Interaktionen mellem individ, rum og oplevelse - set i forhold til performancelitteratur. Bachelor opgave i informationsvidenskab og kulturformidling
|
|
- Julius Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Interaktionen mellem individ, rum og oplevelse - set i forhold til performancelitteratur. Bachelor opgave i informationsvidenskab og kulturformidling 06/ Iben Helding Ersgaard Antal ord: Vejleder : Gitte Balling KU/ IVA
2 Abstract: Interaction between human- and space- experience relation has been investigated and the interaction between these three forms of experience relations. the example in this thesis is literature and dissemination of this on stage and three spaces has been chose: A library, a cafe and a literature house. It is analyzed using different theories about space and experience and are held up against some open facebook questions to answer and observation studies of the three spaces The discussion is about the following question: " why does the individual person want experience and how does that affect the literature dissemination?" This thesis conclude that person's experience an event like a dissemination differently, and will because of this seek what gives them the best experience and therefore shall a event have in mind what type of users they are trying to acquire. 1
3 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 Rum og oplevelse i fokus... 4 Problemfelter... 4 Opgavens tre dele... 5 METODEOVERVEJELSER... 5 Emnevalg og afgrænsning... 5 Primær litteratur... 5 Omkring rum... 5 Omkring oplevelse... 6 Omkring metode... 6 Empiriindsamling - til - og fravalg... 7 Observationsstudie... 7 Fordele og ulemper... 8 Interview - kvalitativt eller kvantitativt?... 8 BEGREBSAFKLARING... 9 Materialitet og tilstedevær... 9 Betydningskultur vs. tilstedeværelseskultur Det er ikke enten eller, men både og? Teori i praksis Tim Ingolds materialitetsbegreb Germot Böhme - The art of the stage set as a paradigm for an aesthetics of atmospheres Atmosfære - hvorfor spiller det en rolle? Ekstase hvad? Oplevelse Formidling - hvad er det? Patos formidling i fokus Oplevelsen som videnskabeligt glossar Oplevelse økonomi - Vinkler på forbrug Pine og Gilmore
4 ANALYSE AFSNIT rumanalyser Sundby bibliotek LiteraturHaus Cafe Nutid Ligheder i de tre rum analyser Forskelle i de tre rum analyser Subjektive ytringer omkring oplevelse DISKUSSION : Hvilke faktorer er der på spil i rummet, og hvilken betydning har det for oplevelsen? Og hvordan er det en anden oplevelse for individet? Hvilke konsekvenser har det for den måde, vi tænker litteraturformidling på? KONKLUSION LITTERATURLISTE: BILAGS OVERSIGT
5 Introduktion Rum og oplevelse i fokus Oplevelser kan sætte aftryk, og på den måde få en betydning for et enkelt individ. En måde, at få disse oplevelser på, er gennem litteratur formidlet på scenen også kaldet Performancelitteratur. I dag er litteratur mere end det trykte eksemplar og kan mere end bare at blive læst hjemme i stolen. Det er de ovenstående overvejelser, der ligger til grund for emnevalget i denne opgave. Omdrejningspunktet er at undersøge interaktionen mellem individ, rum og oplevelse. Opgaven har to fokusområder, som er rummet og oplevelsen, samt hvad denne mulige interaktion kan betyde for individet. Problemfelter Så på den ene side handler denne opgave om rummet, og hvilke faktorer der kan være i spil. På den anden side handler det om oplevelsen: Hvorfor er oplevelser vigtige? Hvad kan oplevelser gøre ved individet.? Helt specifikt - hvad kan oplevelsen af performancelitteratur betyde for individet? For at prøve teori af i praksis, er der valgt tre rum, hvor dette mulige samspil bliver belyst: Sundby bibliotek, Litteraturhaus på Nørrebro og til sidst nonprofit Cafe Nutid i Indre by. Derudover kommer opgavens fokus til at ligge på det enkelte individ, og hvad en oplevelse kan betyde for den enkelt, f.eks. følelsesmæssigt. Derfor tager del af min analyse udgangspunkt i nogle spørgsmål, som jeg har sendt til forskellige mennesker. Opgavens sidste del, kommer til at handle om følgende tre omdrejningspunkter: Hvilke faktorer er der på spil i rummet, og hvilken betydning har det for oplevelsen? Hvordan er det en anden oplevelse for individet? Hvilke konsekvenser har det for den måde, vi tænker litteraturformidling på? 4
