Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Transkript

1 Dato: Ref.: J.nr.: ninag A Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et nyt fælleskommunalt strategipapir bør tage udgangspunkt i det tidligere rammepapir Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen i 2014 og Det gælder såvel i forhold til formen (korte målsætninger og målbare mål) som i forhold til temaerne. Kædet sammen med den nye sundhedsaftale og KL s sundhedspolitiske udspil Sammen om sundhed er der skabt et afsæt for det videre arbejde med at styrke kommunernes indsats i udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen. I forlængelse af dette og i relation til intentionerne i sundhedsaftale III, er det desuden ønskeligt, at strategipapirerne for det somatiske og det psykiatriske felt sammentænkes. Det er vores ønske, at det tværkommunale samarbejde i klyngerne i Region Hovedstaden, bliver konsolideret og udbygget. Dette ser vi gerne bliver en overordnet strategisk målsætning, som afspejler sig i alle de målsætninger og indsatser, som foreslås. Der hvor det er muligt og ønskeligt at samarbejde, skal vi gøre det. Desuden anser vi det for vigtigt, at det i det nye strategipapir, i lighed med det tidligere, fremgår tydeligt hvad der er kan - og skal -indsatser. 2. Forslag til temaer Udgangspunktet for klyngens forslag til valg af temaer er, at temaerne omfatter områder, hvor kommunerne har en væsentlig selvstændig opgave at løse, hvor der er behov for at udvikle opgaveløsningen, og hvor det vil give mening at arbejde med fælles løsninger. Samtidig lægges vægt på at der er flere veje til at nå samme mål. Der er flere af temaerne fra det tidligere rammepapir, som fortsat er relevante at arbejde med - blot med justeringer i deres fokus.

2 Side 2/5 For alle temaer gælder det, at øget lighed i sundhed bør have særligt fokus, ligesom inddragelse af borgernes behov, præferencer og viden bør opprioriteres. Samskabelse med borgerne vil forbedre kvaliteten af både behandling og service i de kommunale sundhedsydelser. Kommunerne i Kommuneklynge Midt vil på den baggrund pege på følgende temaer: Styrket indsats overfor den ældre, svækkede borger Der bliver flere og flere ældre, og mange ældre lever et aktivt liv længe. Kommunen har en vigtig opgave i at medvirke til at skabe gode rammer for at forebygge funktionsnedsættelse og sygdom. I forhold til de ældre, svækkede borgere kan kommunen spille en aktiv rolle, idet mange får hjælp dagligt af både praktisk karakter, til personlig pleje og sygepleje, træning, mv. Dette giver mulighed for tidlig opsporing og tidlig indsats i forhold til at forebygge indlæggelser. Rammepapiret for havde derfor bl.a. forebyggelse af indlæggelser som tema. Kommunerne er godt i gang med at implementere tidlig opsporing af faldende funktionsniveau og begyndende sygdom, forløbskoordinering og opfølgende hjemmebesøg. Siden det seneste rammepapir har flere kommuner også etableret forskellige former for akutfunktioner med specialiserede sygeplejefaglige kompetencer, som har til formål at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Samtidig er der et stigende antal svækkede borgere i ustabile forløb, som i dag udskrives til videre behandling, rehabilitering og pleje i kommunalt regi langt hurtigere end de gjorde tidligere. Det kan være til hjemmesygeplejen, kommunale døgnpladser eller til plejeboligen. Der er behov for at kommunerne bliver bedre til at tage hånd om disse borgere. Fortsat fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Udbygning af de kommunale akutfunktioner Kvalificering af indsatserne for de nyligt udskrevne, svækkede borgere - Udvikling af fælles definition af indhold i kommunale akutfunktioner - Etablering af bedre lægebetjening af borgerne i kommunale tilbud, herunder plejecentre, botilbud og midlertidige pladser - Etablering af specialistfunktioner på akutområdet på tværs af kommuner

