DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

Transkript

1 DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag

2 INDLEDNING Selv om landbrugets tab af næringsstoffer er reduceret i de seneste årtier, skal det reduceres meget mere, før vi igen har et rigt og varieret plante- og dyreliv i vore vand- og naturområder. Og det kan højteknologi medvirke til. Mens industriens udledning af forurenende stoffer typisk er blevet reduceret med over 90% ved anvendelse af højteknologi, så er landbrugets forurening med kvælstof indtil nu kun reduceret med ca. 50%, og der sker fortsat en ophobning af fosfor i dyrkningsjorden på grund af kraftig overgødskning på mange af de marker, der tilføres husdyrgødning. Det skyldes bl.a., at landbruget endnu ikke for alvor har taget de højteknologier i anvendelse, der kan være med til at løse miljøproblemerne, og som for længst er taget i anvendelse i industrien, f.eks. luftrensnings- og separeringsteknikker. Landbruget står over for at skulle foretage store reduktioner af både tabet af næringsstofferne ammoniak, nitrat og fosfor og emissionen af klimagasserne metan, lattergas og kuldioxid. Det kan enten ske ved at reducere husdyrproduktionen kraftigt eller ved at anvende højteknologier. Da der i Danmark findes en stor ekspertise inden for produktion af både fødevarer og landbrugsteknologier, har vi tilmed gode forudsætninger for også at bidrage til løsningen af landbrugets miljøproblemer på globalt plan. På den baggrund bør en vigtig del af Danmarks strategi være at medvirke til at reducere miljøbelastningen fra husdyrproduktionen både her og på globalt plan gennem udvikling og anvendelse af højteknologi i landbruget. Det Økologiske Råd har i dette hæfte redegjort for de teknologier, der står til rådighed eller er under udvikling, og som vil kunne løse landbrugets miljøproblemer, hvis de bliver taget i anvendelse. Problemet er, at miljøkravene på den ene side er for svage til, at det er nødvendigt at tage teknologierne i anvendelse, og at teknologierne på den anden side ikke bliver videreudviklet, så længe der ikke er nogen afsætning for dem. Højteknologier, der for alvor vil kunne nedsætte landbrugets miljøbelastning: Gylleforsuring og/eller kemisk og biologisk luftrensning vil kunne nedsætte ammoniaktabet i kvæg-, svine- og fjerkræproduktionen kraftigt. I minkproduktionen, der foregår i åbne haller og har et ammoniaktab på 25-30%, er der ingen effektive teknologier i anvendelse i dag, og løsningen er at anvende lukkede minkhaller med luftrensning. Ved at anvende husdyrgødningen til energiproduktion i biogasanlæg, og GPS ved gødskningen kom- 2 DET ØKOLOGISKE RÅD

3 bineret med elektroniske kort over udbytter og miljøfølsomhed, vil nitratudvaskningen til vandmiljøet kunne minimeres. Ved at anvende gylleseparering kan overgødskningen med fosfor bringes til ophør, hvis den fosforrige fraktion bliver behandlet, så fosforoverskuddet fjernes, og den overskydende fosfor kan erstatte mineralsk fosfat på ejendomme, der ikke anvender husdyrgødning. Både anvendelse af husdyrgødningen til energiproduktion i biogasanlæg og gylleforsuring vil kunne reducere emissionen af klimagasser væsentligt. Endelig kan man reducere pesticidforbruget i det konventionelle jordbrug og gavne naturen i og omkring de dyrkede marker ved at anvende GPS kombineret med injektionssprøjter og plantegenkendelsesteknologier. Bekæmpelsen vil kunne målrettes mod de skadevoldende ukrudtsplanter, mens de øvrige går fri til gavn for naturen både i og omkring de dyrkede marker. Det gælder for teknologi til reduktion af såvel næringsstof- som pesticidbelastning, at der ikke er udsigt til, at denne indføres af sig selv, selv om den er teknisk anvendelig. Det kræver enten påbud eller økonomiske incitamenter. I dette hæfte fokuserer vi på brug af miljøteknologi. Der er andre vigtige virkemidler til reduktion af forureningen med næringsstoffer, drivhusgasser og pesticider, f.eks. ekstensivering, udtagning af bl.a. lavbundsjorde, reduceret antal husdyr samt for pesticidernes vedkommende øget omlægning til økologi og udlægning af sprøjtefri zoner. Men på disse områder henviser vi til andre publikationer fra Det Økologiske Råd. Hæftet bygger på arbejdsrapporterne Det højteknologiske landbrug reduktion af tabet af næringsstoffer og Det højteknologiske landbrug forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere, som kan findes på Detaljer kan findes i disse rapporter, ligesom der findes litteraturlister. Hæftet og rapporterne er produceret som led i projektet Teknologi og miljø i landbruget, som har til formål at vise hvordan ny teknologi kan afhjælpe miljøbelastningen med næringsstoffer og pesticider i samspil med andre virkemidler. Specielt i forhold til næringsstofbelastningen ligger projektet i forlængelse af Det Økologiske Råds langvarige og grundige arbejde med miljøgodkendelser af husdyrbrug, og det bidrager til at påvise, at vi allerede råder over metoder til at reducere miljøbelastningen, som det nu i vidt omfang er slået fast af Miljøklagenævnet. DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG 3

