Velkommen til EU-ret juras mest dynamiske

Transkript

1 Velkommen til EU-ret juras mest dynamiske fag Christian Østrup o chs@trm.dk o Min baggrund Forelæsningsnoter findes på fagets hjemmeside Hvad har I lært om EU-ret på statsforfatningsret? EU-ret hvad skal vi lære om på 2. år? o EU-rettens grundlag og principper (genopfriskning) o EU-rettens regler om fri bevægelighed for produktionsfaktorerne o Anvendelse af EU-retten på konkrete retstilfælde./. Pensum o Pensumnoter o Pensumdomme o Forelæsningsplan o Traktatsamling o Ingen lærebog! 1

2 Bogforslag: o Karsten Engsig Sørensen og Poul Runge Nielsen, EU-retten, 3. udgave 2004 o EU-Karnov o Hjalte Rasmussen, EU-ret i Kontekst, 5. udgave, o Catherine Barnard, The Substantive Law of the EU The four freedoms, 2nd edition, July 2007 o Josephine Steiner, Lorna Woods & Christian Twigg-Flesner, EU Law, 9th edition o Paul Craig & Grainne de Burca, EU Law Text, Cases and Materials, 4th ed., August 2007 o Trevor Hartley, The Foundations of European Community Law, fra 1. år. Undervisningsstil o Dialog med spørgsmål og cases o Skabe overblik over hovedprincipper og sammenhænge o Summemøder og multiple-choice opgaver 2

3 3

4 EU-rettens grundlag og principper Forelæsning nr. 1-5 handler om EU-rettens grundlag og principper o Forelæsning nr. 1: Introduktion til EU-retten o Forelæsning nr. 2: Institutioner og retskilder o Forelæsning nr. 3: Grundlæggende principper og grundrettigheder o Forelæsning nr. 4: Fortolkningsprincipper, håndhævelse af EF retten og direkte søgsmålstyper o Forelæsning nr. 5: Præjudicielle spørgsmål Noterne til forelæsning 1-5 er samlet i ét dokument og ligger på fagets hjemmeside EU-rettens fri bevægelighed for produktionsfaktorerne Forelæsning nr handler om fri bevægelighed o Det indre marked: et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital o En sammensmeltning af de nationale markeder i et enkelt marked, der frembyder størst mulig lighed med et egentligt hjemmemarked o EF-traktatens regler om fri bevægelighed gælder kun i det omfang, der ikke er sket EU-harmonisering 4

5 Hvad er EU? EU er en ny form for internationalt samarbejde med en ny form for international ret EU-samarbejdet består af: o et overstatsligt samarbejde (søjle 1- EFtraktaten) og o et mellemstatsligt samarbejde (søjle 2 og 3 - EU-traktaten). Templet med de 3 søjler EU er ikke en forbundsstat, hvor f.eks. udenrigspolitik besluttes på føderalt plan, mens andre beslutninger træffes af de enkelte stater. EU er en sammenslutning af uafhængige og selvstændige nationer, som deler deres suverænitet på mange områder af fælles interesse i form af et overstatsligt samarbejde. 5

6 Hvad er forskellen på mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde? Mellemstatsligt samarbejde: de vedtagne regler forpligter alene staterne. Det indebærer, at Folketinget skal vedtage love, der gennemfører de mellemstatslige EU-regler i dansk ret. Mellemstatsligt EU-samarbejde: Politianliggender og retligt samarbejde i kriminalsager (søjle 3) (EU-traktaten) Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (søjle 2) (EU-traktaten). Overstatsligt samarbejde: EU s regler har direkte virkning for private i medlemslandene. Overstatsligt EU-samarbejde: Søjle 1 vedrørende f.eks. det indre marked, landbrug og fiskeri m.m. (EFtraktaten) o Et af Danmarks forbehold går ud på, at Danmark ikke vil deltage i overstatsligt samarbejde på området retlige og indre anliggender. o Derimod kan Danmark godt deltage i mellemstatsligt samarbejde på dette område. 6

7 Sagt af statsmænd om EU: Unionen er stendød, hvis vi stemmer ja på torsdag. (1986) I Maastricht lagde vi fundamentet til fuldførelsen af Den Europæiske Union. Med traktaten om Den Europæiske Union begynder et nyt og afgørende stadium i den europæiske unionsproces, som inden for få år vil føre til virkeliggørelsen af det, som de stiftende fædre til det europæiske fællesskab drømte om efter forrige krig: Europas Forenede Stater. (1992) Vi står nu over for den vanskelige udfordring at bevæge os hen imod én samlet økonomi og en samlet politisk helhed. For første gang siden Romerrigets fald har vi chancen for at forene Europa. (1999) EU s udvikling EU har fra gennemgået en kolossal udvikling: flere og flere lande (p.t. 27 lande + mere end 20 officielle sprog) flere og flere emner begrænsning af medlemsstaternes suverænitet (umiddelbar anvendelighed, forrang og begrænsning af vetoret) 7

8 EU er ikke som andet internationalt samarbejde EU skiller sig navnlig ud p.g.a. følgende: o EU-retten kan have direkte virkning (umiddelbar anvendelig) Sag 26/62 Van Gend en Loos o EU-ret har forrang frem for national ret Sag 6/64 Costa Enel o EU-retten er baseret på et legalitetsprincip Sag C-376/78 Tyskland mod Europa-Parlamentet og Rådet (tobaksreklamedirektivet) o Andre særtræk ved EU: Omfattende regelproduktion Omfattende og aktiv domstolskontrol 8

