Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand.
|
|
- Randi Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1.3 Geologi, jordbund og grundvand Landskabet Landskabet i Thy veksler markant mellem lavtliggende flader og højtliggende kuperet landskab. De store flader er hævet havbund, der siden Stenalderen er hævet op over havniveau. Istidens gletschere har formet det kuperede morænelandskab. Grænsen mellem hævet havbund fra stenalderen og istidens morænelandskab markeres de fleste steder i Thy af en stejl kystskrænt. Omkring Hanstholm har bevægelser i undergrunden præget landskabet. Her er kalk- og kridtbjergarter presset op ovenpå en salthorst. Men også Korsø, Bulbjerg og Svinkløv er flotte eksempler på kridtøer, der bestod på trods af indlandsisen og siden ragede op i Stenalderhavet. Klitlandskabets flyvesand dækker flader og bakker i en seks til ti km bred zone langs vestkysten syd for Hanstholm og langs nordkysten øst for Hanstholm. Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand. Fra Lodbjerg til Hanstholm snor den gamle kystskrænt fra Stenalderen sig ned gennem klitplantagerne. Plantagerne ligger derfor både i klitlandskab på hævet havbund og klitlandskab på morænelandskab. Flere af plantagerne ligger i begge landskabstyper. I Lodbjerg, Nystrup, Vilsbøl og Tved plantager ses Stenalderhavets kystlinie flere steder som en markant skrænt. I andre plantager syd for Hanstholm erkendes overgangen mellem morænelandskab og hævet havbund kun svært. Kronens Hede, Vandet, samt Hanstholm Byplantage ligger udelukkende i morænelandskab overpræget af flyvesand. Hanstholm Vildtreservat ligger udelukkende på hævet havbund overpræget af klitter. Typisk vandreklitterræn fra Thy med den hævede havbund i forgrunden og morænelandskabet bag Stenalderhavets kystlinie i baggrunden. Diagrammet er fra bogen Geologisk Set, Det Nordlige Jylland, men er oprindelig fra Atlas over Danmark af A. Schou
2 Fra Hanstholm til Svinkløv var landet et ørige i Stenalderen. Landskabet præges derfor i dag af store flader med hævet havbund isprængt de knolde af morænelandskab og kalkknuder, der var øer i Stenalderen. Hjardemål og Madsbøl Plantager samt størstedelen af Korsø, Østerild og Lild plantager ligger på hævet havbund, som parabelklitterne vandrede ind over. Parabelklitterne blev født af vestenvinden. De ligger i dag i det flade landskab som hestesko med benene mod vest og snuden mød øst. Syd og øst for Svinkløv ligner landskabet igen landskabet syd for Hanstholm. Svinkløv og Kollerup plantager ligger på overgangen mellem hævet havbund og morænelandskab, der i begge tilfælde er overpræget af klitlandskab. Fosdal og Langdal plantager ligger ovenfor Lien, der er navnet på et af de højest og mest imponerende stykker af Stenalderhavets kystline. Landskabet og landskabets historie for Thy og Mors som helhed samt for de enkelte plantager, skov og andre arealer findes i hæftet Geologi og Jordbund, Thy Statsskovdistrikt, Geologiske interesseområder Beskrivelsen af de nationale geologiske interesseområder omkring Thy Statsskovdistrikt findes i bogen Geologisk Set, Det nordlige Jylland udgivet i 1992 af Geografforlaget og Skov- og Naturstyrelsen. Hvor der er overlap mellem Thy distrikts arealer og de nationale geologiske interesseområder, bør der tages særlige hensyn til de geologiske interesser. En kort præsentation af de syv arealer ses neden for samt en opremsning af, hvilke arealer under Thy distrikt, der berøres. Numrene følger nummereringen i Geologisk Set. Bulbjerg med rugende rider i maj. Bulbjerg et ét af syv geologiske områder af national interesse, der er beskrevet i bogen Geologisk Set, Det nordlige Jylland. Bulbjerg består af Bryozokalk med bankestruktur, der fremhæves af flintlag. I kalken findes pigge fra søpindsvin, der bruges til at inddele lag fra Danientiden. Danientiden er tiden fra 65 til 60 millioner år siden. Danientidens lag findes også på Møns og Stevns Klint, samt i Hanstholm Kystskrænt. I Bulbjergs bagland findes Troldsting, der er en samling store sten inden for en radius af knap 300 m. På billedet ses Larses Målekar, der er den største sten på Troldsting. I hæftet Store sten i Bulbjergs bagland findes beskrivelser 32 store blokke fra stedet. 2
