Vitten Udviklingsplan 2012

Transkript

1 Vitten Udviklingsplan 2012

2 Indhold Vitten Forord Lidt om Vitten Borgernes Vitten Vittens beliggenhed Vittens historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vitten Bybeskrivelse af Vitten Borgermøde 8. oktober 2011 SWOT-analyse Udviklingsønsker Indsatsområde 1 Forsamlingshuset Indsatsområde 2 Infrastruktur Indsatsområde 3 Byfornyelse Støttemuligheder Forord Landsbyudviklingsplanerne er blevet til i et samarbejde mellem LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune. LAG Favrskov er den lokale aktionsgruppe i Favrskov Kommune, som er etableret under landdistriktsprogrammet. LAG s vision er at fremme bosætningen i landsbyer og landdistrikter igennem tiltag, der retter sig mod levevilkår, kultur, identitet, erhvervsmuligheder og det levende lokalsamfund. Projektet har til formål at give borgerforeninger i de enkelte landsbysamfund et redskab, som skal være med til at bidrage til udviklingen i såvel lokalsamfundene som i kommunen og være med til at bidrage til den fortsatte udvikling og en øget bosætning i landdistrikterne. Der er en positiv befolkningsudvikling i Favrskov Kommune, men hovedsagelig omkring de større byer. Tendensen er at landsbyernes befolkningstal daler. Når landsbyplanerne er udarbejdet, har de enkelte landsbysamfund - ikke kun udarbejdet en landsbyplan - men også en handleplan for de fremtidige projekter, som man ønsker at gå i gang med. Den forventede effekt af projektet er, at det kan være med til at skabe den videre udvikling i de mindre landsbysamfund i Favrskov og give aktørerne de nødvendige redskaber til at videreudvikle netop deres lokalområde. Det forventes ligeledes, at projektet vil bidrage til, at der bliver igangsat spændende projekter, som i fremtiden kan være med til at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne i Favrskov kommune, blandt andet gen- / Favrskov Kommune og LAG Favrskov

3 Vitten Borgernes beskrivelse af byen fra borgermødet Aktiv landbrug med dyr Aktiv landbrug med dyr Frode Laursen Chokoladefabrik Bilværksted Bageriet (Leverandør til Bazar Vest) Mejeri Kiosk Vandværk Forsamlingshus Sportsplads/ Legeplads MN Service Kogekone Kirke Skt. Hans pladsen (Bymarken) Den forladte smedie Homatic Entreprenør Præstegård Vitten Bogtryk KM Trading Jydsk Forfatterservice Vognmand Martins vinduespudsning Rævekæret Ønskestien til Dagmars Kilde Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:

4 Lidt om Vitten Vitten er en ganske almindelig landsby i Østjylland. Den er i 1688 opført i matriklen med 22 gårde og 6 huse. Indtil en del af gårdene ud på markerne, hvor de nu omkranser byen. Siden er der kommet nye huse til. I landskabet er Vitten en slynget vejby, der i et langstrakt forløb mod vest følger Vittenvejs slyngninger i bunden af en dal mellem højdedragene omkring byen. Rævekæret syd for byen afvandes af Landsbækken, der løber gennem gadekæret og videre mod nord forbi Lyngå og til Lilleåen. Kirken ligger højt på den østlige dalside, synlig fra byen og fra landskabet mod syd og vest og udgør den et visuelt midpunkt for landsbyen. deres plads opførtes i sidste halvdel af 1800 tallet sognets fælleshuse, skole, mejeri, forsamlingshus, brugsforening, frysehus, sparekasse m.m. Samtidig er opført huse til handlende, håndværkere og landarbejdere på de ledige grunde i husrækken og videre østpå. På vejens sydside er bebyggelsen mere usammen- landskab mod syd. Trods store arealbehov har Frode Laursens virksomhed ikke sprængt gadebilledet, men har indpasset bygninger og indkørsel uden at dominere den gamle husrække. Vittens dagligliv er i dag præget af et generationsskifte, som har fundet sted de senere år. Man holder fællesspisninger en gang om måneden med rigtig god deltagelse. På disse møder drøftes også aktuelle problemstillinger, generalforsamlinger og andet af vigtighed. borgerne holder I hævd. Her kan nævnes: - Fastelavnsdrengene - Sankt Hans bål - Vitten spillemændene - Høstfest og sommerfest - Gud og spagetti i kirke og forsamlingshus - Torsdagscafé Frode Laursen, hvis mange lastbiler kører til og fra hele døgnet. De mellem 300 og 400 medarbejdere udgør én af kommunens største arbejdspladser. Firmaet Frode Laursen medvirker på mange måder positivt i det meget velfungerende samarbejde/samliv. Der vises særdeles meget hensyn til beboerne. / Borgerne i Vitten 4