6 Opgavens tre dele Derfor kan man sige, at opgaven består at tre dele: Først foldes den teoretiske bund ud, derefter bliver begreberne fra første del af opgaven brugt at til analysere de 3 rum, samt subjektive holdninger omkring performancelitteratur. Dette fører til den tredje og sidste del, som på baggrund af de to første dele diskuterer, hvorfor trenden inden for litteraturformidling ser sådan ud, og hvad betyder det for formidlingen, individet og rummet? Metodeovervejelser Emnevalg og afgrænsning Jeg vidste, at jeg ville skrive om et emne med litteratur som fokus, men da jeg var til første vejledning var det ikke med et konkret emne, men med en masse ideer. På 6. semester skrev jeg en opgave om LiteraturHaus, og siden da har gerne ville skrive mere omkring dette hus. Samtidig har bogbranchen altid interesseret mig, og det er et af de steder, hvor jeg godt kunne se mig selv arbejde i fremtiden. Det var for svært at kombinere disse 100%, så derfor var mine første problemstilling, hvorfor der er flere som går til digtoplæsning end folk, der køber digtsamlinger? Men sammen med min vejleder fandt jeg ud af, at det faktisk var selve oplevelseselementet, der fængede mig, og at det ikke bare var digte, men også litteraturoplæsning på en scene i forskellige udformninger - og jeg valgte at kalde det performancelitteratur. Derfor endte jeg ved det emne, som jeg har beskrevet i indledning; altså med den spændende kobling: Individ - rum oplevelse, som er omdrejningspunktet for opgaven. Primær litteratur For at besvare på de problemstillinger, som der er nævnt i min problemstilling, er det nødvendigt også at have noget litteratur: Min primærlitteratur er delt op i to dele, en del om omkring rum og den anden del omkring oplevelse. Omkring rum Mine primære kilder omkring rum er Camille Mordhorsts tekst Museer, materialitet og tilstedevær, det er et bidrag til antologien Materialiseringer - nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. 5
7 Den anden primærtekst er Germot Böhmes tekst The art of the stage set as a paradigm for an aesthetics of atmospheres. Disse to tekster omkredser forskellige begreber, som kan være med til at belyse vigtige faktorer i et rum. Det er begreber som materialitet, tilstedevær og at skabe en atmosfære. De begreber som de tager udgangspunkt i, er gode at have i bagagen, når jeg skal analysere tre konkrete rum. Omkring oplevelse I forhold til primær litteratur omkring oplevelse, er der tale om tre tekster som jeg vil nævne nedenfor. I forhold til et formidlings aspekt, er Kirsten Drotners tekst Formidlingens kunst - Formidlingsformer og børnekultur god. Da denne tekst er en del af antologien Når børn møder kultur - en antologi om formidling i børnehøjde. Som det fremgår af titlen, er hendes fokus på børn, men jeg mener sagtens, at man kan bruge hendes overvejelser omkring formidling, og sætte dem i et perspektiv, der er mere rettet mod formidling til voksne. De to andre tekster jeg vil benytte har oplevelsen som fokus: Hvor og hvornår skabes de bedste oplevelser, og hvordan kan det påvirke individet? Der er tale om Christian Jantzen og Tove Arendt Rasmussen antologi Oplevelsesøkonomi - vinkler på forbrug, samt Christian Jantzen og Jens F. Jensens bog Oplevelser, koblinger og transformationer. Sidstnævnte med fokus på bidrag fra Christian Jantzen og Mikael Vetner. Disse to tekster belyser oplevelsesbegrebet og oplevelsessamfundet rigtig godt. I den første af de to tekster, er der meget fokus på forbrug, hvilket jeg ikke vil have fokus på, da det ikke er relevant her, men det ændrer ikke ved deres teoriers relevans for min opgave. Omkring metode Derudover har jeg Thomas Harboes bog Metode og projektskrivning en introduktion, der er en bog omkring metode og empiri, som kan være med til at belyse mine til og fravalg i forhold til dette emne. Det er en meget generel metodebog, men jeg vil primært bruge afsnittet omkring observation og interview. Så var min tanke at bruge Steinar Kvales bog Interview, men som det fremgår nedenfor, er mit interview ikke så klassisk, hvilket gjorde det var det svært at finde en 6
8 form for interview som min udgave passer under- Derfor har jeg også brugt Thomas Harboe i forhold til interview. Empiriindsamling - til - og fravalg Som det kort er blevet nævnt, har jeg indsamlet empiri på to måder: Ved hjælp af observationsstudier og nogle kvalitative interviews. Jeg har valgt disse to metoder, fordi at jeg dels gerne vil undersøge forskellige rum, og fordi jeg samtidig gerne ville vide hvordan rummet, samt aktiviteten, kan påvirke individet og på hvilken måde? Observationsstudie For at kunne beskrive et rum, er observationsstudier, den oplagte metode, og for mig var det ingen undtagelse. Jeg har observeret tre rum og været til tre forskellige begivenheder, hvor litteratur bliver formidlet på en scene. Jeg havde på forhånd nogle parametre, som jeg ville observere udfra. Det var dels for at gøre observationen mere målrettet, men også for at kunne sammenligne stederne bedre. Derfor var det nemmere, hvis jeg observerede ud fra de samme punkter alle tre steder. De 4 observations punkter er: 1. Omgivelserne, 2. Publikum, 3. Rammer for oplæsning, f.eks. om der er en scene osv. 4. Andet, som er de observationer, der ikke passer ind i de tre andre, men som stadig er bemærkelsesværdige, og som måske gør, at det pågældende rum skiller sig ud og er noget helt særligt. I sin metodebog, som jeg har nævnt tidligere i afsnittet, skriver Thomas Harboe omkring observationsstudier. For når man laver disse, er der nogle afgrænsninger, som der skal foretages. For det første skal det afgøres, hvilken form for observation, der er tale om, dvs. hvilke omgivelser der er for observationen. Her skildrer han mellem feltobservation eller laboratorieobservation. Min undersøgelse er en feltobservation, fordi jeg har observeret en tendens eller flere i kendte og vante omgivelser. Altså fordi jeg har undersøgt tre rum i forhold til litteraturformidling for at finde ud af, hvordan dette fandt sted og hvordan rammerne var, var laboratoriemetoden ikke relevant, da den primært benyttes inden for naturvidenskab, f.eks. når der skal laves forsøg. 7