4 KVÆG Hvordan minimeres ammoniaktabet? De vigtigste virkemidler til at reducere ammoniaktabet gylleforsuring hurtig fjernelse af gyllen fra stalden foderoptimering etablering af fast overdækning over gyllebeholdere. Det mindste ammoniaktab opnås ved gylleforsuring i sengestald med spaltegulv, hvor tabet reduceres til 4,2 kg N/dyreenhed (normtal 2010). Det næstmindste tab opnås ved at anvende et staldsystem med 4% ammoniaktab, f.eks. sengestald med præfabrikeret drænet gulv, hvor tabet er på 6,3 kg N/dyreenhed. Ammoniaktabet pr. kg produceret mælk kan desuden reduceres ved at sænke proteinindholdet i foderet, ved at forbedre foderudnyttelse og ved at øge mælkeydelsen pr ko. Når proteinindholdet i foderet sænkes, sker der et relativt kraftigt fald i urinens indhold af ammonium, mens indholdet af organisk bundet kvælstof er næsten uændret i fæces. miljøproblemer De største miljøproblemer ved kvægproduktion fordampning af ammoniak fra stalde, gødningslagre og ved udbringning af husdyrgødning udvaskning af nitrat til overfladevand og grundvand overgødskning af markerne med fosfor, og udledning af klimagassen metan fra kvægets fordøjelsessystem og gødningslagre. Til kvæg anvendes staldsystemer med gylle (90-95%) og med dybstrøelse (5-10%). KVÆG Miljøstyrelsen vurderer, at ammoniaktabet kan reduceres med ca. 13% for malkekøer ved at reducere proteinindholdet i foderet. Ved etablering af fast overdækning over gyllebeholderen kan ammoniaktabet reduceres med ca. 1 kg N/DE. Hvordan minimeres nitratudvaskningen Kvæggylle har et større indhold af organisk bundet kvælstof end svinegylle og medfører derfor alt andet lige også en større nitratudvaskning. Nitratudvaskningen kan reduceres ved at dyrke flere efterafgrøder og ved at anvende gyllen eller dens 4 DET ØKOLOGISKE RÅD

5 fiberfraktion til energiproduktion i et biogasanlæg Det er også muligt at anvende fiberfraktionen fra forsuret gylle i biogasanlæg, da størstedelen af syren befinder sig i den vandige fraktion. Forsuret ikke-separeret gylle kan anvendes i mindre omfang. Dybstrøelse giver en meget stor udvaskning af nitrat, idet kun 45% af kvælstoffet i dybstrøelsen bliver udnyttet af afgrøderne mod 70% i kvæggylle. Resten af kvælstoffet bliver enten ophobet i jorden eller udvasket til overfladevand eller grundvand. På kvægbrug er jordens humusindhold generelt meget højt på grund af både gylle og græsmarker. Hvordan stoppes overgødskningen med fosfor Der sker en stor overgødskning med op til 14 kg P/ha/år på kvægbrug med 2,3 dyreenheder/ha. Overgødskningen kan både reduceres ved at hæve fosforudnyttelsen fra 30% til 35-40% og ved at separere gyllen helt eller delvist, så fiberfraktionen kan anvendes i et biogasanlæg til energiproduktion. På biogasanlægget separeres den afgassede gylle, og den fosforholdige fraktion håndteres, så den erstatter mineralsk fosfat i handelsgødning. Miljøstyrelsen forventer, at tilsætningen af mineralsk fosfat til foderet kan reduceres med til tons P/år svarende til 55-75% ved at fodre mere præcist og tættere på køernes individuelle fysiologiske behov. Hvordan reduceres metanemissionen? I Danmark medfører husdyrproduktionen en udledning af tons metan om året, og heraf stammer 70% fra kvægproduktionen. Metan dannes især i vommen hos drøvtyggere, og en malkeko producerer dagligt liter metan. Metanproduktionen i vommen kan reduceres ved at ændre fodersammensætningen, så de metandannende bakterier hæmmes. Metanproduktionen i kvæggyllen kan reduceres ved gylleforsuring og ved hyppig tømning af stalden for gylle, da metanproduktionen er større i stalden end i gyllebeholderen på grund af højere temperatur. DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG 5

