Den 14. januar Taxameteranalyse

Transkript

1 Taxameteranalyse Den 14. januar HVXPH Analysen konkluderer, at HHX som den eneste af erhvervsskolernes større uddannelser har fået en reel forbedring af deres økonomi fra 2003 til Erhvervsuddannelsernes hovedforløb har en uændret økonomi, formentlig fordi omlægningen af mere og mere undervisningstakst til færdiggørelsestakst kommer hovedforløbene til gavn. Mest dystert ser det ud for økonomien på erhvervsuddannelsernes grundforløb, da der reelt ikke er tilført midler til bekæmpelse af frafald og dermed realisering af de overordnede politiske målsætninger. Analysen tager udgangspunkt i tallene fra Forslag til Finanslov 2009, og beskriver perioden Indledningsvis har analysen omregnet færdiggørelsestaksten, så den bliver en del af en korrigeret undervisningstakst. Analysens tal er indekseret med udgangspunkt i 2003, således at disse kan sammenlignes med indekstallene for finanslovens pris- og lønregulering. Hvis indekstallene forløber parallelt, er det således et udtryk for, at økonomien til erhvervsuddannelserne i faste priser er uændret. En lavere udvikling i de samlede takster er udtryk for en forringet økonomi, og en stigning i de samlede takster er udtryk for en forbedring. Samlet set har reduktionen i fælles- og bygningstaksterne udhulet økonomien. Der er ikke gennemført administrative lettelser, der kan begrunde disse reduktioner. Desuden er underskuddet på især fællesudgifterne blevet større. Et underskud der kun kan dækkes ved at hente midler fra undervisningen. Notatet gennemgår desuden, hvordan globaliseringsmidlerne til lærerne er blevet udmøntet. Et scenarie der viser, at manglende planlægning har medført, at der i 2009 vil være mange ubrugte midler. Ikke fordi behovet ikke er der, men fordi udmøntningen ikke har været planlagt i tilstrækkelig grad.

2 8'9,./,1*(1,.2120,(13c(5+9(5966.2/(51( ($.7,9,7(76205c'(5 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort en vurdering af den ofte hørte påstand om, at erhvervsskolerne har fået masser af ressourcer. På den baggrund har Danske Erhvervsskoler i nedenstående oversigt forsøgt at danne et helhedsbillede af udviklingen. 0HWRGH Vi har valgt at beskrive perioden Når 2003 er valgt som basisår, skyldes det, at 2003 var det første år med momskompensationsordningen. Sammenligninger med perioden før 2003 vanskeliggøres derfor af korrektioner pga. momsordningen tallene tager udgangspunkt i tallene fra forslag til finanslov for Der kan således ske forskydninger ved den endelige vedtagelse af finansloven. Materialet indeholder tilskudssatserne i de enkelte års finanslove. Da en større og større del af tilskuddene er flyttet fra undervisningstaksten til færdiggørelsestaksten, er færdiggørelsestaksten omregnet, så den bliver en del af en korrigeret undervisningstakst. Omregningen er sket ud fra følgende forudsætninger: Frafaldet er indregnet ved anvendelse af frafaldsprocenten i 2005 som gældende for alle årene. På tekniske EUD-grundforløb er anvendt en semesterperiode på 20 uger, så en årselev udløser 2 færdiggørelsestakster. På merkantile grundforløb er færdiggørelsestaksten pr. år omregnet ved at gange med 40/38, så der tages højde for undervisningsårets 38 ugers længde. For at få et samlet billede af den økonomiske udvikling indeholder oversigten også summen af 1. den korrigerede undervisningstakst (undervisningstakst + andel af færdiggørelsestakst) 2. fællestaksten 3. bygningstaksten med regionaliseringsfaktor 1,0 For hver analyseret uddannelsestype er der beregnet indeks med 2003 som basisår både for de enkelte takster og for det samlede tilskud pr. årselev. Sidstnævnte er naturligvis det mest interessante. Disse indekstal er sammenlignet med indekstallet for finanslovenes pris- og lønregulering (PL-reguleringen). Hvis indekstallene forløber parallelt, er det således et udtryk for, at økonomien i faste priser er uændret, mens en lavere udvikling i de samlede takster er udtryk for en forringet økonomi, og en stigning i de samlede takster er udtryk for en forbedring. 2