3 12 Svinkløv-Klim Bjerg: Interesseområdet omfatter størstedelen af Fjerritslev-øen, de mindre øer Torup stenbjerg og Klim Bjerg samt den omgivende, hævede havbund. Voldsom sandflugt har præget området, som rummer nogle af landets bedst udviklede parabelklitter. Følgende arealer er berørt af interesseområdet: Slettestrand, Svinkløv Plantage, Kollerup Plantage, Hingelbjerg, Fosdal Plantage og Langdal Plantage. 13 Bulbjerg: Bulbjerg er nordpynten af en hvælvet knude af bryozokalk, dækket af glaciale aflejringer. Knuden er omgivet af hævet havbund fra Stenalderhavet med et udbredt dække af flyvesand. Følgende arealer er berørt af interesseområdet: Vester Thorup Plantage og Lild Plantage (østlig del). 14 Hanstholm-Hjardemål: Lokaliteten præsenterer en mosaik af geologiske elementer fra forskellige tider: Saltbevægelser i undergrunden, profiler i kridt- og kalkbjergarter, hævet havbund fra Stenalderen samt nutidige klitdannelser. Følgende arealer er berørt af interesseområdet: Korsø Plantage, Vigsø Rallejer, Hanstholm Kystskrænt, Hanstholm Byplantage, Hanstholm Vildtreservat, Vilsbøl Plantage, Tved Plantage, Vigsø og Ballerum Plantager 15 Hundborgbuen: Hundborgbuen er en randmoræne, hvor Sjørring Sø er tolket som den tilhørende inderlavning, selvom beliggenheden i randen af Thisted saltstrukturen også kan spille en rolle. Følgende arealer er berørt af interesseområdet: Tvorup Plantage og Sjørring Volde. 16 Lodbjerg: I Lodbjerg Kystklint findes et op til 10 m højt profil i istidslag med en indlejret flage af glimmerler fra Tertiærtiden. Et enkelt areal er berørt af interesseområdet: Lodbjerg Plantage. 18 Hanklit: Hanklit er et imponerende kystprofil på Nordmors. Fra kysten hæver klinten sig næsten lodret til 61 m højde, og fra toppen af klinten har man udsigt over randmorænestrøget langs nordkysten, hvis indre struktur er blotlagt i profilet. Et enkelt areal er berørt af interesseområdet: Areal ved Hanklit. 19 Nordlige Mors: Det nordlige Mors er et varieret storbakket istidslandskab, hvis indre opbygning kan ses i kystklinter og molergrave. Hævet havbund fra Stenalderen sætter yderligere sit præg på øens landskab. Følgende arealer er berørt af interesseområdet: Ejerslev Vang og den nordligste af Øer omkring Mors Geologiske jordarter Oversigt over de geologiske aflejringer der findes i overfladen i Thy stammer fra det geologiske jordartskort fra GEUS. Jordartskortet viser den geologiske jordart i én meters dybde. Jordbunden i Thy er domineret af to grupper af jordarter: Jordarter afsat af indlandsisen, kaldet glaciale jordarter, og det yngre postglaciale flyvesand. Kun få steder når jordarter fra undergrunden op til overfladen. Det gælder kridt og kalk fra Kridttiden og Danientiden, der hovedsagelig ses i klinter. De glaciale jordarter udgøres overvejende af moræneler og smeltevandssand. Moræneler er den sammenæltede blanding af sten, sand og ler, der er transporteret og aflejret af ismasserne. Lerindholdet varierer mellem %. Moræneler har normalt et kalkindhold på 10-35%, der dog ofte er mindsket pga. udvaskning. Lokalt, hvor kridtundergrunden er højtliggende (som i Thy), kan kalkindholdet gå op til 50-85%, og leret kaldes da mergel. Smeltevandsaflejringerne optræder med alle kornstørrelser, ler, sand og grus; ler og grus er dog underordnet i Thy. Smeltevandssandet er transporteret og afsat af smeltevandsfloder fra isen. 3
