MENTALISÉR DIN KOLLEGA

Transkript

1 MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels at personalegruppen øver sig i at indgå i en mentaliserende samtale, som de gør brug af i samspil med de mennesker, som de arbejder med. Det er et centralt element i at arbejde mentaliseringsbaseret at mentalisere sine kolleger og understøtte hinandens evne til at mentalisere. Den professionelles mentaliseringskompetence er det primære værktøj. Mentalisér din kollega understøtter personalets evne til at mentalisere i forhold til de problemer og konflikter, der opleves i arbejdet. Herunder situationer, hvor personalet oplever, at deres egen mentaliseringsevne er under pres (ofte i situationer, som er følelsesmæssigt intense). Mentalisér din kollega foregår ved, at to kolleger taler sammen i 10 minutter. Værktøjet bør være en fast del af hverdagen og I bør have en fast struktur for, hvornår værktøjet anvendes. Jo mere du øver dig i at være mentaliserende, og jo mere du selv bliver mentaliseret af andre, jo større sandsynllighed er der for, at det spreder sig til andre situationer. Mentalisering avler mentalisering. Under samtalen skal den ene person mentalisere den anden person ved at forsøge at have en mentaliserende indstilling og forstå den anden i forhold til noget bestemt, som optager vedkommende lige nu. Eksempler på emner, der kan tages op ved mentalisering af din kollega: Et fagligt eller fagpersonligt dilemma, problem eller lignende. En konkret situation, der har udspillet sig, som du gerne vil vende. Jeg vil gerne blive klogere på min egen rolle i situationen. Jeg forstår ikke, hvorfor en anden handlede, som han/hun gjorde. Hvad handler det om, når.. Osv. Du bør ikke tage private emner op, og du bør overveje, om det vil være okay for dig at berøre det pågældende emne med en kollega. Ved at blive mentaliseret vil du få en

2 oplevelse af at blive forstået, hvilket ofte er udgangspunktet for at kunne se sig selv udefra og andre indefra. Det er vigtigt, at fokus er på refleksion og udforskning af de mentale tilstande, som er i spil, i modsætning til fokus på løsning og at give råd. Udforskning af mentale tilstande Der er to overordnede aspekter i udforskning af mentale tilstande: Forståelse og udfordring, jf. mentaliseringstrappen. Lad os forestille os, at du mentaliserer din kollega. Når din kollega føler sig forstået af dig, kan du begynde at udfordre vedkommendes perspektiv. Det er her, der skabes refleksion. Hav som dit mål, at du forstår din kollega. 1. At føle sig forstået I første omgang undersøges de mentale tilstande, som din kollega oplever i relation til det, der tales om. Det er vigtigt, at din kollega selv føler sig forstået, før han/hun kan begynde at sætte sig ind i, hvordan det opleves af andre, og om der kunne være andre måder at forstå det på. Du er her støttende og empatisk. Du undersøger den situation, der tales om ud fra mentale tilstande, som din kollega oplever. Der er et overlap mellem dette første aspekt af udforskning og de to nederste trin i mentaliseringstrappen. I første del af samtalen, hvor man forsøger at forstå sin kollega, kan man som en hjælp holde sig de to nederste trin i mentaliseringstrappen for øje. Det handler om at være støttende og empatisk. Og om at undersøge de følelser din kollega oplever i forbindelse med det, I taler om. 2. Udfordring Det andet aspekt af udforskning af mentale tilstande er udfordring. Når du oplever at forstå, hvordan den anden har det, kan du begynde at udfordre forståelsen og oplevelsen. Her kan du evt. anvende de to øverste trin i mentaliseringstrappen. Basal mentalisering vil eksempelvis være at udforske de mentale tilstande hos andre involverede parter (f.eks. et barn, en forælder, andre kolleger eller andre). F.eks. Hvordan tror du, den anden havde det?

