INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

Transkript

1 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere over tid til at bidrage til samfundsøkonomien i samme omfang, som danskerne gør det i dag, kan gevinsten om tyve år opgøres til ca. 35 milliarder kroner set i forhold til en situation, hvor indvandrere ikke integreres bedre end i dag (1998). Den væsentlige forudsætning, som ligger bag denne positive fremtidsudsigt, er, at indvandrere og efterkommere opnår en væsentlig bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, end tilfældet er i dag. Gevinsten ved bedre integration af indvandrere og efterkommere ses af tabellen nedenfor. Potentiel økonomisk gevinst for det offentlige forbundet med indvandrere fra ikke-vestlige lande, mia. kr. i 2001 priser Gevinst ved fuld integration 24,2 35,7 Gevinst ved halv integration 12,1 17,9 Disse resultater bygger på en viderebearbejdning af en undersøgelse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har stået for. En undersøgelse hvor det offentliges nettoindtægter for forskellige befolkningsgrupper beregnes. Undersøgelsen viser blandt andet, at indvandrere fra ikke-vestlige lande samt deres efterkommere i den periode, som undersøgelsen dækker, bidrager negativt til den offentlige økonomi. Det er dog væsentligt at påpege, at overførslerne fra det offentlige til indvandrerne er reduceret ganske betragteligt i perioden I samme periode er ledigheden blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande ligeledes reduceret, og dette fald i ledigheden er fortsat frem til i dag. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2002\velf-a doc

2 2 INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Indvandring og offentlig økonomi Indvandring påvirker den offentlige økonomi ad to kanaler. På den ene side beskattes indvandrerne af deres lønindkomst og betaler afgifter af deres forbrug. På udgiftssiden tæller, at indvandrere, som ikke er i arbejde, modtager bistandshjælp og øvrige indkomstoverførsler. Hvorledes den samlede effekt på den danske offentlige økonomi af indvandring er, afhænger både af aldersfordelingen og erhvervsfrekvensen for de indvandrere, som er i landet og de, som kommer til. Hovedparten af indvandrerne fra ikke-vestlige lande er i den erhvervsaktive alder. Dette taler for positiv nettooverførsel fra indvandrerne til det offentlige i form af skattebetalinger. På den anden side er ledigheden blandt indvandrerne relativ høj samtidig med, at deres deltagelse på arbejdsmarkedet er begrænset. Dette trækker isoleret set i retning af negative nettooverførsler fra indvandrerne til det offentlige. Det må overlades til empirien at vurdere hvilken effekt, der er den stærkeste. Professor Eskil Wadensjö og magister Helena Orrje, Stockholms Universitet, har for Rockwool Fondens Forskningsenhed beregnet nettooverførsler pr. person fra forskellige befolkningsgrupper til den offentlige sektor på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Resultatet heraf for udvalgte befolkningsgrupper er vist i tabel 1. Tabel 1. Nettooverførsler pr. person til den offentlige sektor for udvalgte befolkningsgrupper, tusinde kr. i 1997-priser Danskere 14,9 16,6 19,1 22,8 24,6 Indv. vestlige lande 15,9 9,8 11,1 13,0 23,5 Indv. ikke-vestlige lande -53,7-66,6-67,4-60,3-53,0 Anm. : Tabellen viser nettooverførslerne til det offentlige pr. person for udvalgte befolkningsgrupper for forskellige år. Alle beløb er i 1997 kroner. Vestlige lande er: EU-lande, Norge, Schweiz, Island, USA, Australien og New Zealand; ikke-vestlige lande er alle andre. Kilde : Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, februar 2002, pp 5.