3 Som det fremgår af indekstallene, er færdiggørelsestaxameteret steget voldsomt. Dels er pengene til denne takst skaffet ved at reducere undervisningstaksten og fællestaksten, dels er indekstallene ikke sammenlignelige med undervisningstaksten, da fx en htx-elev kun udløser ét færdiggørelsestaxameter for den 3-årige periode og kun for de ca. 71% af de startende htx-elever, der færdiggør uddannelsen. For hhx er gennemførelsesprocenten 79. Det færdiggørelsestaxameter, der indgår i det korrigerede undervisningstaxameter, er beregnet som årets færdiggørelsestaxameter/3 x hhv. 0,71 og 0,79. $QDO\VHQVUHVXOWDWHU +W[ Undervisningstakst inkl. andel i færdiggørelsestakst til indeks 110 Bygningstakst til indeks 107 I den 7-årige periode har htx således opnået en forringelse i den samlede økonomi pr. årselev på ca. 7% svarende til forskellen på PL-indekset og indekset for den samlede indtægt pr. årselev. +K[ Undervisningstakst inkl. andel af færdiggørelsestakst til indeks 123 Fællestakst til indeks 103 Bygningstakst til indeks 108 Undervisningstaksten er således steget ganske pænt ud over PL-indekset. Det skyldes den ekstraordinære regulering, hhx fik som følge af analysen af økonomien i de gymnasiale uddannelser. De ekstra kr. pr. årselev er slået helt igennem i Bygnings- og fællestaksternes udvikling ligger langt under PL-reguleringen. Alt i alt har hhx i perioden fået forbedret økonomien med ca. 2% svarende til forskellen i det samlede indtægtsindeks på 119 og PL-indekset på 117. Den ekstraordinære forhøjelse på kr. pr. årselev i 2008/09 svarer til ca. 9 % af summen af alle taxametertyperne. Hvis hhx reelt skulle have forbedringen på 9%, skulle indexet ligge på %, dvs. index 127. Da det kun ligger på 119, er det reelle løft således ikke 9%, men 2% i perioden 2003 til 2009 íhoohuvdjwså en anden måde: Af forbedringen på 9% er de 7% skaffet ved at lade hunden æde sin egen hale. 3

4 0HUNDQWLOW(8'JUXQGIRUO E Undervisningstakst inkl. andel af færdiggørelsestakst til indeks 117 Bygningstakst til indeks 107 Økonomien i det merkantile grundforløb er således samlet set forringet fra indeks 117 til indeks 113, en forringelse på ca. 4%. Hertil kommer, at undervisningstaksten i 2009 indeholder ca kr. i globaliseringsmidler til øget gennemførelse som et led i 95%-målsætningen. Denne forhøjelse skal anvendes til en målrettet indsats (kræver således ekstra ressourcer) mod frafald, og den bortfalder i Hvis de ekstra ca kr. holdes uden for beregningerne, bliver indekset for samlet tilskud ca. 5 point lavere og lander i indeks 108. Korrigeret for globaliseringsmidler er det samlede tilskud pr. årselev forringet fra indeks 117 til indeks 108, en forringelse på ca. 8%. 7HNQLVN(8'JUXQGIRUO E Undervisningstilskud inkl. andel af færdiggørelsestakst til indeks 120 Bygningstakst til indeks 106 Økonomien på teknisk EUD-grundforløb er således samlet set forringet fra indeks 117 til indeks 115, en forringelse på ca. 2%. Hertil kommer, at undervisningstaksten i 2009 indeholder ca kr. i globaliseringsmidler til øget gennemførelse som et led i 95%-målsætningen. Denne forhøjelse skal anvendes til en målrettet indsats (kræver således ekstra ressourcer) mod frafald, og den bortfalder i Hvis de ekstra ca kr. holdes uden for beregningerne, bliver indekset for samlet tilskud ca. 3 point lavere og lander i indeks 112. Korrigeret for globaliseringsmidler er det samlede tilskud pr. årselev forringet fra indeks 117 til indeks 112, en forringelse på ca. 5%. (8'KRYHGIRUO EWDNVW Undervisningstilskud inkl. andel af færdiggørelsestaxameter til indeks 124 Bygningstakst til indeks 106 4

