baggrund Ikke afsluttede af påbegyndte, % Påbegyndte, % Antal ins. per drægtighed
Læs mere1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Læs mereFrugtbarhed i avlsarbejdet
Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!
Læs mereSådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereUdvikling af bedriften:
EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003
Læs mereBrugervejledning til udskriften ReproAnalyse
Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge
Læs mereØkonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018
Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: 46653 1. september 21 Værdien af, at bruge tyre med en 2-point højere NTM-indeks end de tyre som bruges i dag: Stigning i DB: 24 kr. om året på besætningsniveau
Læs merePust liv og værdi i dine tyrekalve
Pust liv og værdi i dine tyrekalve Kvægkongres 2019 Bjørn Lyngholm Christensen, Jens Smidt og Pernille Hougaard Jensen Skølvadgård v. Bjørn Lyngholm Christensen Købt i fri handel 2013 Tidligere en ejendom
Læs mereReproManagement sund fornuft
ReproManagement sund fornuft Dansk Kvægs Kongres 2010 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg ReproManagement sund fornuft Værktøjet der forbedrer reproduktionseffektiviteten Lægger op til samarbejde inseminører
Læs mereDE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh
Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2016 Dansk Tiroler Grauvieh 0 Sæt X i kalenderen 23. april Generalforsamling hos Kirsten
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mereRådgivningskoncept. ReproManagement
Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Søs Ancker,
Læs mereProjekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier
Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Arbejdspakke 4 Udvikling af udskrifter og værktøjer i DMS Lars A. H. Nielsen, Redigeret d. 9. dec. 2015 Notat på områder som bør dækkes af DMS Dyreregistrering
Læs mereVejledning til. KvikKoen
Vejledning til KvikKoen KvikKoen, version 1.1 27.06.2006 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en PDA 3 2. Hvad kan KvikKoen 4 3. Hvordan bruges KvikKoen 5 4. Indberetning 6 5. Besætningslister 8 6. Generelt
Læs mereKlovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9
Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene
Læs mereBeskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek
Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indhold: Basisoplysninger... 2 Mælk YKTR... 3 Mælk Mejeri... 7 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 11 Reproduktion Brunst... 12 Reproduktion Befrugtningschancen...
Læs mereListe over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende
Læs mereNye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere
1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har
Læs mereAvlsarbejdet med kødkvægsracerne
Avlsarbejdet med kødkvægsracerne aftenmøde Fremtiden for kødkvægsproducenter efter EU-reformens gennemførelse Landskonsulent H. C. Hansen, Dansk Kvæg/Dansire Landscentret Dansk Kvæg Eksport af avlsdyr
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2018 I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2019 Dansk Kødkvæg Indhold Tabel 1. Antal
Læs mereVejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2011 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2012 Jørgen Skov Nielsen
Læs mereFremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl
Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl Morten Kargo, AU-MBG og SEGES Management i kvægbesætninger Management i kvægbesætninger Fodring Grovfoder Bygninger& teknik Avl Andre beslutninger
Læs mereNyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016
Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed,
Læs mereBeskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek
Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Mælk Mejeri... 8 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 11 Reproduktion Brunst... 12 Reproduktion Befrugtningschancen... 13
Læs mereOptimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime. Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg
Optimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg Projektorganisation Projektgruppe Søs Ancker, VFL Kvæg (projektleder, faglig ansvarlig) Bent Møller Andersen, VikingDanmark
Læs mereSimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2019
Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2019 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe øvelser over,
Læs mereSimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015
SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe
Læs mereStrategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation
Kapitel 1 Strategi Baggrund Mælkeproducenten har brug for en overordnet strategi for reproduktionsarbejdet i besætningen for at sikre den ønskede indskiftning af kvier, under hensyntagen til staldkapacitet,