9 Sag 26/62 Van Gend en Loos. Den hollandske toldomklassificering Præjudiciel dom efter art. 177 (nu art. 234) EU-retten kan have direkte virkning (umiddelbar anvendelig) Holland havde flyttet en vare (urinformaldehyd) til en anden og højere toldposition. Art. 12 forbød medlemsstaterne at foretage toldforhøjelser. Importøren Van Gend en Loos nægtede at betale forhøjelsen. EF-Domstolen: Fællesskabets retssubjekter er ikke blot medlemsstaterne, men også disses statsborgere. Art. 12 (nu art. 25) indeholder et klart og ubetinget forbud mod toldforhøjelser, og forbudet er ikke afhængig af nationale forskrifter. Art. 12 er derfor umiddelbart anvendelig (direkte virkning) og skal håndhæves af den nationale domstol. Art. 177 (nu art. 234) er supplement til Kommissionens og medlemsstaternes søgsmålsadgang. 9

10 Sag 6/64 Costa mod ENEL EU-rettens Forrang Præjudiciel dom efter art. 177 (nu art. 234) EF-Domstolen Fredsdommeren i Milano Costa ENEL Italien havde ved lov nationaliseret hovedparten af elværkerne og lagt dem ind under det statslige elselskab ENEL. Advokat Costa mente, at nationaliseringsloven var i strid med EU-retten og nægtede at betale el-regning. Den italienske regering mente, at EF-traktaten via den italienske inkorporeringslov ikke kunne have højere rang end alm. love og derfor måtte vige for senere national lov. EF-Domstolen: EU-retten har ubetinget forrang for en hvilken som helst national bestemmelse. Herved sikres EU-rettens effektivitet og ensartede anvendelse i medlemsstaterne. EU-ret er ikke folkeret, men en ny særlig retsorden. 10

11 Sag C-376/98 Tyskland mod Europa-Parlamentet og Rådet Annullationssøgsmål, jf. TEF art. 230 (tobaksreklamedirektivet) EF-Domstolen Tyskland EP & Rådet EP og Rådet havde vedtaget et direktiv med et generelt forbud mod tobaksreklamer. Direktivet angav bl.a. art. 100a (nu art. 95) om det indre marked som hjemmel. EF-Domstolen annullerede direktivet, da art. 100a ikke gav hjemmel til tobaksreklamedirektivet. EF-Domstolen bemærkede bl.a.: TEF art. 129, stk. 4, udelukker harmonisering på sundhedsområdet. Dette forbud må ikke omgås ved hjælp af art. 100a, som kun kan bruges til at forbedre det indre markeds funktion. medlemsstaternes forskellige regler om tobaksreklamer i den skrevne presse kan hindre den fri bevægelighed for aviser m.v. Art. 100a indeholder derfor hjemmel til et forbud mod tobaksreklame i den skrevne presse (her indgår tobaksreklamen i et andet produkt) derimod vil et forbud mod tobaksreklame i form af askebægre, parasoller, o. lign. helt udelukke den fri bevægelighed for sådanne varer. Art. 100a indeholder ikke hjemmel til et sådant forbud (her står tobaksreklamen alene). EU-retten er baseret på et legalitetsprincip d.v.s., at EUinstitutionernes initiativer kræver hjemmel 11

12 De vigtigste EU-institutioner "Bruxelles har besluttet ": Kort udtryk for den komplicerede beslutningsproces, hvor: Europa-Kommissionen er initiativtager og stiller forslag til EU-lovgivning (især forordninger og direktiver) Rådet for Den Europæiske Union og Europa- Parlamentet drøfter, ændrer og til sidst beslutter, om forslagene skal vedtages (den mest anvendte beslutningsprocedure: co-decision-proceduren) Europa-Parlamentet Væsentligste arbejdsopgaver: o Central rolle i lovgivningsprocessen i EU o Vedtagelse af EU s budget o Demokratisk kontrol med Kommission og Råd Består af politikere fra EU s medlemsstater valgt ved direkte valg i hvert af EU s medlemslande (hvert 5. år) 732 medlemmer af Europa-Parlamentet repræsenterer EU's 457 mio. borgere - 14 er valgt i Danmark MEP-erne har på tværs af nationaliteterne fordelt sig i en række politiske grupper Kan afsætte Kommissionen ved et mistillidsvotum 12

13 Rådet for den Europæiske Union (Ministerrådet/Rådet) Centrale lovgivende institution i EU Europa-Parlamentet er medlovgiver på flere og flere områder En repræsentant for hver af medlemsstaternes regeringer (som regel en minister) Som hovedregel træffes beslutninger med kvalificeret flertal, hvor hvert land har stemmer i forhold til befolkningens størrelse: o Tyskland, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige har 29 o Danmark har 7 o Malta 3 Kvalificeret flertal vil sige mindst 232 stemmer ud af i alt 321. Et flertal af lande (i nogle tilfælde et flertal på to tredjedele) skal også stemme for forslaget. Desuden skal de lande, der har stemt for, udgøre mindst 62 % af den samlede EU-befolkning. Enstemmighed kræves dog på særligt følsomme områder som f.eks. beskatning og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Før de danske ministre tager til møde i ministerrådet, forelægges et forhandlingsmandat for Folketingets Europaudvalg. OBS: Europa-Rådet i Strasbourg er ikke en EU-institution 13

14 Det Europæiske Råd Består af EU-medlemsstaternes stats- og regeringschefer samt formanden for Kommissionen. Disse bistås af medlemsstaternes udenrigsministre og et medlem af Kommissionen Fastlægger EU s overordnede politiske retningslinjer Mødes mindst to gange under hvert formandskab Øverste politiske beslutningsorgan i EU og derfor kaldes dets møder ofte for topmøder. Europa-Kommissionen Uafhængig af medlemslandene og skal handle i Fællesskabets almene interesse Har som hovedregel initiativmonopol Kan også selv i visse nærmere afgrænsede tilfælde vedtage regler Skal holde øje med, at medlemslandene overholder EU s regler og evt. rejse sag ved EF- Domstolen. Forhandler EU s internationale aftaler. En kommissær pr. medlemsland udpeget for en femårig periode. Kommissionens beslutninger træffes med simpelt flertal Kommissionens formand og kommissærerne har den politiske ledelse af Kommissionen Er delt op i en række generaldirektorater med hvert sit ansvarsområde 14

