Økonomistyring i staten

Transkript

1 Økonomistyring i staten Del 2 Regelgrundlag Version 1 Januar 2014

2 Indhold 1 Indledning Opdatering Den økonomiske styring i staten Udgiftsstyring Bevillingsstyring Ekstern regnskabsaflæggelse Økonomistyring Vejledningens opbygning 8 2 Økonomistyring i koncernen Mål- og resultatstyring Aktivitets- og ressourcestyring Finansiel styring 10 3 Økonomistyring i institutionerne Mål- og resultatstyring Aktivitets- og ressourcestyring Finansiel styring

3 1 Indledning Hensigten med denne publikation Økonomistyring i staten, Del 2 Regelgrundlag er at sammenfatte reglerne vedrørende økonomistyring ét sted og tydeliggøre styringsansvaret på forskellige niveauer i staten. Publikationen indeholder en opsummering af eksisterende regler og vil løbende blive opdateret, når nye krav vedrørende økonomistyring træder i kraft. Indeværende publikation stiller derfor ikke nye krav til departementers og institutioners styring. Det skal sikre, at departementer og institutioner til enhver tid har et opdateret styringsgrundlag at referere til i udviklingen af deres økonomistyring. Publikation er én ud af to opsamlinger vedrørende økonomistyring. Hensigten med todelingen er at sondre entydigt mellem: De visioner, der er for god økonomistyring Reglerne vedrørende økonomistyring Med Økonomistyring i staten, Del 1 Målbillede præciseres de visioner, der er opstillet for god økonomistyring i staten, og som løbende indfases i den kommende årrække. Det samlede materiale er på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside under sektionen God økonomistyring. 1.1 Opdatering De to vejledninger vil løbende blive opdateret, efterhånden som nye krav og materiale bliver offentliggjort. De løbende opdateringer af denne vejledning fremgår af tabel 1. Tabel 1 Opdatering af Del 2 Regelgrundlag Version og dato Version 1.0, januar 2014 Ændringer Ny vejledning offentliggjort 1.2 Den økonomiske styring i staten Den økonomiske styring af statens virksomhed kan opdeles i fire overordnede områder: 1. Udgiftsstyring 2. Bevillingsstyring 3. Ekstern regnskabsaflæggelse - 3 -

4 4. Økonomistyring. De overordnede krav til udgiftsstyring, bevillingsstyring og regnskabsaflæggelse sætter rammerne for økonomistyringen i departementer og institutioner. Nærværende publikation, Økonomistyring i staten, Del 2 Regelgrundlag, har fokus på reglerne vedrørende økonomistyring. Indledningsvist skitseres de øvrige styringsområder kort for at tydeliggøre snitfladerne til og rammen for økonomistyringen. 1.3 Udgiftsstyring Budgetlov, udgiftslofter og udgiftskontrol Den overordnede udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner er tilrettelagt ud fra de finanspolitiske målsætninger, der følger af Danmarks tilslutning til EU s finanspagt, hvorved der indføres en grundregel om balance i de offentlige finanser. I 2014 træder et nyt udgiftsstyringssystem budgetloven i kraft i den offentlige sektor. Budgetloven har til formål at skabe balance i de offentlige finanser og sikre, at de overordnede finanspolitiske mål bliver indfriet. Hovedelementer i budgetloven - Tre udgiftslofter sætter bindende rammer for udgifter i henholdsvis stat, kommuner og regioner - Udgiftslofterne vedtages i Folketinget - Lofterne gælder for en løbende 4-årig periode - Stat, kommuner og regioner skal hvert år holde sig inden for lofterne - Økonomiske sanktioner skal understøtte overholdelsen af lofterne For at leve op til budgetlovens krav om budgetbalance indføres fra finansåret 2014 et nyt udgiftspolitisk styringssystem, hvor der fastsættes udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne udgør en øvre grænse for de faktiske udgifter, der må afholdes under loftet, ligesom det på budgetteringstidspunktet skal sikres, at lofterne overholdes. Det statslige udgiftsloft er delt op i et delloft for statslige driftsudgifter og et delloft for statslige indkomstoverførsler. Delloftet for driftsudgifter sætter en øvre grænse for det de statslige nettodriftsudgifter, udgifter til tilskud mv. og udgifter til overførsler til udlandet. Delloftet for indkomstoverførsler sætter tilsvarende en øvre grænse for de statslige udgifter i året til indkomstoverførsler mv., herunder lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. Undtaget fra loftsstyring er bl.a. anlægsudgifter, ledighedsrelaterede udgifter og udgifter til bloktilskud til kommuner og regioner. For at understøtte overholdelsen af de statslige udgiftslofter indføres fra 2014 ligeledes et nyt udgiftspolitisk kontrolsystem med både en forudgående og en efterfølgende udgiftskontrol