4 Af de to nævnte jordarter er moræneleret mest udbredt i Thy, navnlig i de østlige og sydlige dele, således f.eks. ved Tved, Hvidbjerg og Lodbjerg. Smeltevandsaflejringerne er også udbredt over hele Thy, men særlig i centrale og nordlige dele haves sammenhængende partier, f.eks. omkring Rønhede, Nystrup og Østerild plantager. Jordarter fra tiden efter isens afsmeltning omfatter materiale aflejret af hhv. havet, ferskvandet og vinden. Havaflejringerne findes på den hævede havbund fra Stenalderen og udgøres af sand, i kystnære områder suppleret af grus og sten i strandvolde. Ferskvandsaflejringerne består af dynd og tørv samt stenfrit blåler, dannet og aflejret i lavninger, søer og moser. Disse dannelser er særlig hyppige på den hævede havbund (Østerild og Hjardemål). Geologisk jordartskort for Svinkløv Plantage. Gul signatur er flyvesand. Brun er moræneler. Rød er smeltevandssand. Lyserød er smeltevandsler. Blå og mørkeblå er henholdsvis havaflejret sand og havaflejret grus. En detaljeret gennemgang af jordartsfordelingen i alle skove og plantager i Thy Statsskovdistrikt findes i Geologi og Jordbund, Thy Statsskovdistrikt, Det vindtransporterede materiale, flyvesandet, er aflejret henover alle de tidligere nævnte jordarter i varierende mægtighed. Det består næsten udelukkende af farveløse korn af mineralet kvarts og er derfor yderst næringsfattigt. Dog kan flyvesand på moræneaflejringer være noget opblandet med humus og lerpartikler Jordbunden Jordbunden og de geologiske jordarter er selvsagt to sider af samme sag. I denne sammenhæng handler jordarterne om geologi, medens jordbunden handler om de egenskaber, der har betydning for plantevæksten. 4
5 Generelt er de østlige flyvesandsfrie - områder udviklet som en brunjordsregion, hvor podsolering er hæmmet af istidslagenes høje kalkindhold, samt kridtundergrundens nærhed. I flyvesandsområdet mod vest er podsoleringen knap så fremskreden, som man skulle vente efter udgangsmaterialet. Dette skyldes flyvesandets lave alder. Enkelte steder har lokale forhold bevirket, at podsoleringen dog er meget stærk med svær al-dannelse, eksempelvis på Kronens Hede, i Vandet Plantage, og ved Langvad øst for Hjardemål Plantage. De tre jordbundsprofiler er fra Tved Plantage. Jordbundshullerne er gravet få hundrede meter fra hinanden. Fra venstre ses flyvesand over moræneler, flyvesand over skrivekridt og flyvesand over ældre flyvesand. Ikke alene varierer flyvesandet tykkelse fra få decimeter til flere meter indenfor Tved Plantage, men de geologiske lag der findes under flyvesandsdækket er også meget forskellige som eksemplerne fortæller. En samlet oversigt over jordbundsprofiler i plantagerne under Thy distrikt findes i Jordbundskatalog, Thy Statsskovdistrikt, På den hævede havbund spiller dybden til grundvand en rolle for dyrkningsbetingelserne. Dræning af de store flader betyder, at højeste middel grundvandsstand sjældent overstiger ½ meter under terræn. Grundvandsspejlet svinger over året på de fleste flader mellem ½ og 1½ meters dybde. 5
6 Skillefladen mellem flyvesandet og de underliggende lag kommer ofte til at fungere som et vandstandsende niveau, fordi der er en markant forskel på evnen til vandgennemsivning i sandet og det underliggende lag. Karakteristisk i de fleste af Thys klitplantager er, at der under flyvesandet findes et sortfarvet gammelt muldlag. Æ swotmul" er den lokale betegnelse for de begravede sorte muldlag, der stammer fra kulturaktivitet før sandflugten. I kataloget med skovudviklingstyper findes skemaer, der fortæller, hvilke jordbundstyper de forskellige skovudviklingstyper passer til. I nedenstående skema er de mest udbredte jordbundstyper placeret i samme skema. Den røde cirkel er klitrimmer. Det er tørre jorde uden grundvand og fattig på næringsstoffer. Den blå cirkel er flyvesandsslette, hvor grundvandet findes mindre end 1 meter under terræn. Den grønne cirkel angiver jorde, hvor flyvesandsdækket er mindre end én meter. Flyvesandet dækker i de fleste tilfælde moræneler. Jordbundsskema.. efter hvilket man kan give en jordbundskode. En jordbund med god vandforsyning og middel næringsstofniveau får kode 54, idet vandforsyningen nævnes først. Thy Statsskovdistrikt Meget ringe Vandforsyning Jorde med fri dræning i dybden cm Tør fugtig Ringe Moderat ringe Moderat god God Meget god Jorde med begrænset dræning i dybden Våd meget våd cm cm 0-40 cm Næringsstof-niveau Fattig Rig Meget fattig 1 Fattig 2 Moderat fattig 3 Middel 4 Rig 5 Meget rig Grundvand Thy og Hanherred har rigeligt med grundvand til at forsyne landsdelenes beboere med rent drikkevand. De rigelige mængder skyldes dels et stort nedbørsoverskud de fleste år, og at egnens undergrund domineres af opsprækket kalk og