15 Den Europæiske Ombudsmand Enhver EU-borger eller enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en af EU s medlemsstater kan indgive en klage til Ombudsmanden over fejl eller forsømmelser begået af EU s institutioner. Domstolen og Retten i Første Instans En lang række af EU s retsprincipper er udviklet gennem Domstolens praksis o umiddelbar anvendelighed o forrang o EU-konform fortolkning m.v. Domstolen kan afgøre sager, hvor medlemsstaterne, EU-institutionerne, virksomheder og enkeltpersoner er parter. Der findes flere forskellige typer af søgsmål ved Domstolen. De vigtigste er: o Præjudicielle sager o Annullationssøgsmål o Traktatbrudssøgsmål Domstolen har i dag 27 dommere - en dommer fra hvert medlemsland. Bistås af otte såkaldte generaladvokater, som offentligt skal fremsætte et forslag til afgørelse af de sager, der forelægges Domstolen I 1989 blev Retten i Første Instans oprettet. Der blev dermed indført en appelmulighed i EUdomstolssystemet. Dommerne må ikke afgive dissens Favoritfortolkningsstilen er formålsfortolkning. Andre fortolkningsprincipper har mindre betydning 15

16 Det institutionelle powergame illustreret ved 2 domme: Sag C-300/89 Kommissionen mod Rådet Titandioxiddirektivet. Annullationssøgsmål art. 230 Rådet vedtog titandioxiddirektivet med hjemmel i art. 130 S (nu art. 175) om miljø. Procedure: Alm. høring af Europa-Parlamentet + enstemmighed. Titandioxiddirektivet bekæmpede forurening og harmoniserede titandioxidindustriens konkurrencevilkår. Kommissionen (+ Europa-Parlamentet) mente, at rette hjemmel var art. 100 A (nu art. 95) om det indre marked. Procedure: Samarbejde med Europa-Parlamentet + kvalificeret flertal. EF-Domstolen: Direktivet indeholdt miljø og konkurrence. Både art. 130 S og art. 100 A var relevante Direktivet annulleredes. Hjemmelen skulle være art. 100 A, bl.a. fordi denne bestemmelse sikrer Europa-Parlamentet mest indflydelse (demokratisk legitimation) 16

17 Sag C-155/91 Kommissionen mod Rådet Affaldsdirektivet Annullationssøgsmål art. 230 Rådet vedtog affaldsdirektivet med hjemmel i art. 130 S (nu art. 175) om miljø. Procedure: Alm. høring af Europa-Parlamentet + enstemmighed. Affaldsdirektivet vedrørte både husaffald og industriaffald. Kommissionen (+Europa-Parlamentet) mente, at rette hjemmel var art. 100 A (nu art. 95) om det indre marked. Procedure: Samarbejde med Europa-Parlamentet + kvalificeret flertal. EF-Domstolen Direktivet annulleredes ikke. Art. 130 S var korrekt hjemmel Hovedformålet med affaldsdirektivet var miljøbeskyttelse - ikke det indre marked 17

18 Oversigt over EU's vigtigste retskilder EU s traktatgrundlag primær ret EU's traktatgrundlag er i dag samlet i 2 traktater: Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og Traktaten om Det Europæiske Fællesskab (TEF) De to traktater er resultatet af, at de oprindelige traktater fra 50- erne er blevet ændret ved adskillige ændringstraktater, f.eks.: Maastricht-traktaten fra 1992 (som bl.a. indførte den såkaldte søjlekonstruktion) Amsterdam-traktaten fra 1997 (hvori der bl.a. blev foretaget en omnummerering af bestemmelserne i TEU og TEF) Nice-traktaten fra 2003, der er den seneste ændringstraktat. Udkastet til forfatningstraktat led skibbrud i 2006 Udkast til reformtraktat forfatningstraktat light forventes underskrevet i december

19 Forordninger, direktiver, beslutninger, henstillinger og udtalelser afledt ret eller sekundær ret Art. 249 i TEF: Til udførelse af deres opgaver på de i denne traktat fastsatte betingelser skal Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab, Rådet og Kommissionen - udstede forordninger og direktiver - vedtage beslutninger, - rette henstillinger eller - afgive udtalelser. En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen. En beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den angiver at være rettet til. Henstillinger og udtalelser er ikke bindende. Yderligere retskilder Almindelige retsprincipper og retsgrundsætninger EF-Domstolens praksis Internationale aftaler mellem EU og 3. lande og almindelig folkeret 19

20 De 4 grundlæggende principper for EU-rettens virkning i dansk ret Umiddelbar anvendelighed (direkte virkning) Forrang for national ret Pligt til EU-konform fortolkning af national ret Medlemsstaternes erstatningsansvar ved krænkelse af EU-retten 1. Umiddelbar anvendelighed (direkte virkning) EU-Definition: at EU-reglen gælder uafhængigt af national gennemførelse i medlemsstaternes retssystemer. Nogle umiddelbart anvendelige EU-regler indebærer rettigheder for private over for medlemsstaten, men forpligter ikke private (vertikal umiddelbar anvendelighed). Andre umiddelbart anvendelige EU-regler indebærer både rettigheder og forpligtelser for private (horisontal umiddelbar anvendelighed). Umiddelbar anvendelighed forudsætter, at EU-reglen er tilstrækkelig præcis og ubetinget. EF-traktatens bestemmelser, almindelige EU-retlige principper, forordninger og direktiver er umiddelbart anvendelige på forskellige måder i forhold til private 20

