Forord Summary Indledning Problembaggrund Problemformulering Afgrænsning Metode- og datavalg...

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Summary... 5 Indledning Problembaggrund Problemformulering Afgrænsning Metode- og datavalg Fordringer omfattet af kursgevinstloven Pengenæring Pengenæringsbegrebet Handelsnæring Finansieringsvirksomhed Afsmitning Anlægsbeholdning Fordringer anskaffet før 27. januar Fordringer i danske kroner Tab på fordringer Gevinst på fordringer Pålydende rente Stiftelsestidspunktet Gevinst på fordringer hvor kreditor er hovedaktionær i debitor Gevinst på fordringer hvor kreditor er nærtstående med debitor, og debitor driver næringsvirksomhed ved finansiering Gevinst på fordringer erhvervet for lånte midler Fordringer i fremmed valuta Bagatelgrænse Tab på regreskrav ved kaution Tab på fordringer på nærtstående samt på selskaber, hvori man har bestemmende indflydelse Fordringer anskaffet efter 27. januar Gevinst og tab på fordringer Tab på fordringer på selskaber, hvori man har bestemmende indflydelse Tab på fordringer på nærtstående Betingelse for fradrag for tab Baggrunden for indberetningspligten samt mulighed for automatisk beregning af gevinst og tab på fordringer Indberetningspligtige Erhvervede fordringer der efterfølgende optages til handel på et reguleret marked Side 2 af 40

3 5.2.4 Indberetningspligt ved indtræden af skattepligt Vederlagsfordringer Beskatning af vederlagsfordringer i henhold til kursgevinstloven og statsskatteloven Fordringer erhvervet i tilknytning til erhvervsmæssig drift Fordringer ved samhandel mellem interesseforbundne parter Kursgevinst eller udbytte? Konklusion Perspektivering Litteraturfortegnelse Side 3 af 40

4 Forord Afhandlingen er udarbejdet som led i gennemførelsen af Den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor på Syddansk Universitet, Kolding. Afhandlingen er skrevet ud fra en selvvalgt problemstilling inden for fagområdet skatteret og omhandler beskatning af fysiske personers kursgevinster og -tab på fordringer. Hvor der i afhandlingen er henvist til personer, menes der fysiske personer. Følgende forkortelser er anvendt: KGL = kursgevinstloven KSL = kildeskatteloven LL = ligningsloven LV = ligningsvejledningen PSL = personskatteloven SKL = skattekontrolloven SL = statsskatteloven Ringe, den 17. december 2010 Lone Krog Christensen Side 4 af 40

5 Summary The subject of this project is to examine the rules for taxation of individuals' gains and losses on claims, which primary is to be found in the Danish Capital Gains Act. The Capital Gains Act came into force in 1985 and has been changed several times since. Several changes have been made to prevent tax avoidance in special events or inappropriate taxation in certain situations, especially in cases where the difference in the taxation of claims in Danish kroner and foreign currency could be abused. The latest change by Act No. 724 of 25 June 2010 was a consequence of the contrary to the free movement of capital within the EU. This was due to the difference in the tax treatment of claims in Danish kroner and foreign currency. The general rule on claims in Danish kroner was that gains were tax-free, while there was no deduction for losses. However gains on claims in foreign currency were taxable, while there was deduction for losses. The latest change in the Danish Capital Gains Act includes a harmonization of taxation of claims in Danish kroner and foreign currency. There is now general taxation of gains and losses on claims regardless of whether the claim is in Danish kroner or foreign currency. As a result of harmonization of taxation on claims, it is no longer necessary with many of these exceptions. Although, there has been no direct change to the rules on claims in trade, these areas will still be affected by the change in the Capital Gains Act. The issues in these areas will be reviewed and the implications of the change in the Capital Gains will be involved. Side 5 af 40

6 Indledning 1.1 Problembaggrund Reglerne om beskatning af kursgevinster og -tab på fordringer har siden 1985 været at finde i kursgevinstloven. Før kursgevinstlovens indførelse var kursgevinster og -tab omfattet af SL 5a, hvorefter formueforøgelser som hovedregel ikke skal henregnes til den skattepligtige indkomst, ligesom der ikke er fradrag for formuetab, medmindre der var tale om næring eller spekulation 1. Med det høje renteniveau i 1980 erne blev man i stigende grad opmærksom på, at forskellen i beskatningen af renter og kursgevinster kunne føre til misbrug 2. Det gjaldt især lånefinansierede investeringer, hvor der var fradrag for renteudgifterne, men skattefrihed for kursgevinsterne. Dette førte til indførelsen af den første danske kursgevinstlov, lov nr. 532 af 13. december Med indførelsen af kursgevinstloven i 1985 blev det såkaldte mindsterentesystem indført, hvilket afgjorde om en fordring var skattepligtig eller skattefri. Der er siden 1985 sket flere ændringer af kursgevinstloven, senest med lov nr. 724 af 25. juni Med vedtagelsen heraf skete der væsentlige ændringer i beskatningen af fysiske personers beholdning af fordringer anskaffet fra og med 27. januar Mindsterentesystemet er således ophævet, og fysiske personers kursgevinster på fordringer er gjort skattepligtige, mens der er fradrag for tab. I den forbindelse findes det interessant at se nærmere på de danske skatteregler om beskatningen af fysiske personers gevinster og tab på fordringer. 1.2 Problemformulering Med ophævelsen af mindsterenten er der sket betydelige ændringer i beskatningen af fysiske personers gevinst og tab på fordringer. Afhandlingen vil derfor indeholde en redegørelse for de ændrede regler herom samt en analyse af de problemstillinger, der knytter sig hertil. Afhandlingen vil blive indledt med en kort beskrivelse af kursgevinstlovens anvendelsesområde, og skal danne grundlag for den videre behandling af de fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven. I afsnit 2 følger en redegørelse for og analyse af de regler, der gælder for personer omfattet af pengenæringsbegrebet, idet der ikke er sket ændringer hertil med lov nr. 724 af 25. juni I hvert sit afsnit følger herefter en redegørelse for beskatningen af personers fordringer anskaffet før og efter 27. januar 2010, samt en analyse af de problemstillinger, der knytter sig hertil. 1 Ligeledes var der i LL 4 en undtagelse, hvorefter pengeinstitutter, forsikringsselskaber og andre virksomheder, der som led i deres almindelige virksomhed anbragte midler i fordringer, blev beskattet af kursgevinster 2 Jan Børjesson m.fl., Kursgevinstloven med kommentarer, side 36 Side 6 af 40

7 Vederlagsfordringer og de problemstillinger, der relaterer sig til disse, tages op i et selvstændigt afsnit, idet der ikke er sket direkte ændringer hertil, men som alligevel kan tænkes berørt i og med, at der er sket betydelige ændringer til bestemmelserne om personers øvrige fordringer. Herefter følger en redegørelse for og analyse af den retspraksis, der er opstået vedr. køb af en nødlidende fordring, hvor man samtidig køber aktierne, og de problemstillinger der kan opstå hertil med ændringen af kursgevinstloven. Dette vil danne fundamentet for en afsluttende vurdering af konsekvenserne af de nye regler gennem en sammenholdelse af disse med de problemstillinger, der var forbundet med de tidligere regler. 1.3 Afgrænsning I henhold til den ovenfor stillede problemformulering har jeg valgt at foretage følgende afgrænsninger i afhandlingen: De danske skatteregler om fysiske personers gevinster og -tab på gæld samt juridiske personers gevinster og -tab på fordringer og gæld vil kun blive inddraget, hvis det findes relevant for afhandlingen. De særlige regler om realkreditinstitutter m.v. vil ikke blive inddraget, da de ikke findes relevant ift. problemformuleringen. Afhandlingen omhandler fysiske personers fordringer købt for frie midler, hvorfor fordringer, der indgår i en pensionsopsparing, ikke vil blive behandlet. Pga. af emnets omfang har jeg valgt ikke at inddrage kursgevinster og -tab på investeringsforeningsbeviser samt finansielle kontrakter, herunder strukturerede fordringer, ligesom afhandlingen ej heller vil omhandle beskatning af fordringer i forbindelse med fraflytning til udlandet eller problemstillinger i forbindelse med fordringer omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Metoderne for opgørelse af kursgevinster og -tab vil ej heller blive behandlet. Da mindsterentebestemmelsen er ophævet ifm. den seneste ændring af kursgevinstloven, findes det ikke relevant at gennemgå de præcise regler om mindsterentens beregning. Kursgevinster og -tab på salg af næringsejendomme vil ikke blive behandlet i afhandlingen, da disse ikke er omfattet af kursgevinstloven, jf. KGL 1, stk Metode- og datavalg Der arbejdes i afhandlingen ud fra den juridiske metode, hvorved det ønskes at fastlægge gældende ret indenfor emnet beskatning af fysiske personers kursgevinster og -tab på fordringer. Afhandlingens primære kildemateriale er retskilder i form af lovgivning og lovforarbejder, hvor det primært er kursgevinstloven, der anvendes. For at illustrere de problemstillinger, der Side 7 af 40

8 knytter sig til emnet, er der medtaget domme og afgørelser, i det omfang det findes relevant. Disse repræsenterer den praksis, der er på området. Herudover er der anvendt artikler og lærebøger som sekundært kildemateriale. De i afhandlingen medtagede domme, kendelser, meddelelser og forhåndsbeskeder er fundet ved hjælp af databasen Magnus, Ligningsvejledningen samt diverse artikler. Indsamlingen af data er stoppet 1. december Side 8 af 40

9 2 Fordringer omfattet af kursgevinstloven Iflg. KGL 1, stk. 1 omfatter kursgevinstloven gevinst og tab på pengefordringer, gæld samt terminskontrakter. For at være omfattet af kursgevinstloven er det derfor en forudsætning, at der er en kursgevinst eller et kurstab ved afståelse eller indfrielse af en pengefordring, ved frigørelse af en gæld eller ved terminskontrakter. Hovedreglen er, at alle gevinster og tab på fordringer og gæld uanset valuta er omfattet af kursgevinstloven uafhængig af, hvordan gevinsten eller tabet er opstået. Det kan være ved hel eller delvis indfrielse, afståelse, valutakursændringer, debitors misligholdelse m.m. En undtagelse herfra er dog KGL 1, stk. 4, hvorefter gevinst og -tab på salg af næringsejendomme ikke er omfattet af kursgevinstloven, jf. SL 4, jf. 5a. Konvertible obligationer samt præmieobligationer er ej heller omfattet heraf, jf. KGL 1, stk. 5. Da kursgevinstloven omfatter alle gevinster og tab på fordringer og gæld bortset fra ovenfor nævnte undtagelser, er denne udtømmende, dvs. at SL 4-6 kun er gældende, hvis der direkte er henvist hertil, hvilket er tilfældet for vederlagsfordringer 3. I praksis er det dog ikke tilfældet, idet der er opstået den retspraksis, at hvor en kursgevinst har karakter af udbytte, er denne ikke omfattet af kursgevinstloven, men skal beskattes som udbytte iht. LL 16 A. 4 Iflg. KGL 1, stk. 1 kan en pengefordring fx være obligationer, pantebreve og gældsbreve, men loven omfatter alle former for pengefordringer hvordan de opstår. Det er alene afgørende, om der er et retsligt krav på betaling i form af penge. Skattepligtige personer skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld omfattet af KGL 1 efter reglerne i lovens kapitel 3, 4, 5 og 7, jf. KGL 12. Personer er skattepligtige, når de er omfattet af KSL 1 og 2, hvilket vil sige fuldt skattepligtige fysiske personer samt begrænset skattepligtige fysiske personer, når fordringen eller gælden har tilknytning til erhverv med fast driftssted her i landet eller fast ejendom her i landet. 3 Se afsnit 6 4 Se afsnit 7 Side 9 af 40

10 3 Pengenæring Med lov nr. 724 af 25. juni 2010 er der ikke sket ændringer til KGL 13, hvorfor denne bestemmelse vil være gældende for personers fordringer omfattet af pengenæring erhvervet både før og efter 27. januar Pengenæringsbegrebet Personer, der er næringspligtige ved køb og salg af fordringer eller finansiering, skal medregne gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. KGL 13, stk Iflg. PSL 4, stk. 3 skal gevinst og tab herpå medregnes i den personlige indkomst ligesom anden erhvervsindkomst. Det kan være af afgørende betydning, om en person er pengenæringsdrivende, og dermed er omfattet af KGL 13. Øvrige personer beskattes efter KGL Det kan være vanskeligt at afgøre, om der er tale om pengenæring, eller om gevinst og tab på fordringer er udtryk for almindelig porteføljepleje. Som ved øvrig næringsvirksomhed kan følgende næringsmomenter være afgørende for, om en person kan antages at være pengenæringsdrivende 7 : Antallet af handler og regelmæssigheden herved Aktiviteternes omfang og systematiske karakter Den skattepligtiges uddannelse og professionelle tilknytning til markedet Indtægternes betydning for den skattepligtiges økonomi Når der skal tages stilling til, om en person er næringspligtig ved køb og salg af fordringer, er det ikke kun personens handel med fordringer, der skal ligges til grund for vurderingen. Der kan være en afsmittende effekt fra lignende områder, således at det er personens samlede aktiviteter på det finansielle marked, der afgør, om personen er pengenæringsdrivende, jf. nedenstående: TfS 1996, 64 (HD), hvor et selskab, der drev speditions- og transportvirksomhed, tillige drev virksomhed med handel med bl.a. obligationer og aktier. Skattemyndighederne fandt ikke, at selskabets handel med aktier var af et sådan omfang, at det kunne omfattes af næringsbegrebet. Højesteret fandt dog, at selskabets samlede aktivitet på det finansielle marked havde haft en så professionel, regelmæssig og systematisk erhvervsmæssig karakter, at selskabet var næringsdrivende med handel med værdipapirer, herunder aktier. At det er den samlede aktivitet på det finansielle marked, der skal ligges til grund ved vurderingen kan begrundes i følgende: 5 KGL 13 finder ikke anvendelse på fordringer omfattet af nogle dobbeltbeskatningsoverenskomster, jf. KGL 18, hvilket iht. afgrænsningen ikke vil blive behandlet yderligere 6 Se afsnit 4 og 5 7 Henrik Kure, Skatteret Kompendium, side 107 Side 10 af 40

11 en virksomhed som påbegynder virksomhed inden for dette område, næppe i praksis vil skelne mellem handel med den ene eller den anden type værdipapirer, idet afgørende for de konkrete investeringer typisk vil være de aktuelle markedsmuligheder og de udsigter, der vurderes at være for at opnå gevinster, det være sig ved handel med aktier og obligationer, valuta, hvad enten den pågældende handel sker på termin eller ved køb, respektive salg af de underliggende aktiver. 8 Omvendt kan der være forhold, der taler imod en vurdering ud fra den samlede aktivitet på det finansielle marked 9, jf. nedenstående afgørelse: TfS 1996, 727 (ØL), hvor en ejendomsmægler blev anset for at være næringsdrivende med pantebreve pga. tilknytningen til hans erhvervsvirksomhed som ejendomsmægler. Han kunne derfor ikke anses for næringsdrivende med andre værdipapirer, idet næringspligten vedr. pantebrevene alene var grundet i hans øvrige næringsvirksomhed som ejendomsmægler og ikke aktiviteternes omfang. Forskellen på de 2 afgørelser kan derfor findes i, hvorfor der statueres næring, og hvornår dette har en afsmittende effekt. I TfS 1996, 96 (HD) ansås selskabet for næringsdrivende pga. sin professionelle, regelmæssige og systematiske karakter. Afsmitningen sker således mellem de forskellige typer af værdipapirer på det finansielle marked, hvorfor næring ved køb og salg af fordringer vil kunne føre til næringsbeskatning af fx aktier, selvom dette område i sig selv ikke kan anses for omfattet heraf. Derimod var den skattepligtige i TfS 1996, 727 (ØL) alene næringsdrivende vedr. pantebreve pga. tilknytningen til den øvrige næringsvirksomhed og ikke pga. aktiviteternes omfang samt regelmæssige, systematiske karakter. Her sker afsmitningen fra næringsvirksomheden, og dertil har hans øvrige aktiviteter på det finansielle marked ikke nogen begrundet tilknytning. Skal de øvrige aktiviteter på det finansielle marked næringsbeskattes, skal de derfor i sig selv kunne anses for at være omfattet af pengenæringsbegrebet. Sammenfattende vil det sige, at det er en vurdering af en lang række forhold, der tilsammen kan føre til, at en person bliver pengenæringsdrivende. Således er det ikke muligt generelt at sige, hvornår der er tale om pengenæring, idet det vil være en særskilt vurdering i hvert enkelt tilfælde. Dog vil momenter som den skattepligtiges profession og omfanget af aktiviteterne være af afgørende betydning. Pengenæring kan opdeles i: Handelsnæring Finansieringsvirksomhed. 8 Jan Børjesson, TfS 1996, Jan Børjesson m.fl., Kursgevinstloven med kommentarer, side 181 Side 11 af 40

12 3.1.1 Handelsnæring Ved handelsnæring forstås, at den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer. Af retspraksis er hentet følgende afgørelser om handelsnæring, der er repræsentative for det betydelige antal afgørelser, der er herom: UfR 1973, 472 (HD), hvor en mekaniker havde investeret en væsentlig del af sin formue i pantebreve. Han havde et samarbejde med en ejendomsmægler, og købene var finansieret med en kassekredit. Højesteret fandt ikke, at der var tale om næring omfattet af SL 4. TfS 1990, 344 (LSR), hvor en ansat arkitekt havde påbegyndt virksomhed med køb og salg af værdipapirer, som blev handlet gennem hans bror, der var vekselerer. Landsskatteretten fandt ikke, at han var pengenæringsdrivende, idet han ikke havde det som sit erhverv at handle med værdipapirer og ikke selv aktivt havde forestået handlerne. TfS 1993, 531 (HD), hvor en prokurist i et vekselererfirma havde gennemført et beskedent antal handler i personligt regi, dog med betydelige gevinster. Pga. sin tilknytning til det finansielle marked fandt Højesteret, at han var næringsdrivende, og dermed skattepligtig af avancer ved salg af værdipapirer. TfS 2007, 115 (VL), hvor et selskab, hvis formål var formuepleje, igennem en årrække havde handlet værdipapirer og valuta. Handlerne var foretaget gennem selskabets pengeinstitut. Landsretten fandt ikke, at selskabet var omfattet af pengenæringsbegrebet, idet handlerne ikke var foretaget af ansatte med professionel tilknytning til det finansielle marked, men af selskabets pengeinstitut. Det ses af ovenstående afgørelser, at domstolene i høj grad ligger vægt på den skattepligtiges profession og tilknytning til det finansielle marked, når der tages stilling til, om der er tale om handelsnæring. Personer uden direkte tilknytning til det finansielle marked vil ikke blive omfattet af pengenæringsbegrebet, når der handles med værdipapirer. Det er ikke afgørende i vurderingen, hvor stort et omfang aktiviteterne har, når man taler om handelsnæring. Det ses af TfS 1990, 344 (LSR) og UfR 1973, 472 (HD), at et stort antal handler eller virksomhed alene med det formål at købe og sælge værdipapirer, ikke kan anses for handelsnæring, hvis den professionelle tilknytning til det finansielle marked mangler hos skatteyderen. Derimod kan en prokurist eller andre med tilsvarende profession blive anset for pengenæringsdrivende, selvom de kun har foretaget et beskedent antal handler i personligt regi, jf. TfS 1993, 531 (HD). Landsretten har i sin begrundelse i TfS 2007, 115 (VL) anført, at der alene kan foreligge handelsnæring, når skatteyderen har den fornødne professionelle tilknytning til det finansielle marked. For et selskab er det afgørende, at handlerne foretages af ansatte i virksomheden, der har den fornødne tilknytning. Side 12 af 40

13 Det fremgår ikke direkte af KGL 13, hvad der er afgørende for, om en person kan siges at være omfattet af handelsnæring. I bemærkningerne til KGL fremgår det, at det afgørende for om en person, der ikke er vekselerer eller bankier, udøver næring ved køb og salg af fordringer er, om personen har det som sin hele eller delvise levevej. Derudover skal der være tale om en vis aktiv indsats, fx gennem annoncering. Det åbner mulighed for, at personer kan blive anset for pengenæringsdrivende, selvom de ingen direkte professionel tilknytning har til det finansielle marked. Det ses dog ikke at være tilfældet i retspraksis Finansieringsvirksomhed Finansieringsvirksomhed foreligger, når den skattepligtige som sin hele eller delvise levevej foretager direkte udlån eller opkøber fordringer, der ikke normalt er omfattet af en almindelig fordringsportefølje, fx afbetalingskontrakter 11. UfR 1975, 552 (HD), hvor en købmand havde investeret betydelig ledig kapital i primært nyoprettede pantebreve som sikkerhed for udlån. Højesteret fandt, at der var tale om næringsvirksomhed ved finansiering, da skatteyderen havde haft væsentlig indflydelse på lånedokumenternes vilkår. Modsat handelsnæring, så kan det af ovenstående afgørelse ikke ses at være afgørende, om den skattepligtige ved finansieringsvirksomhed har direkte professionel tilknytning til det finansielle marked. Højesteret lagde derimod vægt på omfanget og den skattepligtiges væsentlige indflydelse på lånedokumenternes vilkår. Personer, der udøver næringsvirksomhed ved finansiering, har i en lang årrække ikke været særlig udbredt, hvilket skyldes især pengeinstitutternes velvillighed med udlån til lav rente selv til risikofyldte investeringer. På baggrund af finanskrisen, hvor pengeinstitutterne har tabt store summer på risikofyldte udlån, kan det tænkes, at dette vil ændre sig, idet der i dag ikke er den samme mulighed for optagelse af lån i bl.a. pengeinstitutter. Derved kan personers udlån eller sælgerpantebreve igen blive et alternativ. 3.2 Afsmitning Personer, der ikke er omfattet af reglerne om pengenæring i KGL 13, vil som hovedregel være omfattet af KGL 14. Der findes dog situationer, hvor en ikke pengenæringsdrivende alligevel er blevet næringsbeskattet af en fordring. Det er set, hvor en vederlagsfordring er erhvervet fra en interesseforbunden part, jf. nedenstående afgørelser: TfS 1985, 681 (HD), hvor en person havde erhvervet pantebreve fra et selskab, hvori han havde bestemmende indflydelse. Pantebrevene stammede fra selskabets salg af ejerlejligheder. Da pantebrevene havde nær tilknytning til selskabets næringsvirksomhed, fandt Højesteret, at hovedaktionæren skulle næringsbeskattes af pantebrevene. Derimod var personens pantebreve købt på det åbne marked ikke omfattet af næringsbeskatningen. 10 Bemærkningerne til L 194 af 13. marts samt Cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 pkt Cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 pkt. 12 Side 13 af 40

14 TfS 1986, 288 (LSR), hvor en malermester havde erhvervet 2 pantebreve fra et selskab, hvori han var eneanpartshaver. Pantebrevene var sælgerpantebreve og stammede fra salg af en ejendom, som selskabet havde opført. Landsskatteretten fandt, at malermesteren skulle næringsbeskattes af disse pantebreve. At hovedaktionærerne i de to afgørelser bliver næringspligtige, når de erhverver deres selskabers vederlagsfordringer, er i begge afgørelser begrundet i, at fordringerne havde nær tilknytning til selskabets næringsvirksomhed, samt at aktionærerne havde bestemmende indflydelse i selskaberne. Derved sker der en afsmitning, som begrundes i interessefællesskabet, selvom overdrageren og erhververen er to selvstændige juridiske enheder. Var overdragelsen sket til en uafhængig tredjemand, ville der ikke blive tale om afsmitning. Det ses af TfS 1985, 681 (HD), at det alene er de overdragne vederlagsfordringer, der bliver næringsbeskattet hos hovedaktionæren. Der sker ikke afsmitningen til aktionærens øvrige fordringer købt på det åbne marked. Aktionæren er derfor ikke generelt omfattet af pengenæringsbegrebet, når en vederlagsfordring erhverves fra selskabet. Bliver aktionæren næringsbeskattes af alle sine fordringer, skal dette derfor være begrundet i en samlet vurdering af næringsmomenterne 12. Er selskabet pengenæringsdrivende, vil dette moment indgå i vurderingen sammen med hovedaktionærens øvrige forhold, men det vil ikke alene kunne medføre generel næringsbeskatning hos hovedaktionæren. Der findes ikke i kursgevinstloven nogen bestemmelse om afsmitningsbeskatning. bemærkningerne til KGL 14 er følgende dog anført: I Afsmitning kan opstå, hvor der er tale om interessefællesskab mellem juridiske og fysiske personer eller mellem flere fysiske personer. En aktionær og dennes selskab er to selvstændige skattesubjekter, men hvis selskabet har erhvervet en fordring som vederlag i næring, vil aktionæren som udgangspunkt blive beskattet efter næringsreglerne,( ), hvis fordringen overdrages fra selskab til aktionær. Aktionæren kan ligeledes blive beskattet efter næringsreglerne, hvis selskabet er næringsdrivende ved køb og salg af fordringer eller ved finansiering. 13 Denne betragtning er dog ikke tiltrådt i følgende bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet: TfS 2002, 914 (LR), hvor Ligningsrådet udtalte, at der alene kan ske afsmitning i vederlagsnæring. Overdrager et selskab, der er næringsdrivende ved køb og salg af værdipapirer, sin beholdning af værdipapirer til et datterselskab, ville dette ikke medføre afsmitning. I praksis er afsmitning derfor kun set i situationer, hvor et selskab overdrager en vederlagsfordring til en hovedaktionær. Overdragelse af værdipapirer, som et selskab er næringsbeskattet af, vil derimod ikke iflg. praksis medføre afsmitning, jf. TfS 2002, 914 (LR). Et selskabs generelle skattepligt af kursgevinster og -tab vil ej heller medføre afsmitningsbeskatning hos en interesseforbunden erhverver Se afsnit Bemærkningerne til L 194 af 13. marts samt Cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 pkt Bemærkningerne til L 194 af 13. marts Side 14 af 40

15 3.3 Anlægsbeholdning Den generelle skattepligt ved pengenæring er ikke gældende, hvis det kan godtgøres, at den skattepligtige har erhvervet en fordring uden for sin næringsvirksomhed, og fordringen ikke senere er indgået heri, jf. KGL 13, stk. 2. TfS 1985, 394 (LSR), hvor en vekselerers beholdning af værdipapirer ikke blev anset for omfattet af hans næringsvirksomhed. Beholdningen var opbygget gennem en årrække, og Landsskatteretten fandt, at de hele tiden havde været holdt udenfor hans forretningssfære, samt at han i sin private økonomi havde haft midler nok til at anskaffe værdipapirerne. TfS 1992, 576 (ØL), hvor en vekselerers samlede beholdning af værdipapirer blev anset for omfattet af pengenæringsbegrebet, idet han ikke formodede at afkræfte dette. Det ses af ovenstående afgørelser, at en eventuel anlægsbeholdning kan holdes udenfor den skattepligtiges næringsvirksomhed, men at det kræver, at der sker en klar adskillelse mellem anlægsbeholdningen og de værdipapirer, der er anskaffet i næringsøjemed. Som i TfS 1985, 394 (LSR) kan et argument være, at den skattepligtige i sin private økonomi har haft midler nok til at anskaffe en sådan anlægsbeholdning, idet det ellers må antages, at beholdningen er købt som led i næring. Det kan være både en fordel og en ulempe for en pengenæringsdrivende, at en bestemt beholdning af værdipapirer ikke indgår i næringsvirksomheden, men anses for at være en anlægsbeholdning. I nogle situationer kan der være en interesse i at påstå anlæg, mens det i andre situationer vil være mere fordelagtigt at opnå næringsbeskatning. For fordringer anskaffet før 27. januar 2010 er der ikke tabsfradrag udenfor næring, jf. KGL 14, stk. 1, hvorfor tab på en anlægsbeholdning ikke kan fradrages. Den skattepligtige vil derimod opnå tabsfradrag, hvis fordringen er en del af næringsvirksomheden. Omvendt kan gevinst på en fordring udenfor næring anskaffet før 27. januar 2010 være skattefri 15, hvorimod gevinsten skal beskattes, hvis fordringen er anskaffet i næringsøjemed. Med de seneste ændringer af kursgevinstloven vil der nu være tabsfradrag på fordringer udenfor næring, ligesom en gevinst skal beskattes, jf. KGL 14, stk Det er derfor ikke længere et spørgsmål om fradragsret og beskatning, men alene om beskatningen skal ske som personlig indkomst eller kapitalindkomst. 15 Såfremt fordringen opfylder mindsterenten, jf. KGL 14, stk. 2 og ikke er omfattet af undtagelserne i KGL 15-18, se afsnit 4 16 Med de undtagelser der følger af KGL 14, stk. 2 samt 15, 17 og 18, se afsnit 5 Side 15 af 40

16 4 Fordringer anskaffet før 27. januar 2010 Beskatningen af personers fordringer anskaffet før 27. januar 2010, der ikke er omfattet af KGL 13 om pengenæring, afhænger af, om fordringen er i danske kroner eller i fremmed valuta. Uanset kursgevinstlovens ændring ved lov nr. 724 af 25. juni 2010, gælder de hidtidige bestemmelser stadig for personers beholdning af fordringer anskaffet før 27. januar 2010, hvorfor disse vil blive behandlet i dette afsnit. 4.1 Fordringer i danske kroner Som hovedregel er personers kursgevinster på fordringer i danske kroner skattefrie, mens der ikke er fradrag for tab, jf. KGL 14, stk. 2, 2. pkt. samt 14, stk. 1, hvilket også er i overensstemmelse med SL 5a. Der findes en række undtagelser, hvor personers kursgevinster på fordringer alligevel skal beskattes, idet skattefriheden kunne misbruges eller medføre uhensigtsmæssige situationer, hvilket vil blive behandlet i det følgende Tab på fordringer Det fremgår af KGL 14, stk. 1, at personer som hovedregel ikke har fradrag for tab på fordringer i danske kroner. Det gælder uanset om en eventuel gevinst på fordringen skal beskattes. De eneste tilfælde, hvor der for personer udenfor pengenæring er fradrag for tab på fordringer anskaffet før 27. januar 2010, findes i undtagelsesbestemmelserne i KGL 16 og 17 om hhv. fordringer i fremmed valuta og vederlagsfordringer Gevinst på fordringer Med vedtagelsen af kursgevinstloven i 1985 blev det såkaldte mindsterentesystem indført for at begrænse spekulationer i arrangementer, der udnyttede forskellen i beskatningen af renter og kursgevinster. Mindsterenten opgøres hvert halvår efter reglerne i KGL 38, og udtrykker en tilnærmelse til markedsrenten 18. Såfremt en fordrings pålydende rente er lig med eller højere end mindsterenten på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, vil en senere gevinst på fordringen som hovedregel være skattefri for kreditor, jf. KGL 14, stk. 2, 2. pkt. En fordring, der opfylder mindsterenten, kaldes en blåstemplet fordring. 17 Se afsnit 4.2 og 6 18 Bemærkningerne til L 194 af 13. marts samt cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 pkt. 15 Side 16 af 40

17 Omvendt vil gevinst på en fordring, hvis pålydende rente er mindre end mindsterenten på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, være skattepligtig for kreditor, jf. KGL 14, stk. 2. En sådan fordring er sortstemplet. Iflg. KGL 38, stk. 3 er mindsterenten 2,5% på indekserede fordringer (udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter m.fl.), der fuldt ud følger udviklingen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. En skattepligtig gevinst opgjort efter kursgevinstloven skal beskattes som kapitalindkomst, jf. PSL 4, stk. 1, nr Pålydende rente Det fremgår af KGL 14, stk. 2, at den pålydende rente skal opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum. Derved forstås, at det ikke er fordringens påtrykte pålydende rente, der er afgørende for, om mindsterenten er opfyldt eller ej, men at denne skal gøres op ift., hvad debitor reelt skal betale for at indfri fordringen, jf. nedenstående eksempel: Eksempel: En fordring på kr. 100 med en pålydende rente på 6 %, hvor det er aftalt at debitor skal tilbagebetale kr Mindsterenten er 4%. Den pålydende rente i relation til KGL 14, stk. 2 beregnes på følgende måde: 6/160 x 100 = 3,75%. Mindsterentekravet er derved ikke opfyldt, og fordringen er sortstemplet, hvilket betyder at kursgevinsten på kr. 60 er skattepligtig for kreditor. Kilde: LV A.D Det er endvidere et krav, at den pålydende rente skal baseres på mindst én årlig rentetilskrivning. Hvis renten tilskrives med større intervaller end et år, skal renten omregnes til en årlig rente efter rentes-rente princippet. Bliver renten på fordringen derimod tilskrevet oftere end et år, skal der ikke ske omregning efter rentes-rente princippet, men alene sammenlægges til en årlig rente. 19 En uforrentet fordring opfylder ikke mindsterenten og er derfor skattepligtig, jf. KGL 14, stk. 2. Det er dog en forudsætning for beskatning iht. kursgevinstloven, at der kan opgøres en kursgevinst. Dette er ikke tilfældet ved pari-pari lån, hvilket fx ofte ses i familieforhold. TfS 1997, 791 (LSR), hvor et rentefrit lån mellem 2 brødre ikke skulle beskattes efter kursgevinstloven, idet det tilbagebetalte beløb svarede til det udbetalte, og der derved ikke var nogen kursgevinst. Der skulle ej heller ske rentefiksering LV A.D Det er efterfølgende i TfS 1998, 199 (HD) afgjort, at der ikke er hjemmel til at beskatte fikserede renter, medmindre der er tale om en omgåelsessituation. Højesteretsdommen førte til LL 2, hvoraf det fremgår, at såfremt en fysisk eller juridisk person har bestemmende indflydelse på et selskab, skal ydelser mellem disse være på armslængdevilkår Side 17 af 40

18 TfS 2003, 1014 (LR), hvor en person havde ydet anfordringslån til sin niece, der opfyldte mindsterenten. Han ønskede nu, at lånene skulle gøres rentefrie. Ligningsrådet fandt, at en ændring af renten på lånene ville være at sidestille med en indfrielse af de oprindelige lån og stiftelse af nye lån. De nye lån kunne pga. renteændringen imidlertid ikke anses for stiftet til pari. Ved en senere indfrielse til pari, ville kreditor opnå en kursgevinst omfattet af kursgevinstloven. Ligningsrådet fandt dog, at såfremt de gamle lån blev indfriet til pari med et nyoptaget lån, ville der ikke være en kursgevinst iht. kursgevinstloven. Det fremgår af ovenstående afgørelser, at der alene kan ske beskatning iht. kursgevinstloven, hvis der kan konstateres en kursgevinst. Den fordel, der opstår pga. rentefrie anfordringslån mellem familiemedlemmer, kan ikke anses for at være en kursgevinst i kursgevinstlovens forstand, hvorfor der ikke skal ske beskatning, hvis udbetaling og indfrielse sker til pari 21. Det fremgår imidlertid af TfS 2003, 1014 (LR), at såfremt der sker en væsentlig rentenedsættelse, vil der være en kursgevinst omfattet af kursgevinstloven. Det skyldes, at der sker væsentlige ændringer i lånevilkårene, hvorfor det eksisterende lån anses for indfriet med et nyt lån, der antages at have en lavere kursværdi pga. den opnåede fordel for debitor ved rentenedsættelsen. Også fordringer med variabel rente skal beskattes efter KGL 14, stk. 2 og 3, jf. KGL 14, stk. 4. Det fremgår heraf, at såfremt rentens variation og vilkår for opsigelse medfører, at kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen, skal fordringen betragtes som værende sortstemplet. En vurdering af de elementer, der ligger til grund for den enkelte fordring er derfor nødvendig. Det følger af nedenstående afgørelser, at såfremt den variable rente varierer i takt med markedsrenten 22, eller der på fordringen er en minimumsrente, der mindst svarer til mindsterenten på stiftelsestidspunktet, vil fordringen være blåstemplet. TfS 2002, 73 (LSR) hvor en variabelt forrentet obligation med renteloft, der på udstedelsestidspunktet oversteg markedsrenten, blev anset for at være sortstemplet, da obligationens rente ikke altid ville følge markedsrenten. TfS 2003, 680 (LR) hvor en obligation i de første 5 år var fastforrentet med 3% p.a. og i den resterende tid skulle forrentes med 3% + et rentetillæg, blev anset for at være blåstemplet, idet der var en minimumsrente, der på stiftelsestidspunktet opfyldte mindsterenten Stiftelsestidspunktet Det er mindsterenten på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen (også kaldet stiftelsestidspunktet), der er afgørende for beskatningen af fordringen. En blåstemplet fordring vil således altid være blåstemplet, også selvom den pålydende rente skulle blive lavere end mindsterenten på et senere tidspunkt. Bliver en fordring senere overdraget til en anden kreditor, har det ingen betydning for fordringens stiftelsestidspunkt, og det er derfor 21 Et anfordringstilgodehavende anses for at være stiftet til pari, jf. TfS 1988, 230 (MIN), hvorfor der ikke kan konstateres en kursgevinst, ved indfries til pari 22 LV A.D Side 18 af 40

19 uden betydning om mindsterenten ved overdragelsen er større eller mindre end den pålydende rente. Iflg. KGL 14, stk. 3 kan der også ske debitorskifte uden, at det anses for påtagelse af en ny forpligtelse. Det er dog en forudsætning, at debitorskifte kan ske uden særlig aftale mellem kreditor og debitor. Et debitorskifte, hvor der skal ske en særlig aftale mellem kreditor og debitor, vil derimod være at betragte som en ny låneaftale, der for at være skattefri skal opfylde mindsterenten på overdragelsestidspunktet. Driver kreditor derimod næringsvirksomhed med finansiering, og har lånet sikkerhed i bl.a. fast ejendom, vil et debitorskifte ikke blive anset for en ny forpligtelse, selvom det kræver kreditors samtykke Gevinst på fordringer hvor kreditor er hovedaktionær i debitor Såfremt kreditor er hovedaktionær i debitor, er gevinst på en fordring altid skattepligtig, uanset om mindsterenten er opfyldt, jf. KGL 14, stk. 2, 4. pkt. Kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. ABL 4, når kreditor inden for de seneste 5 år har ejet 25% eller mere af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50% af stemmerne. Bestemmelsen er indført for at hindre skattespekulation 23, idet selskaber har fradrag for tab på gæld med sikkerhed i bl.a. fast ejendom, jf. KGL 7, stk. 3. Uden undtagelsen ville det derfor være muligt for selskabet at få fradrag for kurstab på lån med sikkerhed i bl.a. fast ejendom optaget hos hovedaktionæren, mens gevinsten hos hovedaktionæren ville være skattefri, forudsat at fordringen opfyldte mindsterenten Gevinst på fordringer hvor kreditor er nærtstående med debitor, og debitor driver næringsvirksomhed ved finansiering Gevinster på fordringer, hvor kreditor er nærtstående med debitor, og debitor er næringsdrivende ved finansiering, vil altid være skattepligtige, jf. KGL 14, stk. 2, 5. pkt. Dette gælder også selvom mindsterenten er opfyldt. Til nærtstående henregnes ægtefæller, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Som nærtstående sidestilles stedbarns- og adoptivforhold med naturligt slægtskabsforhold. Bestemmelsen er indført for at undgå skattespekulation 24, idet der for personer, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, er mulighed for fradrag for tab på gæld med sikkerhed i bl.a. fast ejendom, jf. KGL 19, stk. 4, også selvom indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs. Hermed er der nu symmetri i beskatningen, idet debitor har fradrag for tab, mens kreditor skal beskattes af gevinsten. 23 Bemærkninger til L 199 af 28. marts , nr Bemærkninger til L 199 af 28. marts , nr. 4 Side 19 af 40

20 Gevinst på fordringer erhvervet for lånte midler Gevinster på fordringer, der er erhvervet for lånte midler, skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. KGL 15, stk. 1. Det fremgår af KGL 15, stk. 2, at såfremt der i forbindelse med erhvervelse af fordringer optages lån, der står i åbenbart misforhold til personens eller virksomhedens kapitalbehov, vil det være at betragte som fordringer erhvervet for lånte midler. Det samme gælder, hvis sammenhængen mellem låneoptagelsen og erhvervelsen klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Bestemmelsen er indført for at undgå skattespekulation i arrangementer, hvor gevinst på en blåstemplet fordring er skattefri, mens der er fradrag for renteudgifterne på lån optaget til erhvervelse af fordringen. Ved sådanne arrangementer ses ofte, at resultatet før skat er negativt, mens resultatet efter skat er positivt 25 pga. den skattefrie gevinst på blåstemplede fordringer. For at undgå uhensigtsmæssige situationer ved generel beskatning af gevinster på fordringer erhvervet for lånte midler er der i KGL 15, stk. 3 indsat undtagelser hertil, således at der alligevel ikke skal ske beskatning iht. KGL 15, stk. 1 i enkelte tilfælde. Har en person erhvervet en fordring for lånte midler, og overstiger de fradragsberettigede udgifter på lånet kun i uvæsentlig omfang de skattepligtige indtægter på fordringen, skal der ikke ske beskatning efter KGL 15, stk. 1. En blåstemplet fordring, der opfylder denne bestemmelse, vil derfor forblive skattefri. Bestemmelsen er tilsigtet situationer, hvor en person fx erhverver obligationer for lånte midler uden skattemæssig begrundelse eller fordel 26. Her vil de fradragsberettigede renteudgifter på lånet kun i uvæsentligt omfang overstige de skattepligtige renteindtægter på obligationerne. En anden undtagelse til KGL 15, stk. 1 er, hvor den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat efter skat er negativt også uden beskatning efter stk. 1. Dette skyldes, at beskatning af fordringer erhvervet for lånte midler er tilsigtet skattespekulation i arrangementer, hvor resultatet efter skat er positivt pga. den uens skattemæssige behandling på renter og kursgevinster på blåstemplede fordringer, jf. ovenstående. Det er afgørende for beskatningen af fordringer, om der er tale om fordringer erhvervet for lånte midler og deraf afledt skattepligtigt, idet fordringer i danske kroner, der opfylder mindsterentebestemmelsen, ellers vil være skattefrie. Det fremgår af nedenstående afgørelse, at det er uden betydning, om lånet er i danske kroner eller i fremmed valuta: TfS 2007, 48 (LSR), hvor en person, der havde erhvervet obligationer for lån optaget i fremmed valuta, blev omfattet af KGL 15, stk. 1. Landsskatteretten fandt, at kurstabene på valutalånet skulle medregnes i de fradragsberettigede udgifter, ved beregningen af om arrangementet var omfattet af undtagelsen i KGL 15, stk. 3. Den skattepligtiges påstand i ovenstående afgørelse var ellers, at bestemmelsen udelukkende rettede sig mod arrangementer i danske kroner, hvor der blev spekuleret i stort set risikofrie transaktioner, og dermed opnåede en forudset skattefri kursgevinst, mens der 25 Bemærkninger til L 194 af 13. marts Bemærkninger til L 194 af 13. marts Side 20 af 40

21 var fradrag for renteudgifterne på lånet. Der var således alene tale om skattefrie kursgevinster og fradragsberettigede renteudgifter, hvorfor fordringer erhvervet for lånte midler i fremmed valuta ikke kunne være omfattet af bestemmelsen. Landsskatteretten var af den opfattelse, at det er lovens ordlyd, der er gældende, hvorfor det er de fradragsberettigede udgifter, der skal indgå i vurderingen, og ikke kun de fradragsberettigede renteudgifter. Det er imidlertid ikke i alle tilfælde, at alle de fradragsberettigede udgifter skal indgå i vurderingen af, om et arrangement er omfattet af undtagelsen i KGL 15, stk. 3. I nogle tilfælde er det set, at en skatteyder har påtaget sig udgifter eller spekuleret i arrangementer alene for at blive omfattet heraf, jf. nedenstående: TfS 2002, 460 (HD), hvor en skatteyder, i forbindelse med afviklingen af et arrangement før tid om købte obligationer for lånte midler, betalte en kurtage, således at det samlede arrangement blev negativt med kr. ca Højesteret fandt, at kurtagen ikke skulle indgå i vurderingen af, om det samlede resultat var negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1, idet salget før tid ikke havde noget forretningsmæssigt formål, men alene var foretaget for at undgå beskatning. Formålet med undtagelsesbestemmelsen var alene at undgå beskatning i tilfælde, hvor der ikke indgår skattespekulation. En skatteyder kan således ikke undgå beskatning af kursgevinster på fordringer erhvervet for lånte midler, ved at påtage sig udgifter eller indgå i arrangementer, hvor det eneste formål er at blive omfattet af KGL 15, stk. 3. Iflg. Højesteret er undtagelsen alene indsat for at undgå uhensigtsmæssig beskatning i tilfælde, hvor der ikke er foretaget skattetænkning, hvorfor en skatteyder ikke kan omfattes heraf ved at spekulere heri. 4.2 Fordringer i fremmed valuta Personer, som ikke er omfattet af KGL 13 om pengenæring, skal som hovedregel medregne gevinst eller tab på fordringer i fremmed valuta i den skattepligtige indkomst, jf. KGL 16, 1. pkt. Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab opgjort efter kursgevinstloven skal beskattes som kapitalindkomst, jf. PSL 4, stk. 1, nr. 2. Modsat fordringer i danske kroner er det uden betydning for beskatningen af fordringer i fremmed valuta, om fordringen opfylder mindsterenten. Hovedreglen er, at gevinster herpå er skattepligtige, ligesom der er fradrag for tab. Hvorvidt gevinsten eller tabet skyldes ændringer i kursen på fordringen eller ændring i valutakursen er uden betydning. I begge tilfælde skal gevinsten eller tabet medregnes i den skattepligtige indkomst. Før bestemmelsens indførelse ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 skulle personers gevinster på ikke-erhvervsmæssige fordringer i fremmed valuta kun medregnes i den skattepligtige indkomst, hvis mindsterenten ikke var opfyldt, og tab herpå var ikke fradragsberettigede. Bestemmelsen blev indført for at gøre det økonomisk uinteressant at indgå skattearrangementer 27, hvor gevinsten udelukkende skyldtes forskellen i beskatningen på renter og kursgevinster. Dette sås bl.a., hvor private optog lån i en højtforrentet fremmed 27 Almindelige bemærkninger til L 6 af 27. december 1990 Side 21 af 40

22 valuta samt investerede pengene i blåstemplede obligationer i samme valuta med en deraf følgende skattepligtig rente samt en betydelig skattefri kursgevinst. Med indførelsen af KGL 16 blev beskatningen for fysiske personers fordringer i fremmed valuta ens, uanset om fordringen var erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig. KGL 16 gælder dog ikke for personer omfattet af pengenæringsbegrebet; disse personers fordringer og gæld er omfattet af KGL 13, uanset om der er tale om danske kroner eller fremmed valuta. Det fremgår af KGL 1, stk. 2, at fordringer i danske kroner betragtes som fordringer i fremmed valuta, hvis hovedstolen reguleres efter en eller flere valutakurser. Modsat betragtes fordringer i fremmed valuta som fordringer i danske kroner, hvis hovedstolen reguleres ift. danske kroner Bagatelgrænse Af administrative grunde er der indført en bagatelgrænse på kr i KGL 16, 2. pkt. (samt KGL 23, 2. pkt.). Personers gevinster og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta alene skal medregnes i den skattepligtige indkomst, hvis årets samlede nettogevinst eller nettotab overstiger kr Det betyder, at såfremt en person både har fordringer og gæld i fremmed valuta, skal gevinster og tab herpå opgøres samlet. Da der er tale om en bagatelgrænse og ikke en bundgrænse, vil personer med en samlet nettogevinst eller nettotab, der overstiger kr , skulle medregne gevinsten/tabet fuldt ud. Bagatelgrænsen reguleres ikke efter PSL 20. Dette skyldes, at bagatelgrænsen alene er vedtaget af administrative og praktiske grunde 28, for at begrænse beskatning af personers mindre kursgevinster og -tab på fordringer og gæld i fremmed valuta Tab på regreskrav ved kaution Personer har ikke fradrag for tab på regreskrav ved kaution i fremmed valuta, jf. KGL 16, stk. 3. Når en person indfrier et kautionskrav, er der ikke tale om en fordring, og kravet er derfor ikke omfattet af kursgevinstloven. Det deraf afledte regreskrav, er derimod en fordring, der er omfattet af kursgevinstloven 29. Bestemmelsen om begrænsning i fradragsretten for tab på regreskrav ved kaution blev indført for at undgå asymmetri i fradragsretten for tab i fremmed valuta og tab i danske kroner. Uden undtagelsesbestemmelsen ville der ikke have været fradrag for tab på regreskrav ved kaution, når det indfriede lån var i danske kroner, mens der er en generel fradragsret for fordringer i fremmed valuta. Det følger af KGL 16, sidste pkt., at det ikke fradragsberettigede tab på regreskrav skal gøres op på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden 28 Bemærkninger til L 194 af 13. marts Christen Amby, TfS 1992, 456 Side 22 af 40

23 hensyn til ændringer i valutakurserne. Det er således alene selve tabet på regreskravet, der ikke kan fradrages, hvorimod et eventuelt tab som følge af fald i valutakursen vil være fradragsberettiget Tab på fordringer på nærtstående samt på selskaber, hvori man har bestemmende indflydelse Af undtagelsen i KGL 16, 4. pkt. fremgår det, at tab på fordringer på nærtstående samt på selskaber, hvori man har eller har haft bestemmende indflydelse, ikke kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Med indførelsen af den generelle fradragsret for tab på fordringer i fremmed valuta, var der opstået en utilsigtet asymmetri i fradragsretten for tab på fordringer i danske kroner og tab på fordringer i fremmed valuta 30. Med undtagelsesbestemmelsen har nærtstående samt hovedaktionærer ikke længere fradrag for tab på fordringer i fremmed valuta, ligesom der generelt ikke er fradragsret for tab på fordringer i danske kroner. Det er således ikke længere muligt for hovedaktionærer 31 og nærtstående 32 at spekulere i fradragsberettigede tab på udlån ved at lånet ydes i fremmed valuta. Det er alene kurstabet på fordringen, der er omfattet af tabsfradragsbegrænsningen, og ikke valutakursændringerne, jf. KGL 16, sidste pkt Almindelige bemærkninger til L 233 af 6. april Definition på hovedaktionær se afsnit Definition på nærtstående se afsnit Se også afsnit Side 23 af 40

24 5 Fordringer anskaffet efter 27. januar 2010 Den 27. januar 2010 fremsatte regeringen lovforslag L 112 Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love. Lovforslaget blev fremsat for at sikre overholdelse af EU-retten, idet der i en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen var anført, at forskelsbehandlingen i den danske skattelovgivning på beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta muligvis var i strid med EU-reglerne om kapitalens fri bevægelighed 34. For at imødekomme EU-reglerne om kapitalens fri bevægelighed havde man fra dansk side to muligheder for at indføre ensartede skatteregler for fordringer i danske kroner og fordringer i fremmed valuta. Kursgevinstloven kunne ændres således, at mindsterentereglen også skulle omfatte fordringer i fremmed valuta, eller regeringen kunne vælge at ophæve mindsterentereglen og indføre generel beskatning af fordringer såvel i danske kroner som i fremmed valuta. Med lovforslaget valgte regeringen at ophæve den særlige mindsterenteregel for blåstemplede fordringer i danske kroner og indføre generel beskatning af fordringer i såvel danske kroner som i fremmed valuta, hvilket begrundelses i følgende: Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at udbrede mindsterentereglen til at omfatte fordringer i fremmed valuta, da dette vil favorisere udenlandske papirer. Det skyldes, at de største skattefrie gevinster vil opstå på papirer fra lande med renteudsving. ( ) En udbredelse af mindsterentereglen vil endvidere øge privates tilskyndelse til investeringer i fremmedmøntede papirer. 35 Som følge af at der nu er indført generel skattepligt på personers kursgevinster på fordringer, er flere af de undtagelsesbestemmelser, der tidligere var gældende, blevet ophævet. Flere af undtagelser var alene indført, hvor personers skattefrie kursgevinster på blåstemplede fordringer kunne misbruges eller medføre uhensigtsmæssige situationer, hvorfor undtagelserne ikke længere er nødvendige, i og med at det nu ikke længere er muligt at opnå skattefrie kursgevinster på fordringer. Lov nr. 724 af 25. juni 2010 har rent undtagelsesvis virkning fra datoen for lovforslagets fremsættelse, således at fordringer erhvervet fra og med den 27. januar 2010 er omfattet af de nye regler. Regeringen frygtede ekstraordinære opkøb af blåstemplede skattefrie fordringer, hvis ændringen af kursgevinstloven først skulle træde i kraft senere 36. En konsekvens af at ophæve mindsterentereglen og derved fjerne skattefriheden for blåstemplede fordringer er en øget skatteindtægt. Idet der er skattestop i Danmark, kunne mindsterentereglen ikke fjernes uden at give tilsvarende skattelettelser. Derfor blev der med lovændringen indført skattelettelser i den højeste beskatning af positiv nettokapitalindkomst, således at skatteprocenten herpå nedsættes over en årrække fra 49,5% i 2010 til 42% fra og 34 Bemærkninger til L 112 af 27. januar 2010 pkt Bemærkninger til L 112 af 27. januar 2010 pkt Bemærkninger til L 112 af 27. januar 2010 pkt. 1 Side 24 af 40

25 med På den måde skønnes det at komme de fleste private investorer, der bliver ramt af ophævelsen af mindsterentereglen, tilgode 37. Personers beholdning af fordringer erhvervet før den 27. januar 2010 er ikke omfattet af ændringen. Personer, der ikke er næringsdrivende med køb og salg af fordringer eller ved finansiering, skal derfor ikke beskattes af kursgevinster på blåstemplede fordringer erhvervet før lovforslagets fremsættelse, medmindre fordringerne er omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne som omtalt tidligere 38. Omvendt vil disse personer ikke kunne få fradrag for tab på disse fordringer, medmindre fordringerne er omfattet af KGL 16 og 17 om hhv. fordringer i fremmed valuta og vederlagsfordringer. 5.1 Gevinst og tab på fordringer Personer, der ikke er omfattet af KGL 13 om pengenæring, skal som hovedregel medregne gevinst og tab på fordringer i såvel danske kroner som i fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. KGL 14, stk. 1. Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab opgjort efter kursgevinstloven skal beskattes som kapitalindkomst, jf. PSL 4, stk. 1, nr. 2. En væsentlig konsekvens af lovændringen er, at personer nu som hovedregel har direkte tabsfradrag på alle fordringer, hvilket tidligere kun var muligt for fordringer i fremmed valuta, vederlagsfordringer eller fordringer omfattet af pengenæringsbegrebet. Derudover er det ikke længere muligt at opnå skattefrie kursgevinster på fordringer, idet alle kursgevinster herpå skal beskattes. En følge af det direkte tabsfradrag er, at der nu vil være fradrag for tab på regreskrav, hvilket ikke tidligere var muligt, hverken når kautionsforpligtelsen var påtaget i danske kroner eller i fremmed valuta. 39 Dog har der også før ændringen været fradrag for tab på regreskrav, når kautionsforpligtelsen var stiftet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, jf. KGL 17. Med ændringen af kursgevinstloven er bagatelgrænsen, der tidligere kun var gældende for fordringer og gæld i fremmed valuta, udvidet til også at omfatte fordringer i danske kroner. Det fremgår af KGL 14, stk. 1, 2. pkt., at den generelle skattepligt for gevinster og tab på fordringer kun er gældende, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med årets nettogevinster eller nettotab på gæld i fremmed valuta, jf. KGL 23, samt gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger, jf. ABL 22, overstiger kr Der er tale om en bagatelgrænse og ikke en bundgrænse, hvorfor personer med en samlet nettogevinst eller nettotab omfattet af KGL 14 og 23 samt ABL 22, der overstiger kr , skal medregne gevinsten eller tabet fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Bagatelgrænsen er med ændringen forhøjet til kr Begrundelsen herfor er, at personer med lave indkomster eller negativ nettokapitalindkomst, der ikke bliver tilgodeset ved 37 Bemærkninger til L 112 af 27. januar 2010 pkt Se afsnittene Se afsnit Side 25 af 40

26 nedsættelsen af den højeste beskatning af positiv nettokapitalindkomst, typisk har en årlig nettokursgevinst på under kr Derved bliver disse personer kompenseret for den øgede skattebyrde. Bestemmelsen har virkning for indkomståret 2010, men skattepligtige personer kan dog vælge at følge de hidtil gældende regler i KGL 16 og 23 for indkomståret Den skattepligtige har dermed mulighed for fradrag for nettotab på fordringer og gæld i fremmed valuta, når tabet overstiger kr , og ikke kun når det overstiger kr Til gengæld skal tab og gevinst på fordringer og gæld i danske kroner medregnes fuldt ud i den skattepligtige indkomst Tab på fordringer på selskaber, hvori man har bestemmende indflydelse Værnsreglen i den tidligere KGL 16, 4 pkt. er videreført i KGL 14, stk. 2, hvoraf det fremgår, at der ikke er fradrag for tab på fordringer på selskaber, hvori man har eller har haft bestemmende indflydelse. Hovedaktionærer 42 er derfor fortsat begrænset i deres fradragsret for tab på fordringer, således at det ikke er muligt at spekulere i fradragsberettigede tab på udlån til selskaber, hvori man har bestemmende indflydelse. For fordringer i fremmed valuta skal det ikke fradragsberettigede tab opgøres pga. valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse, jf. KGL 14, stk. 2, 3. pkt. Det er således alene kurstabet på fordringen, der er omfattet af tabsfradragsbegrænsningen, og ikke valutakursændringerne Tab på fordringer på nærtstående Den samme tabsfradragsbegrænsning som for hovedaktionærer er for personer med tab på fordringer på nærtstående også videreført i KGL 14, stk. 2. Dermed er personer fortsat begrænset i deres fradragsret for tab på fordringer på nærtstående 43, hvorved undgås, at personer kan spekulere i at opnå fradrag for tab herpå. Tabsfradragsbegrænsningen på fordringer på nærtstående gælder alene et eventuelt kurstab på fordringen, hvorfor et tab som følge af ændringer i valutakurser er fradragsberettiget i henhold til hovedreglen i KGL 14, jf. KGL 14, stk. 2, 3. pkt. 40 Bemærkningerne til L 112 af 27. januar 2010 pkt Bemærkningerne til L 112 af 27. januar , stk Definition på hovedaktionær se afsnit Definition på nærtstående se afsnit Side 26 af 40

27 5.2 Betingelse for fradrag for tab Hovedreglen om fysiske personers generelle fradragsret for tab på fordringer, jf. KGL 14, er iflg. KGL 15, stk. 1 betinget af, at fordringer, der er optaget til handel på et reguleret marked, er indberettet til Skat inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori erhvervelsen har fundet sted. Indberetningen skal iflg. bestemmelsen omfatte fordringens identitet, antallet eller pålydende værdi 44, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen. For fordringer anskaffet før 27. januar 2010 er det kun fordringer i fremmed valuta, hvorpå personer, der ikke driver pengenæring, har tabsfradrag. Sådanne tabsfradrag er ikke betinget af, at fordringen er indberettet til Skat ved anskaffelsen. Indberetningspligten er derfor ligesom fradragsretten udvidet med ændringen af kursgevinstloven. Den særlige betingelse for fradrag gælder kun fordringer optaget til handel på et reguleret marked. Der er således ikke for øvrige fordringer noget krav om, at disse skal indberettes til Skat ved erhvervelsen, for at den skattepligtige kan få fradrag for et eventuelt senere kurstab herpå Baggrunden for indberetningspligten samt mulighed for automatisk beregning af gevinst og tab på fordringer Udvidelsen af indberetningspligten for fordringer optaget til handel på et reguleret marked er indført på baggrund af rapporten Borgernes efterlevelse af skattereglerne 45, ligesom det var tilfældet for den udvidede indberetningspligt og tabsfradragsbetingelse på aktier og investeringsforeningsbeviser, som blev indført ved Forårspakke 2.0 i Rapporten konkluderer, at der sker flest fejl i borgernes skatteansættelser på de områder, hvor informationerne fra tredjepart til Skat er mindst, hvorfor en øget indberetningspligt vil reducere antallet at fejlagtige skatteansættelser, hvad enten disse sker bevidst eller ved en misforståelse af skattereglerne. Begrundelsen for at indføre indberetningspligt som betingelse for kurstabsfradrag allerede ved anskaffelsen af en fordring fremgår af bemærkningerne til lovforslaget pkt : Reglen begrænser muligheden for, at den skattepligtige kan spekulere i kun at selvangive tab men undlade at oplyse om eventuelle gevinster. Samt bemærkningerne til lovforslaget pkt : Ved at betinge fradragsret for tab på fordringer optaget til handel på et reguleret marked af, at SKAT modtager oplysninger om erhvervelsen inden for en kortere frist, sikres det, at der sker oplysning om erhvervelsen på et så tidligt tidspunkt, at den skattepligtige ikke umiddelbart ved, om der er tale om en god investering eller ej. 44 For fordringer i fremmed valuta skal den pålydende værdi angives i den pågældende valuta, jf. LV A.D Bemærkningerne til L 112 af 27. januar 2010 pkt Lov nr. 462 af 12. juni 2009 Side 27 af 40

28 Bestemmelsen reducerer derved borgernes mulighed for skattetænkning, ligesom det også på sigt vil give Skat mulighed for automatisk at beregne gevinster og tab på fordringer, således at en korrekt skatteansættelse ikke er betinget af, at borgerne selv opgør og selvangiver gevinster og tab. Indberetningspligten, jf. KGL 15, træder først i kraft for fordringer anskaffet den 1. januar 2011 eller senere 47. Af bemærkningerne til lovforslaget 48 fremgår det, at dette skyldes hensynet til de indberetningspligtige, idet det ikke vil være muligt for disse at foretage de udvidede indberetninger allerede fra lovforslagets fremsættelse, hvor ændringerne i kursgevinstloven træder i kraft Indberetningspligtige Det er ikke alene den skattepligtige selv, der skal indberette køb af fordringer optaget til handel på et reguleret marked. Det fremgår af KGL 15, stk. 2, at betingelsen i KGL 15, stk. 1 anses for opfyldt, hvis oplysningerne er modtaget fra andre indberetningspligtige efter SKL 10 B og 11 H. Iflg. SKL 10 B er indberetningspligten vedr. erhvervelser og afståelser pålagt erhververen, overdrageren eller den, der formidler overdragelsen, hvis denne er en fysisk eller juridisk person hjemmehørende her i landet eller driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet 49. Indberetningspligtige er udover de i SKL 10 B nævnte, formidlere af handler med værdipapirer, der efter aftale med overdrageren eller erhververen, foretager disse indberetninger, jf. SKL 11 H. At det ikke kun er den skattepligtige selv, der skal indberette køb af fordringer, betyder, at fordringer omfattet af KGL 15 som oftest vil blive indberettet af fondshandlere, hvorfor den skattepligtige ikke skal foretage sig yderligere. Kun i de tilfælde, hvor en person køber en fordring optaget til handel på et reguleret marked udenfor Danmark igennem en formidler, der ikke er hjemmehørende her i landet, vil den skattepligtige selv skulle varetage indberetningen, idet man ikke kan pålægge disse fondshandlere indberetningspligt. Der kan dog mellem den skattepligtige og fondshandleren indgås en aftale om, at fondshandleren indberetter iht. SKL 11 H. Modsat indberetninger om erhvervelser foretaget af den skattepligtige selv kan andre indberetningspligtige (fondshandlere) indberette til Skat, uanset at tidsfristen i stk. 1 er udløbet. Skulle den skattepligtige derfor efter udløbet af indberetningsfristen opdage, at den indberetningspligtige fondshandler ikke har foretaget den nødvendige indberetning, eller at der er fejl i det indberettede, har fondshandleren mulighed for at rette op på den manglende eller fejlfulde indberetning, så længe genoptagelsen af skatteansættelsen for det indkomstår, hvor fordringen afstås, ikke er udløbet 50. Denne mulighed foreligger ikke for indberetninger, som den skattepligtige selv skulle have foretaget, hvilket også ville have givet skattepligtige mulighed for at spekulere i kun at indberette fordringer, hvorpå der efterfølgende viser sig at være et kurstab. 47 Lov nr. 724 af 25. juni , stk Bemærkninger til L 112 af 27. januar 2010 pkt Bekendtgørelse nr af 9. december Bemærkninger til L 112 af 27. januar , nr. 6 samt LV A.D Side 28 af 40

29 En eventuel ukorrekt indberetning foretaget på vegne af den skattepligtige kan ligeledes rettes af den skattepligtige selv, uanset selvangivelsesfristen er udløbet, jf. KGL 15, stk. 2, 2. pkt. Den skattepligtige er således ikke afhængig af, at det er den samme, der korrigerer indberetningen, som den der i sin tid foretog den, for at kunne opnå fradrag for et eventuelt tab. Det fremgår ikke direkte af ordlyden af KGL 15, stk. 2, 2. pkt., om den skattepligtige kan rette alle ukorrekte indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, eller om det kun er ukorrekte indberetninger foretaget af andre indberetningspligtige, som den skattepligtige har mulighed for at rette efter udløbet af selvangivelsesfristen. Imidlertid fremgår følgende af bemærkningerne til L 112 af 27. januar , nr. 6: Den skattepligtige kan ikke senere oplyse om yderligere fordringer eller rette i antallet af oplyste fordringer. ( ) Oplysningen om anskaffelsessummen er således ikke bindende ved en senere beregning af gevinst eller tab på fordringer og kan derfor godt rettes efterfølgende. Det må heraf udledes, at såfremt indberetningspligten alene påhviler den skattepligtige selv, hvilket bl.a. er tilfældet, hvor der ikke i handlen er inddraget en dansk formidler, vil det kun være muligt for den skattepligtige efterfølgende at rette en ukorrekt oplyst anskaffelsessum, hvorimod det ikke vil være muligt at rette et ukorrekt angivet antal fordringer, også selvom indberetningen er foretaget af andre på dennes vegne. Det kan fx være den skattepligtiges revisor, der ikke er indberetningspligtig, men alene foretager indberetninger på vegne af den skattepligtige Erhvervede fordringer der efterfølgende optages til handel på et reguleret marked Det er som tidligere omtalt alene for fordringer, der er optaget til handel på et reguleret marked, at fradrag for tab er betinget af indberetning til Skat ved erhvervelsen. Skulle en fordring først blive optaget til handel på et reguleret marked efter, at den skattepligtige har erhvervet fordringen, er en sådan fordring derfor ikke blevet indberettet ved erhvervelsen. Det fremgår af KGL 15, stk. 4, at fordringer, der efter erhvervelsen optages til handel på et reguleret marked, opfylder betingelsen for tabsfradrag i KGL 1, stk. 1, såfremt Skat har modtaget oplysninger om besiddelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen optages til handel på et reguleret marked. Som i KGL 15, stk. 2 anses betingelsen for fradrag for tab ligeledes her for værende opfyldt, hvis Skat har modtaget oplysningerne fra andre indberetningspligtige Indberetningspligt ved indtræden af skattepligt Personer skal ved indtræden af skattepligt til Danmark i en erklæring til Skat oplyse om beholdninger af værdipapirer, jf. SKL 11 H. For at kunne få fradrag for tab på fordringer anskaffet før skattepligtens indtræden skal de tabsgivende fordringer indgå i denne erklæring til Skat, og senest afleveres ved selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori skattepligten indtræder, jf. KGL 15, stk. 3. Side 29 af 40

30 6 Vederlagsfordringer En vederlagsfordring er en fordring, som en person har modtaget som vederlag i næring i stedet for kontant betaling. Et typisk eksempel herpå er et debitortilgodehavende i forbindelse med salg af varer eller tjenesteydelser på kredit. KGL 17 er med den seneste ændring af kursgevinstloven ikke blevet ændret, og er således en undtagelse til både den tidligere og nuværende KGL 14, der begge afsluttes med jf. dog ( ) Beskatning af vederlagsfordringer i henhold til kursgevinstloven og statsskatteloven Da det er meningen, at kursgevinstloven skal indeholde udtømmende bestemmelser om den skattemæssige behandling af kursgevinster og -tab på fordringer og gæld, vil de hidtil gældende bestemmelserne herom i SL 4-6 derfor kun være gældende, hvis der direkte er henvist hertil. Dette gør sig gældende for KGL 17, hvoraf det fremgår, at tab på vederlagsfordringer og andre fordringer erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift skal beskattes iht. SL 6a 51. Iflg. SL 6 a kan der i den skattepligtige indkomst fratrækkes: Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger. I forbindelse med revisionen af kursgevinstloven i blev den hidtidige bestemmelse om vederlagsnæring (daværende 4) ophævet, af hvilken det fremgik, at vederlagsfordringer skulle beskattes efter SL 4-6. Ophævelsen betød, at vederlagsfordringer ligesom øvrige fordringer herefter som hovedregel er omfattet af KGL 14. Man indførte derfor i den forbindelse KGL 17, der er en undtagelsesbestemmelse til KGL 14, stk. 1, da der ellers ikke ville have været fradrag for tab på vederlagsfordringer 53, selvom disse er beskattet ved erhvervelsen iht. SL 4. Det betyder, at en skattepligtig person ved erhvervelse af en vederlagsfordring beskattes af handelsværdien efter SL 4, idet fordringen er et formuegode af pengeværdi. En eventuel senere kursregulering beskattes efter bestemmelserne i kursgevinstloven. Kursgevinster på vederlagsfordringer skal ligesom øvrige fordringer anskaffet før 27. januar 2010 beskattes iht. KGL 14, stk. 2, hvorfor en fordring, der opfylder mindsterenten, vil være skattefri, mens gevinst på en sortstemplet vederlagsfordring vil være skattepligtig. For fordringer anskaffet fra og med 27. januar 2010 skal gevinsten beskattes iht. KGL 14, stk. 1. Tab på en vederlagsfordring kan derimod fradrages iht. SL 6a, jf. KGL 17, hvad enten fordringen er anskaffet før eller efter 27. januar KGL 17 finder ikke anvendelse på fordringer omfattet af nogle dobbeltbeskatningsoverenskomster, jf. KGL 18, hvilket iht. afgrænsningen ikke vil blive behandlet yderligere 52 Lov nr. 439 af 10. juni Bemærkninger til L 194 af 13. marts Side 30 af 40

31 Det er imidlertid ikke alle vederlagsfordringer, hvorpå der kan få fradrag for tab, jf. nedenstående: TfS 2001, 970 (LR), hvor Ligningsrådet oplyste, at kreditor ved en gældseftergivelse kan opnå fradrag for den del af tabet på en fordring, der vedr. salget af varelageret i forbindelse med salg af en virksomhed, idet dette tilgodehavende kan anses for at være en vederlagsfordring. Derimod vil der ikke kunne fradrages tab på den del af fordringen, der vedr. salget af driftsmidlerne. TfS 2008, 72 (LSR), hvor et tab på en forudbetalt traktor ikke blev anset for at være en driftsomkostning omfattet af SL 6 a, men et ikke fradragsberettiget formuetab. Det fremgår af ovenstående afgørelser, at det er en forudsætning tabsfradrag på en vederlagsfordring, at tabet kan kvalificeres som en driftsomkostning iht. SL 6a. Tabet skal således være opstået i forsøget på at erhverve, sikre og vedligeholde det eksisterende indkomstgrundlag. Iflg. TfS 2001, 970 (LR) er et varelager i modsætning til driftsmidler erhvervet med henblik på videresalg, hvorfor en fordring modtaget som betaling på et varelager må anses som en vederlagsfordring omfattet af driftsomkostningsbegrebet i SL 6a. Det samme ses af TfS 2008, 72 (LSR), hvor tab på en forudbetaling på en traktor (driftsmiddel) ikke blev anset som en driftsomkostning, men ligeledes måtte anses som et ikke fradragsberettiget formuetab. Selvom der ikke er tilføjet ændringer til KGL 17 ved den seneste ændring af kursgevinstloven, vil det generelle tabsfradrag på fordringer alligevel kunne få betydning herfor. Skatteministeren har i kommentar til høringssvar fra FRR bekræftet, at L 112 af 27. januar 2010 medfører, at en skattepligtig, der lider tab på en fordring erhvervet ved salg af sin virksomhed, fremover vil kunne få fradrag herfor. Som det følger af TfS 2001, 970 (LR), kan der ikke iht. KGL 17 opnås fradrag for tab på en fordring erhvervet ved salg af en virksomhed, idet tabet ikke kan anses som en driftsomkostning iht. SL 6a, medmindre tabet vedr. salg af varelager. Dette vil stadig være gældende, idet forudsætningerne for tabsfradrag iht. SL 6a ikke er ændret. Den øgede fradragsret på disse tab skyldes derfor, at tabet i stedet kan fradrages iht. den nuværende KGL 14, stk. 1. Det vil derfor ikke længere være af samme betydning, om et tab på en fordring kan anses som en driftsomkostning, idet tabet alligevel vil være fradragsberettiget, jf. KGL 14, stk Den største forskel i fradrag efter KGL 17 ift. fradrag efter KGL 14, stk. 1, vil være på skatteværdien af fradraget. Fradrag efter KGL 14 skal medregnes i kapitalindkomsten, jf. PSL 4, stk. 1, nr. 2, hvorimod fradrag efter KGL 17 vil være fradragsberettiget i den personlige indkomst, jf. PSL 4, stk. 3. Fradrag efter KGL 17 vil derfor stadig være at foretrække for den skattepligtige frem for fradrag efter KGL Hvis det samlede tab er større end kr (bagatelgrænsen), jf. KGL 14, stk. 1, 2. pkt. Side 31 af 40

32 6.2 Fordringer erhvervet i tilknytning til erhvervsmæssig drift Tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift, kan ligeledes fratrækkes i den skattepligtige indkomst iht. SL 6a, jf. KGL 17. Bestemmelsen blev indført i , idet bestemmelserne på daværende tidspunkt kun gav fradrag for tab på fordringer erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift, når det var vederlagsfordringer, hvilket var en indskrænkning ift. SL 6a, der giver generel fradrag for driftsomkostninger anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten 56. Fordringer, der ikke er vederlagsfordringer, erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift kan fx være regreskrav ved kaution eller lån ydet til leverandører, for at sikre et fremtidigt indkomstgrundlag. TfS 2003, 283 (LSR), hvor en kørelærer havde lidt tab på lån ydet til en kørelærerforening, der drev et køreteknisk anlæg. Kørelæreren, der var medlem af foreningen, havde sammen med de øvrige medlemmer optaget et lån til betaling af foreningens gæld pga. foreningens økonomiske vanskeligheder. Iflg. Landsskatteretten var tabet på fordringen fradragsberettiget iht. KGL 17, jf. SL 6a, da lånet til foreningen var ydet for at sikre og vedligeholde kørelærerens indkomst som kørelærer, idet anvendelse af det køretekniske anlæg var af stor betydning for kørelærerens drift. TfS 2003, 408 (VL), hvor den skattepligtige ikke blev indrømmet fradrag for et kautionstab, idet Landsskatteretten mente, at lånet og kautionen var påtaget med det formål at udvide den skattepligtiges indkomstgrundlag. Tabet var således ikke en driftsomkostning. TfS 2008, 690 (HR), hvor en opfinder led tab på en kaution, som han havde stillet som sikkerhed ved en virksomhedsomdannelse af sin opfindervirksomhed. Højesteret fandt ikke, at sikkerhedsstillelsen var sket for at sikre hans personlige indkomst som opfinder, selvom han personligt havde ejendomsretten til opfindelserne. Der blev lagt vægt på, at hans virksomhed var omdannet til et selskab, hvori han var hovedaktionær og direktør. Tabet kunne derfor ikke anses som en driftsomkostning. Det ikke alene nok for fradragsretten iht. KGL 17, at lån eller kaution er ydet i tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Det er af afgørende betydning, at tabet kan anses som en driftsomkostning iht. SL 6a. Således blev der i TfS 2003, 283 (LSR) givet fradrag for tabet, idet lånet var ydet for at sikre og vedligeholde den skattepligtiges indkomst som kørelærer, hvilket er i overensstemmelse med SL 6a, modsat TfS 2008, 690 (HR) hvor kautionen ikke var ydet for at sikre hans personlige indkomst som opfinder, og derfor ikke kunne fradrages. Det ses af TfS 2003, 408 (VL), at der ikke er fradrag for kautionstab, når kautionen er ydet med det formål at udvide indkomstgrundlaget. Det skyldes, at en udvidelse af det eksisterende indkomstgrundlag er en etableringsudgift, der ikke er omfattet af SL 6a. 55 Lov nr. 440 af 1. juni Almindelige bemærkninger til L 233 af 6. april 1994 Side 32 af 40

33 Driftsomkostninger afholdes for at sikre indkomsterhvervelsen, hvorimod etableringsomkostninger afholdes for at sikre grundlaget for indkomsterhvervelsen 57. Som følge af L 112 af 27. januar 2010 vil tab på fordringer i tilknytning til den erhvervsmæssige drift, hvorpå der ikke tidligere har været fradrag iht. KGL 17 pga. det manglende driftsomkostningselement, fremover kunne fradrages iht. KGL Fordringer ved samhandel mellem interesseforbundne parter Tab på vederlagsfordringer, der er opstået som følge af samhandel mellem interesseforbundne parter, vil ikke altid kunne fradrages, idet der vil være en formodning om, at fordringen er et udtryk for udlån 59 og fælles økonomiske interesser. Den skattepligtiges bevisbyrde vil derfor være større ved fordringer mellem interesseforbundne parter end ved fordringer mellem uafhængige parter, hvor de modstridende interesser vil tale imod en overgang til almindelig udlån. TfS 1994, 769 (VL), hvor den skattepligtige, der havde solgt maskiner til et af ham og hans hustru ejet selskab, ikke blev indrømmet fradrag for det efterfølgende tab på fordringen. Landsskatteretten mente ikke, at tabet var opstået som følge af almindelig samhandel mellem parterne, men at der var tale om tab på udlån. TfS 1996, 816 (VL), hvor en skatteyder, der solgte varer til et af ham selv ejet selskab, ikke fik fradrag for tab på tilgodehavendet herpå, idet transaktionerne iflg. Landsretten adskilte sig fra et normalt forretningsmellemværende mellem uafhængige parter, men var ydet under hensynet til den skattepligtiges egne økonomiske interesser i selskabet. TfS 2000, 319 (ØL), hvor en bager led tab på et varetilgodehavende til ægtefællens døgnbutik. Da der var ydet ægtefællen samme kredit som til øvrige kunder, ligesom bageren heller ikke overfor andre kunder opkrævede renter og rykkede for betalinger, blev bageren indrømmet fradrag for tabet, da kreditgivningen var erhvervsmæssigt begrundet. Det fremgår af ovenstående afgørelser, at det ved samhandel mellem interesseforbundne parter er afgørende for fradragsretten, at handlen er sket på samme præmisser som for kreditors øvrige kunder. Derudover skal tabet være opstået som følge af almindelig samhandel mellem parterne. Er tabet derimod opstået pga. interessefællesskabet, mangler driftsomkostningselementet, og der vil ikke være fradrag for tabet. Fordringen kan således karakteriseres som udlån, der ikke er begrundet i almindelig samhandel. Med lov nr. 724 af 25. juni 2010 er der fortsat ikke fradrag for tab på fordringer på nærtstående, der ikke kan omfattes af KGL 17, jf. KGL 14, stk Aage Michelsen m.fl., Lærebog i indkomstskat, side Se også afsnit Jane Bolander, TfS 2005, 21 Side 33 af 40

34 7 Kursgevinst eller udbytte? Der er i skatteretten flere eksempler på, at ydelser mellem et selskab og dets hovedaktionær vil blive anset som maskeret udlodning. Dette ses også ved gevinster på fordringer, idet der er opstået en retspraksis, der i nogle tilfælde beskatter en kursgevinst som udbytte efter LL 16A. Før kursgevinstlovens indførelse i 1985 var der den administrative praksis, at hvor en person samtidig med erhvervelsen af aktierne i et nødlidende selskab også erhvervede fordringer på selskabet til en meget lav kurs, ville en efterfølgende indfrielse af fordringerne til pari ikke være en skattefri formueforøgelse iht. SL 5a, men skulle derimod anses som maskeret udlodning, jf. nedenstående: LSRM 1971, 110, hvor to kompagnoner købte samtlige aktier i et selskab til kurs 1 og samtidig hermed erhvervede fordringer på selskabet på nominelt ca. kr. 1,2 mio. til kurs 2,3. Ved at overføre provisionsindtægter fra et andet selskab tilhørende den skattepligtige, blev det muligt at indfri fordringerne til pari. Landsskatteretten fandt, at det havde været af afgørende betydning, at skatteyderen også havde erhvervet den næsten værdiløse fordring, idet det ellers måtte antages, at selskabet ville have været trådt i likvidation. Ved at aktionæren tilførte selskabet nye indtjeningsmuligheder, blev det muligt at afdrage på fordringerne, hvilket måtte anses som maskeret udlodning. Med kursgevinstlovens indførelse i 1985 var det meningen, at denne skulle indeholde de udtømmende reguleringer af kursgevinster og -tab på fordringer og gæld, medmindre andet direkte fremgik af loven. Den administrative praksis blev imidlertid stadig fulgt, hvilket medførte en del kritik 60. Flere sager er efterfølgende blevet prøvet ved domstolene, hvilket har ført til den retspraksis, som nedenstående afgørelser er eksempler på: TfS 1999, 346 (HD), hvor en person køber alle aktier i et nødlidende selskab for kr. 1 samt fordringer på nominelt ca. kr. 3,3 mio. for 100 USD. Aktionæren lagde ny overskudsgivende aktivitet ind i selskabet, hvorefter han kunne afdrage på fordringerne. I løbet af 4 år modtog han ca. kr. 2,4 mio. i afdrag på fordringerne. Højesteret fandt, at der ikke var tale om en skattefri kursgevinst men derimod maskeret udlodning. Aktionæren blev derfor beskattet af de modtagne beløb som udbytte iht. LL 16A. TfS 1999, 748 (LSR), hvor et moderselskab erhvervede hele kapitalen i et datterselskab samtidig med, at hovedaktionæren i moderselskabet erhvervede en fordring på datterselskabet til en meget lav kurs. Fordringen blev senere overdraget til moderselskabet, som ved indfrielse til pari fik en stor kursgevinst. Landsskatteretten fandt, at den opnåede gevinst ikke var omfattet af kursgevinstloven, men var udlodning af udbytte omfattet af LL 16A og dermed skattefrit iflg. SEL 13, stk. 1. TfS 2000, 96 (HD), hvor en person købte alle aktierne i et nødlidende moderselskaber for kr. 3, og erhverver således også indirekte et nødlidende 60 Jane Bolander, TfS 2000, 864, afsnit 1 Side 34 af 40

