Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Transkript

1 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber repræsenterer projektets forståelse af, at der findes forskellige perspektiver på, hvordan mennesker tænker og handler i relation til organisering af deres eget og deres medmennesker hele liv, igennem hele livet. Velfærd repræsenterer velfærdssamfundets historisk udviklede forståelse af, hvad der skal til for, at alle kan leve et godt og produktivt liv, og hvordan kollektive tiltag og institutioner kan understøtte det. I praksis forestår kommunerne størstedelen af de operationelle aktiviteter knyttet til velfærd. Det gode liv repræsenterer det enkelte menneskes forståelse af, hvad der konstituerer et godt liv for dem - og hvad der er forudsætninger for det, i deres hverdag som den er i dag, som de har oplevet det i fortiden og i deres forestillinger om egen fremtid. Undersøgelsen afsøger en forståelse af, hvordan hhv. aktører i de kollektive institutioner og enkeltstående individer, i forskellige livsfaser og livssituationer, oplever og handler i bestræbelserne på at tilvejebringe hhv. velfærd og det gode liv. Formålet er at afdække nye måder at gøre og tænke velfærd/det gode liv i spændingsfeltet, hvor menneskers levede liv møder kommunen. Målet er at undersøge mulighederne for at reformulere og reorganisere velfærd som noget mennesker udlever med hinanden og for hinanden i sam med kommunen. Undersøgelsesfeltet for Det Gode Liv indlejrer sig således i det spændingsfelt, hvor kommunens ydelser intervenerer i borgernes levede liv. Model 1.1. Kommunens ydelser Potentiale for redefinering af velfærd Menneskers levede liv 1

2 Optik Forudsætningen for ovenstående er en dybdegående undersøgelse af, hvad borgerne definerer som det gode liv og hvorledes dette relateres til de eksisterende velfærdsydelser. I. Fokus på muligheder og begrænsninger Hvilke specifikke oplevelser af muligheder og begrænsninger for det gode liv har borgerne oplevet - i nutid og fortid - og hvilke forestillinger gør de sig om samme i relation til fremtiden? II. Det gode liv anskues dynamisk Hvad karakteriserer det gode liv for forskellige beboere i dag, i fortiden og i deres forestillinger om fremtiden? Overgange mellem forskellige livssituationer og de forestillinger der knytter sig til disse forestilles at rumme særlig brugbar viden om feltet. Da aldersgrupperne 17-2 og 61-7 repræsenterer markante overgange i livssituationer, sættes særligt fokus på disse, men undersøgelsen spænder over alle livets aldre, og de muligheder og begrænsninger individer møder gennem livets faser og overgange. Livet anskues som bestående af tre hoveddomæner: Arbejde/ uddannel se Familie Fritid III. Livet udfoldes et sted som konstituerer de fysiske rammer det gøres i Stedet kan medvirke til at definere ens selvopfattelse og identitet. Stedet repræsenterer også ressourcer og begrænsninger. IV. Fokus på ressourcer Hvordan oplever beboerne deres egne ressourcer og de ressourcer de i øvrigt har umiddelbar adgang til, og hvordan anskues ressourcerne som en mulighed for at realisere det gode liv? Familie og netværk anskues som potentiel ressource. Det undersøges hvordan familien opleves som ressource. Uddannelse anskues som en væsentlig individuel ressource. Det undersøges, hvad der opleves som afgørende for hidtidige 2

3 uddannelsesvalg, hvilke forestillinger der er om muligheder for efter/videre uddannelse og forestillinger om fremtidig uddannelse. Hvordan opleves samspillet mellem forskellige beboergrupperinger f.eks. mellem ældre og yngre, mellem etnisk danske og andre etniske grupper, mellem børnefamilier og beboere uden børn? Hvad betyder det oplevede samspil for mulighederne for at tilgå og mobilisere ressourcer? Hvordan oplever specielt enlige med børn deres ressourcer (der er i Grantoften næsten dobbelt så mange enlige med børn (1,3 %) som i Ballerup Kommune (8,1 %). Foreninger anskues både som et udtryk for det gode liv, men også som en ressource. V. Samspil mellem kommune og beboere Hvilke muligheder og begrænsninger oplever beboerne i samspillet mellem den kommunale virksomhed (alle velfærdsydelser se økonomisk model) og egne muligheder for at forme det gode liv? Geografisk afgrænsning Undersøgelsen forudsætter på den ene side en kortlægning af velfærdsydelser og på den anden en kortlægning af hele livet som det leves af forskellige mennesker på tværs af alle aldre, livsformer og kendte ressourcer. Udgangspunktet for kortlægning og undersøgelse udgøres af en geografisk afgrænsning: boligområdet Grantoften. Afgrænsningen giver en mulighed for både at undersøge de specifikke velfærdsydelser der tilbydes og de specifikke forestillinger og praksis der er til stede blandt Grantoftens beboere. Repræsentativ kontra Unik Grantoften er i grove træk repræsentativ for borgerne i Ballerup Kommune, men området har også sine unikke kulturelle karaktertræk og afvigelser i befolkningssammensætning. I Det Gode Liv stiles der mod at finde løsninger, som kan skaleres til hele kommunen. Det er derfor nødvendigt at definere, hvor Grantoftens ressourcer og socio-økonomi er repræsentativt, og hvor der er tale om unikke kulturelle og demografiske særegenheder Særegenheder i Grantoften kan f.eks. være særligt socialt sammenhold og en særlig grantofter-identitet, baseret på at mange familier bliver i området over flere generationer. Grantoften er på den ene side ikke interessant i sig selv, men fungerer som en form for mini-ballerup på den anden side har Grantoften nogle særlige unikke træk, som kan sige noget, om hvad der kan mobilisere beboernes ressourcer. 3

4 Alment undersøgelsesfelt Unikt Der stræbes efter at identificere det kulturelt særegne ved Grantoften. Scope Givet, at der er tale om en kvalitativ eksplorativ undersøgelse baseret på et antal begrænsede dybdegående interviews og observationer, er der inden for afgrænsningen Grantoften behov for en yderligere præcisering af, hvordan beboernes hele liv kan undersøges. Dette scope definerer hvem undersøgelsen fokuserer på og ønsker som informanter. Model 2.1. Scope og optik livsaldre og livslinjer blive til blive voksen blive familie blive gammel En undersøgelse af hele livet betyder, at undersøgelsen må inddrage et bredt udsnit af borgere. Livet anskues dels som en række faser og overgange, der i en vis udstrækning er knyttet til kronologisk alder, dels som relationer til forskellige velfærdsydelser. Sammenhæng mellem kernevelfærdsområder og aldersgrupper Daginstitutioner X x Skole/uddannelse X X Arbejdsmarkedsydelser X X X Overførselsindkomst X X X 4

5 Pension/efterløn X X Hjemme X X Informantvariable 0-6 Fravælges som informanter da de må formodes at spejle forældreværdier Enlig forælder To forældre Erhverv s-skole normal Special Kort Gymnasium Praktikplads Mellemlang Lang Ufaglært (minus ), minus Enlige Par Børn Ingen børn Arbejde () () Specialområde Enlige Par Arbejde 76+ Tværgåe nde variable Køn Kvinde Selvhjulpen begrænset Køn Mand omfattende Boligfor m rækkehus Boligfor m lejlighed Etnicitet Deltager i forening sliv Evt. følge udvikling over flere generationer i en familie (social arv).