6 SLAGTESVIN De største miljøproblemer ved slagtesvineproduktion fordampning af ammoniak fra stalde, gødningslagre og ved udbringning af husdyrgødning udvaskning af nitrat til overfladevand og grundvand overgødskning af markerne med fosfor lugtgener Til slagtesvin anvendes staldsystemer med gylle bortset fra økologisk produktion, der også anvender dybstrøelse. LAGTESVIN Hvordan minimeres ammoniaktabet? De vigtigste virkemidler til at reducere ammoniaktabet gylleforsuring kemisk eller biologisk luftrensning gyllekøling stalde med delvist spaltegulv foderoptimering etablering af fast overdækning over gyllebeholder. Det mindste ammoniaktab opnås ved gylleforsuring, hvor tabet reduceres til 3,5-5,5 kg N/dyreenhed (normtal 2010) afhængigt af staldsystem. Det næstmindste tab opnås ved at rense en del af den totale ventilationsluft i en kemisk eller biologisk luftvasker. Ved rensning af 60% af luften i en kemisk luftvasker med en effekt på 95% kan ammoniaktabet reduceres til 7-9 kg N/DE afhængigt af staldsystem. Gyllekøling i svinestalde kan reducere ammoniaktabet med op til 30%, men da gyllekøling er meget energikrævende, bør det kun anvendes, hvis varmen fra gyllekølingsanlægget kan udnyttes og dermed erstatte fyringsolie eller naturgas. Ammoniaktabet kan reduceres ved at vælge et staldsystem med en stor andel fast gulv. Stalde med 25-49% fast gulv har et tab på 11% og stalde med 50-75% fast gulv har et tab på 8%, mens stalde uden fast gulv (drænet gulv + spalter) har et tab på 14%. Ammoniaktabet kan desuden reduceres ved at sænke proteinindholdet i foderet. Tabet kan reduceres med ca. 15% ved at reducere indholdet af råprotein fra 151 g/fe til 141,5 g/fe. Når proteinindholdet i foderet sænkes, sker der et

7 relativt stort fald i urinens indhold af ammonium, mens indholdet af organisk bundet kvælstof i fæces er næsten uændret. Ved etablering af fast overdækning over gyllebeholderen kan ammoniaktabet reduceres med ca. 1 kg N/DE. Hvordan minimeres nitratudvaskningen? Nitratudvaskningen kan reduceres ved at dyrke flere efterafgrøder og ved at anvende gyllen eller dens fiberfraktion til energiproduktion i et biogasanlæg. Hvordan stoppes overgødskningen med fosfor? Slagtesvinegylle har et fosforindhold på 18,4 kg P/DE i normtal På sandjord medfører det en overgødskning med ca. 5 kg P/ha/år ved udbringning af 1,4 DE svinegylle/ha, mens der på lerjord ikke vil være nogen overgødskning. Overgødskningen kan enten fjernes ved at reducere fosforindholdet i foderet fra 4,3 g P/FE til 3,8 g P/FE eller ved at separere gyllen, så fiberfraktionen fjernes fra ejendommen og anvendes i et biogasanlæg til energiproduktion. På biogasanlægget skal den afgassede gylle separeres, og den fosforholdige fraktion håndteres, så den erstatter mineralsk fosfat i handelsgødning. Hvordan reduceres lugtgenerne? Lugtgenerne kan reduceres ved at anvende et staldsystem med delvist spaltegulv, der har en lugtemission på 300 lugtenheder/sekund/tons svin, mens et staldsystem med spalter og drænet gulv har en lugtemission på 450 lugtenheder/sekund/tons svin. Der kan også etableres et biofilter, hvor lugtstofferne nedbrydes. Det kan reducere lugtemissionen med ca. 30%. DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG 7