5 Den forudgående udgiftskontrol indebærer, at samtlige ministerier efter første og andet kvartal foretager en kontrol af, om de endelige regnskabstal for ministerområdet som helhed kan forventes at ligge inden for finansårets bevilling. Hvis dette ikke er tilfældet, skal den pågældende minister tilse, at der gennemføres de nødvendige foranstaltninger for at imødegå en overskridelse af finansårets bevilling. For delloftet for indkomstoverførsler indebærer dette en initiativpligt til at få klarlagt, om afvigelser på enkelte bevillinger på over 50 mio. kr. eller 5 pct. af den samlede bevilling har midlertidig eller permanent karakter. På baggrund af ministeriernes indberetning gennemfører finansministeren tilsvarende en kontrol af, om de statslige udgiftslofter samlet set forventes overholdt. Hvis delloftet for driftsudgifter forventes overskredet, har finansministeren en forpligtelse til at iværksætte modgående foranstaltninger. Finansministeren skal senest ved udgangen af 1. kvartal foretage en kontrol af, at de endelige udgifter ligger inden for de statslige udgiftslofter. Denne kontrol udføres på baggrund af de endelige regnskabstal for det foregående finansår. Ved generelle overskridelser af delloft for driftsudgifter kan finansministeren iværksætte generelle eller selektive dispositionsbegrænsninger for det igangværende finansår svarende til overskridelsen i det forudgående finansår. Sideløbende med det statslige udgiftsloft fastlægger Finansministeriet udgiftsrammer, der fordeles på de enkelte ministerområder og danner grundlaget for ministeriernes finanslovsforslag og budgetlægning. Rammesystemet er således et styringsinstrument for regeringens prioriteringer og forberedelse af initiativer, hvor de enkelte ministerområder tilsvarende gives ansvar for prioriteringen inden for egne rammer. 1.4 Bevillingsstyring Det grundlæggende princip i det danske bevillingssystem er, at ingen udgift må afholdes uden hjemmel i en af Folketinget vedtaget bevillingslov. Grundloven foreskriver tre former for bevillingslove: finanslov, midlertidig bevillingslov og tillægsbevillingslov. En bevilling er en bemyndigelse til en minister til i finansåret at afholde udgifter til et angivet formål eller modtage indtægter af en angivet art i overensstemmelse med de generelle og specielle forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet, og i overensstemmelse med andre bestemmelser, fx lov, bekendtgørelse, cirkulære og intern instruks. Budgetvejledning 2014, s. 21 Note: Med forbehold for ændringer i den endelige budgetvejledning Det gælder i almindelighed, at bevillinger skal disponeres med henblik på at opnå det formål, hvorunder de er givet, og at der ved disponeringen skal udvises skyldige økonomiske hensyn