5 Vitten , Målebordsblade Vitten , Matrikelkort fra hjemmesiden vittenskole.umnet.dk 5

6 Vittens beliggendhed Hadsten 6 km Favrskov Gymnasium Specialbutikker Bibliotek og Kulturhus Dagligvarebutikker Administration Biograf Tog og Bus Aarhus Aalborg København 11 km Borgerforening 223 indbyggere Indbyggere i 2012 befolkningsprognose for 2031: 256 Bus Hinnerup Hadsten Randers Administration Bibliotek og Kulturhus Hinnerup 5 km Skole og SFO Vuggestue og børnehave Specialbutikker Tog og Bus Aarhus Aalborg København Svømmehal Dagligvarebutikker Aarhus 22 km Hospital Havn Specialbutikker Spisesteder Tivoli Højere uddannelser Strand Universitet Kulturelle tilbud Musik Film Teater Kunst Sport Tog og Bus Til hele landet 6

7 Vitten Landskabet i og omkring landsbyen Landskabet omkring Vitten Om landskabet skriver borgerne følgende: En vigtig del af omgivelserne til Vitten er Frisenborgskoven med Dagmars Kilde, Klapskoven med Klapskovhus og Klapskovegen, som er 300 år gammel og et af de ældste træer i Frisenborgskovene ligesom Tobaksegen er et kendt træ af visionær betydning. Navnet Tobaksegen stammer fra den tid hvor bønderne gik til hoveriarbejde på herregården Jernit, undervejs mødtes de ved egen og røg en pibe tobak. Målestok 1: Højdekurve Kotetal Vandløb Sø Skov Vej Læhegn Bygning 7