8 SØER Hvordan minimeres ammoniaktabet? De vigtigste virkemidler til at reducere ammoniaktabet gylleforsuring kemisk eller biologisk luftrensning gyllekøling stalde med delvist spaltegulv foderoptimering etablering af fast overdækning over gyllebeholder. Det mindste ammoniaktab opnås ved gylleforsuring, hvor tabet reduceres til ca. 6 kg N/DE (normtal 2010). Det næstmindste tab opnås ved at rense en stor del af den totale ventilationsluft i en kemisk eller biologisk luftvasker. Ved rensning af 60% af luften i en kemisk luftvasker med en effekt på 95% kan ammoniaktabet reduceres til 7,5 kg N/DE. miljøproblemer De største miljøproblemer ved søer fordampning af ammoniak fra stalde, gødningslagre og ved udbringning af husdyrgødning udvaskning af nitrat til overfladevand og grundvand overgødskning af markerne med fosfor lugtgener Til søer anvendes næsten kun staldsystemer med gylle, idet dybstrøelse kun anvendes i få stalde bl.a. i økologisk produktion. SØER 8 DET ØKOLOGISKE RÅD

9 Gyllekøling i sostalde kan reducere ammoniaktabet med op til 30%, og varmen vil kunne anvendes til at erstatte en anden varmekilde til smågrisene f.eks. elvarme. Ammoniaktabet kan reduceres ved at vælge et staldsystem med en stor andel fast gulv. Farestalde med fuldspaltegulv har et tab på 20%, mens farestalde med delvist fast gulv har et tab på 10%. Drægtighedsstalde til løsgående søer med delvist fast gulv har et tab på 12%. Ammoniaktabet kan desuden reduceres ved at sænke proteinindholdet i foderet eller antallet af foderenheder/so. Der er p.t. ingen teknologiblade for foderoptimering af søer. Når proteinindholdet i foderet sænkes, sker der et relativt kraftigt fald i urinens indhold af ammonium, mens indholdet af organisk bundet kvælstof i fæces er næsten uændret. Ved etablering af fast overdækning af gyllebeholderen kan ammoniaktabet reduceres med ca. 1 kg N/DE. Hvordan minimeres nitratudvaskningen? Nitratudvaskningen kan reduceres ved at dyrke flere efterafgrøder og ved at anvende gyllen eller dens fiberfraktion til energiproduktion i et biogasanlæg. Hvordan stoppes overgødskningen med fosfor? Sogylle har et fosforindhold på 22,0 kg P/DE i normtal På sandjord medfører det en overgødskning med 9,7 kg P/ha/år ved udbringning af 1,4 DE svinegylle/ha, mens der på lerjord vil være en overgødskning på ca. 4 kg P/ha/år. Overgødskningen kan reduceres ved at nedsætte fosforindholdet i foderet eller ved at separere gyllen helt eller delvist, så fiberfraktionen kan anvendes til energiproduktion i et biogasanlæg. På biogasanlægget skal den afgassede gylle separeres, og den fosforholdige fraktion håndteres, så den erstatter mineralsk fosfat i handelsgødning. Hvordan reduceres lugtgenerne? Lugtgenerne kan reduceres ved at anvende farestalde med delvist spaltegulv, der udsender 70 lugtenheder/sekund/so, mens et staldsystem med fuldspaltegulv udsender 100 lugtenheder/sekund/so. Der kan også etableres et biofilter, hvor lugtstofferne nedbrydes. Det kan reducere lugtemissionen med ca. 30% DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG 9

10 De største miljøproblemer ved smågriseproduktion SMÅGRISE fordampning af ammoniak fra stalde, gødningslagre og ved udbringning af husdyrgødning udvaskning af nitrat til overfladevand og grundvand overgødskning af markerne med fosfor lugtgener Til smågrise anvendes staldsystemer med gylle bortset fra økologisk produktion, der også anvender dybstrøelse. Hvordan minimeres ammoniaktabet? De vigtigste virkemidler til at reducere ammoniaktabet kemisk eller biologisk luftrensning gyllekøling stalde med delvist spaltegulv foderoptimering og etablering af fast overdækning over gyllebeholder. Det mindste ammoniaktab opnås ved at anvende klimastald og rense ventilationsluften i en kemisk luftvasker med en kapacitet, der svarer til ventilationsbehovet for en hel sektion. Herved vil tabet blive reduceret til 3 kg N/DE svarende til 90% reduktion. Det næstmindste ammoniaktab opnås ved gylleforsuring med et tab på 4,6 kg N/DE.