9 Det næste parameter handler om min egen deltagelse: Jeg var til stede til alle tre arrangementer, hvor jeg observerede på afstand, derfor var jeg ikke en deltagende observatør og påvirkede ikke de andre tilhørende med spørgsmål eller anden form for henvendelse. Jeg var der som en analytisk observatør, da jeg foretog en passiv observation. Der var samtidig tale om en skjult observation, da jeg ikke fortalte andre i rummet at jeg observerede. Samtidig havde jeg nogle klare parametre at gå ud fra i min observation, og derfor er der tale om en kvantitativ observation, da det var meget klart, hvad jeg ville observere. Fordele og ulemper Fordelen ved denne metode er, at jeg fik nogle meget umiddelbare observationer på observationsstedet, hvor de tilhørende opførte sig, som de plejede, da de ikke var klar over at min undersøgelse fandt sted. Men den selektive perception kan også være en ulempe, da observationenspunkter kun er valgt og lavet af mig, hvilket gør at det er nemt at overse noget. Det er vigtigt at være opmærksom på det, når det kommer til observation (Harboe, 2010) Interview - kvalitativt eller kvantitativt? Den anden metode, som jeg har benyttet er interview, og denne empiri indsamling blev ikke helt som jeg havde forudset. Mit udgangspunkt var at jeg ville indsamle interviewmateriale i de tre rum, hvor jeg observerede. Det var meningen, at jeg ville spørge de tilhørende i de tre rum, hvordan de havde oplevet den pågældende litteratur performance. Men desværre kunne dette ikke lade sig gøre, og derfor måtte jeg finde interviewpersoner på en lidt anden måde. Jeg eftersøgte interviewpersoner på min facebook, hvor jeg skrev, om der var nogen der havde været til en form for performancelitteratur, og hvis de havde, spurgte jeg, om jeg måtte sende dem nogle spørgsmål til deres facebook-indbakke, som de kunne svare på. Det var der heldigvis nogle, som gerne ville hjælpe med. Jeg har skrevet til både literaturhaus og cafe nutid, for at høre om det var okay at jeg postede et opslag på deres facebookside, hvor jeg søgte interview personer. Men jeg har intet hørt. I forhold til Sundby bibliotek, kunne jeg ikke finde frem til en facebookside. Jeg benyttede derfor denne lidt atypiske interviewmetode via min egen facebook, hvor det ikke foregik som en reel samtale, men var en korrespondance på skrift, hvor de fik alle spørgsmålene på én gang. Dette var en let måde at indsamle empiri på, og selvom jeg ikke har fået empiri fra 8
10 nogen, der har været i de konkrete rum, kan jeg stadig godt bruge det. Dog skal jeg være opmærksom på, hvordan jeg gør det, og hele tiden have det førnævnte i mente. Derfor er der nogle faktorer, som gør, at det ikke er et traditionelt interview, dels fordi der ikke foregik ansigt til ansigt kommunikation, og fordi jeg ikke havde mulighed for at bryde ind. Det er fordi nogle af metoderne, som er kvantitative og som minder meget om et spørgeskema, samtidig er der nogle faktorer som er kvalitative og minder om et interview.. Samtidig er der tale om at personen får spørgsmålene samtidig, og der er derfor ikke nogen påvirkning fra mig eller andre deltagere. Et kvantitativt træk ved undersøgelsen er, at mine spørgsmål var meget strukturerede. Alle fik de samme spørgsmål i den samme rækkefølge, og der var ikke mulighed for at stille opklarende spørgsmål. Derfor kan man sige, at der er blevet brugt både kvalitative og kvantitative spørgeteknikker. (Harboe, 2010) Så der er blevet brugt, det bedste fra begge metoder, for at give det bedst mulige resultat. Begrebsafklaring Emnet vil blive belyst ved hjælp af to forskellige vinkler, henholdsvis rum og oplevelse. Først følger begreber i forhold til rummet og derefter forhold til oplevelsen. Rum Materialitet og tilstedevær Først vil jeg gå i dybden med teoretiker Hans Ulrich Gumbrechts( Gumbrecht) teorier og begreber, hvilket jeg gør ud fra Camilla Mordhorst s tekst Museer, materialitet og tilstedevær, hvor hun redegør for Hans Ulrich Gumbrechts begreber, og analyserer dem i forhold til en museumsoplevelse, som hun har haft. Camilla Mordhorst, beskriver Gumbrechts begreb virkelighedens tilstedevær, som det at være til stede, dvs. at være i rummet og opleve det, der sker i rummet og både den fysiske og psykisk dimension. En god beskrivelse, er følgende citat: Det er den dimension af vores omverdensoplevelse, hvor kulturelle fænomener og begivenheder bliver fysiske og håndgribelige og dermed påvirker vores sanser og kroppe (Mordhorst, 2009 p.119 afs 6-8). Med 9