5 Økonomien på EUD-hovedforløb har udviklet sig neutralt indeks for samlet tilskud pr. årselev svarer til udviklingen i PL. De øvrige takstgrupper for hovedforløbene viser samme udvikling som takstgruppen med taxametersats kr. i De øvrige takstgrupper er derfor ikke medtaget i kommentarerne. *UXQGWLOVNXGPY I perioden er der ikke sket nogen regulering af grundtilskud og byskoletillæg mv. Indeks for grundtilskud er derfor i alle 7 år 100 mod PL-indekset på 117. Det har i faste priser betydet en udhuling af skolernes økonomi på ca. 50 mio. kr. 3XOMHU I perioden har anvendelsen af puljer været stigende. Det gælder ikke mindst globaliserings- og tredjepartsmidlerne. Disse puljer forbedrer dog kun i ringe grad skolernes økonomi, og de er ofte vanskelige at få det rigtige udbytte af. Det seneste eksempel herpå er globaliseringsmidlerne til efteruddannelse af EUD-lærerne. Der blev afsat 25 mio. kr. i 2007, 100 mio. kr. i 2008 og 100 mio. kr. i For skolerne har forløbet indtil nu set således ud: Marts 2007: Skoleleder- og lærerorganisationer indkaldes til møde i ministeriet for at drøfte kriterier for udmøntning. Det fører ikke til en konkret vejledning. Juli 2007: Puljeperioden starter, men kriterier for tildeling af midler kendes ikke (hvilke omkostninger kan puljen dække, hvilke lærere er omfattet (kun rene EUD-lærere eller også lærere med flere undervisningsaktiviteter mv.). Juni 2008: I brev fra Undervisningsministeriet oplyses det, at vikardækning også kan dækkes. Det præciseres, at kun meraktivitet på efteruddannelsesområdet kan indgå i skolernes trækningsret på puljen, men det angives ikke, hvordan udgangspunktet for meraktivitet beregnes. December 2008: Skolernes ret til træk på den tildelte andel i puljen udløber. I novmber 2008 er det stadig ikke oplyst, hvilke lærere der er omfattet, og hvordan udgangspunktet for meraktivitet beregnes. Resultat: En meget stor del af puljen vil være uforbrugt. Januar 2009: De uforbrugte midler fra de individuelle skolepuljer lægges sammen med de ekstra 100 mio. kr. ind i en ny fælles pulje til efteruddannelse. Kriterierne for skolernes tildeling kendes stadig ikke. Planlægning af efteruddannelse med kvalitet kræver en lang tidshorisont i relation til lærernes egen planlægning, skolens planlægning af vikardækning for læreren på efteruddannelse og af lærernes arbejdsplaner, så større mængder overarbejde undgås. Det manglende planlægningsgrundlag betyder formentlig, at der også ved hele periodens udløb i 2009 vil være mange uforbrugte midler ikke fordi behovet ikke er til stede, men fordi planlægningsgrundlaget ikke er det. 5

6 .RQNOXVLRQ Hhx har som den eneste af erhvervsskolernes større uddannelser fået en reel forbedring i økonomien, men som nævnt ikke fået det løft, som ekstra kroner egentlig skulle give. EUD-hovedforløb har holdt skindet på næsen formentlig fordi omlægningen af mere og mere undervisningstakst til færdiggørelsestakst kommer denne uddannelse til gavn. Erhvervsskolernes største aktivitet, EUD-grundforløb, har haft en katastrofal udvikling. Som indekstallene viser, er de mange hundrede millioner kroner, der i de seneste år er omtalt som tilført skolerne, fremkommet ved igen at lade hunden æde sin egen hale. Der er således ikke reelt tilført midler til bekæmpelse af frafald. Der er faktisk fjernet ressourcer i den periode, hvor der if. diverse aftaler skulle være tilført mange midler til netop denne aktivitet. Samlet set har reduktionen i fælles- og bygningstaksterne udhulet økonomien. De kraftige nedskæringer i disse takster er uden baggrund i virkeligheden. Der er ikke gennemført administrative lettelser, der kan begrunde disse reduktioner, snarere tværtimod! Også el, vand og varme skal dækkes af tilskuddet til fællesudgifter, og priserne på energi har ikke i årene just været kendetegnet ved prisfald. Resultatet er blevet et større og større underskud på især fællesudgifterne underskud, der kun kan dækkes ved at hente midlerne på undervisningen. 6