11 Hvordan kan overgødskningen med fosfor reduceres? Smågrisegylle har et fosforindhold på 24 kg P/DE. På sandjord medfører det en overgødskning med 12,5 kg P/ha/år ved udbringning af 1,4 DE svinegylle/ha, mens der på lerjord vil være en overgødskning på ca. 6,5 kg P/ha/år. Overgødskningen kan både reduceres ved at nedsætte tilsætningen af foderfosfat og ved at separere gyllen helt eller delvist, så fiberfraktionen kan anvendes til energiproduktion i et biogasanlæg. På biogasanlægget separeres den afgassede gylle, og den fosforholdige fraktion håndteres, så den erstatter mineralsk fosfat i handelsgødning. Hvordan reduceres lugtgenerne? Lugtgenerne kan reduceres ved at etablere et biofilter, hvor lugtstofferne nedbrydes. Et biofilter kan reducere lugtemissionen med ca. 30%. Gyllekøling i smågrisestalde kan reducere ammoniaktabet til 9 kg N/DE svarende til 30%, men da gyllekøling er meget energikrævende, bør det kun anvendes, hvis varmen kan udnyttes til at erstatte fyringsolie eller naturgas. Ved tilsætning af 1% benzoesyre til foderet kan ammoniaktabet reduceres med 10% svarende til 1 kg N/DE. Ved etablering af fast overdækning af gyllebeholderen kan ammoniaktabet reduceres med ca. 1 kg N/DE. Hvordan reduceres nitratudvaskningen? Nitratudvaskningen kan reduceres ved at dyrke flere efterafgrøder og ved at anvende gyllen eller dens fiberfraktion til energiproduktion i et biogasanlæg. DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG 11

12 SLAGTEKYLLINGER Hvordan minimeres ammoniaktabet? De vigtigste virkemidler til at reducere ammoniaktabet kemisk eller biologisk luftrensning foderoptimering direkte udbringning fra stald til mark af mere end 15% af dybstrøelsen. Det mindste ammoniaktab opnås ved kemisk luftrensning af 60% af ventilationsluften med en effekt på 90%, der reducerer tabet fra ca. 36 kg N/DE til ca. 20 kg N/DE (normtal 2010). Det næstmindste ammoniaktab opnås ved at rense 50% af ventilationsluften i en biologisk luftvasker med en effekt på 70%, der reducerer tabet til ca. 26 kg N/DE. Ved direkte udbringning af f.eks. 30% af dybstrøelsen i stedet for normen på 15% kan ammoniaktabet reduceres med 1,3 kg N/DE. De største miljøproblemer ved slagtekyllinger fordampning af ammoniak fra stalde, gødningslagre og ved udbringning af husdyrgødning udvaskning af nitrat til overfladevand og grundvand lugtgener Hvordan minimeres nitratudvaskningen? Nitratudvaskningen kan reduceres ved at dyrke flere efterafgrøder, og ved at dybstrøelsen behandles i et biogasanlæg til energiproduktion. Til slagtekyllinger anvendes kun staldsystemer med dybstrøelse. Hvordan reduceres lugtgenerne Lugtgenerne kan reduceres ved at anvende biofilter, der kan reducere lugtemissionen med ca. 30%.