kridt, der fremmer nedsivning frem for overfladisk afstrømning. Årsnedbøren over Thy ligger omkring 800 mm faldende til 700 mm over Hanherred. Til sammenligning falder der omkring 600 mm de fleste steder på Sjælland. Kortet nedenfor viser, hvordan grundvandet findes i forskellige typer af magasiner. I det sydlige Thy dominerer smeltevandssand og moræneler. Grundvandets strømning styres der af sandlag og sprækker i lerlagene. I det centrale Thy i trekanten mellem Østerild, Hanstholm og Stenbjerg findes grundvandet i kridt- og kalklagenes sprækker. Det samme gør sig gældende i Hanherred mellem Bulbjerg, Svinkløv og Aggersborg. I de lave områder ved Vigsø Bugt findes grundvandet i 6
7 sandmagasiner af hævet havbund med klitter. Området ved Feggersund og Løgstør Bredning domineres i lighed med det sydlige Thy af istidsaflejringer med grundvandsmagasiner i sand- og gruslag. Længst mod øst under Fosdal og Langdal plantager findes grundvandet i todelte magasiner: Et højtliggende i istidsaflejringer og et dybereliggende i kalk og kridt. Kortet viser afgrænsningen af de forskellige overordnede typer af grundvandsmagasiner i Thy og Hanherred. Den grønne farve betyder, at grundvandet bevæger sig i sprækker. De blå farver fortæller, at grundvandet findes mellem korn. Den lyseblå (Sydmors og ved Dråby Vig) betyder spændt grundvand (grundvand under tryk som også kaldes artesisk grundvand). Mere forklaring til kortet findes i teksten ovenfor. Fra kortet Grundvandsressourcer i Danmark, Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber De udbredte kalkmagasiner betyder, at grundvandet i størstedelen af Thy samt det østlige Hanherred er temmelig hårdt, medens hårdheden er mindre (middelhårdt) på Mors og i den vestlige del af Hanherred. Hårdheden er et udtryk for vandets indhold af calcium og magnesium. Kalkmagasinerne er desuden ofte ubeskyttede. Det vil sige uden låg af lerlag. Det betyder, at grundvandet er sårbart overfor forurening fra overfladen. Nitrat og pesticider er blandt de stoffer, der oftest forurener grundvandet fra overfladen. Ud over forureningsrisiko fra overfladen er der risiko for indtrængen af salt grundvand nedefra. Det sker hvis grundvandsmagasinet overudnyttes. Det salte grundvand ligger under det ferske grundvand i hele Thy og Hanherred. Men dynen af fersk grundvand er tyndest over de lavt liggende landskaber. På den hævede havbund i Hanherred er der derfor størst risiko for indtrængen af saltvand i grundvandsboringerne. 7
8 Et overordnet vandskel ligger tre km fra Vesterhavskysten fra Lodbjerg til Fjerritslev. Vandskellet følger klitplantagerne, som derfor bliver nedsivningsområde for grundvand i en stor del af det vestlige Thy og det nordlige Hanherred. Fra Thisted og sydover findes et underjordisk vandskel omtrent 3 km fra Limfjordskysten. Desuden findes et øst-vest orienteret underjordisk vandskel tværs gennem Kronens Hede Plantage og videre syd for Vandet og Bavn plantager. Dette underjordiske vandskel er nærmere beskrevet under Bavn Plantage (skov 44). Thy distrikts skove og plantager huser en række grundvandsboringer og vandværker. Et kort i bilag 1 viser boringernes beliggenhed. Oplysninger stammer fra GEUS Jupiter database, der findes via Op til Bavn Plantage ligger den ene af de to store kildepladser til Thisteds drikkevandsforsyning. Den anden store kildeplads ligger ved Vang lige i knækket af de statsejede plantager syd for Nystrup. Den sydøstlige del af Nystrup Plantage, Kronens Hede Plantage samt Vandet Sø er nedsivningsområder for de to kildepladser. Tved Plantage huser omkring 15 boringer hørende til Hanstholm, Nors, Tved og Thisted vandværker. I Vester Thorup Plantage er der ti boringer hørende til forskellige vandværker. Flere andre plantager huser solitære boringer, som forsyner en enkelt ejendom eller mindre, kommunale vandværker, der forsyner et mindre område med drikkevand. I beskrivelserne af de enkelte plantager, skove og naturarealer findes omtale af de lokale grundvandsforhold, hvis det er relevant. 8
1.2 Geologi, jordbund og grundvand