6 De generelle disponeringsregler og særlige regler for de forskellige bevillingstyper fremgår af Finansministeriets budgetvejledning. Der kan i tilknytning hertil være særlige forudsætninger for bevillingsanvendelsen opført i finansloven og de tilhørende anmærkninger. 1.5 Ekstern regnskabsaflæggelse Under principperne for udgiftsstyring er der to former for ekstern regnskabsaflæggelse. De to eksterne regnskabsaflæggelser er: Statsregnskabet Årsrapporter Ministeriet skal udarbejde bidrag til den del af statsregnskabet, der ligger inden for deres ansvarsområde. Statsregnskabet danner grundlag for Folketingets kontrol med administrationens anvendelse af bevillingerne. Alle statslige virksomheder skal aflægge en årsrapport, hvori virksomhedens bevillingsregnskab samt opfølgning på mål og resultatkrav fremlægges. Årsrapporten består af fem dele: Beretning, målrapportering, regnskab, påtegning samt bilag. Årsrapporten skal først og fremmest tilgodese ressortdepartementets, Rigsrevisionens og Finansministeriets informationsbehov. 1.6 Økonomistyring Økonomistyring er en ledelsesopgave, der varetages af departement, institutionsledelse, mellemledere og økonomifunktion. Økonomistyringen skal inden for de givne bevillingsmæssige rammer sikre effektiv udnyttelse af ressourcer i realiseringen af et fastsat mål eller ønsket resultat. God økonomistyring består derfor i at skabe mest mulig værdi i forhold til de fastsatte mål for færrest mulige ressourcer og samtidig sikre, at disponerings- og regnskabsregler bliver overholdt. Set fra et ledelsesmæssigt synspunkt er det afgørende, at den rigtige økonomiinformation er til stede, så ledelsen kan træffe beslutninger og foretage prioriteringer på et velfunderet og rettidigt grundlag. Det er netop det forhold, økonomistyringen skal understøtte. Økonomistyring omfatter de styringsværktøjer og -procedurer, der anvendes til at skabe de bedste betingelser for en ressourceeffektiv opgavevaretagelse inden for de givne udgifts- og bevillingsmæssige rammer. Kravene til økonomistyring er overordnede og giver mulighed for, at den enkelte institution kan tilrettelægge sin interne styring i forhold til opgaver og kompleksitet

7 Økonomistyringens tre områder Økonomistyring består af tre styringsområder: Mål- og resultatstyring, aktivitetsog ressourcestyring samt finansiel styring (figur 1). Områderne er gensidigt forbundne og skal ses som elementer i en sammenhængende styring. Formålet med mål- og resultatstyringen er at sikre en klar ledelsesmæssig prioritering af faglige og økonomiske mål. Med mål- og resultatstyringen tydeliggøres en institutions eksistensberettigelse og strategiske retning. Redskaberne til at sikre dette er missionen, visionen og finanslovsformålene (institutionens eksistensberettigelse) samt mål og resultatkrav (institutionens prioriteringer og succeskriterier). Opfølgningen på mål og resultater skal sikre viden om målopfyldelse, hvad der virker, og hvad der giver den største positive effekt. Formålet med aktivitets- og ressourcestyring er at sikre, at de offentlige institutioner prioriterer aktiviteter med henblik på at opnå de politisk fastsatte mål og udfører aktiviteterne på den mest effektive måde. Internt i den enkelte institution er redskaberne til at sikre dette en klar og entydig definition af aktiviteter, aktivitetsbaserede, periodiserede budgetter, registrering på aktiviteter, løbende milepæle for aktiviteterne samt en entydig kobling mellem aktiviteter, ydelser/produkter, effekter, mål og finanslovsformål. Eksternt er redskaberne til at sikre effektiv opgavevaretagelse grundbudgetterne og udgiftsopfølgningerne. Med aktivitets- og ressourcestyringen omsættes de finansielle midler den regnskabstekniske registrering til en opgavebaseret fordeling af ressourcer. Formålet med den finansielle styring er at sikre, at institutionens økonomiske rammer ikke overskrides. Redskaberne til at sikre dette er budgettering, registrering og opfølgning på bevillinger, delregnskaber og finanskonti mv. Finansielle midler fremkommer hovedsageligt gennem bevilling, indtægter fra salg af ydelser, gebyrer, tilskud samt lånefinansiering