13 miljøproblemer De største miljøproblemer ved æglæggende høns fordampning af ammoniak fra stalde, gødningslagre og ved udbringning af husdyrgødning udvaskning af nitrat til overfladevand og grundvand overgødskning med fosfor Ægproduktionen foregår i en række forskellige produktionsformer, der giver navn til 4 forskellige æg-typer nemlig buræg, skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg. Til de 3 sidste bruges helt eller delvist dybstrøelse. ÆG LÆGGE direkte udbringning fra stald til mark af mere end 5% af dybstrøelsen. Det mindste ammoniaktab opnås ved anvendelse af gødningsbånd ved udmugning 3 gange ugentlig, hvor effekten ved buræg er en reduktion af tabet fra ca. 26 kg N til ca. 17 kg N/DE, mens den i de andre ægproduktionstyper reduceres fra ca. 30 kg N til ca. 23 kg N/DE. ÆGLÆGGENDE HØNS Hvordan minimeres ammoniaktabet? De vigtigste virkemidler til at reducere ammoniaktabet gødningsbånd, der kan anvendes i alle ægproduktioner Hvordan minimeres nitratudvaskningen? Nitratudvaskningen kan reduceres ved at dyrke flere efterafgrøder, og ved at dybstrøelsen anvendes til energiproduktion i et biogasanlæg. Hvordan kan overgødskningen med fosfor reduceres? Ved udbringning af 1,4 DE hønsegødning/ha er der en overgødskning på op til 15 kg P/ha fra burhøns og på op til kg P/ha/år for de øvrige staldsystemer. Overgødskningen kan reduceres ved at udbringe mindre end 1,4 DE hønsegødning/ha. DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG 13

14 MINK Hvordan minimeres ammoniaktabet? De vigtigste virkemidler til at reducere ammoniaktabet mindst 36,5 cm brede gyllerender for at mindske andelen af gylle, der ryger ved siden af renden daglig tømning af gyllerenderne tilførsel af ekstra halm foderoptimering etablering af fast overdækning over gyllebeholder. Det mindste ammoniaktab kan i dag opnås ved daglig tømning af gyllerender med en bredde på mindst 36,5 cm kombineret med tilførsel af 0,2 kg ekstra halm. Desuden nedsættes proteinindholdet i foderet miljøproblemer De største miljøproblemer ved minkproduktion fordampning af ammoniak fra stalde, gødningslagre og ved udbringning af minkgylle udvaskning af nitrat til overfladevand og grundvand overgødskning af markerne med fosfor Til mink anvendes et staldsystem med gyllerender under burene og tilførsel af halm oven på burene. MINK 14 DET ØKOLOGISKE RÅD

15 fra 33% til 32% af OE (omsættelig energi) i uge 30-47, hvorved ammoniaktabet reduceres fra 67 kg N/dyreenhed (DE) til 54 kg N/DE (normtal 2010). Fast overdækning af gyllebeholder reducerer ammoniaktabet med ca. 1,2 kg N/DE. Miljøstyrelsen har i 2010 indgået aftale med Dansk Pelsdyravlerforening om, at proteinindholdet i foderet skal reduceres med 15% i forhold til 2009/2010 normen. Der er delmål for reduktionen på 5% i 2012, 10% i 2014 og 15% i Endvidere indebærer aftalen, at der i 2011 skal igangsættes forsøg med forsuring af minkgylle. Hvordan minimeres nitratudvaskningen Nitratudvaskningen kan reduceres ved at dyrke flere efterafgrøder, ved at anvende gyllen eller dens fiberfraktion til energiproduktion i et biogasanlæg, og ved at udbringe mindre end 1,4 DE/ha/år. Hvordan stoppes overgødskningen med fosfor Minkgylle har et fosforindhold på 29,2 kg P/DE i normtal På sandjord medfører det en overgødskning med 19,8 kg P/ha/år ved udbringning af 1,4 DE minkgylle/ha, mens der på lerjord vil være en overgødskning på ca. 14 kg P/ha/år. Overgødskningen kan både reduceres ved at udbringe færre dyreenheder minkgylle/ha og ved at separere gyllen helt eller delvist, så fiberfraktionen kan anvendes i et biogasanlæg til energiproduktion. På biogasanlægget skal den afgassede gylle separeres, og den fosforholdige fraktion håndteres, så den erstatter mineralsk fosfat i handelsgødning. DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG 15

