Kapitalapparat. Christian Gysting, Nationalregnskabet

Transkript

1 Kapitalapparat Christian Gysting, Nationalregnskabet

2 Kapitalapparat: Variable Bruttobeholdning: Summarisk mål for realkapitalens produktive kapacitet. Værdi i genanskaffelsespriser som nye. Nettobeholdning: Markedsværdien af kapitalapparatet. Den del af nationalformuen som er placeret i faste aktiver. Investeringer: Anskaffelser af nye (eller brugte) aktiver. Forbrug af fast realkapital (afskrivninger): Udtryk for den værdiforringelse af den faste realkapital som sker pga. teknisk og økonomisk forældelse Andre mængdeændringer: Fx tab ved naturkatastrofer eller omklassificeringer. Omvurderinger: Kapitaltab eller gevinster som følge af prisændringer på kapitalgoderne. 2

3 Kapitalapparat: Beregningsomfang Forskellige arter: Maskiner og inventar (med heraf computerhardware post), transportmidler, boliger (ekskl. jord), erhvervsbygninger (ekskl. jord), anlæg (ekskl. jord), stambesætninger, software, originalværker og efterforskningsboringer. Priser: Løbende priser, faste 2000-priser og Laspeyres kædeindeks. Tidsperiode: 1966 til primo Brutto- og nettobeholdningerne er opgjort primo året. Sektor- og branchefordeling: 4 sektorer og 53-erhvervsgrupperingen. 3

4 Sammenhæng mellem de forskellige variable For et givet kapitalgode gælder, at nettobeholdningen er lig med bruttobeholdningen minus det akkumulerede forbrug af fast realkapital. Regnskabsidentitet mellem nettobeholdning primo og ultimo: Nettobeholdningen, primo + investeringer - Forbrug af fast realkapital + andre mængdeændringer + omvurderinger = Nettobeholdning, ultimo 4

5 Opgørelsesmetoder I Nationalregnskabet anvendes følgende opgørelsesmetoder: Perpetual Inventory Method (PIMberegning). Maskiner og inventar, anlæg, software, originalværker og efterforskningsboringer. Beholdningsopgørelser Transportmidler og boliger. Benchmark og PIM. Erhvervsbygninger og stambesætninger. 5

6 Beholdningsopgørelser Ud fra registerdata dannes overblik over mængder (fx antal m 2 -bolig eller antal biler), som så med passende valg af priser kan aggregeres til bruttobeholdning. Oplysninger om opførelsesår og levetider samt overlevelsesfunktioner benyttes til at beregne forbrug af fast realkapital og nettobeholdning. Afstemmes så der er overensstemmelse med nationalregnskabets investeringer. 6

7 PIM-beregning Der holdes løbende styr på tilgang og afgang fra kapitalbeholdningen. Tilgang er givet ved årets investeringer. Afgang (forbrug af fast realkapital) beregnes ud fra tidligere investeringer samt levetider, afskrivningsprofil (straight-line) og overlevelsesfunktioner (Winfrey). Lange tidsserier med investeringer (eller benchmark) danner grundlag for beregning af start beholdningen. 7

8 Simpel PIM-beregning År Faste 2000-priser Investering 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bruttobeholdning, primo 0,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 0,0 Nettobeholdning, primo 0,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Afskrivninger 0,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 8

9 Overlevelsesfunktioner og tæthedsfunktioner Pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Winfrey L3 Winfrey S3 8% Pct. 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Winfrey L3 Winfrey S3 9

10 Kildegrundlag Nationalregnskabets investerings-matricer. Oplysninger om investeringer fordelt på produkter og brancher. Registeroplysninger, fx Motorregistret og BBR. Oplysninger om antal enheder fordelt efter opførelsesår. Prisoplysninger. Antagelser vedr. levetider og overlevelsesfunktioner. Gms levetider år Maskiner og Inventar 13,4 Transportmidler 13,7 Boliger 75,0 Erhvervsbygninger 59,0 Anlæg 50,2 Software 4,7 Originalværker 5,0 Efterforskningsboringer 30,0 10

11 Anvendelser Nettostørrelser (fx NNP). Formueopgørelser (statuskonti). Offentlige afskrivninger indgår direkte i beregningen af produktionsværdi for offentlig forvaltning og service. Produktivitet og vækstregnskaber (kapitaltjenester). 11