21 EF-traktatens regler Nogle traktatbestemmelser indeholder efter ordlyden rettigheder og forpligtelser for private. Eksempel: Art. 81 forbyder konkurrencebegrænsende aftaler, og art. 82 om forbud mod misbrug af dominerende stilling. Andre bestemmelser er rettet mod medlemsstaterne, men EF-Domstolen har fastsat, at også private er forpligtede. Eksempel: art. 39 om arbejdskraftens fri bevægelighed Atter andre indebærer alene rettigheder for private over for medlemsstaten. Eksempel: o art. 28 om varernes fri bevægelighed o art. 25 om forbudet mod told mellem medlemsstaterne Van Gend en Loos 21

22 Almindelige EU-retlige principper Almindelige EU-retlige principper kan indeholde både rettigheder og forpligtelser for private, jf. C-144/04 Mangolddommen Mangolddommen drejede sig om, at tysk ret tillod, at der uden begrænsninger kunne indgås en tidsbegrænset ansættelseskontrakt mellem arbejdsgiver og arbejdstager, når arbejdstagerne var fyldt 52 år EF-Domstolen: Princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder finder også anvendelse i den konkrete retstvist mellem arbejdstageren Mangold og arbejdsgiveren Hvad med forbudet mod nationalitetsdiskrimination? Forordninger Forordninger indeholder både rettigheder og forpligtelser for private, jf. EF-traktatens art

23 Direktiver Efter EF-traktatens art. 249 skal direktiver gennemføres i national ret. Direktiver kan give private rettigheder over for medlemsstaterne efter gennemførelsesfristens udløb. Private kan dog ikke blive forpligtet alene på baggrund af en direktivbestemmelse. Efter direktivets vedtagelse, men før gennemførelsesfristens udløb, kan medlemsstaterne ikke fastsætte regler, der bringer direktivets mål i alvorlig fare, jf. C-129/96 Inter- Environnement Wallonie. 23

24 Sag 43/75 Defrenne mod SABENA Præjudiciel sag jf. art. 177 (nu art. 234) Stewardessen Defrenne krævede samme løn som sine mandlige kollegaer i det belgiske luftfartsselskab SABENA. Mændene fik mere løn for præcist det samme arbejde (direkte forskelsbehandling). Efter sin ordlyd forpligter TEF art.119 (nu art 141) alene medlemsstaterne til at yde lige løn til mænd og kvinder. Spørgsmålet var, om private også var underlagt denne forpligtelse. EF-Domstolen: At en artikel i EF-traktaten formelt alene forpligter medlemsstaterne udelukker ikke, at også private kan være underlagt tilsvarende forpligtelser. En medlemsstats domstole er forpligtet til at tilsidesætte en overenskomst, hvis overenskomsten indebærer direkte lønmæssig forskelsbehandling. På grund af de voldsomme økonomiske konsekvenser begrænsede EF-Domstolen undtagelsesvist den tidsmæssige virkning af dommen, således at den alene fik virkning for fremtiden (ex nunc). Hovedreglen er, at EF-Domstolens fortolkning har virkning fra EU-retsaktens ikrafttræden (ex tunc). 24

25 Sag C-281/98 Angonese-dommen Præjudiciel dom Roman Angonese var italiener med bopæl i Bolzano. Han havde studeret en årrække i Østrig og var tosproget (tysk/italiensk) Angonese søgte job i en lokal bank, der imidlertid krævede en speciel sprogattest for at kunne komme til ansættelsesprøve. Angonese anlagde sag ved Pretura di Bolzano med påstand om, at bankens krav om at være i besiddelse af en bestemt sprogattest var i strid art. 39 om arbejdskraftens frie bevægelighed, når Angonese kunne dokumentere sin tosprogethed på anden måde. EF-Domstolen: Art. 39 er ikke specielt rettet til medlemsstaterne. Der er tale om en grundlæggende rettighed. Præmis 36: Herefter må det antages, at forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, som det er opstillet i traktatens artikel 39, også gælder for privatpersoner. Art. 39 indeholder rettigheder og pligter for private. Domstolens ræsonnement (præmis 31-35) ikke er begrænset til artikel 39 om arbejdskraften. Ræsonnementet kan således muligvis principielt overføres til de øvrige friheder (varer, tjenesteydelser, kapital samt etablering). Princippet synes dog sat på spidsen noget vanskeligt at anvende for varerne: Er den enkelte forbruger forpligtet til ikke at lægge vægt på varernes oprindelse? 25

26 Sag 8/81 Becker Direktivers vertikale umiddelbare anvendelighed Lånehajens momsfritagelse Præjudiciel plenumdom, jf. art. 177 (nu art. 234) Becker anmodede Finanzamt om momsfritagelse for sin låneformidlings-virksomhed under henvisning til art. 13 i 6. momsdirektiv. Gennemførelsesfristen var udløbet, men direktivet var ikke gennemført i tysk ret. Finanzamt afviste, at direktivet havde direkte virkning. Becker anlagde herefter sag ved Finanzgericht, der spurgte EF-Domstolen. 26

27 EF-Domstolen: Bestemmelsen i art. 13 om momsfritagelse for låneformidlingsvirksomhed indeholder rettigheder for private over for staten Direktivets mål binder medlemsstaterne Medlemsstaterne bestemmer gennemførelsesmåden indf. en fastsat tidsfrist Efter udløbet af fristen kan private ovf. staten påberåbe sig rettigheder i direktiver, hvis rettighederne er ubetingede og tilstrækkeligt præcise o Art. 13 fastlægger den fritagne ydelse og de fritagne personer o At direktivet i øvrigt overlader et skøn til medlemsstaten, udelukker ikke, at art. 13 har direkte virkning o At art. 13 indledes med, at medlemsstaterne skal fastsætte visse betingelser (for korrekt og enkel anvendelse samt mod misbrug) berører ikke art. 13 s indhold o Valgmuligheden i art. 13, afsnit c, tilkommer den afgiftspligtige o De administrative vanskeligheder har ikke betydning Citat fra Becker-dommen: Når bestemmelser i et direktiv ud fra et indholdsmæssigt synspunkt fremstår som ubetingede og tilstrækkeligt præcise, kan der i mangel af rettidige gennemførelsesforanstaltninger støttes ret herpå over for enhver national regel, der ikke er i overensstemmelse med direktivet, ligesom private over for staten kan påberåbe sig bestemmelser, der efter deres indhold tillægger private rettigheder i forhold til staten. 27

