Forskningsleder Karsten Vrangbæk. Private helseforsikringer i Danmark

Transkript

1 Private helseforsikringer i Danmark

2 Udvikling i markedet for private sundhedsforsikringer i Danmark Markedet for privat sundhedsforsikring har eksisteret i flere årtier. Primært rettet mod brugerbetaling for lægemidler, tandlægebehandling, briller mv. Dette marked domineres af een stor not-forprofit aktør (danmark). Knap 2,2 mill. danskere er medlem (2011) Disse forsikringer tegnes individuelt

3 Komplementær sygeforsikring danmark

4 Udvikling i markedet for private sundhedsforsikringer i Danmark Markedet for sygeforsikringer, der giver (hurtig) adgang til private behandlingssteder og/eller en fast sum ved kritisk sygdom, er steget fra 50K I 2001 til ca 1,1 million i 2010 (Kjellberg et al 2010, Forsikring and Pension 2012) Disse forsikringer er som regel betalt af arbejdersgivere (ca 80%) og kan være del af overenskomst

5 Udvikling i markedet for private sundhedsforsikringer i Danmark Den forrige regering indførte skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer I 2002 iet bevidst forsøg på at styrke private behandlingsalternativer Den nuværende regering fjernede skattefriheden ved årsskiftet 2011/2012, men antallet af forsikringer ser ikke ud til at falde væsentligt

6 Hvad dækker private forsikringer? Varierer, men typisk udgifter (helt eller delvist) ved behandling hos private sygehuse, speciallæger mv. inkl. lab. og røntgen, ambulant behandling, hospitalsophold og operation, scanning, pacemaker, proteser og hjælpemidler, tandbehandling, genoptræning, fysioterapi, kiropraktor, psykolog og krisehjælp, alkoholafvænning, sygeplejerske i hjemmet mv. I stigende omfang også forebyggelse, sundhedstjek, vaccination motionsordning mv

7 Hvem har private forsikringer? Udbredelsen af private forsikringer stiger med uddannelsesniveau og årsindtægt. Personer udenfor arbejdsmarkedet pensionister, arbejdsløse, studerende, udstødte er ikke dækket. (Kiil 2012a, Kjellberg et al 2010) MEN private sundhedsforsikringer har ikke medført, at personer uden forsikring absolut set er stillet ringere. Ventelistegarantien på en måned gør, at det kan diskuteres hvor attraktiv forsikring reelt er (Kjellberg et al 2010)

8 Konsekvenser af private forsikringer Har bidraget til en generel meraktivitet i sundhedsvæsenet, men næppe tale om egentlig aflastning af det offentlige, idet det er andre ydelser, og der formodentlig er sket en ændring i indikationerne (tærsklen) for behandling (Kjellberg et al 2010)

9 Konsekvenser af private forsikringer Behandling i privat regi varetages i høj grad af bibeskæftigede fra det offentlige sundhedsvæsen (Kjellberg et al 2010) Sygefraværet er ens for personer med og uden forsikring (SUSY undersøgelsen)

10 Konsekvenser af private forsikringer Der er ikke empirisk belæg for at sige, at privatisering i almindelighed fremmer effektiviteten, hverken i form af højere kvalitet eller mere effektiv udnyttelse af ressourcerne (Kjellberg et al 2010) -> Men konkurrence gør måske?

11 Konsekvenser af private forsikringer Omsætningsmæssigt tegner privatforsikringerne sig for ca. 1 mia kr eller under 1% af de samlede aktiviteter i sundhedssektoren. Det offentlige sundhedsvæsen tegner sig for over 98% af den samlede beskæftigelse på sundhedsområdet. Private sundhedsforsikringer dækker under halvdelen af aktiviteten i den private sektor (Kjellberg et al 2010)

12 Fremtiden for private forsikringer Omfanget af private forsikringer er ikke faldet som forventet efter fjernelse af skattefritagelse. Det er blevet en indarbejdet del af virksomheders frynsegoder -> Men hvad betyder den økonomiske krise fremover

13 Fremtiden for private forsikringer Hvis omfang og niveau af brugerbetaling stiger, vil markedet for forsikringer stige Hvis ventetider stiger, vil markedet for private forsikringer stige Hvis kvalitet og/eller omdømme falder i det offentlige vil efterspørgsel stige

14 Kilder: Forsikring and Pension (2012). Sundhedsforsikring Antal forsikrede, præmier og erstatninger. /Sider/Sundhedsforsikring_Antal_forsikrede_praemier_erstatninger.aspx. Accessed June Kjellberg, Jakob. Michael Nyhus Andreasen og Jes Søgaard (2010). Private sundhedsforsikringer. DSI publikation for LO. accessed June 29, Næss-Schmidt, H.S. (2008). SUNDHEDSFORSIKRINGER EN LØSNING PÅ FREMTIDENS VELFÆRD? Copenhagen Economics. For Forsikring og Pension. ndhedsforsikringer%20final%20version% %20(2).pdf. Accessed June 29, Kiil, A. (2012a). Determinants of employment-based private health insurance coverage in Denmark. Nordic Journal of Health Economics Online ISSN: Kiil, A. (2012b). What characterises the privately insured in universal health care systems? A review of the empirical evidence. Health Policy 106 (2012) 60 75