TØJVASK I DAGINSTITUTIONER ANBEFALING

Transkript

1 TØJVASK I DAGINSTITUTIONER ANBEFALING Tøj og tekstiler, der rengøres i daginstitutioner, herunder børnetøj, gardiner, møbelovertræk, sengelinned, dyner, hovedpuder, tæpper, legetøj, f.eks. krammedyr mv., bør kunne vaskes i vaskemaskine i videst mulige omfang. Sundhedsstyrelsens anbefaler følgende vasketemperaturer: Kropsnært tøj, som fx sengelinned mv., der er snavset til med opkast, afføring, urin, blod, snot, betændelse eller sårvæske fra mennesker og dyr, vaskes bedst med det samme som kogevask ved 80 o C. Er tøjet forurenet med store mængder afføring eller opkast, kan personalet iført engangshandsker og forklæde inden maskinvask skrabe det værste af tøjet. Stofbleer skal vaskes ved o C. Håndklæder, viskestykker, sengelinned, hagesmække og karklude, der ikke er særligt tilsmudsede, kan vaskes ved 60 o C. Kulørt tøj, kan vaskes ved den vasketemperatur, som angives i den påsyede vaskevejledning. Der er markedsført koldtvandsvaskemidler, der muliggør at vaske tøj ved lavere vasketemperaturer end tidligere. Disse vaskemidler er ikke egnede til alle opgaver, og deres anvendelse forudsætter, at vaskemaskinen kan køre et passende program til formålet ved hhv. 30 o C og 20 o C. Ud over vasketemperaturen må der også tages stilling til vandkvalitet, vask af nye tekstiler før brug, håndtering af snavsetøj, tøjvask under en epidemi, vaskemidler, herunder koldtvandsvaskemidler, tørring af tøj, mærkning, opbevaring af rent tøj, produkttests og energihensyn. BAGGRUND Anledning Sundhedsstyrelsen konkluderede i 1980, at en nedsættelse af vaskevandets temperatur fra 90 o C til 60 o C normalt ikke vil frembyde en forøgelse af smitterisikoen af betydning under forudsætning af, at vasketøjet ikke er særlig snavset. Der er imidlertid fremkommet en række nye aspekter af tøjvask, 1

2 og dermed et behov for en opdatering af den baggrundsviden, som personalet må have i dag vedrørende tøjvask i daginstitutioner. Introduktion af koldvandsvaskepulvere har skabt et ændret grundlag Sundhedsstyrelsens anbefalinger for området. PROBLEMSTILLING Hænderne skal altid vaskes efter kontakt med snavsetøj og efter optørring af opkast, afføring, urin, blod, snot, betændelse og sårvæske fra mennesker og dyr, også selvom der er brugt engangshandsker, fordi hænderne meget let igen forurenes, når handskerne tages af. Det er desuden nødvendigt at tage stilling til følgende forhold angående tøjvask og opbevaring af tøj i daginstitutioner vaskevandets egnethed, dvs. kvaliteten af det kolde ledningsvand nye tekstilers indhold af kemiske stoffer vask af tøj, forurenet med opkast, afføring, urin, blod, snot, betændelse og sårvæske fra mennesker eller dyr. håndtering af snavsetøj vasketemperaturer maskinvaskemidler koldtvandsvask anvendelse af skyllemidler vask under en epidemi tørring af tøj mærkning, produkttests og energihensyn. Vandkvalitet Vand, der anvendes til tøjvask i daginstitutioner, skal opfylde de almindelige kvalitetskrav til ledningsvand i Danmark. Det er således ikke tilladt at anvende regnvand, tagvand eller andre former for ubehandlet overfladevand til tøjvask i daginstitutioner. 2

3 Nyt tøj, andre tekstiler og linned Nyindkøbt tøj og andre tekstilprodukter, som f.eks. udklædningstøj, dukketøj, plaider og lign. kan indeholde sundhedsskadelige kemiske stoffer. Det anbefales generelt at købe miljømærkede produkter, samt at vaske dem i vaskemaskine, før de tages i brug. Møbler og madrasser bør have overtræk, der kan tåle maskinvask. Gardiner, dyner, tæpper og puder bør ligeledes være vaskbare, og vaskemaskinens tromle bør derfor have en kapacitet, der kan klare disse opgaver. Tøjvask og smitstoffer Forurenet tøj er en klassisk smittevej mellem børn indbyrdes, og ligeledes mellem børn og voksne. Generelt må det antages, at børn i daginstitutioner er raske, og alligevel har nogle børn af og til infektioner med mikroorganismer eller parasitter, som ikke nødvendigvis kommer til udtryk eller registreres, idet børnene ikke behøver at vise tegn på sygdom. Det kan f.eks. være infektioner med hepatitis A virus (smitsom gulsot), rotavirus, noro-virus og andre enterovirus, der alle er meget smitsomme, og som med mellemrum giver anledning til mindre eller større epidemier i daginstitutioner. Ved fælles tøjvask i daginstitutioner, må anbefalingerne derfor nødvendigvis være mere strenge end til tøjvask i private husholdninger, fordi der er risiko for, at et større antal børn kan blive syge på én gang. Det er årsagen til, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger af f.eks. vasketemperaturer stiler mod et højere sikkerhedsniveau i daginstitutioner, end hvis de var rettet til private. Håndtering af snavsetøj og karklude Snavsetøj er en klassisk smittevej. Snavsetøjet skal derfor håndteres med engangshandsker efterfulgt af håndhygiejne, herunder pleje af huden på hænderne, med det formål at forebygge spredning af smitstoffer fra vasketøjet. En karklud skylles grundigt i varmt vand efter brug, og hænges derefter til tørre et luftigt sted. En karklud bør som minimum skiftes dagligt, samt umiddelbart efter at den er blevet snavset, hvis den ikke bliver ren ved at blive skyllet og vredet op. Optørring af æg, saft fra kød, fjerkræ og fisk eller 3

4 lignende, der rummer særlige muligheder for smitte, foregår mest hensigtsmæssigt med engangsmateriale, som f.eks. et stykke køkkenrulle, der kasseres umiddelbart efter brug. Vasketemperaturer Det har stor betydning, at tøj og tekstiler, herunder undertøj, sengelinned, håndklæder, viskestykker og karklude tåler maskinvask ved o C. Ved fælles vask af tøj i daginstitution er 60 o C normalt tilstrækkeligt til at sikre en forsvarlig hygiejne af det kropsnære vasketøj. Alle stadier af insekter, herunder lus, lopper og husstøvmider, dør ved denne vasketemperatur. Det er dog vigtigt at sikre sig, at temperaturen kommer op på 60ºC, hvilket trods angivelsen kan svigte, når maskinen er ældre. Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vasketemperaturer: Kropsnært tøj, som f.eks. sengelinned mv., der er snavset til med opkast, afføring, urin, blod, snot, betændelse og sårvæske fra mennesker eller dyr, vaskes bedst med det samme, som kogevask ved mindst 90 o C, alternativt anbringes i en polyethylenpose, der lukkes forsvarligt med en knude og gives forældrene med hjem. Tøjet skylles ikke forinden. Er der tale om tøj forurenet med store mængder afføring eller opkast, kan personalet iført engangshandsker og forklæde forsigtigt skrabe det værste af tøjet i en udslagsvask inden vask, og dermed begrænse spredning af smitstoffer. Stofbleer skal kogevaskes. Indsamlingen foregår bedst i specielle sække, der ikke må kunne gennemblødes under transporten. Det må desuden påses, at der ikke er mulighed for, at det rene vasketøj forurenes fra det våde, snavsede vasketøj. Håndklæder, viskestykker, sengelinned, hagesmække og karklude, der ikke er særligt tilsmudsede, kan vaskes ved en vasketemperatur på 60 o C. Kulørt tøj, udklædningstøj, dukketøj og lign. kan vaskes ved den temperatur, som angives i den påsyede vaskevejledning, f.eks. ved 40 o C. Se nedenfor om koldtvandsvask. 4

5 Maskinvaskemidler Vaskemidler har i sig selv dræbende effekt på mikroorganismer, og den kemiske effekt af vaskemidler øges med stigende vasketemperatur, dog er det vigtigt at vide, at mange koldtvandsvaskemidler bliver ineffektive ved høje temperaturer. Parfume, farvestoffer og optisk hvidt (titandioxid) gør ikke vasketøjet renere, men øger risiko for udvikling af allergi og hududslæt. Koncentrerede vaskepulvere indeholder generelt færre miljøskadelige stoffer. Flere og flere vaskemidler bliver miljømærkede. Det kan anbefales at vælge vaskemidler, der er mærket med det nordiske miljømærke Svanen eller det europæiske miljømærke Blomsten. Disse vaskemidler er generelt ligeså effektive, som de øvrige maskinvaskemidler, samtidig med at de er mere skånsomme over for miljøet. Det eneste allergimærke på markedet er Astma-Allergi Forbundets blå krans, der angiver, at indholdsstofferne og deres koncentrationer er vurderet således, at de kun udgør en lille risiko for, at børn udvikler allergi. Det er vigtigt at følge doseringsvejledningen til maskinvaskemidlet under hensyntagen til vandets lokale hårdhedsgrad 1 for at undgå, at der sidder rester tilbage i tøjet. Sæberester kan medføre udslæt og kløe, når tøjet igen er tørt og tøjet får desuden en sur lugt. Koldtvandsvask Der er i de senere år kommet nye miljømærkede koldtvandsvaskepulvere frem på markedet. De indeholder enzymer, der kan vaske tøjet effektivt ved lavere temperaturer end tidligere. De bruges i de fleste nyere vaskemaskiner. Koldtvandsvaskepulver gør det muligt at vaske tøj, der tidligere blev vasket ved 60 o C og 40 o C ved henholdsvis 30 o C og 20 o C. Det forudsætter dog, at vaskepulveret bruges i en vaskemaskine, der har vaskeprogrammer ved hhv. 30ºC og 20ºC. Sådanne vaskemaskiner udbydes efter det oplyste af alle producenter i Danmark, og man kan samtidig regne med en betydelig nedsættelse af energiforbruget. Man skal dog være opmærksom på, at det tager længere tid at vaske med koldtvandsvaskemidler, idet de ikke opløses lige så hurtigt som almindelige vaskemidler. Desuden består de af enzymer, 1 Der kan i handelen købes strips, hvormed vandets hårdhedsgrad kan måles. 5

6 som skal have længere tid til at virke. I praksis kan det betyde tøj, som er meget snavset skal ligge i blød, inden det vaskes for at blive rent. Koldtvandsvaskemidler kan ikke anvendes ved vasketemperaturer over 40 o C, fordi enzymerne mister deres vaskeevne ved høje temperaturer. Det er vigtigt at læse brugsanvisningen, fordi vaskemidlerne kan være beregnet til forskellige formål, f.eks. til hvid vask og kulørt vask, og der kan være særlige vaskeanvisninger om, hvorledes man undgår at skade tøjet. Man bør således ikke vaske uld med koldvandsvaskemidler, der heller ikke er egnet til dunpuder og dundyner. Sundhedsstyrelsen skal i forbindelse med koldtvandsvask pege på følgende: Tøj, der tydeligt er snavset til med opkast, afføring, urin, blod, snot, betændelse og sårvæske fra mennesker og dyr, bør fortsat vaskes ved mindst o C. Krammedyr bliver hurtigt snavset og bør derfor vaskes ofte, alt efter forureningsgraden, ved o C. Det kan anbefales at købe krammedyr, der kan tåle de høje vasketemperaturer. Dyner og puder bør være vaskbare. De bør vaskes cirka en gang om måneden samt efter behov. Sengelinned bør vaskes cirka hver 14. dag, samt efter behov. Lus, lopper og husstøvmider dør først ved en vasketemperatur på o C, og dyner, puder og sengelinned bør derfor ind imellem vaskes ved 60 o C og altid, hvis der er allergi over for husstøvmider. I nogle tilfælde kan tørretumbling erstatte vask ved 60 o C, fordi temperaturen i en tørretumbler ofte når over 60 o C. Ubehagelig lugt fra vaskemaskinen kan undgås (1) ved at vaske ved 60 o C en gang om måneden, (2) ved at lade lågen stå åben efter brug, (3) ved at rense skuffen til vaskemidler jævnligt, eller ved hjælp af (4) andre mere energikrævende måder 2. Skyllemidler Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke brug af skyllemidler, da de indeholder en række kemiske stoffer, herunder parfume, farvestoffer, konserveringsmidler og andre tilsætningsstoffer, der øger risikoen 2 Se nærmere i Hele Danmarks vaskeprogram. Så gør vi sådan Elsparefonden, d. 5. Maj 2009 ( eller Videncenter for energibesparelser i bygninger ( 6

7 for udvikling af allergi og hududslæt hos børn og voksne. Hvis man ønsker at nedsætte den statiske elektricitet, kan man bruge farveløs 5 % klar eddike. Maskinvask af tøj og andre tekstiler under en epidemi Den kommunale sundhedstjeneste kan rådgive om skærpet hygiejne, dvs. ekstra omhu, herunder om vasketemperatur, hvis der er tegn på spredning af smitsomme sygdomme i daginstitutionen. Tøjtørring Tørring af tøj må ikke finde sted i opholdsrum, da høj luftfugtighed øger risikoen for luftbåren smitte, og desuden kan ophobes i tekstiler og byggematerialer, som dermed kan blive sæde for skimmelvækst og dannelse af mug. Tørring af tøj foregår derfor bedst i tørretumbler eller i tørreskabe med aftræk til det fri, hvis der ikke er adgang til særlige, velventilerede tørrerum om vinteren, og på en udendørs, helst overdækket, tørreplads om sommeren. Mærkning, produkttests og energihensyn Vaskemaskiner og tørretumblere i daginstitutioner bør have en tromlekapacitet, der svarer til de opgaver, som skal løses, herunder vask og tørring af gardiner, tæpper, dyner og puder. Der findes i dag et stort udvalg af vaskemaskiner og tørretumblere, der er energimærket med A, og som derfor har det laveste energiforbrug til både vask og tørring ( og Forbrugerstyrelsen har indgået et samarbejde med Dansk Bibliotekscenter med det formål at give forbrugerne et samlet overblik over de produkter, herunder vaske-maskiner og vaskemidler ( som er testet af ca. 40 danske og udenlandske testmagasiner. De mest almindelige produktmærker kan findes på eller på 7

8 VEJLEDNINGER, ANBEFALINGER, RAPPORTER, NOTATER MV. Sunde børn. Til forældre med børn i alderen 0-3 år. 11. Udgave. Sundhedsstyrelsen 2009 ( Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed. 4. Udgave, 2009 ( Råd om opvaskemidler. Informationscentret for Miljø og Sundhed, 2008 ( Opsamling af regnvand i daginstitutioner. Sundhedsstyrelsen 2003 ( Indholdet af udvalgte duftstoffer i rengøringsprodukter og andre forbrugerprodukter. Kortlægning nr. 8, Miljøstyrelsen, 2002 ( Pressemeddelelse: Klor hører ikke hjemme i husholdningerne. Miljøstyrelsen, 2000 ( Fakta og råd Råd om vaskemaskiner ( Fakta om vaskemaskiner og tørretumblere ( Råd om vaskemidler ( Fakta om vaskemidler (2008) ( Pjecer Hele Danmarks vaskeprogram. Så gør vi sådan Elsparefonden, d. 5. maj 2009 ( Rapporter, artikler mv. 8

9 Nogle krymper, andre mister farven, men de fleste er fri for skadelige kemikalier. D. 1. juni 2009 ( Vask koldt og spar 60 %. To børnefamilier har testet vask i koldt vand og sparer nu næsten 60 % på energien, når de vasker. Dong Energy d. 23. april 2009 ( Spørgsmål og svar om koldvask. Dong Energy d. 23. april 2009 ( Ren besked om koldvask. Dong Energy d. 15. april 2009 ( Lav temperatur/koldvask vaskemiddel. PSO-projekt Danlind, Novozymes, Teknologisk Institut og Dong Energy, maj HJEMMESIDER Sundhedsstyrelsen Miljøstyrelsen Forbrugerstyrelsen Informationscentret for Miljø og Sundhed Miljømærker og andre mærker Elsparefonden Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for Allergi Dansk Bibliotekscenters liste over tests Faremærkning og faresymboler Forgiftninger, GIFTLINIEN

10 VIDENSKABELIGE NØGLEARTIKLER Control of Communicable Diseases Manual. 19th Edition. Ed. D Heymann. The American Publich Health Association, Lichtenberg W, Girmond F, Niedner F & Schulze I: Hygieneaspekte beim Nidrigtemperaturwaschen. SÖFW-Journal 2006;132: Lav temperatur/koldvask vaskemiddel. PSO-projekt Danlind, Novoenzynes, Teknologisk Institut og Dong Energy, maj Arlian LG, Vyzenski-Moher DAL & Morgan MS: Mite end mite allergen removal during machine washing of laundry. Journal of Allergy and Clinical Immunology 2003; 111(6): Tovey ER, Taylor DJ, Mitakakis TZ & DeLucca SD: Effectiveness of laundry washing agents and conditions in the removal of cat and dust mite allergen from bedding dust. Journal of Allergy and Clinical Immunology 2001; 108(3): Ossowski B & Duchmann U: Der Einfluss des Haushaltsüblichen Waschprozesses auf mykotisch kontaminierte Textilien. Der Hautarzt 1997; 48(6): UDVALGT LOVGIVNING Bekendtgørelse nr. 325 af 28. april 2009 om forbud mod import og salg af varer, der indeholder dimethylfumarat (DMF). Kvaliteten af det danske drikkevand for perioden By- og Landskabsstyrelsen, Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om lov om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3, Fra taget til toilettet om brug af regnvand fra tage i WC-skyl og vaskemaskiner. Erhvervs- og Boligstyrelsen og Miljøstyrelsen SUNDHEDSSTYRELSEN Dato