11 dette citat menes, at bl.a. kulturelle arrangementer kan give en anden dimension af forståelse for omverdenen, fordi sådanne arrangementer og fænomener, kan sætte omverdenen og ens eget liv i relief. Det kan påvirke vores kroppe og vores sanse, fordi vi måske ser vores eget liv i et eget lys pga. det formidlende. Et eksempel i forhold i emnet performancelitteratur, kunne være, at individet går til en digtoplæsning. Forinden har den pågældende læst digtsamlingen, og forestillet sig, hvordan teksten skulle læses op, men samtidig han/hun læst bogen for at kunne forholde sig til det skrevne. Så går individet til en litteraturoplæsning og oplever, hvordan forfatteren synes teksten skal læses op. Måske fortæller forfatteren sine tanker omkring teksten, og hvorfor den er skrevet? Denne formidling, kan påvirke lytteren både i forhold til sanserne og kroppen. Måske vækker den nogle følelser, fordi det sætter individets eget liv i perspektiv. Samtidig er det et afbræk fra hverdagen, og samtidig kan hele arrangementet føles meget intim. Men det er ikke alle kulturelle oplevelser, som påvirker os, og det begreb hedder i følge Gumbretch Verdens fysiske tilstedevær. Det ikke altid, at den tilhørende bliver berørt eller påvirket på en anden måde af det, de oplever. Det kan også være, at det ikke er hele øjeblikket, som føles intenst, og nogle gange stikker verden sit hoved frem i de mest intense øjeblikke. Dette kan være en stærk oplevelse for individet, men det er nogle gange noget der sker i glimt, og som ikke er en konstant tilstand. Dette kalder Gumbretch production of prensence. Det betyder, at tilstedevær som regel ikke er tilstede hele tiden, men viser sig som intense øjeblikke. (Mordhorst, 2009) Camilla Mordhorst mener, at Grumbretchs teori omkring verdens tilstedevær er god til at beskrive de der intense øjeblikke, som kommer og går uden nogen særlig rytme. Men der er et aspekt, hvor det er nødvendigt at benytte en anden mands teorier, og det er, når det handler om, hvordan livet passerer og livets udvikling og hvordan livet (og andet) kan ændre sig over tid. Sagt på en anden måde, er verdens tilstedevær god til at beskrive 10
12 intense øjeblikke, øjeblikke der betyder noget for nuet og de følelser dette kan vække bagefter. Men men når det kommer til at beskrive de ændringer der kan ske i et menneske liv f.eks. fødsler, bryllupper osv., er der en anden teori som er mere dækkende. Camilla Mordhorst ser dette i forhold til Tim Ingolds teori omkring verdens materielle flow. Med dette menes, at det materielle tit får en isoleret passiv rolle og sættes som modsætning til individet og det mentale. Men han mener, at dette skel bør nedbrydes. Tim Ingold mener ikke, at noget er aktivt i sig selv, bare fordi de indgår i en relation eller muligvis påvirker individet på den ene eller anden måde. Både mennesket og det materielle ser Tim Gold, som substanser, der muteres og forandres til nye substanser og overflader.det vil sige at både mennesket og det materielle andre sig fra tid til. Det materielle og det mentale(mennesket) og relationen mellem disse er noget som er i verden og livet, og lige som tilstedevær, er det noget som nogle gange gør sin entre og er aktiv. Hele tiden kan der forekomme møder mellem noget materielt og et menneske, men det er ikke altid at der skabes en interaktion, derfor er det materielle passivt i sådanne situationer. (Mordhorst, 2009) Betydningskultur vs. tilstedeværelseskultur. Grumbrecht opstiller to kulturer som kan bruges som analyseelement i forhold til verden, herunder det materielle, det mentale og verdens tilstedevær. Der er tale om en betydningskultur og en tilstedeværelseskultur. Den første forskel er kroppen vs. tanken i forhold til individet selv. Det betyder, at betydningskulturen ser selvet som en adskilt del fra omverdenen. Hvorimod tilstedeværkulturen ser selvet som en del af omverdenen, altså som en integreret del af verden. Den næste forskel omhandler viden, og om viden skal kunne fortolkes som i betydningskulturen, eller om viden bare er utilsløret tilstede i verden og derfor er en tolkning ikke nødvendigt. Det sidste er tilstedeværelseskulturens syn på viden, og dette tror jeg kan forstås med følgende eksempel. (Mordhorst, 2009) I det moderne samfund, er der viden alle vegne, individet får input mange steder fra, derfor kan man tale om at viden er tilstede. Der er meget viden, som er der, og meget viden som måske tages forgivet.samtidig er viden der bare ligesom individet eller ilt. Det er noget, som benyttes uden den store tanke omkring hvorfor? Det er ikke noget der behøves tolkning, mange gøre det uden at skænke det en nærmere tanke. 11