28 Sag C-91/92 Faccini Dori Den anglofile milaneser Præjudiciel dom, jf. art. 177 (nu art. 234) EF-Domstolen art. 177 (nu art 234) Firenze Byret Do ri Recreb Italiensk ret: Der er ikke tilbagetrædelsesret ved forbrugerkøb uden for fast forretningssted EU-ret: Direktiv 85/577 om forbrugerbeskyttelse: Tilbagetrædelsesret, men direktivet var ikke gennemført i Italien EF-Domstolen: Direktiv 85/577 er umiddelbart anvendeligt. Tilbagetrædelsesretten kan dog ikke gøres gældende af Faccini Dori over for andre private National ret skal i videst muligt omfang fortolkes EUkonformt Medlemsstaterne er erstatningsansvarlige ved tilstrækkeligt kvalificeret krænkelse af EU-retten 28

29 2. EU-rettens forrang for national ret Forrangsprincippet indebærer, at umiddelbart anvendelige EUregler tilsidesætter enhver national regel, herunder nationale grundlove Højesterets dom i U : EU-retten kan ikke tilsidesætte en dansk grundlovsbestemmelse EU-retten accepterer visse grundrettigheder som en del af EUretten (EU-grundrettigheder) EU-grundrettighederne hentes i de nationale forfatninger mv. og fra traktater, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Costa ENEL 29

30 3. Pligt til EU-konform fortolkning af national ret Nationale love og forskrifter skal i videst muligt omfang fortolkes i overensstemmelse med EU-retten Pligten gælder både nationale regler, som er ældre end EUreglen, og nationale regler, der er nyere. Dette skal ske såvel til gavn som til skade for private. Der skal være tale om en fortolkning, der kan rummes inden for rammerne af den pågældende nationale lovbestemmelse eller forskrift. Princippet indebærer ikke pligt til contralegem -fortolkning Fortolkningsforpligtelsen skal respektere det grundlæggende princip i bl.a. EU-retten om, at strafbare forhold skal fremgå klart af national ret. Her er fortolkningspligten altså mindre vidtgående. Hvis EU-retten er umiddelbart anvendelig, er det den EUretlige regel, der skal anvendes. Hermed opstår spørgsmålet om EU-konform fortolkning af national ret ikke. Men også EU-retten skal fortokes EU-konformt. 30

31 C-106/89 Marleasing Costa del kreditorly Præjudiciel dom, jf. art. 177 (nu art. 234) Selskabet Marleasing havde ved en spansk domstol sagsøgt selskabet Comercial. Marleasing mente, at Comercial var et proforma-selskab. Efter spansk kunne proforma-retshandler tilsidesættes. Comercial mente, at 1. selskabsdirektiv udtømmende opregnede ugyldighedsgrundene, og her var proforma-indsigelsen ikke nævnt. 1. selskabsdirektiv var ikke gennemført i spansk ret. EF-Domstolen: Selskabsdirektivet kan ikke anvendes direkte i en sag mellem to private parter (ej horisontal umiddelbar anvendelighed for direktiver) De nationale bestemmelser skal fortolkes i.o.m. med direktivets ordlyd og formål, således at et aktieselskab ikke kan erklæres ugyldigt af andre grunde end de, der er nævnt i artikel 11. Marleasing-dommen er blevet kritiseret, fordi den danske version af dommen på grund af en oversættelsesfejl - kan læses som om, den indebærer en pligt for den nationale dommer til helt at se bort fra de nationale bestemmelsers ordlyd (contra legem). I senere praksis bl.a. i Faccini Dori-sagen er det dog præciseret, at der ikke er pligt til EU-konform fortolkning, hvis de nationale regler er klare og ikke giver fortolkningsmuligheder.. De nationale bestemmelser opstiller altså grænser for fortolkningsmulighederne.direktiver kan med andre ord ikke få horisontal direkte virkning ad bagdøren. 31

32 4. Medlemsstaternes erstatningsansvar ved krænkelse af EU-retten Medlemsstaternes erstatningsansvar blev første gang fastslået i Francovich-dommen og blev siden udviklet i flere efterfølgende domme. I sag C-178/94 Dillenkofer m.fl. foretog Domstolen en sammenskrivning af den hidtidige praksis. En borger kan kræve erstatning fra en medlemsstat, såfremt følgende betingelser er opfyldt: 1) Den fællesskabsretlige bestemmelse har til formål at tillægge borgeren rettigheder (men behøver altså ikke at opfylde de øvrige betingelser for umiddelbar anvendelighed: ubetinget og præcis). 2) Overtrædelsen af den fællesskabsretlige bestemmelse er tilstrækkeligt kvalificeret (åbenbar og grov) og 3) Der er en direkte årsagsforbindelse mellem den kvalificerede overtrædelse og det tab, borgerne har lidt. 32

33 C-6 og 9/90 Francovich: Medlemsstaterne er erstatningsansvarlige ved krænkelser af EU-retten Præjudiciel sag, jf. art. 177 (nu art. 234) Direktiv 80/987 pålagde medlemsstaterne at indføre en ordning til sikring af arbejdstagere i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (lønmodtagergarantiordning). Direktivet var ikke rettidigt gennemført i Italien. Francovich m.fl., som havde mistet løn på grund af sin arbejdsgivers konkurs, anlagde sag an mod den italienske stat for at få den løngaranti, som direktivet foreskrev eller erstatning. EF-Domstolen: Direktivbestemmelserne var ikke klare nok til at være umiddelbart anvendelige. Francovich kunne derfor ikke støtte ret på direktivet umiddelbart Italien var imidlertid erstatningsansvarlig for det tab, som Francovich havde lidt Det er en grov krænkelse at undlade at gennemføre et direktiv EF-Domstolen finder ansvarsgrundlaget i traktatens system og art. 5 (nu art. 10) loyalitetsprincippet. 33