16 MARKDRIFTEN Hvordan minimeres ammoniaktabet? De vigtigste virkemidler til at reducere ammoniaktabet direkte nedfældning af husdyrgødningen udbringning af forsuret gylle Ved direkte nedfældning af gylle i sort jord reduceres ammoniaktabet til 2-3% af gyllens kvælstofindhold, og hvis gyllen er forsuret reduceres tabet til 1-2%. Ved udlægning af gylle med slæbeslanger i voksende afgrøder er ammoniaktabet på 12-18%, og det reduceres til 6-13% ved direkte nedfældning. Ved udlægning af forsuret gylle med slæbeslanger i voksende afgrøder reduceres ammoniaktabet til De største miljøproblemer ved markdriften ammoniakfordampning ved udbringning af husdyrgødning udvaskning af nitrat til overfladevand og grundvand overgødskning med fosfor 4-6%. Da nedfældning af gylle i voksende afgrøder både medfører et større energiforbrug, større skader på afgrøden og en større emission af klimagassen lattergas, er udlægning af forsuret gylle med slæbeslanger den miljømæssigt set bedste løsning i voksende afgrøder. Hvordan minimeres nitratudvaskningen? efterafgrøder og sædskifte dosering af gødningen med GPS placeret gødskning MARKDRIFT Nitratudvaskningen kan reduceres ved at dyrke flere efterafgrøder, der kan opfange nitrat, inden det udvaskes. Efterafgrøder medfører også, at jorden hverken pløjes eller harves efter høst, og det nedsætter omdannelsen af organisk bundet kvælstof til nitrat og dermed udvaskningen af nitrat. Ved at have et varieret sædskifte opnås en bedre udnyttelse af den til- 16 DET ØKOLOGISKE RÅD

17 førte kvælstofgødning og dermed en mindre nitratudvaskning. mindre grad er tilgængelig for fremspirende ukrudtsplanter. Ved dosering af gødningen med GPS undgås, at der dobbeltgødskes på dele af marken bl.a. i kiler. Ved anvendelse af markkort, der angiver tidligere års høstudbytter, kan gødskningen differentieres fra mark til mark og på den enkelte mark, så den udbringes i den dosering, der samlet set giver det største udbytte og dermed mindst nitratudvaskning. På bedrifter med miljøfølsomme arealer vil det være muligt at fordele gødningen mellem de miljøfølsomme arealer og de robuste arealer på en måde, der både giver mest miljø for pengene og mindst udbyttetab for landmanden. Hvordan stoppes overgødskningen med fosfor? Overgødskning med fosfor kan undgås ved at separere gyllen helt eller delvist, så fiberfraktionen kan anvendes til energiproduktion i et biogasanlæg. På biogasanlægget skal den afgassede gylle separeres, og den fosforholdige fraktion håndteres, så den erstatter mineralsk fosfat i handelsgødning, så den afgassede gylle ikke fører til overgødskning på de arealer, hvor den udbringes. Man kan anvende placeret gødskning, hvor gødningen placeres i en streng under rækkeafgrøder, så de hurtigere kan optage gødningen, og så gødningen i DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG 17

18 PESTICIDANVENDELSEN Landbrugets behandlingshyppighed med pesticider ,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Der er behov for en ny strategi, der kan sikre en effektiv og målrettet bekæmpelse af de skadevoldere, der medfører betydelige udbyttetab i veldrevne landbrug. Samtidig skal man beskytte de mange plante- og dyrearter, der ikke medfører betydelige udbyttetab, eller som endog kan medvirke til at øge høstudbyttet. Uanset om bekæmpelsen på længere sigt skal ske mekanisk, kemisk, termisk eller biologisk, er der i dag store muligheder for at reducere brugen af pesticider og skaderne på naturen og miljøet. Hvordan minimeres pesticidanvendelsen? De vigtigste virkemidler til at reducere pesticidanvendelsen forebyggelse mod skadevoldere anvendelse af GPS-udstyr og injektionssprøjter anvendelse af registerings- og plantegenkendelsesteknologi højere skadestærskler for anvendelse af insektmidler i korn Forebyggelse af skadevoldere er afgørende for, at bekæmpelsen kan reduceres, så der igen kan blive et rigere plante- og dyreliv af de arter, der ikke medfører betydelige udbyttetab. Forebyggelse af skadevoldere omfatter bl.a.: et varieret sædskifte, så de skadevoldere, der er knyttet til et bestemt sædskifte, ikke får gode mulighed for at opformere sig valg af de afgrødesorter, som er mest konkurrencedygtige eller resistente over for skadevolderne miljøproblemer De største miljøproblemer ved pesticidanvendelsen forarmelse af plante- og dyrelivet i og omkring de dyrkede marker udvaskning af pesticider til grundvand og overfladevand De sidste 10 år er pesticidanvendelsen steget, bl.a. i takt med et relativt fald i prisen på pesticider, se figur. PESTICIDER 18 DET ØKOLOGISKE RÅD

