PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE

Transkript

1 FARVEOPGAVER OG EKSPERIMENTER

2 PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE Rød, gul og blå er de såkaldte primærfarver. En primærfarve er en farve, der ikke kan blandes af andre farver. Grøn, violet og orange kaldes for sekundærfarver, og de opstår ved at blande to andre farver. Hvilke? Hvilken farve skal blå fx blandes med for at blive til violet? Er det rød, orange eller grøn? Se om du har svaret rigtigt ved at prøve dig frem i opgaven nedenfor - begynd ved orange, grøn eller rød. To af stierne er helt forkerte, mens den tredje sti forbinder blå med den farve, som den skal blandes med for at blive til violet.

3 PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE Rød, gul og blå er de såkaldte primærfarver. En primærfarve er en farve, der ikke kan produceres ved at blande andre farver. Grøn, violet og orange kaldes for sekundærfarver, og de opstår ved at blande to andre farver. Hvilke? Hvilken anden farve skal rød finde i labyrinten og følges med videre, så de to tilsammen når målet og bliver til orange? - er det gul, violet eller grøn?

4 PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE Rød, gul og blå er de såkaldte primærfarver. En primærfarve er en farve, der ikke kan produceres ved at blande andre farver. Grøn, violet og orange kaldes for sekundærfarver, og de opstår ved at blande to andre farver. Hvilke? Hvilken anden farve skal gul finde i labyrinten og følges med videre, så de to tilsammen når målet og bliver til grøn? - er det rød, blå eller violet?

5 KOMPLEMENTÆRFARVER OG EFTERBILLEDER Kig godt på det farvede, orange felt nedenfor, mens du langsomt tæller til ti. Ret derefter blikket mod det hvide papir på modsatte side. Hvad ser du? Hvor kommer farven fra? Mange vil se et efterbillede i oranges komplementærfarve, blå. Komplementærfarver er hinandens modsætninger, da de i farvecirklen er placeret så langt fra hinanden, som to farver kan komme, men de fremhæver også hinanden og udgør et harmonisk hele, idet summen af dem altid indeholder alle primærfarver.

6 KOMPLEMENTÆRFARVER OG EFTERBILLEDER Kig godt på det farvede, grønne felt nedenfor, mens du langsomt tæller til ti. Ret derefter blikket mod det hvide papir på modsatte side. Hvad ser du? Hvor kommer farven fra? Mange vil se et efterbillede i grøns komplementærfarve, rød. Komplementærfarver er hinandens modsætninger, da de i farvecirklen er placeret så langt fra hinanden, som to farver kan komme, men de fremhæver også hinanden og udgør et harmonisk hele, idet summen af dem altid indeholder alle primærfarver.

7 KOMPLEMENTÆRFARVER OG EFTERBILLEDER Kig godt på det farvede, violette felt nedenfor, mens du langsomt tæller til ti. Ret derefter blikket mod det hvide papir på modsatte side. Hvad ser du? Hvor kommer farven fra? Mange vil se et efterbillede i violets komplementærfarve, gul. Komplementærfarver er hinandens modsætninger, da de i farvecirklen er placeret så langt fra hinanden, som to farver kan komme, men de fremhæver også hinanden og udgør et harmonisk hele, idet summen af dem altid indeholder alle primærfarver.

8 FARVE-SUDOKU (LET) Med farvesudokuen kan du lave et flot, farvestrålende billede, der både er abstrakt og systematisk konstrueret. Fyld de tomme felter ud med farve, så mønstret fuldendes. Sudokuen laves som en almindelig sudoku. Tallene 1-9 er blot udskiftet med følgende farver: Esbjerg Kunstmuseum / Christiane M. Finsen /

9 FARVE-SUDOKU (SVÆR) Med farvesudokuen kan du lave et flot, farvestrålende billede, der både er abstrakt og systematisk konstrueret. Fyld de tomme felter ud med farve, så mønstret fuldendes. Sudokuen laves som en almindelig sudoku. Tallene 1-9 er blot udskiftet med følgende farver: Esbjerg Kunstmuseum / Christiane M. Finsen /