34 Sag C-319/96 Brinkmann: Danmark har ikke handlet erstatningspådragende Brinkmann Tabakfabriken GmbH mod Skatteministeriet. Anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret Sagen vedrørte opkrævning af tobaksafgifter af et tobaksprodukt, som Brinkmann fremstillede og solgte under navnet»westpoint«. Spørgsmålet var, om Westpoint skulle beskattes som cigaretter eller som røgtobak, hvilket indebar en lavere afgiftssats EF-Domstolen: En tobaksrulle, der er indhyllet i et porøst omslag af cellulose, og som, for at kunne ryges, skal skydes ind i et cigaretpapirhylster, skal betragtes som røgtobak, ikke som cigaretter Da der kunne anlægges forskellige og hver for sig reelt forsvarlige fortolkninger af de relevante direktivbestemmelser, har de nationale myndigheder ikke overtrådt dem på en tilstrækkelig kvalificeret måde Den anlagte fortolkning var ikke i åbenbar strid med ordlyden af nævnte direktiv og navnlig ikke med det mål, der tilsigtes med direktivet. 34

35 Kort sammenfatning af de 4 principper Er EU-bestemmelsen umiddelbart anvendelig? Hvis ja: Alle nationale regler tilsidesættes på grund af forrangsprincippet Hvis nej: Nationale regler skal i videst muligt omfang fortolkes EU-konformt. Ej pligt til contra-legem fortolkning. Har medlemsstaterne groft tilsidesat EU-retlige forpligtelser, er medlemsstaten er erstatningsansvarlig - f.eks. ved for sen eller mangelfuld gennemførelse af et direktiv 35

36 EU-rettens grundrettigheder Sag 44/79 Liselotte Hauer Den uheldige vinbonde Præjudiciel dom i medfør af art. 177 (nu art 234) En forordning forbyder nyplantning af vinmarker. En tysk domstol spørger om denne forordnings overensstemmelse med beskyttelsen af ejendomsretten og retten til fri erhvervsudøvelse, således som disse rettigheder er beskyttede i den tyske forfatning. På den ene side siger Domstolen: spørgsmålet, om en retsakt fra en fællesskabsinstitution eventuelt krænker grundrettighederne, [kan] kun bedømmes efter fællesskabsretten. På den anden side siger Domstolen: grundrettighederne hører til de almindelige retsgrundsætninger, som den skal beskytte. Foranstaltninger, der er uforenelige med de i medlemsstaternes forfatninger anerkendte og beskyttede grundrettigheder, kan ikke anerkendes i Fællesskabet Tilsvarende gælder for, hvis modstrid med de internationale traktater om beskyttelse af menneskerettighederne Domstolen foretager herefter en nøje afvejning af de modstående hensyn med udgangspunkt i EMRK og medlemsstaternes forfatninger og konkluderer at forordningen ikke er strid med disse grundrettigheder, idet den er indført for at imødegå overproduktion. 36

37 Hvilke grundrettigheder gælder i Danmark? Grundlovens frihedsrettigheder Europæiske menneskerettighedskonvention, der er inkorporeret i dansk ret EU-grundrettighederne gælder inden for EU-rettens anvendelsesområde Højesterets dom i U : EU-retten kan ikke tilsidesætte en dansk grundlovsbestemmelse Hvad er en EU-grundrettighed? EU-grundrettighederne er de retsgrundsætninger og grundlæggende rettigheder, som beskyttes af EUretten. Nogle er indskrevet i traktatgrundlaget. Andre er fastslået af EF-Domstolen. 37

38 Hvilken betydning har EU-grundrettighederne? EU-retsakter (forordninger, direktiver, beslutninger m.v.) er ugyldige, hvis de krænker EU-grundrettighederne EU-grundrettighederne styrer fortolkningen af EU-retten o Se f.eks. sag 36/75 Rutili, hvor EMRK art. 11 om foreningsfrihed blev anvendt ved fortolkningen af ordre public forbeholdet i art. 48, stk. 3 (nu art. 39, stk. 3). Medlemsstaten kunne således ikke udvise en arbejdstager med henvisning til dennes fagforeningsaktivitet EU-grundrettighederne binder medlemsstaterne, når de gennemfører EU-ret Vigtigste retskilde for EU-grundrettigheder: TEU art. 6, stk. 1 og 2,: o principperne om frihed, demokrati o respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder o retsstatsprincippet o de grundlæggende rettigheder, således som de garanteres ved EMRK o medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner TEU art. 7: o Rådets mulighed for at afstraffe en medlemsstat, der groft og vedvarende overtræder principper i artikel 6, stk. 1 38

39 Eksempler på EU-grundrettigheder i EF-traktaten: 1. Ikke-nationalitetsdiskrimination (TEF art 12) 2. De 4 friheder (TEF art. 28, art. 39/43 og art. art. 49 og art. 56) 3. Loyalitetsprincippet (TEF art. 10) 4. Subsidiaritet (TEF art. 5) 1. EU handler kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemføres på fællesskabsplan. 5. Proportionalitet (TEF art. 5) 1. EU handler kun i det omfang, det er nødvendigt for at nå denne traktats mål. Milepæle i udviklingen af beskyttelsen af EU-grundrettighederne Fællesskabets fødsel ( det er ikke vores bord ) Krig mod de tyske og italienske domstole EU-rettten indeholder i dag sine egne EU-grundrettigheder 39