3 Derudover kan der spørges til alternative måder at forstå det på: Kan man forstå det på en anden måde? eller Kunne der være noget andet på spil? OBS.: Det er vigtigt ikke at springe det første aspekt om forståelse over. Vi kommer ofte til for hurtigt at begynde at udfordre den andens perspektiv, før han/hun har følt sig forstået. En mentaliserende indstilling Den, der spørger, er nysgerrig og ikke-vidende ift., hvad der foregår i den andens sind. Du skal forsøge at undgå at komme med løsninger og sige, hvad du selv synes, f.eks. Jeg synes, du skal. Åbne og korte spørgsmål Gør brug af åbne og korte spørgsmål. Eksempler herpå: Hvad vil du gerne have, vi bruger de ti minutter på?, hvad vil du gerne have ud af denne samtale?, hvad følte du?, hvad tænker du?, kan du sige mere om det?, hvordan tror du, den anden oplevede det? En tommelfingerregel er ikke at stille spørgsmål, som din kollega kan svare ja eller nej til. En anden tommelfingerregel er ikke at lægge ord i din kollegas mund ud fra dine egne forestillinger, men at holde svarmulighederne åbne ved eksempelvis at spørge: Hvordan havde du det med det? i stedet for eksempelvis: Blev du vred?. Afrunding af samtalen Inden samtalen afsluttes, kan I aftale konkrete handlinger, som din kollega skal gøre. Man kan stille spørgsmålet: Hvad vil du gøre anderledes næste gang det sker? Det er ikke nødvendigt, at samtalen munder ud i konkrete mål. Samtalen kan også afsluttes ved, at din kollega fortæller, hvordan han/hun oplevede samtalen, og hvad han/hun tager med sig derfra. Samtalens struktur Det kan være svært at mentalisere sin kollega. At huske på alt det du bør, og alt det du ikke bør. For at gøre det nemmere er her en skabelon for samtalens struktur, der indeholder forslag til, hvordan du kan spørge.

4 Indledende: Sæt rammen: Nu skal vi bruge værktøjet: Mentalisér din kollega. Det er vigtigt at sætte rammen for at undgå, at det bliver en almindelig kaffepause snak. Hvad kunne du tænke dig, vi skal tale om? Evt. hvorfor er det netop denne situation/problematik, vi skal snakke om? Evt. kort konkret beskrivelse af den situation/det dilemma, der tales om: Det kan være nødvendigt kort at beskrive, hvad der er sket. Den, der mentaliserer sin kollega, har ansvar for, at denne beskrivelse er kortfattet og bør afbryde på venlig vis, hvis den anden fortaber sig i beskrivelse af adfærd. Jeg afbryder dig lige, jeg vil gerne spørge dig, hvordan du har det med det, der skete? At føle sig forstået: Hvad følte du i situationen? Hvad tænker du om det, du lige har fortalt mig? Hvordan oplevede du...? Hvordan har du det med det? Hvordan kan det være, du siger... på den måde? Det kan jeg godt forstå. Udfordring: Gad vide, hvordan den anden havde det, da...? Når du siger sådan, så synes jeg, dit kropssprog fortæller mig noget andet, eller er det mig, der er forkert på den? Jeg kender fra mig selv, at... så kunne du forestille dig, at du kunne have gjort... på en anderledes måde? Afrunding af samtalen: Hvad kan du gøre anderledes næste gang, tænker du? Hvordan har du oplevet vores samtale? Hvad tager du med?

5 Skabelonen er ment som en hjælp til at holde struktur i samtalen, og det er ikke muligt at følge skabelonen slavisk i hver samtale. Samtalens indhold og forløbet af hver enkelt samtale afgør præcis, hvad der er relevant at sige og spørge om. Den mentaliseringsbaserede tilgang kan være udfordrende, da den stiller store krav til løbende refleksion i nuet. At have en mentaliserende indstilling kan ikke indøves på forhånd, da emnet og intensiteten vil variere fra gang til gang. Derimod kan indstillingen øves, ved stille åbne spørgsmål og huske på, at hensigten med øvelsen ikke er at finde løsninger, men at prøve at forstå din kollega.