På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA
|
|
- Anders Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre gjorde. Dette gælder i stort set samme omfang i Danmark, som det gør i. Sådan lyder konklusionen i et studie udført af nobelprismodtager James Heckman, professor i økonomi ved University of Chicago, og forsker Rasmus Landersø, Rockwool Fondens Forskningsenhed. Vi er overordnet set i Danmark på niveau med, når det kommer til spørgsmålet om at bryde eller ikke bryde social arv i forhold til indtjeningsmuligheder. Figur 1: Så meget smitter forældres indtjening af på børnenes indtjening At det forholder sig sådan, fremgår af figur 1. Den viser, hvilken relation der er mellem forældres og børns indtjening ved tre forskellige niveauer af familieindkomst. Sagt med andre ord viser den, hvor meget forældrenes indkomst smitter af på det, deres børn senere er i stand til at tjene. Ved værdien er børns indtjening uafhængig af, hvad forældrene tjente. Er den derimod 1, betyder det, at den sociale arv forklarer alt børns indtjening er 1 pct. afhængig af forældrenes. Som det fremgår, ligner Danmark og hinanden fuldstændig for indtjening på lav og mellemniveauet. Først ved høj indtjening adskiller sig fra Danmark blandt de rigeste er den sociale arv størst i. I forhold til at bryde social arv er det dog særligt det, der sker i bunden, som påkalder sig interesse procent Overførsler udjævner Ordet indtjening betyder i denne sammenhæng enhver form for indkomst, som ikke er offentlige overførsler. Det vil sige lønindkomst, overskud fra egen virksomhed, kapitalindkomst og lignende kr. 5. kr. 1.. kr. Anm.: Figuren viser, hvor mange pct. børns indtjening i gennemsnit stiger, når deres forældres indtjening stiger med én pct., for børn af forældre med en indtjening på hhv. 15., 5. og 1.. kr. PSID. Af figuren fremgår, hvad forældres indtjening betyder for børns indtjening, når de blive voksne. Hvis vi i Danmark var bedre til at bryde social arv, ville søjlerne for være markant højere end de danske. Det er de ikke, når forældrene har en lav eller mellem indkomst. Først ved høje indkomster er dette aspekt af den sociale arv mere udtalt i end i Danmark. 1
2 Hvis man vælger at tage de offentlige overførsler altså kontanthjælp, dagpenge og andre indkomsterstattende ydelser ind i regnestykket, så ændrer konklusionen karakter. Overførsler omfordeler indkomst fra høj til lav. Og omfordelingen i Danmark er meget større end i. Når man tager disse ind i beregningerne, så er danske børn meget mindre afhængige af forældrenes indkomst, sammenlignet med amerikanske børn. Eller i forhold til figur 1: For alle tre indtægtsniveauer vil de amerikanske søjler (og dermed den sociale arv) være betydeligt højere end de danske. Derfor: I Danmark er børns forbrugsmuligheder mindre afhængige af deres forældres forbrugsmuligheder end i. Men det skyldes som generel betragtning ikke, at danske børn nemmere bryder den sociale arv og rent indtjeningsmæssigt afviger mere fra deres forældre end amerikanske børn gør. Det skyldes derimod primært, at vi i det danske velfærdssamfund har valgt at omfordele en relativ stor del af indkomsterne i samfundet. Uddannelsesmobilitet U nge danskeres uddannelsesmønster ligner til forveksling mønsteret for unge amerikanere. Figur 2: Uddannelsesniveau for danskere og amerikanere, givet farens uddannelsesniveau På begge sider af Atlanten hænger tilbøjeligheden til at tage en uddannelse sammen med, hvilken indkomst og uddannelse forældrene har. Og der er i gennemsnit ikke væsentlige forskelle i sammenhængene mellem forældres ressourcer indtægt, formue og uddannelse og deres børns uddannelsesniveau procent Et studie udført af Rockwool Fondens Forskningsenhed sammen med økonomiprofessor og nobelpristager James Heckman kan ikke påvise nævneværdige forskelle i adfærden for unge i Danmark og unge i i forhold til at bryde den uddannelsesmæssige arv. Billedet er meget ensartet i de to lande, jf. figur 2. Har man en ufaglært far, er der 2 