40 Sag 222/86 Heylens Den ukuelige fodboldtræner Præjudiciel dom i medfør af art. 177 (nu art. 234) Heylens tiltales for uden godkendt eksamensbevis at have trænet en fodboldklub. Hans ansøgning om godkendelse af eksamensbevis blev afslået uden begrundelse. EF-Domst.: Den frie adgang til beskæftigelse er en grundrettighed. For at sikre en effektiv beskyttelse af denne ret, må der være adgang til at indbringe søgsmål for de nationale domstole - i hvert tilfælde hvor en national myndighed ikke anerkender arbejdskraftens frie bevægelighed. Domstolsadgang er i øvrigt et almindeligt fællesskabsretligt princip, der også følger af EMRK art. 6 og 13 (præmis 8 og 14). En effektiv domstolskontrol forudsætter, at den nationale myndighed er forpligtet til at begrunde den afgørelse, der anfægtes (præmis 15). Der kan således af art. 39 udledes et krav om domstolsadgang og et krav om begrundelse. Bemærk, at Domstolen samtidig benytter art. 39 til at kræve en gensidig anerkendelse af eksamensbeviser medlemsstaterne imellem, selv om der ikke foreligger harmonisering. Dette sker med brug af proportionalitetsprincippet og loyalitetsprincippet (se særligt præmis 11 og 12). 40

41 Udtalelse 2/94 Fællesskabets mulige tiltræden til EMRK Alle Fællesskabets medlemsstater har undertegnet EMRK EMRK-udtalelsen: en tiltrædelse af EMRK vil medføre, at Fællesskabet inddrages i et særskilt, internationalt institutionelt system, og at alle bestemmelserne i konventionen vil blive en del af Fællesskabets retsorden (præmis 34). En sådan ændring af ordningen for beskyttelsen af menneskerettighederne i Fællesskabet, hvis institutionelle følger ligeledes ville være grundlæggende, både for Fællesskabet og for medlemsstaterne, ville have forfatningsmæssig rækkevidde og ligger derfor efter sin karakter uden for rammerne af art. 235 (nu art. 308). Ændringen vil derfor kun kunne gennemføres ved en ændring af traktaten (præmis 35). Hvis Fællesskabet tiltræder EMRK, vil Menneskerettighedsdomstolens afgørelser binde EF-domstolen. EFdomstolen bliver med andre ord underordnet Menneskerettighedsdomstolen. Domstolen ville formentlig med samme overbevisning kunne have argumenteret for, at menneskerettighederne allerede er en så grundlæggende del af Fællesskabets retsorden, at Fællesskabet kunne tiltræde EMRK inden for rammerne af artikel 235 (nu art. 238). 41

42 Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2000) Udarbejdet af et konvent i undertegnet af Det Europæiske Råd (Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har også tilsluttet sig charteret). en politisk hensigtserklæring om de europæiske borgeres borgerlige, politiske, økonomiske og sociale rettigheder samt rettighederne for borgere, som opholder sig inden for EU s grænser. en sammenskrivning af eksisterende rettigheder fastsat i EUretten, EU-landenes forfatninger, i konventioner (f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention), pagter (f.eks. Europarådets Europæiske Socialpagt) m.v. Selve charteret består af 54 artikler og er opdelt i 6 kapitler: 1. Værdighed f.eks. Ret til livet 2. Frihed f.eks. Respekt for privatliv og familieliv og Ret til uddannelse 3. Ligestilling f.eks. Ældres rettigheder 4. Solidaritet f.eks. Miljøbeskyttelse 5. Borgerrettigheder f.eks. Ret til aktindsigt 6. Retfærdighed f.eks. Uskyldsformodning og forsvarets rettigheder. Charteret gøres bindende i udkastet til reformtraktaten, som også lægger op til, at EU skal tiltræde EMRK 42

43 Sag C-159/90 SPUC/Grogan Den irske abortlovgivning Præjudiciel dom i medfør af art. 177 (nu art. 234) Den irske anti-abort organisation SPUC havde anlagt sag mod bl.a. Grogan for at have udbredt oplysninger om abortklinikker i Storbritannien. SPUC hævdede, at abort ikke kunne anses for en tjenesteydelse omfattet af traktaten, idet abort er en umoralsk handling. EF-Domst.: Abort er en tjenesteydelse omfattet (beskyttet) af traktaten (præmis 18 og 21). Domstolen afviser moral-argumentet, idet det ikke er Domstolens opgave at sætte sin vurdering i stedet for lovgivers vurdering i de medlemsstater, hvor [abort] lovligt kan udføres (præmis 20). Grogan/studenterorganisationerne udbredte ikke reklamer for abortklinikkerne på disses vegne. Domstolen fandt derfor, at der ikke var tilstrækkelig forbindelse mellem Grogans/studenterorganisationernes aktivitet og abortklinikkerne. 43

44 Grogans/studenterorganisationernes aktiviteter var således ikke omfattet af traktaten. Domstolen har alene kompetence over forhold, der er omfattet af traktaten. Situationen havde givetvis været anderledes, hvis Grogan/studenter-organisationerne havde modtaget honorar fra abortklinikkerne for at udbrede reklamerne. Grogan blev dømt i Irland, men gik efterfølgende til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Menneskerettighedsdomstolen fandt, at det irske forbud mod udbredelse af reklamer for abort på lægeklinikker i Storbritannien var uforeneligt med retten til at give og modtage ytringer som beskyttet af ytringsfrihedsbestemmelsen i EMRK art. 10., jf. EMD 246, Open Door. 44