8 Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Vitten ligger naturskønt tæt på skov og marker. I og omkring Vitten er der nogle fredninger og bindinger, som der skal tages hensyn til ved udvikling af byen. Bindingerne ses på kortet og er beskrevet i teksten herunder. Vitten kirke omkrandset af en 300 m kirkebyggelinje, en kirkeindsigt mod syd og mod vest samt en såkaldt Provst Exner fredning. Nordvest for byen er der udlagt et potentielt naturområde som har forbindelse til Tinning skov / Klapskov samt til Lyngå. Skoven kaster desuden en 300 m skovbyggelinje. Både nord og syd for byen er der beskyttede diger. Beskyttet sten - og jorddige Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv. og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i landskabet. Digerne har stor værd,i fordi de viser og fortæller landbrugets historie, Danmarks administrative inddeling og ejerforhold gennem 2000 år. Vi passer også på digerne, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab. Exnerfredning Provst Exner rejste i 1950 erne land og rige rundt for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede op til kirkegårdene. De indeholder oftest bestemmelser om, at der ikke må bygges, plantes eller graves grus således, at kirkens omgivelser ikke skæmmes, eller at indsigten til eller udsigten fra kirkegården forhindres. Fredningernes omfang er forskelligt fra sted til sted. Kirkebyggelinjer / indsigter Kirkerne er landsbyernes vigtigste kulturhistoriske monument og ofte et markant kendingsmærke i landskabet. Udpegningen af kirkeindsigter har til formål at sikre, at den status, som kirker i landsbyer og det åbne land har, ikke sløres eller forringes af byggeri, etablering af tekniske anlæg eller skovrejsning. Den eksisterende beskyttelse af kirkernes nære omgivelser er fortsat gældende. Det betyder, at der inden for en afstand af 300 meter fra kirken ikke må bygges højere end 8,5 meter, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Skovbyggelinje Linjen ligger 300 meter fra alle offentlige skove (uanset skovens størrelse) og 300 meter fra alle privatejede skove, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. Fredskov Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på længere sigt forbedres. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og de skal hugges, så de ikke ødelægger skovens variation og stabilitet. På nyfældede skovområder eller i områder, hvor træerne er væltet på grund af storm, skal der plantes skovtræer, som f.eks. bøg, eg, ask, gran og fyr. I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri og terrænændringer af forskellig art. Der skal tillige tages hensyn til fortidsminder og andre kulturhistoriske levn i skovene. Potentielle naturområder Målet er at bevare de områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og planter. De potentielle naturområder er ofte landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, det vil sige pløjes hvert år eller med få års mellemrum, men hvor kommunen har særlige ønsker om, at naturindholdet skal øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Potentielle naturområder kan også være områder, som kan reetableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder, eller hvor økologiske forbindelser i landskabet kan etableres eller forbedres. Beskyttet natur / 3 Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens 3. Det handler om vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe. alle er beliggende syd for byen. Der er tale om beskyttede søer og vandhuller, beskyttet eng samt beskyttet mose. Nedenfor er beskrivelser af bestemmelserne omkring de beskyttede naturtyper: Søer og vandhuller er beskyttede, når de er over 100 m². Beskyttelsen omfatter både de naturligt forekommende søer og vandhuller, men også de menneskeskabte, hvor der har udviklet sig et karakteristisk plante- og dyreliv. Søer under 100 m² er beskyttede, når de ligger i en af de beskyttede naturtyper, hvis det samlede område er på min m². Søer under 100 m² er beskyttede, når de indgår som en del af et beskyttet vandløb. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede søer. Moser, som forekommer, hvor grundvandsspejlet ofte står så højt, at jorden er vandmættet - men ikke så højt, at jord- tede når de har et areal på over 2500 m². Moser under 2500 m², men som ligger i forbindelse med andre beskyttede naturtyper (fx en sø), så det samlede areal bliver over 2500 m², er også beskyttede. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede moser. Den ferske eng ligger typisk på lavbundsarealer, ofte i tilknytning til vandløb, søer eller moser. Vegetationen er domineret af lavtvoksende og lyskrævende planter. Ferske enge med et areal på over 2500 m 2 er beskyttet. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede enge. Der må ikke uden tilladelse graves søer, plantes træer eller buske eller på anden måde ændres på engens tilstand. 8

9 Vitten Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Målestok 1:6000 Beskyttet sten og jorddige Potentielle naturområder Fredet fortidsminde Fortidsminde beskyttelseslinje Beskyttet natur - Eng Beskyttet natur - Hede Beskyttet natur - Mose Beskyttet natur - Overdrev Beskyttet natur - Sø Provst Exner fredning Kirkeindsigt Kirkebyggelinje Fredskov Skovrejsningsområde Skovtilplantning uønsket Skovbyggelinjer Skov Kort over Vitten i målestok 1:6.000 Søbeskyttelseslinje Sø Åbeskyttelseslinje Vandløb 9