13 Den sidste forskel er i forhold til tiden og rummet, hvor det førstnævnte er betydningskulturen, og det sidstnævnte er tilstedeværelseskulturen. Tiden er vigtig i betydningskulturen, fordi det tager lang tid at opbygge relation og kontakt mellem individet og omverdenen. Dette er helt det omvendte med tilstedeværelseskulturen, hvor det er kroppen og rummet, som er de vigtigste faktorer. Rummet har så stor en betydning, fordi det er der, hvor verden og mennesket mødes og finder en relation til hinanden. Derfor er rummet vigtigt, og samtidig hvilket rum der er tale om. Det er ikke enten eller, men både og? Men disse to kulturer skal ikke ses adskilt, men som to idealtyper, der er afhængige af hinanden. De hænger sammen og den ene kan ikke være der uden den anden, altså har de betydning for hinanden. Så det er ikke enten eller. Det kan sagtens være begge dele. (Mordhorst, 2009) Teori i praksis Det er et spørgsmål om at være i verden og være en del af den; denne kommentar skriver Camilla Mordhorst i forbindelse med en udstilling British Museum. Installationen på udstillingen viser en mand og en kvindes pilleforbrug gennem et helt liv, og derudover er der små kommentarer omkring deres helbred. Denne oplevelse er meget stærk for forfatteren, fordi et lidt svært emne bliver gjort meget virkeligt. Det bliver udformet på en måde, at genstanden i sig selv, altså det materielle, fremstår så stærkt, at det kan påvirke den oplevende. (Mordhorst, 2009) Hun mener, at den oplevelse hun havde på British Museum er således: Det er dette spil mellem tilstedevær og betydning, mellem væren i verden og den mening, vi skaber ud af den, der skaber en del af den særlige intensitet, som findes i dette museale rum (Mordhorst, 2009 p øverst). Dette citat bruges det museale rum som eksempel, men det kan også sagtens finde sted i andre rum. Denne intensitet, kan også opstå, måske som tilstedevær i det litterære rum. Tim Ingolds materialitetsbegreb Som nævnt tidligere, tror arkæologen Tim Ingold ikke på en opdeling mellem det materielle og det mentale. Der er nærmere tale om en form for sammensmeltning, da individet er en del af omverdenen, og omverdenen er en del af os. I stedet for at se individet og verden som to forskellige ting. Han mener, at det materielle skal være omdrejningspunktet for en analyse og ikke en del af den samlede analyse. Den skrevne tekst og litteraturen er en del af en oplevelsen og 12
14 formidlingen, men der ville ikke være noget at formidle, hvis der ikke fandtes en tekst. Altså et materiale, i den ene eller anden form, som et arrangement og et materiale kan tage form ud fra. Bl.a. Carl Knappert, kritiserer Ingolds fremhævelse af det materielle som kritisk, da det kan smide de sociale relationer væk eller de træder i baggrunden. Dog finder Camilla Mordhorst han tanker spændende også inde for andre felter end arkæologien. Hans fokus på noget håndgribeligt får materialerne med ind i materialeanalyserne, og det slås fast, at der findes noget uden for teksten. Dette falder godt i tråd med denne opgave og litteraturformidlingen; her bliver det sociale aspekt ikke glemt, og det mentale er en vigtig del af analysen i denne opgave. (Mordhorst, 2009) Camilla Mordhorst, slutter sin tekst af med at skrive, at tilstedevær og materialitet skal opleves. Det virker stærkere, når individet selv er i oplevelsen i stedet for at læse analyser. Det er et godt analyseredskab, men som mange teorier er det noget, som skal opleves, så er det stærkest. Germot Böhme - The art of the stage set as a paradigm for an aesthetics of atmospheres. Atmosfære - hvorfor spiller det en rolle? De temaer, som Germot Böhmes tekst handler om, er atmosfære: Hvad er dette, hvorfor er vigtigt, og hvad kan det betyde for en oplevelse? Som Germot Böhme udtrykker det : In general, it can be said that atmospheres are involved wherever something is being staged, wherever design is a factory - and that now means almost everywhere (Böhme, 2013 p. 2).Når noget skal formidles, lige meget hvad der er tale om, skabes der en atmosfære og den er mere betydningsfuld end som så. Men hvad er meningen i at skabe en atmosfære, hvis der ikke er nogle mennesker til at være tilstede i den. Samtidig er det subjektivt, hvordan det enkelte individ opfatter en atmosfære. Samtidig kan atmosfære få individet til at føle et bestemt humør eller stemning. Så på den måde er atmosfære også noget objektivt, det er ikke subjektivt alene. Det er samspillet mellem disse to, der er en del af atmosfære skabelsen. 13