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2012 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2013 Jørgen Skov Nielsen
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereFodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Læs mereRådgivningskoncept. ReproManagement
Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Layout Grafisk
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen
Læs mereTeknikken i testdagsmodellen (2)
Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2015 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2016 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2016 I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2017 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold
Læs mereDer er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Dansk Kødkvæg Årsstatistik 2008 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Landscentret, juli 2009 Jørgen Skov Nielsen
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2017 I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2018 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold
Læs mereDer er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Til avlsledere og avlsrådgivere August 2011 INTERBULL avlsværdital beregnet august 2011 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Læs mereKVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent
KVÆGKONGRES 2019 Flere penge i krydsningskalve Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent Indhold Hvordan påvirker kødkvægskalven malkekoen? Hvordan
Læs mereHvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen
Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Historien bag bedriften 2000 Vi overtager Havredalsgaard Bygger ny stald til 135 køer 2006 Begynder at malke tre gange
Læs mereAntal 1. insemineringer
Områdemøder 2013 Program 10.00 11.00 Besætningsbesøg 11.15 Fællesmøde Vikings aktiviteter - på vej mod nye mål vær med til at løfte overliggeren Udpegning af områdets Repromester 12.15 Viking er vært ved
Læs mereKødproduktion uden støtte Samlet afrapportering af Kødproduktion uden støtte
Kødproduktion uden støtte Samlet afrapportering af Kødproduktion uden støtte Indledning Økonomien i dansk slagtekalveproduktion er under pres, da der er sket en omlægning af handyrpræmieordningen fra 2012.
Læs mereAvl til gavn for DIN bundlinje
Avl til gavn for DIN bundlinje Optimal udnyttelse af vores avlsredskaber Indsatser i avlsplanen Øget sikkerhed = LD projektet Generationinterval Tyre & kvier Tilpasning af tyrehold Igangsætning Ventetyre
Læs mereKg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret
1. Besætningsoplysninger Dato: Sidste kontroldato. Køer ialt: Antal levende køer ved sidste kontrollering. Årskøer: 1 årsko = 365 foderdage. Antal årskøer sidste 12 mdr. beregnet ud fra sidst afsluttede
Læs mereFASEFODRING MED PROTEIN
AARHUS UNIVERSITET - FOULUM, & NICOLAJ I. NIELSEN, SEGES UNI VERSITET HVORFOR NU FASEFODRING? Konceptet Høj tildeling af protein i tidlig laktation Lavere tildeling af protein i senlaktation Fordele Højere
Læs merePersistens. 1. Generelt
Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og
Læs mereHvis jeg ikke havde Ovalert, ville jeg være nødt til at sove i stalden BETTER COWS BETTER LIFE
DIN SJETTE SANS Hvis jeg ikke havde Ovalert, ville jeg være nødt til at sove i stalden BETTER COWS BETTER LIFE Hold øje med hver enkelt ko Produktion i større og større skala og en evig jagt på større
Læs mereKåringens indflydelse på avlsværdital ELLER. Hvordan opnås mest sikre avlsværdital. Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand
Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER Hvordan opnås mest sikre avlsværdital Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand Informationskilder Bedømmelse - Meget information (h 2 ) - Alle
Læs mereHeatime HR Version
Heatime HR Version 4.1.1.0 H-LD transponder - Aktivitetsmåler Registrerer dyrets aktivitet og udpeger med stor sikkerhed dyr i brunst 24/7 Effektiv management af reproduktionen Bedste løsning til brunstovervågning
Læs mereKlassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2018
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2018 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 12. februar 2019
Læs mereGenomiske test øger sikkerheden ved hunlig selektion KSS scenarier Insemineringstyre + Genomiske tests
Nye priser på genomisk test Nyt fra RDM Kraftig prisreduktion pr. 1. januar 217 Pris under 2,DNA øremærker: 16,- + øremærket Øreklip egen udtagning 182,Øreklip VD udtagning 197,Kun værdi hvis informationen
Læs mereKlassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2016
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2016 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 1. februar 2017
Læs mere