10 Bybeskrivelse af Vitten Landsbyen Vitten er opstået som en slynget vejby, hvilket vil sige en by, der er bygget langs et enkelt vejforløb, som slynger sig mellem landskabets kurver. Bebyggelsen i Vitten ligger stadigvæk primært omkring et overordnet vejforløb, hvor Vittenvej er den gennemgående vej. Omkring kirken mod øst opleves byens ældste del, hvor den oprindelige gårdbebyggelse blev bygget. Kirken er placeret på det højeste punkt i landskabet. Gårdbebyg- huse langs Toftkærvej, en stor erhvervsvirksomhed og et nyere parcelhuskvartere på den nordlige side af Vittenvej. Boligbebyggelsen er generelt placeret ud mod Vittenvej. Toftkærvej og Ruholmsvej er sideveje til Vittenvej og her er bebyggelsen trukket tilbage i forhold til den overordnede vej. skab, det er vigtigt også fremadrettet at bevare nogle af disse pauserum. I Vitten er der mulighed for at fortætte byen yderligere, samt to udbygningsmuligheder syd for Vittenvej. / Favrskov Kommune Bebyggelsen består primært af små enfamiliehuse i halvanden etage. Herudover rummer landsbyen en masse små erhvervsvirksomheder og enkelte aktive landbrugsejendomme. 10

11 Vitten Bybeskrivelse og udviklingsmuligheder jf. KP 09 Målestok 1:6.000 Landsbyafgrænsning Udbygningsmuligheder Bygning Sø Skov Kort over Vitten i målestok 1:x.000 Matrikel 11

12 Borgermøde 26. oktober 2011 Landbyrådsrepræsentanten fra Vitten inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og Favrskov Kommunes planafdeling til borgermøde den 26. oktober 2011 under overskriften: Hvordan skal vi udvikle Vitten? Ca. 40 deltog i borgermødet der blev indledt med en kort gennemgang fra Landdistrikternes Hus med fokus på vigtigheden af det lokale engagement for at sikre lokaludviklingen. Herefter bidrog de fremmødte, i 5 grupper, med spændende og idérige forslag til udvikling af lokalsamfundet i og omkring Vitten. Borgermødet bar præg af en meget aktiv gruppe mennesker, der bakker op omkring udviklingen af Vitten. Landsbyrådsrepræsentanten og de udpegede tovhol- grupper, der arbejder med de af borgernes prioriterede ønsker. Disse kan nu gå i gang med arbejdet. Prioriteringen af opgaverne/ideerne ovenfor sætter ikke en stopper for eventuelle nye ideer eller udvikling af ikke prioriterede ideer, såfremt eventuelle arbejdsgrupper gruppe. Jeg opfordrer til at de enkelte arbejdsgrupper kigger på sammenfald af opgaver indbydes mellem grupperne. Landsbyrådsrepræsentanten, eller en arbejdsgruppe under selvsamme, er ansvarlig for at der udarbejdes en liste over emner, der kræver involvering af Favrskov Kommunes planafdeling, og at denne liste tilgår selvsamme, med henblik på en kommunal prioritering af alle de opgaver, der måtte opstå i forbindelse med det igangsatte projekt Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner i Favrskov Kommune. 12

13 Workshop HVAD ER GODT? Der er et godt sammenhold i Vitten Der er en god aldersspredning i Vitten vi har mange unge Vittens forsamlingshus er et godt samlingspunkt med dets udeområder, der er dejlige Vitten har en god kirke Der er gode arrangementer i Vitten såsom fællesspisning, Sankt Hans fest. Fastelavnsdrenge, mandefodbold, Gud og spaghetti samt luciaoptog og julefest Vi er stolte af Vitten-spillemændene Vitten har en god beliggenhed og der er nærhed til naturen skoven og markerne Der er nogle gode løbe- og gåture Der er plads til både privatliv og fællesskab i Vitten Vittens hjemmeside er byens vindue og informationscentral HVAD ER BÅDE GODT OG MINDRE GODT? Man kører for stærkt gennem Vitten Vi har ingen købmand mere, men vi har dog Kiosken i Vitten Huspriserne kan måske tiltrække de forkerte Der er en følelse af stor afstand til kommunen HVAD ER SKIDT? Vitten mangler offentlig transport Der er for mange huse til salg i Vitten Vitten ligner fordommene om Udkantsdanmark Præstegården er tom Det er svært at skaffe nye frivillige og der er vigende tilmeldinger til de traditionelle arrangementer Forsamlingshuset trænger til renovering Der mangler pasningsmuligheder Befolkningstallet i Vitten er nedadgående Der er ingen fjernvarme i Vitten 13