19 placeret og delt gødskning, så skadevolderne får mindst mulig gavn af gødningen GPS-udstyr på traktoren kan reducere pesticidforbruget med ca. 10% ved at forhindre dobbeltbehandling med pesticider i kiler og vendinger. Systemet består i, at sprøjtebommen er opdelt i sektioner, og at GPS en stopper sprøjtningen i disse sektioner, når sprøjtebommen kommer i et område, der allerede er sprøjtet. fra afgrøden, så bekæmpelsen kan målrettes mod det skadevoldende ukrudt og skåne det ukrudt, der ikke skader eller endog gavner afgrøden. På længere sigt vil teknologien kunne forbedres, så der kan foretages en selektiv bekæmpelse af det skadevoldende ukrudt. Bekæmpelsen målrettes mod den enkelte ukrudtsplante, og der kommer ikke sprøjtemiddel på den meget store del af markens samlede areal, hvor der ikke er skadevoldende ukrudtsarter. Injektionssprøjter gør det muligt for sprøjteføreren via en computer løbende at ændre, hvilket eller hvilke sprøjtemidler, der skal anvendes, alt efter hvilke og hvor mange skadevoldere, der er i marken. De medfører også, at der ikke er nogen rest af fortyndet sprøjtemiddel tilbage i tanken efter sprøjtningen. Med registreringsteknologi er det muligt at registrere, hvor der er ukrudt og hvor meget, så der kun sprøjtes på disse steder og i den rette dosis med det rette pesticid. Med genkendelsesteknologi er det muligt at skelne ukrudtsarterne fra hinanden og Genkendelsesteknologien kan også anvendes til at forbedre den mekaniske ukrudtsbekæmpelse i såvel konventionelt som økologisk jordbrug. Størstedelen af insektmidlerne anvendes til bekæmpelse af bladlus i korn, og det medfører en betydelig forarmelse af både de ikke-skadevoldende insekter og af det fugle- og dyreliv, der lever af insekterne. Da udbyttetabet ved at undlade at sprøjte med insektmidlerne generelt er ringe, bør skadetærsklerne hæves, så der kun sprøjtes ved meget voldsomme bladluseangreb. DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG 19

20 DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Der er store muligheder for at nedbringe landbrugets miljøbelastning. Her kan brug af højteknologi indgå i samspil med andre virkemidler som udtagning af sårbare jorde, flere efterafgrøder, bedre sædskifte og mere økologi. Dette hæfte opsummerer to arbejdsrapporter, som kan findes på Det fokuserer på højteknologi, som dels kan reducere tabet af næringsstofferne kvælstof og fosfor og dels brugen af pesticider. F.eks. kan man kraftigt nedsætte fordampningen af ammoniak ved at anvende gylleforsuring i svine- og kvægstalde, og i bl.a. slagtekyllingestalde kan man bruge luftvaskere. Ved at bygge biogasanlæg og foretage gylleseparering kan man reducere tabet af både næringsstoffer og klimagasserne metan og lattergas. Også brugen af pesticider som er steget kraftigt siden år 2000 kan reduceres markant ved brug af miljøteknologi, f.eks. injektionssprøjter, GPS-styring og teknologi til ukrudtsregistrering. ISBN: Tekst: Hans Nielsen Layout: Designkonsortiet, v. Hanne Koch 1. udgave: Januar 2011 Dette hæfte findes både i trykt og i elektronisk udgave. Hæftet er gratis og kan bestilles og downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: Hæftet bygger på 2 arbejdsrapporter Det højteknologiske landbrug reduktion af tabet af næringsstoffer og Det højteknologiske landbrug forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere, som kun findes i elektronisk udgave. Disse kan også downloades fra hjemmesiden. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftets indhold er meget ønskelig og kan frit foretages med angivelse af kilde. Projektet er udarbejdet med støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug, Poul Due Jensens Fond, Europanævnet (Nævnet for fremme af Debat og Oplysning om Europa), samt fra Dansk Energi Nets Energisparepulje. Udgivet af: Fremtidens miljø skabes i dag Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf [email protected] Web: