NOTAT: KLYNGEANALYSE Baggrund. Metode. Klyngekarakteristika

Transkript

1 NOTAT: KLYNGEANALYSE Baggrund SPERA har gennemført klyngeanalyse for at inddele spildevandsselskaberne i strukturelt sammenlignelige klynger. Det er nedenfor gennemgået, hvilken metode der er anvendt, samt hvilke faktorer der er lagt vægt på i fastlæggelse af klynger. Det er dernæst gennemgået for den enkelte klynge, hvad der karakteriserer denne klynge. Metode Den hierarkiske klyngemetode, Wards procedure, er anvendt til fastsættelse af det optimale antal klynger. Herefter er den ikke-hierarkiske metode, k-means, anvendt til inddeling af selskaber i homogene grupper. En homogen gruppering af selskaber betyder, at selskaberne internt i en klynge er så ens som muligt, samtidig med at de adskiller sig mest muligt fra andre klynger. Vesthimmerland Vand og Langeland er på grund af manglende årsrapporter ikke inkluderet i analysen. Læsø, Samsø og Ærø er oprindeligt en del af klyngeanalysen, men på grund af deres unikke karakteristika og placering som ø-kommune er selskaberne undladt i den videre analyse. Klyngekarakteristika Spildevandsselskaber er forskellige med hensyn til blandt andet størrelse, geografisk placering samt historisk arv. Derfor er det ikke ideelt at sammenligne alle selskabers performance med hinanden. Formålet med klyngeanalysen er at segmentere spildevandsselskaber i homogene grupper. Derved er der skabt et fair grundlag for sammenligning af selskaberne, når vi sammenholder dem på vigtige nøgletal. Selskaberne i denne analyse er inddelt i klynger på baggrund af ydre faktorer. Det er de faktorer, selskaberne ikke selv kan påvirke. Nedenfor vises en oversigt over de ydre omkostningsfaktorer, som er inkluderet i dette års klyngeanalyse. 1 1 Klyngeanalysen er baseret på den resultatorienterede benchmarking fra 2015, og klyngerne er således dannet på baggrund af data fra 2013.

2 Faktor Faktisk organisk belastningsgrad tet Forklaring Antal kunder, målt på antal målere, den debiteret vandmængde og faktisk organisk belastningsgrad korrelerer og er alle indikatorer for selskabets størrelse. tet kan på langt sigt påvirkes af selskabernes investeringsaktivitet. På kort sigt betragtes det som en ydre faktor, selskaberne ikke kan ændre. Ledningsnet på land/city/indre city Andel ledningsnet for henholdsvis land, city og indre city er bestemt af selskabernes geografiske placering. Andel ledningsnet i byen er indirekte inkluderet i analysen, da den er højt korreleret med andel ledningsnet på landet. Gennem statistisk behandling er der dannet 6 klynger med mellem 3 og 25 spildevandsselskaber i hver klynge samt en klynge bestående af kloakselskaber. På de følgende sider vises for hver faktor, hvorledes selskaberne er placeret i de respektive klynger. Selskabernes placering illustreres på graferne i forhold til, hvordan de enkelte selskaber ligger på de respektive faktorer i forhold til gennemsnittet i klyngen. Er du i tvivl om, hvilken klynge et selskab er i, eller hvad der særligt karakteriserer de enkelte klynger, kan du hurtigt og nemt finde frem til det via kortet på indsigt.spera.dk. Alternativt er du velkomment til at kontakte SPERA: Peter Hartwig Tlf: phartwig@spera.dk 2

3 Blå klynge Gennemsnit: målere Gennemsnit: 37 år Gennemsnit: 46% Gennemsnit: 0,5% Gennemsnit: m 3 Gennemsnit: PE 3

4 Grøn klynge Gennemsnit: målere Gennemsnit: 34 år Gennemsnit: 29% Gennemsnit: 5% Gennemsnit: m 3 Gennemsnit: PE 4

5 Orange klynge Gennemsnit: målere Gennemsnit: 43 år Gennemsnit: 12% Gennemsnit: 8% Gennemsnit: m 3 Gennemsnit: PE 5

6 Lyserød klynge Gennemsnit: målere Gennemsnit: 38 år Gennemsnit: 20% Gennemsnit: 6% Gennemsnit: m 3 Gennemsnit: PE 6

7 Lilla klynge Gennemsnit: målere Gennemsnit: 32 år Gennemsnit: 34% Gennemsnit: 1% Gennemsnit: m 3 Gennemsnit: PE 7

8 Hvid klynge Gennemsnit: målere Gennemsnit: 29 år Gennemsnit: 53% Gennemsnit: 0,30% Gennemsnit: m 3 Gennemsnit: PE 8