15 Ekstase hvad? Men atmosfære er mere end lys og indretning i et rum; det handler om at tilhørerne skal føle det som Germut Böhme kalder ekstase. Med det mener han, at individet træder ud af sig selv, fordi at atmosfæren rykker noget i individet, og derfor betyder noget. (Böhme, 2013) Derfor er atmosfæren en vigtig faktor, og dette kommer til at lyse igennem i min analyse. Især i forhold til mine observationsstudier, hvor jeg bla. Har observeret atmosfæren. Oplevelse Formidling - hvad er det? Kristen Drotner, starter med at definere, hvad formidling er for en størrelse, og det første som hun slår fast er, at det kræver mindst to personer. Der skal være mindst en formidler og mindst en modtager af formidlingen. Disse mennesker får en forbindelse gennem formidlingen, og det kan opfylde et mål eller ændre individets psykiske og fysiske situation. Disse tanker omkring formidling kan nemt overføres til litteraturformidling, og herunder også f.eks. oplæsning. Der er stor forskel på at læse en bog hjemme og alene, at læse sammen med andre eller måske få læst en bog op. Derfor er formidling en vigtig ting at have i baghovedet. (Drotner, 2006) Patos formidling i fokus Kirsten Drotner mener at patosformidling er en positiv ting og benytter her det klassiske begreb fra retorik. Hun mener i kombination med dette, at der i formidlingen skal være mere fokus på tilhøreren og ikke så meget på afsenderen. Patosformidling er vigtig, fordi det er den, som taler til individets følelser, tanker osv. og evt. kan påvirke tilhøreren på den ene eller anden måde. Dette falder godt i spænd med Gumbrechts begreb tilstedevær. Det med at det er vigtigt med de øjeblikke, hvor vi føler os ramte, påvirkede eller måske berørte af noget som formidles. Samtidig skriver Kirsten Drotner om, at det er vigtigt at have fokus på tilhøreren, dels kan en løsning være at inddrage tilhørerne om muligt. Ellers handler det om at tænke på, hvad ens tilhørere gerne vil have. Hun har mange problemstillinger og eksempler omkring børn, men hvis fokuspunkterne skulle omhandle formidling af litteratur kunne de lyde således. (Kirsten Drotner, 2006). Hvordan vil tilhørerne gerne have rammerne for formidlingen? Hvordan skal rummet være indrettet? Meget lys eller dæmpet lys? Skal der være pauser osv.? Det er vigtigt, at tænke 14
16 tilhøreren ind i sine formidlingsovervejelser og ikke glemme dem i sin iver på at få promoveret afsenderen på den bedst mulige måde. Oplevelsen som videnskabeligt glossar Overskriften på dette afsnit er også titlen på en tekst af Christian Jantzen og Mikael Vetner. Denne tekst berører bl.a. begrebet oplevelse, hvad det er osv. I teksten fremføres der nogle faktorer som oftest er tilstede i en oplevelse. For det første er det noget, som kræver mindst et individ, og samtidig skabes disse oplevelser fra individets erindringer, f.eks. ved hjælp af emotionelle refleksioner. I oplevelser er individet den vigtigste faktor, og oplevelser kunne ikke skabes uden individet. En anden ting som er vigtig er, at en oplevelse kræver et aktivt bidrag fra den oplevende, og dette kan tolkes på mange måder. For hvad er et aktivt bidrag, og hvordan tager det form? Men et eksempel kunne være, at der til forfatterforedraget, som jeg observerede på Sundby bibliotek, var der sidst i foredraget sat tid af til spørgsmål til forfatteren og hendes værker. Det var der nogle som der benyttede sig af, og på den måde var de med til at præge arrangementet, og det mener jeg er et aktivt bidrag. Til sidst mener de, at oplevelser har erkendelsesskabende materiale. Oplevelser kan gøre, at individet måske får perspektiver på sin tilværelse og på den måde lærer sig selv bedre at kende og måske tager nogle erfaringer og ytringer med sig fra oplevelsen. Man kan sige at oplevelser kan være en form for erfaringsdannelse, og eller hvert fald en del af det. (Jantzen et al., 2006a) To slags oplevelser Der opstilles to slags oplevelser i teksten, og disse nævner jeg nedenfor. Den første slags er dem, der har betydning for individet og dens liv, som der tages afsæt af i livsfilosofien. Den anden slags oplevelser er dem, som har gjort indtryk på en og pirket til en, og denne form for oplevelse tager afsæt i lægmandsforståelse. (Jantzen et al., 2006a) Livsfilosofi og lægmands forståelse i dag Begge former for oplevelser, har været afsæt, for videre forskning og undersøgelse i dag. I forhold til den sidstnævnte lægmandsforståelse er den i de seneste år blevet videnskabeligt underbygget, 15
17 bl.a. i forhold til psykologiske studier, som omhandler individets mentale velvære, altså meget med et psykisk fokus. Inden for livsfilosofien er det en tankerække, som har rødder til 1800 tallet og romantikken, men det betyder ikke at den er blevet glemt i år Inden for denne forståelse er der et begreb, som hedder normative oplevelser. Dette betyder, at oplevelser er umiddelbare sansninger, som giver nogle nye og umiddelbare input til individet. Derfor er der tale om, at oplevelser viser, hvem individet i virkeligheden er, og som kan være stor betydning for individet - og her er der også tale en normativ oplevelse. Det påpeges, at oplevelser er et afbræk fra hverdagen og er noget helt andet end hverdagsoplevelser. (Jantzen et al., 2006a) Der er mange syn på oplevelsesbegrebet, og der er mange studier omkring dette, derfor har jeg måtte vælge det mest relevante ud, og det er det ovenstående. Derfor er det på sin plads at se på oplevelsens struktur, hvordan er det bygget op og hvorfor. Dette redegøres for nedenfor. I forhold til oplevelsens struktur eller opbygning mener Jantzen og Vetner, at der kan defineres tre niveauer. Nedenfor ses en model, som viser navnene på de tre niveauer og deres sammenspil. Denne model er fundet på google, men den ligner til forveksling den model, som er at finde på side 246 i Vetner og Jantzens tekst. Tabel 1: oplevelsens struktur(jantzen et al., 2006b) Modellen viser som sagt de tre niveauer, og hvordan de spiller sammen. Niveau 1 er det neurofysiologiske niveau, her behandles de emotionelle indtryk, som individet får fra verden. 16