1.2 Geologi, jordbund og grundvand De geologiske og jordbundsmæssige beskrivelser i denne driftsplan opdeles i en generel beskrivelse, der dækker hele distriktet, og specielle beskrivelser for de enkelte
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereBeskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.
Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information
Læs mereGeologi i Nationalpark Thy
Geologi i Nationalpark Thy forslag udnyttelse. Nationalpark Thy tager udgangspunkt i et sammenhængende areal i Vestthy fra Hanstholm til Agger Tange et område præget af klitter, klitheder, plantager og
Læs mereNaturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.
Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med
Læs mereNaturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereLandskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn
PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereFejl! Ukendt argument for parameter. Titel Landskabsanalyse for Undersøgelsesprojektet - Nationalpark Thy, 2005
Landskabsanalyse for Undersøgelsesprojektet - Nationalpark Thy 2005 Titel Landskabsanalyse for Undersøgelsesprojektet - Nationalpark Thy, 2005 Forfattere Kirsten Vest og Peter Stubkjær Andersen Skov- og
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereKortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Læs mereVærdikortlægning Jordbrugets fremtid
Samlet vurdering Jordbrugserhvervet prioriteres lavt i området, da området er kystnært med store turist- og naturinteresser. Den vestlige del af området fra Thorup Strand til kommunegrænsen til Thisted
Læs mereMarselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Læs mereVandforbrug Type Antal Forbrug m 3
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for
Læs meresøerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.
Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3
Læs mereVALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300
Læs mereOverfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.
1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg
Læs mereRedegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014
Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen
Læs mereSammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereSom en del af driftsplanprocessen er den eksisterende jagtudlejning blevet gennemgået.
Jagtbilag Som en del af driftsplanprocessen er den eksisterende jagtudlejning blevet gennemgået. Hvor der er foretaget en ændring i jagtpraksis, er dette kort refereret under de pågældende skove. Overvejelserne
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereHanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Læs mereNOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold
NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi
Læs mereStruer Forsyning Vand
Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,
Læs mereRedegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon
Læs mereGEOLOGI OG JORDBUND NORDJYLLANDS STATSSKOVDISTRIKT
GEOLOGI OG JORDBUND NORDJYLLANDS STATSSKOVDISTRIKT Henrik J. Granat & Ulrik G. Lützen Skov- og Naturstyrelsen Karsten Secher Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Oktober 2005 1 Forside billeder:
Læs mereVelkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016
Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Forventningsafstemning Hensigten er give jer viden om: 1. Hvad en dansk nationalpark
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereLER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer
LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og
Læs mereAdresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:
Læs mereNOTAT Dato 2011-03-22
NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen
Læs mereHYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereNaturgassens afløser. Bilag 1
Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 0403 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Naturgassens afløser Lars Bøgeskov Hyttel Nordjylland Tel. +45 9682 0405 Mobil +45 2940 7245 lbh@planenergi.dk
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereKortbilag 1 - Anholt.
