Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Transkript

1 Danskernes syn på sundhedsforsikringer Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring. I 2002 var tallet under I undersøgelsen har 30 pct. af de adspurgte, der er mellem 18 og 65 år, en sundhedsforsikring. 2 Sundhedsforsikringerne ser ud til at være kommet for at blive. Men hvordan har befolkningen taget imod dem? Accepteres det, at der som på pensionsområdet bliver opbygget et sundhedssystem baseret på en offentlig søjle med tilbud til alle, samt en arbejdsmarkeds-del, hvor beskæftigede via deres arbejdsgiver har en sundhedsforsikring? Undersøgelsen viser, at befolkningen har en forholdsvis pragmatisk holdning til sundhedsforsikringer. 3 Amaliegade København K Tlf Fax [email protected] Morten Brønnum Andersen Chefkonsulent Dir [email protected] Adspurgt om det skal være muligt at få bedre eller hurtigere behandling ved sundhedsforsikringer og egenbetalinger svarer 47 pct., at det er i orden. 46 pct. svarer, at det ikke er i orden. 54 pct. svarer, at de er enige i, at befolkningens behov for sundhed er umætteligt, hvorfor det er fint, at dem, der har mulighederne, søger for sig selv. 39 pct. er uenige. Sundhedsforsikringerne ser ud til at vinde ved et nærmere bekendtskab. Danskere med sundhedsforsikring er mere positive over udbredelsen af sundhedsforsikringer. På den ene side er det måske ikke overraskende. På den anden side nuanceres billedet af, at der ikke tale om frivillige ordninger. Har arbejdspladsen sundhedsforsikringer, omfatter det alle medarbejdere. 60 pct. af danskerne mener, at det er i orden, at myndighederne via skattereglerne forsøger at øge udbredelsen af sundhedsforsikringer. Medvirkende hertil er givetvis, at skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer kræver, at tilbuddet omfatter alle virksomhedens medarbejdere. 1, sundhedsforsikringer hovedtal Sygeforsikring 'danmark' betragtes i undersøgelsen ikke som en sundhedsforsikring. 3 Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med respondenter gennemført af Userneeds for i perioden 24. april til 4. maj Erhvervsorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser

2 2. Udbredelse og anvendelse af sundhedsforsikringer Knap 1/3 af de adspurgte har en sundhedsforsikring, jf. figur 1: Figur 1: Udbredelse af sundhedsforsikringer Kilde: /Userneeds. 30 pct. har en sundhedsforsikring, 65 pct. har ikke, og 6 pct. svarer ved ikke. Af de 30 pct., der har en sundhedsforsikring, har knap 30 pct. brugt den, jf. tabel 1: Tabel 1: Anvendelse af sundhedsforsikring Har brugt sundhedsforsikring pct Ja 29,4% Nej 70,2% Ved ikke 0,3% Total 100% 2.1. Begrundelse for brug af sundhedsforsikringer Blandt de, der har gjort brug er deres sundhedsforsikring, er de væsentligste grunde til, at respondenterne har valgt at blive behandlet via sundhedsforsikringen, de følgende, jf. figur 2: Den største gruppe angiver hurtigere behandling som begrundelse. Dernæst følger, at respondenterne har kunnet få en behandling, som det offentlige sundhedsvæsen ikke ville give. Her formodes der at være tale om behandling hos eksempelvis fysioterapeuter, psykologer mv. Blandt gruppen der har svaret 'andet' er de hyppigste begrundelser relateret til (betalt) forebyggelse som kiropraktor samt, at det umiddelbart forekommer at være gratis ydelser. Side 2

3 Figur 2: Begrundelse for brug af sundhedsforsikringer Note: Respondenterne har højst måttet angive to svar For virksomhedens eller for den ansattes skyld? Er det af hensyn til medarbejderen, når arbejdsgiveren stiller sundhedsforsikringer til rådighed? Når arbejdsgiveren stiller sundhedsforsikringer til rådighed for medarbejderne kan det på den ene side være af hensyn til pleje og omsorg for medarbejderne. På den anden side kan det være af hensyn til arbejdsgiveren, der gerne vil betale for, at medarbejderen hurtigst muligt er tilbage på jobbet ved sygdom. Danskerne er her ganske klare i mælet, jf. figur 3: Figur 3: For hvis skyld tegnes sundhedsforsikringer? Side 3 Knap ¾ af de adspurgte mener, at virksomhederne tilbyder medarbejderne sundhedsforsikringer for virksomhedens skyld. Knap 1/5 mener, at det er for de

4 ansattes skyld. Besvarelsen kan stille spørgsmålstegn ved opfattelsen af, at sundhedsforsikringer skulle være et frynsegode. 3. Sundhedsforsikringer på samfundsniveau Respondenterne er blevet stillet en række holdningsspørgsmål om sundhedsforsikringer. De følgende omhandler holdningerne til sundhedsforsikringer på samfundsniveau. Figur 4: Er det i orden, at myndighederne via skattereglerne forsøger at øge udbredelsen af sundhedsforsikringer til alle ansatte på en arbejdsplads? 60 pct. af befolkningen mener, at det er i orden, at myndighederne via skattereglerne forsøger at øge udbredelsen af sundhedsforsikringer til alle ansatte på en arbejdsplads. Knap 1/3 er imod, og 9 pct. svarer ved ikke. Adspurgt hvorvidt det er en god ide, at man kan købe sig til ekstra ydelser via egenbetaling eller forsikring, er over halvdelen, 55 pct., positivt indstillede overfor brugen af sundhedsforsikringer. 40 pct. mener ikke det er en god ide, jf. figur 5: Side 4