3 3 Danskere og indvandrere fra vestlige lande ses at bidrage positivt til den offentlige sektor i alle de betragtede år. For indvandrere fra vestlige lande er bidraget nærmest fordoblet fra 1997 til Bidraget fra indvandrere fra ikke-vestlige lande er derimod for hele den betragtede periode negativt. Fra 1996 og til 1998 er overførslen til denne gruppe fra det offentlige dog reduceret med ca kr. Den positive udvikling i nettooverførslerne for de tre befolkningsgrupper kan bl.a. henføres til forbedrede konjunkturer. Nedgangen i den offentlige sektors overførsel til indvandrere fra ikkevestlige lande skyldes bl.a. de forbedrede konjunkturer med deraf faldende ledighed for indvandrerne, jf. figur 1. Figur 1. Udviklingen i ledigheden for indvandrere ,0 30,0 25,0 Ledighedsprocent 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Anm. : Figuren viser udviklingen i antallet af ledige indvandrere (16-66-årige) fra ikkevestlige lande i forhold til antallet af indvandrere (16-66-årige) fra ikke-vestlige lande i arbejdsstyrken for perioden for mænd og kvinder set under ét. Kilde : Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Ledigheden ses at være reduceret ganske kraftigt over den betragtede periode. Fra at være ca. 28 procent for mænd og kvinder set under ét i 1997 er ledigheden faldet til ca. 15 procent i Da ledigheden for indvandrere er fortsat med at falde efter 1998, kan det også forventes, at overførslerne fra det offentlige til indvandrerne er blevet yderligere reduceret efter 1998.

4 4 For at nedgangen i overførslerne fra det offentlige til indvandrerne kan fortsætte, er det altså vigtigt fortsat at forøge indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt forbedre deres mulighed for højere aflønning, når de opnår beskæftigelse. Bidraget over livsforløbet Den offentlige sektor omfordeler primært fra erhversaktiv til ikke-erhversaktiv dvs. fra beskæftigede til ledige og fra personer i den erhvervsaktive alder til unge/gamle. Nettooverførslen pr. person må derfor forventes at være positiv, når personen er i den erhvervsaktive alder og negativ, når personen er under/over den erhvervsaktive alder. Dette er også tilfældet for danskere og indvandrere fra vestlige lande, men ikke for indvandrere fra ikke-vestlige lande, jf. figur 2, som viser nettooverførslen pr. person over livsforløbet i tusinde kroner. Figur 2. Offentlig nettooverførsel pr. person over livsforløbet 150 Nettooverførsler kroner indv. ikke-vestlige lande Danskere Anm. : Nettooverførslen pr. person over livsforløbet gennemsnit på 3 års aldersintervaller. Beløbene er i kroner. For personer over 68 år er danskernes nettobidrag anvendt for alle befolkningsgrupper. Kilde : Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, februar 2002, pp 7. For aldersgrupperne 20 til 60 år ses danskere at bidrage positivt til den offentlige sektor. Dette er ikke tilfældet for indvandrere fra ikke-vestlige lande, som over hele livsforløbet bidrager negativt til den offentlige sektor. Det sidste skyldes en relativ lille tilknytning til arbejdsmarkedet samt relativt lave lønninger ved beskæftigelse.

5 5 Udviklingen i antallet af indvandrere Andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande samt deres efterkommere i alderen år vil blive mere end fordoblet de næste 20 år, hvilket figur 3 viser. Figur 3. Andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande samt efterkommere i alderen år ift. alle årige Anm. : Figuren viser udviklingen i andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande samt deres efterkommere i alderen år i forhold til alle årige. Kilde : DREAM s befolkningsprognose og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande, inkl. efterkommere, i alderen år vil stige fra 5,1 procent i 2002 til 13,9 procent i Stigningen i antallet af indvandrere og efterkommere sker på et tidspunkt, hvor antallet af danskere er faldende. I perioden sker der en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på ca samtidig med, at antallet af danskere falder med personer, jf. figur 4.

6 6 Figur 4. Udviklingen i antallet af danskere og indvandrere/efterkommere i aldersgruppen år Antal personer Indv ikke vestlige-lande Danskere Anm. : Figuren viser udviklingen i antallet af danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande samt sidstnævntes efterkommere og Kilde : DREAM s befolkningsprognose samt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen i antallet af indvandrere over den betragtede periode muliggør et stort potentielt bidrag til den offentlige sektors økonomi, såfremt indvandrerne får bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. Potentialet i indvandrerne Hvis indvandrerne nærmer sig samme nettooverførselsprofil som danskere, er der et stort økonomisk potentiale gemt i den stigning i antallet af indvandrere, som fremgår af figur 4. Dette dog kun under den forudsætning, at indvandrerne og efterkommerne får betydelig bedre tilknytning til arbejdsmarkedet samt mulighed for højere aflønning ved beskæftigelse, end det er tilfældet i dag. En videreførelse af situationen i dag vil betyde store offentlige udgifter til indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. At der er tale om store potentielle indtægter og udgifter for det offentlige i forbindelse med indvandrere fra ikke-vestlige lande, ses af tabel 2.