Kortbilag 1 - Anholt. Indhold: Anholt (Århus Amt) Side 02 69. Anholt (Skov- og Naturstyrelsen) Side 05 Geologisk set Det mellemste Jylland (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Side 1 af 11 Anholt Istidslandskab,
Læs mereRegulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.
Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse
Læs mereSlettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Læs mere2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3
Læs mereDette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat
Læs mereLOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE
LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereD3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark
Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mereDet er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.
Geologiske interesser i Haderslev Kommune Baggrundsnotat til Haderslev Kommuneplan 2009 Lokalitetsbeskrivelse Hovedopholdslinjen fra Mølby til Vojens A1 Strøg langs isens hoved-opholdslinie mellem Oksenvad
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereOrø kortlægningsområde
Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse
Læs mereLandskabsdannelsen i Thy
Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Landskabsdannelsen gennemgås lag på lag Undergrunden (ældre end
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereNotat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
Læs mereKATRINEDAL VAND- VÆRK
KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling
Læs mereThorup/Ellidsbøl. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse
Thorup/Ellidsbøl Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Thorup/Ellidsbøl Udgivet af Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Toftevej 43, 9440 Aabybro
Læs mereVandforsyningsplan 2013 Randers Kommune
Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereVigsø Rallejer (Areal nr. 55)
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.
Læs mereSdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted
Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med råstofindvinding under grundvandsspejlet Billund Kommune meddeler hermed Sdr.
Læs mereGennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,
Læs mere22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Læs mereBoringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Michael Damkjær Pedersen Hjortsvangen 80 B 7323 Give 14. december 2015 Tilladelse til etablering af ny boring til vandindvinding - Risbankevej 54 Ikast-Brande
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs merePå kryds og tværs i istiden
På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereNaturparkens geologi
Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.
Læs mereStrandenge. Planter vokser i bælter
Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.
Læs mereGrundvandsressourcen i Tønder Kommune
Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne
Læs mereHede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.
Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereSæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted
Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted Fund og Fortidsminder Sted- og lok.nr. 100214-206 Volstrup Sogn, og
Læs mereNOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.
NOTAT Projekt NCC Henriksholm Vedbæk Projektnummer 3691500198 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder NCC Bolig A/S Vurdering af nedsivningsmuligheder Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S Orbicon A/S Maria Laugen
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereLøgervej 9, 6091 Bjert Administrator: Frode Lund Jensen. Gyndbjerg 17, 6091 Bjert. Dato for besigtigelse 8.9.2008
et Generelle data Lokalitet: 621.V02.20.0008 Navn: Adresse: Løgervej 9, 6091 Bjert Kontaktperson: Administrator: Frode Lund Jensen. Gyndbjerg 17, 6091 Bjert. Dato for besigtigelse 8.9.2008 Indvinding og
Læs mereRubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)
Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Beskrivelse Generelt Rubjerg Knude klitplantage er en gammel kommuneplantage, som staten overtog i 2001. Plantagen er i den østlige del skovbevokset og fremstår
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereBegravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereKommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen
Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs merewww.ikast-brande.dk Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015 Tilladelse til at etablere og prøvepumpe ny haveboring på Sdr Karstoftvej 9
Læs mereKolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk
Vandværket Generelle data Lokalitet: 509.V01.10.0001 Navn: Adresse: Toftegårdsvej 34, 6070 Christiansfeld. Kontaktperson: Direktør. Gunnar Hansen, Kolding Vand A/S, Kolding Åpark 1, st. 6000 Kolding. Tlf.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereSydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann
Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann Sydsjælland og Møn er blevet dannet i flere omgange. De stærkeste kræfter har været gletscherne, men også havets bølger har været
Læs mere