3 Side 3/5 - Fælles indsats for at kunne rammedelegere flere sygeplejefaglige ydelser Fælles kompetenceudvikling af specialistfunktioner, særligt indenfor akutområdet og palliation - Kortlægning af forskellige organiseringer omkring brugen af midlertidige pladser med henblik på at kunne udnytte kommunernes kapacitet optimalt, og begrænse antallet af færdigbehandlede, som opholder sig på sygehus - Udbredelse af evidensbaserede indsatser for rehabilitering af ældre, svækkede borgere Styrket indsats overfor den kronisk syge borger I forhold til borgere med kronisk sygdom har kommunerne et ansvar i forhold til at tilbyde indsatser, der kan bremse sygdomsudvikling og faldende funktionsniveau samt styrke borgernes livskvalitet. Den kommunale indsats sker primært inden for rammen af de regionale forløbsprogrammer. Rammepapiret for havde derfor fokus på implementering af de regionale forløbsprogrammer. Kommunerne har nu i vidt omfang implementeret de bærende strukturer for de kommunale indsatser i forløbsprogrammerne for borgere med kronisk sygdom, herunder borgere med erhvervet hjerneskade og kræft. Det er imidlertid en fælles udfordring at få kvalitetssikret tilbuddene systematisk, øge andelen af borgere, der gennemfører og understøtte at borgerne fastholder den effekt, som opnås i kommunalt regi. Samtidig skal kommunerne som en del af den nationale handleplan for telemedicin udrulle telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med kroniske sygdomme. Den telemedicinske hjemmemonitorering starter med KOL-området. At øge antallet af borgere, der tilbydes en indsats - bl.a. gennem fortsat styrket samarbejde med almen praksis og sygehuse At kvalitetssikre implementeringen af forløbsprogrammerne, herunder øge antal borgere, der tilbydes indsats, øge borgernes gennemførelse og fastholdelse af opnået effekt - Udvikling af fælles kvalitetsstandarder for de kommunale skal indsatser i forløbsprogrammerne. - Udvikling af fælles redskaber til kvalitetssikring af indsatserne - Udvikle indsatser rettet mod særlige grupper, f.eks. mænd, borgere med anden etnisk baggrund, etc. - Fælles drift af tilbud på tværs af kommuner

4 Side 4/5 - Udvikle fælles holdninger til, hvordan telemedicinske tilbud til borgere med kroniske sygdomme kan anvendes i kommunerne, herunder afklaring af, hvilken rolle borgeren, hjemmesygeplejen og forløbsprogramindsatserne skal tillægges, - Udvikling af redskaber til monitorering og dataindsamling Styrket indsats overfor borgere med misbrug Kommunerne har ansvaret for at tilbyde alkohol- og stofmisbrugsbehandling. Området har ikke været i fokus i rammepapiret for , men med et øget overordnet fokus på mere lighed i sundhed, er det oplagt at fokusere på området. For en del af kommunernes borgere er rusmiddelbehandling en forudsætning for at kunne have et liv med mindre sygdom. For nogens vedkommende har rusmiddelbehandling også betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet og for muligheden for at være selvforsørgende. Rusmiddelbehandling er en specialiseret ydelse, der har størst effekt, når den gives sammen med andre ydelser, så der tilsammen bliver tale om en helhedsorienteret indsats. Det har kommunerne som udgangspunkt gode forudsætninger for, men det kræver et tæt samarbejde på tværs af forvaltningsområder. For at kunne levere en ydelse af høj faglig kvalitet med maksimal effekt skal der også være økonomi, volumen og godt fagligt miljø til stede. Det kan være problematisk at opnå alle tre ting i den enkelte kommune, Den tidlige opsporing af misbrugsproblemer er der også behov for at have mere fokus på. Det kræver nye kompetencer og værktøjer blandt frontmedarbejdere overalt i kommunen. Blandt unge, men også voksne, er misbrugsproblemer ofte et udtryk for psykisk mistrivsel/psykisk sygdom. Derfor er det også relevant at have fokus på psykiske problemstillinger i såvel opsporingsindsatser som behandling. At udvikle indsatserne i forhold til tidlig opsporing af misbrugsproblemer At udvikle kvaliteten af misbrugsbehandlingen - Fælles kompetenceudvikling af frontmedarbejdere - Kortlægning af eksisterende tilbud - Udvikling og evt. fælles drift af nye tilbud - Udvikling af indsatser rettet mod særlige målgrupper, f.eks. familier, unge

5 Side 5/5 Styrket sundhedsfremme og forebyggelsesindsats overfor sårbare borgere Arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse er en af de centrale sundhedsopgaver for kommunerne. Rammepapiret for havde fokus på området med indsatser til at fremme implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. De fleste kommuner er nået rigtig langt med dette. Et fortsat fokus på dette tema skal derfor rettes mod indsatser for de målgrupper, som er særligt sårbare. Det gælder f.eks. borgere, som er psykisk sårbare/lider af psykisk sygdom, borgere, der er langvarigt sygemeldte og befinder sig i kanten af arbejdsmarkedet, borgere med misbrug og borgere med fysisk og/eller mental funktionsnedsættelse. Mange af disse borgere har sundhedsmæssige udfordringer og har brug for en særlig indsats, hvis deres sundhed og livskvalitet skal forbedres. En styrket indsats rettet mod disse borgere vil også for nogle kunne betyde genindtræden på arbejdsmarkedet. Disse indsatser kan være vanskelig at løfte for den enkelte kommune, da der ofte er tale om specialiserede indsatser, hvor der ikke er megen evidens og erfaring at trække på. At målrette og udvikle den individrettede forebyggelsesindsats i forhold til de målgrupper, som er i høj risiko for at udvikle livsstilssygdomme - Erfaringsudveksling om implementering af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker rettet mod ovenstående målgrupper - Udvikling af samarbejder på tværs af f.eks. jobcenter, sundhedscenter og socialområdet - Samarbejde om metoder til opsporing af målgrupper og udvikling af indsatser - Fælles kompetenceudvikling af f.eks. pædagogisk personale på bosteder, mv.