35 datterselskab. Samtidig hermed erhverver eneaktionæren fra selskabets pengeinstitut gældsbreve på selskabet pålydende ca. kr. 6,2 mio. til kurs 38. Eneaktionæren lagde overskudsgivende aktivitet ind i selskaberne, hvilket gjorde det muligt at afdrage på gældsbrevene til pari. Højesteret fandt ligesom Landsretten, at aktierne og fordringerne var erhvervet som led i en samlet aftale, samt at afdragene var at anse som maskeret udlodning omfattet af LL 16A og ikke en skattefri kursgevinst iht. kursgevinstloven. Det følger næsten enstemmigt af domstolenes udtalelser i ovenstående afgørelser, at erhvervelse af aktier og fordringer var gensidigt betingede og som led i en samlet aftale, hvilket gjorde det muligt at indfri fordringerne til pari. Fordringerne er alle erhvervet til markedsværdien, der pga. selskabernes dårlige økonomi var af ringe værdi. Selskaberne er ikke i forbindelse med handlerne blevet begunstiget, idet de stadig var forpligtet til at indfri gælden til pari, selvom disse var erhvervet af aktionærerne til en betydelig lavere kurs. Havde aktionærerne ikke tilført selskaberne overskudsgivende aktiviteter, havde det ikke været muligt for selskaberne at opfylde deres forpligtelser, hvorfor fordringerne havde været værdiløse. Det var ikke udefrakommende omstændigheder, der gjorde det muligt for selskaberne at opfylde deres forpligtelser. Afdragene på fordringerne til pari skyldtes alene aktionærernes personlige interesser. Gevinsterne er derfor ikke en kursgevinst omfattet af kursgevinstloven, men en maskeret udlodning omfattet af LL 16A. Det kan ikke have spillet nogen rolle for udfaldet i TfS 1999, 346 (HD) og TfS 2000, 96 (HD), at alternativet til et skattepligtigt udbytte kunne være en stor skattefri kursgevinst, idet det alene er karakteren af ydelserne, der har afgjort, at udbetalingerne ikke kunne omfattes af bestemmelserne i kursgevinstloven. Det ses også af afgørelsen i TfS 1999, 748 (LSR), at udfaldet her er det samme som i de to andre afgørelser. Der er dog den forskel, at det her er et selskab, hvorfor der ikke skulle ske beskatning heraf iht. SEL 13, stk. 1, nr. 2. Det modsatte udfald i denne sag havde derimod været en skattepligtig kursgevinst 61. Det er imidlertid ikke i alle tilfælde, at en kursgevinst på en fordring mellem et selskab og dets hovedaktionær ændrer karakter og bliver beskattet som maskeret udbytte, jf. nedenstående: TfS 2000, 417 (LSR), hvor en tandlæge overdrog sin praksis til et af ham selv ejet selskab og i stedet for kontant betaling modtog et gældsbrev, der opfyldte mindsterenten, med en løbetid på 9 år. Efter 3 år solgte selskabet tandlægepraksissen og indfriede gældsbrevet til pari i forbindelse med selskabets likvidation. Landsskatteretten fandt, at der var tale om en skattefri kursgevinst omfattet af kursgevinstloven og ikke maskeret udlodning, idet indfrielsen alene skyldtes salg af virksomheden til tredjemand, og derfor ikke var et udslag af aktionærstatus. Det følger af ovenstående afgørelse, at hovedaktionærens gevinst i forbindelse med indfrielse af gældsbrevet, ikke var et udslag af aktionærstatus, men at indfrielsen før tid alene skyldtes, at virksomheden var solgt til tredjemand. Det var således udefrakommende omstændigheder, der gjorde det muligt for selskabet at indfri sin forpligtelse før tid, og ikke hovedaktionærens egne interesser, sådan som det var tilfældet i de andre afgørelser. 61 Ved Lov 525 af 12. juni 2009 blev indsat bestemmelse om, at selskaber uanset LL 16A og 16B skal beskattes efter bestemmelserne i kursgevinstloven ved afdrag på og indfrielse af fordringer på koncernforbundne selskaber, jf. KGL 1, stk. 3. Havde denne bestemmelse været gældende i TfS 1999, 748 (LSR), var selskabet blevet beskattet af den opnåede gevinst som en kursgevinst, uanset at ydelserne havde karakter af udbytte Side 35 af 40

36 Om en kursgevinst ændrer karakter og omfattes af LL 16A, vil derfor være en vurdering af de enkelte elementer, der indgår i aftalen mellem selskabet og dets hovedaktionær, og vil ikke alene være et udslag af interessefællesskabet. Der er i afgørelserne overvejende lagt vægt på, om den opnåede gevinst var grundet hovedaktionærens egne interesser, eller var fremkommet pga. udefrakommende omstændigheder. Det er derfor ikke nok, at aftalerne mellem selskabet og dets hovedaktionær er på markedsvilkår, hvis den efterfølgende gevinst er opstået, fordi hovedaktionæren har plejet egne interesser. Siden de omtalte afgørelser er der imidlertid sket ændringer i kursgevinstloven, således at gevinster på fordringer, hvor kreditor er hovedaktionær i debitor, i dag ikke kan blive skattefrie. Som omtalt i er sådanne fordringer anskaffet før 27. januar 2010 altid skattepligtige, jf. KGL 14, stk. 2, 4. pkt. For fordringer anskaffet fra og med 27. januar 2010 er gevinster på fordringer generelt skattepligtige, jf. KGL 14, stk. 1. Det må dog konkluderes, at den opståede retspraksis stadig er gældende, selvom der er sket ændringer i kursgevinstloven, idet det er karakteren af ydelserne, der afgør, om den opnåede kursgevinst er omfattet af kursgevinstloven, og ikke hvorvidt gevinsten ville være skattefri eller ej. Der skal derfor i dag stadig foretages en vurdering af de elementer, der ligger bag en opnået gevinst på en fordring mellem et selskab og dets hovedaktionær, således at denne enten har karakter af en kursgevinst, og dermed er omfattet af kursgevinstloven, eller om den retligt set må anses som værende maskeret udbytte, og dermed skal beskattes iht. LL 16A. Side 36 af 40

37 8 Konklusion Formålet med afhandlingen har været at belyse reglerne for beskatning af fysiske personers kursgevinster og -tab på fordringer, set i lyset af de væsentlige ændringer lov nr. 724 af 25. juni 2010 har medført. Her skulle særligt sættes fokus på de problemstillinger, der var forbundet med de tidligere gældende regler, samt foretages en vurdering af de konsekvenser, som de nye regler kan få herfor. Ændringen af kursgevinstloven i 2010 var en følge af, at de hidtil gældende skatteregler for fysiske personers gevinst og tab på fordringer var i strid med EU reglerne om kapitalens frie bevægelighed, idet der var forskel i beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta. Som hovedregel var kursgevinster på fordringer i danske kroner skattefrie, hvis mindsterenten var opfyldt, mens der ikke var fradrag for tab herpå. Gevinst på fordringer i fremmed valuta var derimod skattepligtige, mens der omvendt var fradrag for et eventuelt tab. Lov nr. 724 af 25. juni 2010 indeholder en harmonisering af skattereglerne for fysiske personers fordringer i danske kroner og fremmed valuta. Siden kursgevinstlovens fremsættelse i 1985 er der foretaget et betydeligt antal ændringer hertil. Flere af ændringerne er foretaget for at undgå skattespekulation i særlige arrangementer eller uhensigtsmæssig beskatning i bestemte situationer, særligt i de tilfælde hvor forskellen i beskatningen på fordringer i danske kroner og fremmed valuta eller interessefællesskabet mellem debitor og kreditor kunne misbruges. Som følge af harmoniseringen af beskatningen på fordringer i danske kroner og fremmed valuta, er det ikke længere nødvendigt med mange af disse undtagelser, hvorfor de med lovændringen er ophævet. Det gør sig gældende for gevinster på hovedaktionærers fordringer, fordringer hvor debitor er nærtstående og pengenæringsdrivende samt fordringer erhvervet for lånte midler. Disse er nu underlagt generel skattepligt som øvrige fordringer, hvorfor undtagelsesbestemmelserne er ophævet. Undtagelsen om tab på regreskrav i fremmed valuta er ligeledes ophævet, idet der nu er symmetri mellem tab på fordringer i danske kroner og fremmed valuta. Undtagelserne i den tidligere KGL 16 vedr. tab på fordringer på nærtstående samt selskaber, hvori man har bestemmende indflydelse, er videreført i den nuværende KGL 14, stk. 2, idet skattespekulation ellers er mulig. Selvom der ikke er sket ændringer til KGL 13 og 17 med den seneste ændring af kursgevinstloven, vil ændringerne alligevel have konsekvenser for fordringer omfattet heraf. Hvor det tidligere kunne være både en fordel og en ulempe, at det som hovedregel antages at pengenæringsdrivende har erhvervet samtlige fordringer i næringsvirksomheden, kan det konkluderes, at der nu ikke længere vil være den samme tilskyndelse til at forsøge at holde nogle fordringer udenfor næringsvirksomheden, idet alle fordringer nu er underlagt generel beskatning. Dog vil der stadig være forskel i skatteværdien af tabsfradraget. Hvor KGL 17 tidligere var en undtagelse til KGL 14, kan det konkluderes, at bestemmelsen nu snarere er en øget fradragsret end en undtagelse. Tab, der ikke tidligere kunne fradrages iht. KGL 17, fordi tabet manglede driftsomkostningselementet iht. SL 6a, kan nu i stedet fradrages iht. KGL 14. Dette er blevet bekræftet af skatteministeren i Side 37 af 40

38 kommentar til høringssvar fra FRR om tab på fordringer erhvervet ved salg af en virksomhed. Der vil dog ligeledes her være forskel i skatteværdien af tabsfradraget. Det kan konkluderes, at den retspraksis, der er opstået, hvor en person samtidig med erhvervelsen af en nødlidende fordring erhverver aktierne, således at efterfølgende afdrag herpå bliver beskattet som udbytte, stadig vil være gældende efter ændringerne af kursgevinstloven. Det skyldes, at retspraksissen ikke er begrundet i skattefriheden ift. kursgevinstloven, men alene skyldes ydelsernes karakter af udbytte. 8.1 Perspektivering Den væsentligste konsekvens af Lov nr. 724 af 25. juni 2010 er indførelsen af generelt fradrag for tab på fordringer. Generelt set kan det siges, at skattereglerne på området er blevet mere overskuelig, ligesom asymmetrien i de tidligere regler er fjernet. Imidlertid kan det tænkes, at der i fremtiden kan opstå særlige problemstillinger ved det øgede tabsfradrag. Da fordringer ikke kun er obligationer og gældsbreve, men alle former for pengefordringer, hvor kreditor har et økonomisk tilgodehavende hos debitor, vil der ikke altid være et bagvedliggende dokument, der kan bevise fordringens eksistens. Det kan derfor tænkes, at der vil være tilfælde, hvor det kan blive vanskeligt at påvise fordringens eksistens, og dermed også tabets eksistens, ligesom en værdiansættelse af fordringen og tabet kan være vanskelig. Det kan føre til, at der med tiden vil kunne blive stillet krav om øget dokumentationspligt af fordringers eksistens, idet det ellers vil kunne antages, at der retligt set ikke er tale om en fordring, men at det fx er en kamufleret gave eller andet, hvorpå der ikke er fradrag. Side 38 af 40

39 9 Litteraturfortegnelse Lovforslag (inkl. bemærkninger m.m.) (Magnus samt L 6 af 27. december 1990 L 233 af 6. april 1994 L 194 af 13. marts 1997 L 199 af 28. marts 2007 L 112 af 27. januar 2010 Cirkulærer, bekendtgørelser og vejledninger Bekendtgørelse nr af 9. december 2009 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven Cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 om kursgevinstloven Ligningsvejledningen Ligningsvejledningen Bøger Børjesson, Jan m.fl. Kure, Henrik Michelsen, Aage m.fl. Kursgevinstloven med kommentarer, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2004 Skatteret Kompendium, 4. udgave, Thomson Reuters, 2010 Lærebog om indkomstskat, 13. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2009 Artikler Amby, Christen Bolander, Jane Bolander, Jane Bolander, Jane Bolander, Jane Børjesson, Jan TfS 1992, Kurstab og kursgevinstloven TfS 2000, Gave, tilskud og udbytte i relation til kursgevinstloven TfS 2002, Afsmitningsbeskatning TfS 2005, 21 - Skift i skattemæssig status - fra næring til anlæg TfS 2009, Skattereformen og kursgevinster TfS 1996, Næringsbegrebet inden for værdipapirer Side 39 af 40

40 Domme og afgørelser LSRM 1971, 110 TfS 1985, 394 (LSR) TfS 1985, 681 (HD) TfS 1986, 288 (LSR) TfS 1988, 230 (MIN) TfS 1990, 344 (LSR) TfS 1992, 576 (ØL) TfS 1993, 531 (HD) TfS 1994, 769 (VL) TfS 1996, 64 (HD) TfS 1996, 727 (ØL) TfS 1996, 816 (VL) TfS 1997, 791 (LSR) TfS 1998, 1999 (HD) TfS 1999, 346 (HD) TfS 1999, 748 (LSR) TfS 2000, 319 (ØL) TfS 2000, 417 (LSR) TfS 2001, 970 (LR) TfS 2002, 73 (LSR) TfS 2002, 460 (HD) TfS 2002,914 (LR) TfS 2003, 283 (LSR) TfS 2003, 408 (VL) TfS 2003, 680 (LR) TfS 2003, 1014 (LR) TfS 2007, 48 (LSR) TfS 2007, 115 (VL) TfS 2008, 72 (LSR) TfS 2008, 690 (HD) UfR 1973, 472 (HD) UfR 1975, 552 (HD) TfS 2000, 96 (HD) Side 40 af 40