pct. sandsynlighed for, at man får en videregående uddannelse. Har faren derimod en gymnasial uddannelse eller er faglært, får omkring 3-4 pct. en videregående uddannelse, mens det samme gælder 6-7 pct. af de børn, hvis far selv har en videregående uddannelse. De manglende forskelle mellem de to lande er bemærkelsesværdige. Derfor er resultatet ingen forskelle blevet udsat for en vid række test. Et er, hvilke forældrekarakteristika man vælger at måle på. Men det spiller ingen rolle, om man måler på deres uddannelsesniveau, indtægt eller formue resultatet er det samme: Ingen væsentlige forskelle mellem og Danmark. Noget andet, der er forsøgt, er at skifte optag på videregående uddannelse ud med optag på erhvervsskolerne, gymnasiet eller universitetet. Igen ingen forskel mellem og Danmark. Det er også forsøgt at rense for elevfærdig ufaglært far ufaglært far ungd.udd. ungd.udd. VU Videregående udd. Ungdomsuddannelse Ufaglært VU Anm.: Figuren viser, hvor mange procent af unge fra Danmark og, der er født i midten af 198 erne, og enten forbliver ufaglærte (med uddannelseslængde på mindre end 3 år efter 9. klasse), består en ungdomsuddannelse (med uddannelseslængde på mindst 3 år efter 9. klasse) eller får en videregående uddannelse, opdelt på baggrund af deres fædres uddannelse. NLSY97. Tilbøjeligheden til at bryde den uddannelsesmæssige sociale arv er ikke forskellig i og Danmark. 2
3 heder, øvrig familiebaggrund og grundskolers elevsammensætning. Heller ikke her ændrede konklusionen sig. Hvilket i bund og grund betyder, at resultatet er særdeles robust: Det kan ikke påvises, at man i Danmark er bedre til via fuldført uddannelse at bryde social arv, end man er i. Eller som en økonom ville udtrykke det: Uddannelsesmobiliteten adskiller sig ikke i de to lande. Muligheder og adfærd At uddannelsesmobiliteten i og Danmark ikke er forskellig, vil nok være en overraskelse for mange. Det er nemlig ikke svært at finde forskelle på de to lande, når det kommer til opbygningen af og reglerne for uddannelsessystemet. Markante forskelle, som skulle tilsige store forskelle i adfærden. I modsætning til tilstandene i, så går en meget stor procentdel af danske børn (herunder de dårligt stillede) i et førskoletilbud; danske grundskolers kvalitet er relativt ens; der er SU til rådighed for alle studerende, og ingen skal betale for at tage en uddannelse. I Danmark er der, med andre ord, helt andre muligheder også for de dårligt stillede for en højere uddannelsesmobilitet. Men ét er muligheder. Noget andet er adfærd. Og den er ikke forskellig på tværs af Atlanten. Markant større lønulighed i i forhold til Danmark E n sammenligning af lønniveauet for henholdsvis ufaglærte årige og jævnaldrende med videregående uddannelse viser, at amerikanere i forhold til danskere i dag har langt større økonomisk tilskyndelse til at tage sig en uddannelse. I Danmark tjente en videregående uddannet årig i knap 15. kr. mere om året i forhold til en ufaglært med samme alder, jf. figur 3. I, derimod, var forskellen på de to typer meget større, idet den ekstra indtægt ved at have en videregående uddannelse i forhold til den ufaglærte i dollars svarede til 32. kr. Den økonomiske gevinst ved at tage en uddannelse er i Danmark meget mindre end den tilsvarende gevinst i. Denne markant lavere forskel på lønniveauet for en ufaglært og en akademiker i Danmark i forhold til i kan være én af flere forklaringer på, at den danske og den amerikanske uddannelsesmobilitet ligger på samme niveau. Den danske lønstruktur er meget mere sammenpresset end den amerikanske. Afstanden fra bund til top er meget mindre. Bunden i Danmark bestemmes i høj grad af overførsler, hvilket mindsker konsekvenserne ved et fravær af uddannelse i Danmark, i modsætning til i, hvor det ikke at have en uddannelse kan betyde et liv med meget dårligt betalte job. Figur 3: Forskel i årsindkomst for en årig med videregående uddannelse i forhold til en ufaglært kroner Danmark Anm.: Figuren viser lønforskelle (målt som gennemsnitlig indkomst som årig) mellem personer med under 12 års skolegang og mindst 15 års skolegang. Forskellen dækker både lønindkomst og overførsler målt i 21- K. Konklusionen ændres ikke, hvis man betragter lønindkomst isoleret og udelader overførsler. CPS. I Danmark har lønforskellen mellem en ufaglært og en med en videregående uddannelse stort set været uændret gennem de seneste tre årtier. I er lønafstanden mellem højt og lavt uddannelsesniveau blevet markant større i samme periode. 3