45 Traktatbrudssøgsmål. Art. 226 og 227 Domstolen kontrollerer, om medlemsstaterne overholder deres EU-retlige forpligtelser. En traktatbrudssag kan iværksættes enten af Kommissionen eller af en medlemsstat. Kun 2 sager anlagt af EUlande Eksempel: I sag C-192/01 anlagde Kommissionen sag an mod Danmark for overtrædelse af artikel 28. o Danmark anvendte en administrativ praksis, som medførte, at vitamin- og mineralberigede fødevarer, som lovligt var fremstillet og markedsført i andre medlemsstater, kun kunne markedsføres i Danmark, hvis der var et dokumenteret ernæringsmæssigt behov hos den danske befolkning. o Domstolen dømte Danmark, idet markedsføringen af berigede fødevarer kun kan forbydes, hvis en risiko for folkesundheden forekommer tilstrækkeligt godtgjort på grundlag af de seneste videnskabelige data Forud for retssagen ved EF-Domstolen er en ofte langvarig fase med forhandlinger mellem Kommissionen og medlemslandene (åbningsskrivelse og begrundet udtalelse) Hvis Domstolen fastslår, at der foreligger traktatbrud, skal medlemsstaten straks bringe det til ophør. Mulighed for bøde/tvangsbøder, hvis Domstolen, efter at Kommissionen på ny har indbragt sagen for Domstolen, fastslår, at den pågældende medlemsstat ikke har efterkommet dens dom (art. 228). 45

46 Annullationssøgsmål. Art. 230 Medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og Parlamentet, kan påstå annullation af fællesskabsbestemmelser Eksempel: Ved dom af frifandtes Kommissionen for Tysklands og Danmarks påstand om annullation af en kommissionsforordning, hvorved»feta«var blevet registreret som en beskyttet oprindelsesbetegnelse, således at det kun var oste fremstillet i Grækenland, som var blevet fabrikeret efter en bestemt produktionsmetode, der måtte betegnes»feta«. Modsat traktatbrudssagerne er det her Fællesskabet og ikke medlemsstaterne - der påstås at have begået en fejl. Fysiske eller juridiske personer kan påstå annullation af retsakter, der berører dem umiddelbart og individuelt. Som udgangspunkt er det alene adressaten for en beslutning, der kan anlægge annullationssøgsmål. Betingelsen er, at man være berørt umiddelbart og individuelt. Domstolen kontrollerer lovligheden af fællesskabsinstitutionernes retsakter. Såfremt klagen findes berettiget (f.eks. p.g.a., at retsakten savner hjemmel eller strider mod EU-grundrettighederne), erklæres den anfægtede retsakt for ugyldig (art. 231). 2-måneders søgsmålsfrist, jf. art. 230, stk. 5 46

47 Præjudicielle søgsmål. Art. 234 Medlemsstaternes domstole fungerer som EF-domstole, idet: o medlemsstaternes forvaltning af EU-retten er undergivet national domstolskontrol o mange EU-retlige bestemmelser er umiddelbart anvendelige, og national ret skal fortolkes EU-konformt i tvivlstilfælde kan EF-domstolen stilles et præjudicielt spørgsmål (et spørgsmål, der skal besvares EFD, før hovedsagen kan afgøres af den nationale domstol) o der kan stilles spørgsmål om fortolkning af EFtraktaten og EU-regler og spørgsmål om gyldighed af EU-regler o der kan ikke stilles spørgsmål om fortolkningen eller gyldigheden af national ret Fællesskabsrettens vigtigste hovedprincipper er blevet fastlagt på baggrund af præjudicielle spørgsmål fra EUlandenes domstole Formålet er at sikre en korrekt anvendelse og ensartet fortolkning af EU-retten i alle medlemsstater 47

48 Eksempel: Under en straffesag mod Festersen har Vestre Landsret stillet EF-Domstolen præjudicielle spørgsmål om EU-retten er til hinder for bopælspligten i landbrugsloven. o Festersen var tiltalt for ikke at opfylde landbrugslovens krav om at tage fast bopæl på landbrugsejendommen. o Generaladvokaten støttede den danske anklagemyndighed i sit forslag til afgørelse, som blev fremsat den 3. oktober o EF-Domstolen besvarede spørgsmålet den 25. januar I dommen fastslår EF-Domstolen, at landbrugslovens bestemmelse om bopælspligt strider mod EF-traktatens regler om kapitalens fri bevægelighed Hvilke retsinstanser kan stille spørgsmål: Kun retter i art. 234 s forstand kan forelægge spørgsmål o + Klagenævnet for Udbud o + Faglige voldgiftsretter o Traditionelle forvaltningsmyndigheder kan ikke Både førsteinstanser og sidsteinstanser har pligt til at forelægge spørgsmål om EU-retsakters gyldighed Førsteinstansdomstole kan forelægge fortolkningsspørgsmål. Sidsteinstansdomstole skal forelægge fortolkningsspørgsmål o Undtagelse: Acte-clair og tidligere besvarede spørgsmål Den nationale dommer afgør alene, om der skal forelægges. Sagens parter har adgang til at deltage i proceduren for Domstolen. 48

49 EF-Domstolens svar er formelt begrænset af forelæggende dommers spørgsmål, men omformuleres ofte, så spørgsmål - og svar passer EF-Domstolen bedre skal begrænses til fastlæggelse af indholdet EU-retten, men gøres ofte så konkrete, at de reelt afgør hovedsagen Den nationale retsinstans skal anvende Domstolens besvarelse ved fortolkning af bestemmelserne. Besvarelsen kan også vejlede andre retter, der behandler tilsvarende problemer. Har EF-Domstolen pligt til at besvare præjudicielle spørgsmål? Nej, ikke i følgende situationer: Generelle eller hypotetiske spørgsmål Konstruerede retstvister Mangelfulde forelæggelsesbeslutninger Det præjudicielle spørgsmål trækkes tilbage Foreløbige forholdsregler (art. 242 og 243) Ingen opsættende virkning af søgsmål, medmindre EF- Domstolen bestemmer noget andet. EF-Domstolen kan vedtage foreløbige retsskridt f.eks. midlertidigt forbud mod at indgå en kontrakt 49