7 7 Tabel 2. Nettoindtægter for det offentlige forbundet med indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, mia. kr. i 2001 priser forhold -15,3-21,9 Profil som danskere 8,9 13,8 Halvering af forskel i nettooverf. ml. danskere og indv. -3,2-4,0 Gevinst ved fuld integration 24,2 35,7 Gevinst ved halv integration 12,1 17,9 Anm. : Tabellen viser potentielle nettoindtægter for den offentlige sektor fra indvandrere fra ikke-vestlige lande inkl. efterkommere. Beløbene viser den samlede nettoindtægt for den offentlige sektor for det totale antal indvandrere fra ikke-vestlige lande samt efterkommere for det pågældende år. Tabellen bygger på følgende antagelser omkring antallet af indvandrere samt efterkommere fra ikke-vestlige lande: 2012: og 2022: Kilde : Rockwool Fondens Forskningsenhed, DREAM s befolkningsprognose samt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Tabellen viser, at stigningen i antallet af indvandrere og efterkommere de kommende 10-år vil indebære en yderligere belastning af de offentlige budgetter, hvis disse ikke bliver bedre integreret på arbejdsmarkedet end i dag. Videreføres 1998-forholdene, vil belastningen af de offentlige budgetter i 2022 blive ca. 22 mia kroner. Ved at bruge 1998-tal som indikator for forholdene i dag, vil man dog overvurdere den økonomiske belastning af indvandrere og efterkommere. Som figur 1 viste, er ledighedsprocenten for indvandrere og efterkommere reduceret med ca. 10 pct.point fra , hvilket betyder færre indkomstoverførsler til indvandrerne. Endvidere kan man forvente, at integrationsloven fra 1998 ligeledes har trukket i retning af, at indvandrere har fået bedre fodfæste på det danske arbejdsmarked i dag, end de havde i Denne omkostning vil dog blive vendt til en indtjening for den offentlige sektor, såfremt indvandrerne integreres bedre på det danske arbejdsmarked. I det ydertilfælde, hvor indvandrerne får samme nettooverførselsprofil i forhold til det offentlige, som danskerne har, vil den økonomiske gevinst for den offentlige sektor af indvandrere fra ikke-vestlige lande i 2022 udgøre ca. 36 mia kroner - set i forhold til situationen i dag (1998).

8 8 I den mere realistiske situation, hvor indvandrere og deres efterkommere opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet, der svarer til, at nettooverførselsprofilen ligger midt imellem danskernes og dagens profil for indvandrere, kan gevinsten for den offentlige sektor i 2022 opgøres til ca. 18 mia kroner. Halveres forskellen i nettooverførslerne mellem danskere og indvandrere, ses indvandrere stadig at udgøre en økonomisk belastning for de offentlige budgetter i både 2012 og Det er her væsentligt at bemærke, at dette beløb dækker over indtægter og udgifter for alle indvandrere og efterkommere, d.v.s. også børn, unge og gamle. Ses der udelukkende på indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder - her de årige - vil nettoindtægten for det offentlige fra disse personer i 2012 og 2022 være hhv. 6,6 mia. og 9,3 mia kroner. Vendes analysen om, således at man undersøger hvornår det samlede bidrag til det offentlige fra de årige går i nul, får man et overraskende resultat. For at de årige indvandrere er økonomisk neutrale i forhold til det offentlige, skal forskellen mellem danskeres og indvandreres overførselsprofil indsnævres med kun ca. 25%. For alle indvandrere set under ét er billedet et andet. For at hele gruppen af indvandrere skal være økonomisk neutrale overfor det offentlige, skal forskellen mellem danskeres og indvandreres overførselsprofil indsnævres med ca. 60%.