18 Derefter er der niveau 2, som er det evaluerende niveau, hvor der bearbejdes de evalueringer, som individet gør ud fra niveau 1. Til sidst niveau 3, som er de vaner og rutiner, som individet får fra forskellige kanter, og derfra erfarer, hvornår der er noget at opleve. Som det også er illustreret på billedet ovenfor, er der pile mellem de forskellige niveauer. Dette henviser til at niveauer er afhængige af hinanden, og det ene niveau er ikke mere betydningsfuldt end det andet. (Jantzen et al., 2006a) Oplevelse økonomi - Vinkler på forbrug Et års tid efter at Christian Jantzen skrev Oplevelsen som videnskabeligt glossar udgav han i 2007 en antologi. Den har samme navn som overskriften på dette afsnit og den er redigeret sammen med Tove Arendt Rasmussen. Jeg har valgt en tekst fra antologien som de to har skrevet sammen, som hedder Er oplevelsesøkonomi gammel vin på nye flasker? Som det fremgår af antologiens titel, er der fokus på forbrug og oplevelsesøkonomi set i forhold til dette. Som nævnt tidligere passer denne vinkel ikke til opgavens fokus, men begrebet oplevelsesøkonomi bliver præsenteret på en måde, som jeg godt kan bruge i opgaven. Men der fremlægges forskellige modeller for oplevelses økonomien, og dem vil jeg præsenterer nedenfor. 17
19 Pine og Gilmore Den første er Pine og Gilmores model, som viser, hvilke aspekter en ideel oplevelse skal indeholde. Tabel 2: Den ideelle oplevelse i følge Pine og Gilmore (Jantzen, Østergaard, et al., 2007) Den ovenstående model er en sammenlægning af to af Pine og Gilmores modeller, den ene omkring oplevelsens to akser og den anden omkring oplevelsens fire aspekter. Den vandrette akse, viser deltagelsesniveauet i en oplevelse, om der er tale om aktiv eller passiv deltagelse. På den lodrette akse er der i den ene ende absorption, som er stor mental indlevelse i den pågældende deltagelsessituation, f.eks. hvis man læser en bog, der er rigtig god og bliver grebet så meget med, at tid og sted glemmes for et øjeblik. I den anden ende er der tale om immersion, hvor man virtuelt eller fysisk bliver en del af den præsenterede oplevelse. Man kommer til at have en aktiv rolle i situationen, måske er man medvirkende eller arrangøren bag, eller måske konferencier. Disse to ovennævnte dimensioner skaber 4 sektorer, som er underholdning, læring, æstetik og eskapisme. Den ideelle oplevelse, bør derfor ligge i midten af cirklen på billedet, der hvor de 4 sektorer mødes. 18
20 Begrebsdefinering eller mangel på samme? I teksten påpeger Christian Jantzen m.fl. at navngivning af de fire sektorer ikke altid virker helt præcist. Et eksempel er, at sektoren eskapisme, som betyder virkelighedsflugt ligger i modellen i den side at cirkelen, hvor der er tale om aktiv deltagelse. Måske er sektorerne ikke klart defineret, men det ændrer ikke ved, at modellen godt kan bruges med dette i mente. (Jantzen & Arendt Rasmussen, 2007) Den kan bruges, som en model, hvorpå jeg kan vurdere de forskellige rum, især i forhold til de to akser, hvor det er mere underordnet med sektorerne. Analyse afsnit Dette er opgavens analyse afsnit, det er her de ovennævnte teorier og metoder bliver analyseret i sømmene. Dette gør de i forhold til konkrete eksempler. Analysen er delt i to, først tre rum analyser og derfor en analyse af subjektive ytringer omkring oplevelse. 3 rumanalyser Som nævnt flere gange tidligere har jeg valgt tre rum. I dette afsnit bliver de analyseret i forhold til mine observationsstudier og mine ovennævnte teorier. Sundby bibliotek For det første skal det nævnes, at det er tilfældigt, at det blev Sundby bibliotek og et forfatterforedrag med Anne - Cathrine Riebnitzsky. Sundby bibliotek ligger tæt på mit hjem, og samtidig er biblioteket et klassisk rum for litteratur og oplæsning af dette. Derfor er det interessant at analysere dette rum med det i baghovedet, at det er et klassisk rum, og hvad gør dette for rummet, forventningen, oplevelserne og publikummet. Mine observationer fra den aften kan ses i bilag 1. Der er som nævnt fire punkter, som der blev gået ud fra i alle tre observationer. Disse punkter er: Omgivelserne, publikum, rammer for oplæsning og andet. Det især de tre første, som de havde 19
DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereOplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?
Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereBilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser
Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,
Læs mereWorkshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.
Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereBilag B Redegørelse for vores performance
Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereHVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser
HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereDu er budskabet - præsentationsteknik
Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om
Læs mereOm EBM opgave og om andre oplæg
Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereEn kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer
En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereHvad er en projektopgave?
Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal
Læs mereStuderende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag
1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?
Læs mereLandbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser
Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser Udfoldet projektbeskrivelse Projektets formål Målgruppe(r) (inkl. overvejelser vedr. valg af målgrupper for læseaktiviteterne)
Læs mereBILAG 2. Produkt. 1. Rapporten. Til Køgebibliotekerne. Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne:
BILAG 2 Produkt Til Køgebibliotekerne Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne: Der er i projektets beskrivelse blevet fastlagt, at der afleveres en rapport over nytten
Læs mereTre simple trin til at forstå dine drømme
- En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din
Læs mereBliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013
Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereI den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereAfrapportering om forebyggende selvmordsundervisning
Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,
Læs mere1 www.regionshospitalet-horsens.dk
1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereAlmen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.
Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereEvaluering Arbejdsmiljøledelse, F14
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereGØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED. To metoder To personer To dage
GØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED To metoder To personer To dage DET KAN I FÅ SVAR PÅ HVOR GODT IMØDEKOMMER UDSTILLINGERNE VORES MÅL? HVAD GØR INDTRYK PÅ
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereSå spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen
Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs merePå egne veje og vegne
På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.
Læs mereZBC og spil i undervisningen
ZBC og spil i undervisningen faglærer Nina Schrøder Som en del af undervisningen på HG har jeg igennem de sidste 3 år udviklet følgende spil: ü Spil på PC ü Destroyer ü Racer-spillet ü Fire på stribe 1.
Læs mereInterviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?
Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.
Læs mereKan man se det på dem, når de har røget hash?
Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereAuto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereFormidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.
Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere
Læs mereGuide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen
Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien
Læs mereVejle Digitale Skoler på Facebook
Vejle Digitale Skoler på Facebook - Brug af sider på Facebook Af: Line Sofie Schaarup Krogh, praktikant i Uddannelse og Læring. Facebook og Vejle Digitale Skoler BRUG AF SIDER PÅ FACEBOOK... 3 Tekniske
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereJeppe Hein: In is the only way out
Jeppe Hein: In is the only way out 18 / 04 / 2017 Af Katrine Nør Jeppe Hein åbner tiden. Og har et håb om at kunne inspirere folk til at åbne deres hjerter. Han iscenesætter Københavns gamle vandforsyning,
Læs mereInterviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.
Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereMENTALISÉR DIN KOLLEGA
MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels
Læs mereAnalytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011
Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereBilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?
Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en
Læs mereAnalyse af værket What We Will
1 Analyse af værket What We Will af John Cayley Digital Æstetisk - Analyse What We Will af John Cayley Analyse af værket What We Will 17. MARTS 2011 PERNILLE GRAND ÅRSKORTNUMMER 20105480 ANTAL ANSLAG 9.131
Læs mereEvaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den
Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne
Læs mere