4 Det højere bundniveau i Danmark, og fraværet af markante økonomiske gevinster ved at tage en uddannelse, kan være en forklaring på, at danske unge med ufaglærte forældre ikke er bedre end amerikanske jævnaldrende med samme baggrund til at få sig en uddannelse. Ulighed holdes nede i Danmark Forklaringerne på forskellene i de to landes lønstruktur er der mange af. I ligger de laveste lønninger markant lavere end de laveste lønninger i Danmark. Eksempelvis presser udflytning af job og opgaver den lave ende af lønnen nedad, mens der i toppen er stadig stigende efterspørgsel efter færdigheder inden for teknologi, it og lignende. I Danmark er udviklingen en anden. Working poor har vi ikke på samme måde, bl.a. fordi overførselsindkomster træder i stedet for meget lave lønninger. Det samlede resultat er en markant lavere ulighed i Danmark. En afledt konsekvens heraf er, at mobiliteten i løn altså muligheden for at bevæge sig op i lønhierarkiet i forhold til sine forældre er størst i Danmark. Tjener man i Danmark pludselig et par tusinde kr. mere om måneden, rykker man sig mange trin op på indtægtsskalaen. I modsætning til i, hvor der skal meget mere til for, at man flytter sig opad i lønfordelingen. Således er de sammenhænge, der er mellem forældres og børns lønindkomst, markant mindre i Danmark end i, fordi lønningerne varierer mindre og sammenhængen mellem uddannelsesniveau og lønindkomst er svagere i Danmark. Offentlige overførsler påvirker tilskyndelse til uddannelse N år Danmark ikke overgår i forhold til at få børn til at bryde deres uddannelsesmæssige arv, så kan en del af forklaringen være, at børnene, den dag de bliver voksne, får tilbudt relativt høje overførselsydelser. Ydelsers størrelse har nemlig betydning for, hvor mange unge der går i gang med en uddannelse, hvilket illustreres i en analyse af to kontanthjælpsreformer fra starten af 9 erne. Ved begge reformer hævede man aldersgrænsen for at få fuld kontanthjælp, og resultatet var, at en større andel af de unge valgte uddannelsesvejen. Det er målt, hvor stor en andel af to årgange 21-årige der er indskrevet på en uddannelse omkring Det var året, hvor man gennemførte en af de første ud af en række ændringer af regler om overførselsindkomster for unge. Dengang hævede man aldersgrænsen for fuld kontanthjælp fra 2 år til 21 år, hvorefter de 2-årige måtte tage til takke med en særlig ungesats på SU-niveau. Analysen går ud på at sammenligne den sidste årgang, der kunne modtage fuld kontanthjælp som 2-årige, med den første, der ikke kunne. Som det fremgår af figur 4, var ca. tre procentpoint flere indskrevet på en Figur 4: Andel ekstra 21- og 23-årige under uddannelse, når fuld kontanthjælp ikke mere er mulig (procentpoint) 6 procentpoint Ekstra 21-årige under uddannelse Ekstra 23-årige under uddannelse Anm: Den vestre søjle viser forskellen i andelen af 21-årige, der er indskrevet på en uddannelse mellem årgangene, der var hhv. 2 og 21 år ved 1991-reformen, hvor aldersgrænsen for fuld kontanthjælp blev flyttet fra 2 til 21 år. Den højre søjle viser forskellen i andelen af 23-årige der var indskrevet på en uddannelse mellem årgangene, der var hhv. 2 og 23 år ved 1992-reformen, hvor grænsen igen blev hævet denne gang til 25 år. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Niveauet for kontanthjælp påvirker unges tilbøjelighed til at være indskrevet på en uddannelse. 4
5 uddannelse i den årgang, der blev påvirket af reformen sammenholdt med den årgang, der netop var for gamle til at blive påvirket af reformen. I stedet for som før ca. 29 pct. af de 21-årige under uddannelse var andelen efter reformen 32 pct. Samme analyse er foretaget for endnu en reform gennemført omkring et år senere, nemlig i Her blev aldersgrænsen for fuld kontanthjælp igen hævet, denne gang til 25 år. Og endnu engang er billedet det samme: Flere unge valgte uddannelsesvejen efter reformen. Ydelsesniveauet udjævner At ydelsesniveauet på den måde kan påvirke unges tilskyndelse eller mangel på samme til at uddanne sig, er ikke nogen ny erkendelse i Danmark. Som nævnt var 1991-reformen en af de første af mange. For øjeblikket er unge under 3 år uden en kompetencegivende uddannelse udelukket fra kontanthjælpen. De kan i stedet modtage den markant lavere uddannelseshjælp. Hvad analysen derimod kan er at bidrage med en brik til forklaringen på et tilsyneladende paradoks, når man sammenligner Danmark og. I Danmark, hvor næsten alle går i vuggestue, børnehave og grundskole, investeres der langt mere end i i alle børns udvikling i førskole- og skolealderen. Hvilket ifølge et stadigt stigende antal forskningsresultater især skulle komme de svageste børn til gode senere hen. Men som det fremgår af de øvrige artikler om den nye analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, udebliver effekten: Det kan ikke påvises, at Danmark er foran i forhold til uddannelsesmobilitet altså evnen til, at børn rykker sig i forhold til forældres uddannelsesniveau. En mulig forklaring er således, at incitamenterne til uddannelse er lavere i Danmark end i. I Danmark er der alternativer, hvad enten det skyldes, at lønforskellene mellem høj og lav er markant mindre i Danmark end i, eller det bedre sikkerhedshedsnet i form af overførsler. Herved kan de tidlige, gavnlige indsatser i Danmark potentielt blive hæmmet af manglende tilskyndelser i løbet af ungdommen. Store forskelle mellem børn på tværs af forældres baggrund F olkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, 1 i Folkeskoleloven, Folkeskolens formål. Til trods for dette helt centrale formål viser en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, udarbejdet sammen med økonomiprofessor James Heckman fra University of Chicago, at der er store forskelle på tværs af skoler i, hvordan eleverne i gennemsnit klarer sig senere i uddannelsessystemet. Det viser sig, som det fremgår af figur 5, at i skoler, hvor forældrene i gennemsnit har en lav indkomst, der går det i gennemsnit børnene meget dårligere senere hen i uddannelsesforløbet sammenlignet med skoler, hvor forældrene har en høj indkomst. På skoler hvor 4 til 5 pct. af de unge siden hen gennemfører en ungdomsuddannelse, tjener de unges forældre i gennemsnit ca. 6. kr. om året. På skoler, hvor 7 til 8 pct. gennemfører en ungdomsuddannelse, runder den gennemsnitlige familieindkomst 7. kr. Og når gennemførelsesprocenten helt op på mellem 9 og 1 pct., er den gennemsnitlige årsindkomst ca kr. Markante forskelle gennem hele skolealderen Mønsteret, der ses ovenfor, handler om sortering. Eller segregering. Om, at mennesker har en tendens til at omgive sig med andre, der på væsentlige måder ligner en selv, hvilket eksempelvis kan skyldes (manglende) økonomisk formåen, når boligområde eller type skal vælges, eller en direkte præference for en bestemt type naboer. Hvad enten man har få eller mange ressourcer, så har naboen nogenlunde det samme. Og børnene, der går i skole sammen, ligner også hinanden. Nogle har en skole, der ligger i 29 Hellerup, andre har postnummeret 822 Gellerup. Princippet, altså den direkte og ligefremme sammenhæng mellem hvilken folkeskole man kommer fra og ens videre uddannelsesmæssige skæbne, ses ikke bare i forhold til ungdomsuddannelser. 5
6 Figur 5: Gennemsnitlig årlig familieindkomst fordelt efter andel af en skoleårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse Figur 6: 7-åriges problemer og 12-åriges kognitive testscorer fordelt efter forældres gennemsnitlige indkomst 9 tusinde Forskel fra gennemsnittet (), i standardafvigelser,5 Kognitive test score, 12-årig,25 Gennemsnit -,25 Socio-emotionelle problemer, 7-årig pct. 7-8 pct. 9-1 pct. Andel af årgang der gennemfører en ungdomsuddannelse -, Forældres indkomst 1. kr. Anm.: Figuren viser gennemsnitlig familieindkomst blandt elever i 9. klasse på tværs af skoler, hvor andelen af elever, der senere består en ungdomsuddannelse (der kræver mindst 3 års skolegang efter 9. klasse), er hhv. 4-5 pct., 7-8 pct. og 9-1 pct. Figuren er baseret på årgangen født i 1987, og indkomsten er opgivet i 21-K. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Om unge får en ungdomsuddannelse, hænger stærkt sammen med, hvilken folkeskole de kommer fra. Er de fra en skole, hvor forældrene har en relativt lille indkomst, vil under halvdelen siden gennemføre en ungdomsuddannelse. Anm.: Figuren viser 7-åriges gennemsnitlig SDQ score (Strengths and Difficulties Questionnaire) og 12-åriges gennemsnitlige CHIPS score (CHIldren s Problem Solving) på tværs af deres forældres gennemsnitlige indkomst. Figuren er baseret på børn født i Børneforløbsundersøgelsen. Figuren illustrerer, at børn fra familier med en lav indkomst, udviser flere problemer som 7-årige end børn fra familier med en høj indkomst, samt at børn fra familier med en lav indkomst har et lavere færdighedsniveau som 12-årige end børn fra familier med en høj indkomst. Det gælder fx også videregående uddannelser. For skoler, hvor 5 til 2 pct. af eleverne siden hen vil begynde på en videregående uddannelse, er forældres gennemsnitlige indkomst godt 6. kr. På skoler hvor det derimod er mellem 65 og 8 pct. af de tidligere elever, der starter på en videregående uddannelse, har forældrene en gennemsnitlig årsindkomst på den gode side af en million kr. Ikke overraskende er de sociale forskelle særdeles synlige langt tidligere i børnenes forløb. Af figur 6 fremgår to forhold. Det ene handler om fordelingen af børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, fx problemer med adfærd, reaktionsmønstre og kontakt til andre mennesker. Den grå linje viser sammenhængen mellem 7-årige, der har denne type problemer, og forældrenes gennemsnitlige indkomst. Niveauerne er her mindre vigtige. Det interessante er hældningen af linjen. Fra venstre mod højre går den nedad, modsat forældreindkomsten, der stiger i samme retning. Altså langt flere problemer blandt de 7-årige dér, hvor forældrene har færrest penge. Den orange linje viser 12-årige elevers score på kognitive tests. Hvad ved de 12-årige, hvad kan de, hvor gode er de til at tænke og forstå? Som det fremgår, vender denne den modsatte vej. På denne måde eksisterer der en markant ulighed i børns færdigheder og problemer gennem hele deres barndom også i Danmark. 6
7 Undersøgelsens publicering Rasmus Landersø og James J. Heckman The Scandinavian Fantasy: The Sources of Inter generational Mobility in Denmark and the U.S. Study Paper no. 112 from the Rockwool Foundation Research Unit. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Du kan se andre af udgivelserne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed på adressen: Rockwoolfonden.dk/forskning 7
Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereDe negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft
februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter
Læs mereDe to grupper har dog omtrent samme chance (63-
oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereKnap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet
marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereSkolen påvirker hele familien
JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereUdsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereFolkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereSkattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereHøjtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt
Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for
Læs mereI arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.
Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereStarthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste
MARTS 2019 NYT FRA RFF Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste D a starthjælpen blev indført i 2002 for flygtninge og indvandrere, var målet, at den lavere ydelse skulle få flere i job og dermed
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereINDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST
17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereDe fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug
MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereInternationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereUddannelse. Baggrundsoplysninger
Uddannelse. Baggrundsoplysninger Skatte- og Velfærdskommission og Økonomisk Råd 11.November 2010 Uvidenskabelig undersøgelse Nu skal de unge lige have lidt motion. Rejse sig 2 gange. Hvem her i lokalet
Læs mereBeskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereFlygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning
JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereVeje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk
Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal
Læs mereNOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode
NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf
Læs mereLave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Læs mereSkolekundskaber og integration1
Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereMange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension
Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Ud af 1. kontanthjælpsmodtagere har omkring 3. modtaget kontanthjælp i mere end 3 år. Heraf har knap 9. personer modtaget kontanthjælp i mere
Læs mere50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund
Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereN OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden
N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen
Læs mereKriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer
april 18 Nyt fra rff marginaliserede grupper og risikoadfærd issn 446-386 Kriminalitet smitter U ndgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger
Læs mereMobilitet på tværs af generationer
Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres
Læs mereBørn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?
NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereKvinder halter bagefter på løn
Selvom Danmark internationalt set klarer sig godt, når det kommer til ligestilling, er der en markant forskel på lønindkomsten for kvinder og mænd i Danmark. Noget af forklaringen bunder i, at flere kvinder
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereHB Cafe TR tema 2016
HB Cafe TR tema 2016 Velkommen til cafeen: Et ulighedsskabende og sorterende uddannelsessystem. Cafeen vil lægge op til diskussion om flg: Antallet af unge uden uddannelse og job er stigende. De mange
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereLighed fremmer tilliden for både rige og fattige
Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,
Læs mere29. mar. 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring
29. mar. 2016. Sommerhusejere er ældre og vælger mere risiko på realkreditlånet Påsken har netop passeret, og traditionen tro er påsken sæsonåbner for årets bolighandler, da de fleste boliger handles fra
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet
Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Juni 2018 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereDen sociale afstand bliver den mindre?
Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer
Læs mereAntallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning
3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereApril 2016. Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune
April 2016 Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats
Læs mereHvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mereAnalyse 11. december 2014
11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har
Læs mereAnalyse. Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge. 30. december 2017
Analyse 3. december 217 Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge Af Kristine Vasiljeva, Regitze Wandsøe-Isaksen, Rasmus Kornbek, Bjørn Tølbøll og Sebastian
Læs mereTillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015
Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og
Læs mere6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring
6. juni 2016. To ud af tre boligejere overvejer forbedringer i boligen 66 % af alle boligejere overvejer at lave forbedringer i deres bolig indenfor de kommende 12 måneder. Ser vi på fordelingen imellem
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår
Læs mereAlmindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
Læs mereOPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00
OPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00 Del: De korte og mellemlange tekniske uddannelser er åbne for både studenter
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereProfilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mere