14 Swot analyse S (STYRKER) W (SVAGHEDER) Vi har et godt foreningsliv og et godt sammenhold Der er en god sportsplads Vitten har en dejlig kirke med bl.a. alternative ar- Det kniber med økonomien i Vitten rangementer som Gud og Spaghetti Vitten mangler et fællesprojekt Der er en fantastisk natur omkring Vitten bl.a. Vitten mangler overordnede mål Dagmarkilden og Frijsenborg som er i baghaven Der er mangel på børnepasning i Vitten Vitten har et fælleshus i form af forsamlingshuset Der er en dårlig infrastruktur Vitten har erhverv og dermed arbejdspladser Der er en stor velvilje fra Frode Laursen til byen Huspriserne kan tiltrække de forkerte folk Der er trygt i Vitten Vitten er centralt placeret i Østjylland Der er ingen indkøbsmuligheder Huspriserne kan lokke folk til Der er gode traditioner og aktiviteter for alle. Der er en god befolkningssammensætning i Vitten Der er cykelsti til Hinnerup O (MULIGHEDER) T (TRUSLER) - Vitten affolkes der er for mange tomme huse gerer sig Tomme huse forfalder Vitten har muligheden for byudvikling Forsamlingshuset kan renoveres Erhvervslivet forsvinder Frode Laursen lukker Kirkens aktiviteter kan udvides Der er mulighed for erhverv Udviklingen i Vitten må ikke gå i stå Der er mulighed for økonomisk opbakning, hvis vi Folk nedprioriterer frivilligt arbejde søger de rigtige steder hos fonde og sponsorer Kirken og forsamlingshuset må ikke lukke Der er mulighed for udstykning Der er mulighed for nedrivning/sanering af for- Forsamlingshuset skal løbende udlejes faldne huse Infrastrukturen kan højnes/forbedres Der er mulighed for at lave en overordnet forening for hele Vitten Der er mulighed for Grøn Energi som alternativ til fjernvarme 14

15 Udviklingsønsker Samarbejde med Frode Laursen Omfartsvej Gadekær forsamlingshuset, terasse/cafe i haven, lys på p-plads) Multi-/idrætshal/svømmebad Golfbane Ridehal Torv/cafe Erhvervspark Indkøbsmuligheder (Brødudsalg søndag morgen) Pasningmulighed for de 0 til 3 årige Udstykning husstande mere i Vitten- eventuelt storparceller Bedre energiforsyning (Grøn energi, Energilaug, alternativ energi generelt, varmeplan, E-indkøbsforening) Landsbypedel Øget turisme Adgang til deleting (Biler, trailer, campingvogne, værktøj, haveredskaber, dræning af sportspladsen) Fritids-/ungdomsklub Generel byforskønnelse ( Præstegården til byjord, Smedien til byjord, forskønnelse af offentlige specielle anledninger, bymidten som samlingsted med et sammentænkt udtryk, facader ud mod vejen er pæne i HELE Vitten) Udvidet legeplads ( Tarzan-bane ) Stisystemer i landskabet Flere virksomheder Kultur i kirken Flere lejeboliger Vitten skal være et brand Vitten skal have et frugtbart samarbejde med kommunen omkring udvikling i landsbyen Vitten skal have en overordnet forening (paraply for alle foreninger) 15