10 HVAD ER FARVE? Kig godt på de tre billeder nedenfor. Hvilken af de tre muligheder gengiver orange mest korrekt - mest virkeligt? Er det en spand med orange maling, en appelsin eller måske ordet orange? Sæt ring om det af de tre fænomener, som du synes, er mest orange! Er det nemt eller svært at vælge bare det ene af de tre? ORANGE Kan du forestille dig farven orange løsrevet fra enhver genstand eller fænomen - altså farven orange i sig selv? Hvordan manifesterer den sig? Hvor optræder den? Findes farve overhovedet som selvstændigt fænomen - eller er den altid bundet til noget andet uden for sig selv?

11 MÆRK FARVERNE Overvej følgende spørgsmål: Hvilken farve har det, når du er rigtig vred? Hvor i kroppen kan du mærke blå? Har bestemte følelser og bestemte sindsstemninger bestemte farver? Tænk over, hvilket humør du er i, og mærk efter i din egen krop. Hvor kan du mærke dit humør? - og hvilken farve har det? Markér dit humør og dine forskellige følelser og sindsstemninger på modellen ovenfor ved at bruge de farver, som, du synes, passer til. Du må også gerne tegne rundt om modellen. Esbjerg Kunstmuseum / Birgitte Ørom / Christiane M. Finsen, 2014

12 SKRIV EN FARVEFORTÆLLING Skriv en farvet fortælling! Vælg en farve, som du vil skrive en historie ud fra. Farven må IKKE nævnes i historien, men historien skal alligevel ose af farve! Prøv f.eks. at forestille dig en sort historie - hvad handler den om? Eller en solgul historie - hvordan ville den lyde? Tænk på, hvad farven minder dig om, hvilken stemning den kan bringe dig i, om den har en duft, en lyd eller en smag. Skriv din farvefortælling: En pige fra 4. klasse har skrevet denne farvefortælling: Hvis du går dig en tur i skoven, ser du en farve foroven, en frø der hopper i søen, et blad der falder fra bøgen. Dit værelse har måske denne farve, eller også har du set en giftig drage. Kan du gætte hvilken farve, pigen skriver om i sin historie? Esbjerg Kunstmuseum / Birgitte Ørom / Christiane M. Finsen, 2014

13 NÅR DET VELKENDTE FÅR NYE FARVER Overvej følgende spørgsmål: Hvad er det første, der falder dig ind, når du hører ordet tomat? Hvad er umiddelbart tomatens vigtigste særkende - hvad er dens stærkeste karaktertræk? Hvor vigtig er den røde farve for tomatens tomathed? Forestil dig, at du kunne give en tomat en helt ny farve. Tænk på den farve, som du synes, er allermest anti-tomat-agtig - fx turkis, pink eller lyseblå... Du bestemmer selv. Farvelæg tomaten nedenfor. Hvordan ville det være at sætte tænderne i din tomat?! Hvordan ville det være at spise en tomat, der fx er turkis? - smagen er den samme, men ville oplevelsen også være den samme? Hvor meget betyder forskellige genstandes farver generelt for, hvordan vi oplever dem?

14 EN VERDEN UDEN FARVER Forestil dig en verden uden farver. Hvordan ville det være at leve i en verden uden farver? Hvordan ville farveløse omgivelser påvirke dig? - ville de fx påvirke dit humør? Ville en verden uden farver mon have indvirkning på, hvordan vi omgås og opfører os over for hinanden? Forestil dig, at du kunne give verden helt nye farver! Hvis verden så at sige var visket fri for farver, og du kunne begynde forfra, hvordan ville du så farvesætte dine omgivelser? Tænk over, hvad de enkelte farver betyder for dig, og hvordan de påvirker dig. Farvelæg derefter billedet ovenfor - kun din fantasi sætter grænser. Esbjerg Kunstmuseum / Christiane M. Finsen /