5 Figur 5: Hvor enig er du i følgende udsagn? Det er en god ide, at man kan købe sig til ekstra ydelser via egenbetaling eller forsikring, som kan bygge oven på de offentlige tilbud inden for sundhedsområdet. Undersøges tallene nærmere, viser der sig at være en opdeling mellem dem, der har en sundhedsforsikring, og dem, der ikke har en sådan, jf. figur 6: Figur 6: Holdningen til, om tilkøb af ekstra ydelser er en god ide opdelt på dem der har en sundhedsforsikring, og dem, der ikke har. Blandt dem, der har en sundhedsforsikring, mener knap ¾ at det er hensigtsmæssigt at kunne tilkøbe ekstra ydelser. Blandt dem, der ikke har en sundhedsforsikring, er det tilsvarende tal knap 50 pct. Parallelt hermed er modstanden mod tilkøb af ydelser størst hos de, der ikke har en forsikring. Knap halvdelen er imod, og gruppen uden sundhedsforsikring er således ligeligt delt på spørgsmålet om det hensigtsmæssige i muligheden for tilkøb af ydelser. Blandt dem med en sundhedsforsikring mener ca. ¼, at det ikke er en god ide. Side 5

6 Der er i undersøgelsen spurgt til, om det ville have betydning for holdningen til sundhedsforsikringer, hvis privathospitalerne i højere grad bidrog til at uddanne læger og sygeplejerske, jf. figur 7: Figur 7: Hvordan ville det påvirke din holdning til sundhedsforsikringer, hvis privathospitalerne i højere grad bidrog til at uddanne sygeplejersker og læger? Knap 70 pct. ville syntes bedre om sundhedsforsikringer, hvis privathospitalerne påtog sig et større ansvar i forhold til at uddanne læger og sygeplejersker. Knap ¼ siger, at det ikke ville gøre en forskel, mens 2 pct. ville syntes dårligere om sundhedsforsikringerne. Respondenterne viser sig at være delt lige over på spørgsmålet om, hvorvidt det skal være muligt at få bedre eller hurtigere behandling ved sundhedsforsikringer og egenbetaling, jf. figur 8. Blandt respondenter med sundhedsforsikringer er flertallet uenige. Det skal ifølge flertallet i denne gruppe være muligt at få en bedre eller hurtigere behandling. Blandt dem, der ikke har en sundhedsforsikring er resultatet mere jævnt, om end flest her mener, at det ikke er i orden, at man via sundhedsforsikringer kan få en bedre eller hurtigere behandling. Side 6

7 Figur 8: Hvor enig er du i dette udsagn? Det skal ikke være muligt at få bedre eller hurtigere behandling ved sundhedsforsikringer og egenbetaling Ovenstående spørgsmål var formuleret negativt. Det følgende spørgsmål er formuleret positivt. Figur 9: Hvor enig er du i dette udsagn? Befolkningens behov for sundhed er umætteligt, så det er urealistisk, at det offentlige kan dække alle behov. Derfor er det fint, at de, der har mulighederne, søger for sig selv Hovedparten giver udtryk for, at sundhedsforsikringer er en god ide. 54 pct. er enige, 39 pct. uenige og 7 pct. svarer ved ikke. Selv blandt gruppen uden sundhedsforsikringer er der nu lidt flere enige end uenige. De ovenstående to spørgsmål illustrerer, at spørgsmålsformuleringen ikke er uvæsentlig. Spørgsmålet relateret til figur 8 om muligheden for hurtigere behandling er formuleret negativt (det skal ikke være muligt). Spørgsmålet relateret til figur 9 om befolkningens behov for sundhed er formuleret positivt (derfor Side 7

8 er det fint). Om end spørgsmålene er forskellige, kan der alligevel spores en forventet tendens til, at relativt flere er negativt stemt overfor sundhedsforsikringer i figur 8 end i figur Sundhedsforsikringer på individuelt niveau I det følgende spørges til befolkningens opfattelse af sundhedsforsikringer på et mere individuelt niveau. Respondenterne er blevet spurgt om følgende: Forestil dig en situation, hvor en af dine kolleger har brug for hjælp til alkoholafvænning. Din arbejdsgiver tilbyder at betale for denne behandling. Er det efter din mening rimeligt, hvis din kollega skal betale skat af denne behandling? Figur 10: Rimeligt at din kollega betaler skat af behandling? Knap 60 pct. mener ikke, at det er rimeligt, at kollegaen skal beskattes af værdien af alkoholafvænning. 1/3 mener, at det er rimeligt mens resten svarer ved ikke. Det skal altså ikke koste medarbejderen penge. Side 8