16 OPGRADERING AF FORSAMLINGSHUSET Totalrenovering måske nyt forsamlingshus Flere aktiviteter i forsamlingshuset Terasse/cafe i haven Lys på p-plads Bestyrelsen for forsamlingshuset nedsætter et underudvalg HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Det er vigtigt, at lave en god projektbeskrivelse, hvor projektet konkretiseres via tekst, fotos og kortmateriale, som beskriver præcist hvad man gerne vil lave, og hvor det skal opføres/anlægges. Projektbeskrivelsen bruges både til at formidle projektet ovefor kommunen, men også til at søge penge til realisering af projektet. Flere af de ovennævnte tiltag kan iværksættes uden involvering af kommunen. Der kan søges fondsmidler til rigtig mange landsbyprojekter - Landsbyrådet, LAG-Favrskov og diverse fonde kan søges om midler, se listen med støttemuligheder side Når man planlægger i landsbyer er det vigtigt at have nogle ting for øje. Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser, som beskrives på kort side 9, kan spænde ben for udførelsen af nogle projekter. Ligeledes er det en god idé at kigge på kortet over landskabet på side 7 når man skal lave projekter. des ind til Favrskov Kommune til godkendelse. Der skal indsendes særskilt materiale til godkendelse ved Favrskov Kommune for projekter, der kræver det. Det er ikke tilstrækkeligt, at projektet er nævnt her i udvikllingsplanen. 16

17 GENEREL BYFORSKØNNELSE Præstegården til byjord Smedien til byjord Forskønnelse af offentlige arealer/byjord Genetablering af Rævkjær Ud med mejeriet mejerigrunden saneres Flagallé ved specielle anledninger Bymidten som samlingsted med et sammentænkt udtryk Facader ud mod vejen er pæne i HELE i Vitten Landsbyrådsrepræsentant Kaj Mogensen HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Forskønnelse af landsbyen kan både angå forskønnelse af de enkelte bygninger, men også forskønnelse af de mere ofentlige areal, herunder beplantning i landsbyen. Favrskov Kommune har afsat en pulje på kr. i hvert af årene med henblik på at styrke indsatsen for forbedringer af det fysiske miljø i landsbyer og landdistrikter i kommunen. Efter ansøgning kan der ydes tilskud til nedrivning eller renovering af private ejendomme, ubeboede boliger og andre bygninger, samt til opkøb af ejendomme med henblik på nedrivning eller renovering. Projekter vil blive udvalgt efter i hvilket omfang, de vil have positiv, forskønnende og evt. værdifor- indkomne projektansøgninger. Ansøgninger om tilskud skal være Favrskov Kommune i hænde senest 1. februar i det år, hvor arbejdet tænkes udført. Ansøgningsfrister og hvilket materiale, der skal indsendes fremgår af Favrskov Kommunes hjemmeside. 17

18 BEDRE ENERGIFORSYNING Grøn energi Energilaug Alternativ energi generelt Varmeplan E-indkøbsforening Henrik Simonsen HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Projekt bedre energiforsyning kan eventuelt indgå som en del af Favrskov Kommunes energiplanlægning - Projekt Energi i lokalsamfundene. kontakt de forskellige udbydere. 18

19 19

20 Støttemuligheder Nedenstående er en liste over mulige puljer eller fonde at søge tilskud i forbindelse med udviklingsplaner: LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i Landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger,miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Yderligere information: Byggeriets Ildsjæle under Realdania Kampagnen støtter byggeriets ildsjæle, dvs. alle der arbejder frivilligt og passioneret med at forbedre og udvikle det byggede miljø. Projekterne er oftest i mindre skala, og har et alment sigte. Med frivillighed og engagement er projekterne med til at forbedre eller udvikle fysiske rammer til gavn for de lokalsamfund, de indgår i. I 2011, 2012 og 2013 vil der blive udsendt såkaldte calls, dvs. invitationer om at søge projektstøtte og gøre gode idéer til virkelighed. Ansøgningsfrist: Call 1, 30. januar 2012, deadline for call 2 og call 3 kendes endnu ikke. Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f. eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge den for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr. Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet år i lige år opretter Tuborgfondet underfondet Tuborgs Grønne Fond, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt grønnere. Fondet uddeles næste gang i 2012 i portioner på op til kr. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt som nationalt niveau. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: 20

21 Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne: Sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tilskudsbasen På tilskudsbasen kan man danne sig et overblik over, hvad Databasen viser både fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande. Yderligere information: 21

22 VITTEN For yderligere oplysning kontakt Planafdelingen Torvegade Hammel Kontaktperson i Vitten Kaj Mogensen Udviklingsplanen for Vitten kan ses på