Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Transkript

1 Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi

2 Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen Budgetmæssige konsekvenser af økonomiske evalueringer

3 De samlede sundhedsudgifter i Danmark 2002 Hvem har udgifter? Hvor stor er udgiften? I procent Hvad er ydelsen? 14 amter og H:S 67,8 mia. kr. 74,2% Praktiserende læger Praktiserende speciallæger Sygehuse Delvis apoteker/medicin Delvis tandlæge, fysioterapeut m.v. Patienter 16,6 mia. kr. 18,1% Delvis apoteker/medicin Delvis tandlæge, fysioterapeut m.v. 271 kommuner 7 mia. kr. 7,7% Sundhedspleje Børnetandpleje Delvis plejehjem Delvis hjemmehjælp I alt at 91,4 mia. kr. 100% Kilde: Kjeld Møller Pedersen, 2004: Sundhedsøkonomi nogle pejlemærker, PfizerPlus.

4 Den finansielle ligning Indtægter = udgifter = aflønning af inputs TF + SI + UC + PI = P Q = W Z TF skattefinansiering SI bidrag via præmie til sygesikring/sygekasse UC brugerbetaling PI P Q W bidrag via præmie til privat sundhedsforsikring pris på sundhedsydelse antal sundhedsydelser aflønning af inputs Kilde: Evans R (2002). Financing health care: taxation and the alternatives.

5 Brugerbetaling i Danmark Alle danskere 2001:2003 Årligt forbrug (kr. pr. hustand) I pct. af forbrug I pct. af rådighedsbeløb I pct. af sundhedsydelser Beløb til rådighed ,4 Forbrug i alt ,7 84,65% Medicin, vitaminer mv. 1981,8 0,85% 0,72% 33,23% Andre medicinske produkter 63,7 0,03% 0,02% 1,07% Briller mv. 868,1 0,37% 0,31% 14,56% Læge 113,7 0,05% 05% 0,04% 04% 1,91% Tandlæge 1898,6 0,81% 0,69% 31,83% Fysioterapeut, kiropraktor, naturlæge mv. 841,11 0,36% 0,30% 14,10% 10% Kontaktlinseabonnement, brilleleje 116 0,05% 0,04% 1,95% Hospitaler 80,9 0,03% 03% 0,03% 03% 1,36% Sundhedsydelser i alt 5963,9 2,55% 2,16% 100,00% Kilde: Danmarks Statistik,

6 Finansiering af sundhedsområdet i regionerne Aktivitetsafhængigt bidrag fra kommuner Grundbidrag fra kommuner 10% Aktivitetsafhængigt bidrag fra staten 10 % 5 % Generelt statstilskud 75 %

7 Regionens udgiftsbehov på sundhedsområdet Basisbeløb: 100 millioner kroner + regionens aldersbestemte udgiftsbehov + regionens socioøkonomiske i k udgiftsbehov Det socioøkonomiske udgiftsbehov Enlige på 65 år eller derover Børn af enlige forsørgere Personer i udlejningsboliger Familier på overførselsindkomst Tb Tabte leveår Psykiatriske patienter Indbyggere på øer uden fast forbindelse Rejsetid

8 Generelt billede af et sundhedsvæsen 1. Patienter Befolkning C. Finansierings- systemstem A. Egenbetaling 3. Finansierende tredjepart Offentlige kasser Non-profit sygekasser For-profit forsikringer B. Afregningssystem 2. Leverandørerne Praktiserende læger Sygehuse Apoteker Tandlæger Fysioterapeuter M.fl.

9 Omkostningseffektivitet Er ny behandling at foretrække frem for den eksisterende? Screening Effektivitet kontra Forventet leveår Ikke-screening Færre Ens Flere Omko ostninge er Ressour rceforbru ug ere Høje Sa amme Lavere

10 Bedre og dyrere og hvad så? Den inkrementelle cost-effectiveness ratio (ICER) O m kostning Nye O m kostning Eksisterende Δ C ICER= = E ffekt Effekt Δ E Nye Eksisterende Den inkrementelle cost-effectiveness ratio udtrykker, hvor meget det koster at opnå én ekstra enhed effekt i forhold til et andet alternativ (status quo). F.eks. hvor meget det koster at vinde 1 ekstra leveår sammenlignet med end et andet alternativ (status quo). Det overlades til beslutningstagerne at vurdere om de vil ofre de ressourcer som det kræver. Implementer program hvis ICER ICER*

11 Maksimering med budgetrestriktion Tarmkræftscreening Livmoderhalskræftscreening Mål- gruppe interval Total e omk. Mio. kr ICER (Kr.) Leve- tidsgevinst Mål- gruppe interval Totale omk. Mio. kr. Leve- tidsgevinst ICER (Kr.) Hvert 2. år Hvert 2. år Hvert 2. år Hvert 1½ år Hvert år Hvert år Hvert 5. år Hvert 5. år Hvert 4. år Hvert 4. år Hvert 4. år Hvert 4. år Hvert 3. år Kilde: Gyrd-Hansen D (1997). Modelling the cost-effectiveness of cancer screening in Denmark.

12 Økonomisk evaluering uden budgetrestriktion Direkte omkostninger Vundne pr. person, kroner kvalitetsjusterede leveår pr. person Tabletbaseret vaccine ,86 Symptomatisk behandling ,67 Forskel ,19 Omkostning pr. vundet leveår: kroner Disse resultater ligger under de uofficielle grænser for, hvad en QALY maksimalt bør koste. Kilde: Poulsen PB m.fl. (2008). Økonomisk evaluering af tabletbaseret vaccine mod høfeber i Danmark. Ugeskrift for Læger 2008; 170(3):

13 Sammenligning For typiske patienter vil behandlingen være forbundet med en omkostning på kr. pr. vundet leveår, hvilket ikke kan anses for dyrt set i relation til andre interventioner, som vælges i sundhedsvæsenet. ( ) Undersøgelsens resultater tyder på, at ezetimibe-koadministration er omkostningseffektiv Keiding m.fl. Omkostningseffektivitet i det danske sundhedsvæsen ved ezetimibe-koadministration ib i i i med simvastatin. i Ugeskrift for Læger 2008; 170(26-32):

14 Christian Kronborg Cand.oecon, Ph.D. Lektor i sundhedsøkonomi Syddansk Universitet, Institut t for sundhedstjenesteforskning d t Sundhedsøkonomi J.B. Winsløws Vej 9B 5000 Odense C Telefon: cka@sam.sdu.dk Anvendt litteratur Evans R (2002). Financing health care: taxation and the alternatives. I Mossialos et al (red.). Funding health care: options for europe. European Observatory on Health Care Systems. Open University Press. Gyrd-Hansen D (1997). Modelling the costeffectiveness of cancer screening in Denmark. Application i and dissues of methodology. Ph.D..- afhandling. Odense Universitet.