8 Figur 1 Målbillede for styringsområder og styringsopgaver 1.7 Vejledningens opbygning Afsnit 2 omhandler principperne for økonomistyring i statens koncerner, herunder kravene til ressortdepartementets styring af mål og resultater, aktiviteter og ressourcer samt finansielle midler. Afsnit 3 vedrører økonomistyring i statens institutioner, herunder kravene til institutionens styring af mål og resultater, aktiviteter og ressourcer samt finansielle midler

9 2 Økonomistyring i koncernen Princippet om ministerstyre indebærer, at ministerens departement har det overordnede styrings- og tilsynsansvar for institutionerne på ministerområdet. Kernen i koncernstyringen er at varetage det faglige ansvar og styre den samlede økonomiske ramme for ministerområdet som helhed. Det indebærer, at departementet følger den økonomiske udvikling på ministerområdet og efter behov fastsætter rammerne for styringen for at sikre omkostningseffektivitet. Ministeren har mulighed for at delegere adgangen til at disponere til underordnede instanser, men ansvaret for overholdelse og anvendelse af bevillingen fastholdes hos ministeren. Departementet er forpligtet til at føre tilsyn med ministerområdet og fastlægge omfanget af delegation. Departementet er forpligtet til at følge udgiftsudviklingen og tage de fornødne skridt til at imødegå overskridelser og sikre den størst mulige omkostningseffektivitet. Ansvaret for at sikre, at midlerne anvendes så effektivt som muligt og disponeres efter at opnå de politisk besluttede formål, er i det daglige placeret hos institutionsledelsen. Departementet har dog pligt til at gribe ind, hvis der afdækkes afvigelser, som institutionsledelsen ikke tager hånd om. Ministrene har en initiativforpligtelse. Hvis budgetterne skrider på et rammestyret område, har ministeren en forpligtelse til at søge overskridelsen finansieret gennem kompenserende besparelser andre steder inden for den samlede ramme. ØAV/Disponeringsregler/Rammmesystemet/Rammeansvar og initiattivforpligtelse 2.1 Mål- og resultatstyring Formålet med mål- og resultatstyring er at sikre effektive institutioner, der leverer resultater i overensstemmelse med de politiske målsætninger. Det er det enkelte departement, der har det overordnede ansvar for og tilrettelægger mål- og resultatstyringen på ministerområdet. Departementerne skal som minimum en gang årligt i forbindelse med virksomhedernes årsrapport følge op på alle eksternt fastsatte mål. Målene fremgår blandt andet af finanslovens anmærkninger, resultatkontrakter, anden lovgivning eller gennem andre krav fra departementet. 2.2 Aktivitets- og ressourcestyring Før fremsendelse til Finansministeriet skal departementet godkende de underliggende virksomheders grundbudgetter og grundbudgetnotater. Notaterne skal blandt andet indeholde en oversigt over budgetforudsætninger i form af budgettal på de væsentligste aktiviteter i det kommende finansår

10 2.3 Finansiel styring Finanslovsforslag og Budgettering Forslag til finanslov I forbindelse med udarbejdelsen af ministerområdets bidrag til finanslovsforslaget forestår departementet den interne koordinering og rammeudmelding på ministerområdet. Rammeudmeldingen internt på ministerområdet sker på baggrund af Finansministeriets rammeudmelding. Det er departementets ansvar at sikre, at ministerområdets finanslovsforslag holder sig inden for de udmeldte rammer, herunder at det samlede forbrug af opsparing er nul eller negativt. Godkendelse af grundbudgetter og prognoser Departementet skal godkende de underliggende virksomheders grundbudgetter og løbende prognoser og sikre, at dataindlæsningen i Statens Koncernsystem (SKS) er rettidig og korrekt. Godkendelsen omfatter samtidig en kontrol med og koordinering af, at grundbudgetter og prognoser på ministerområdet samlet overholder reglerne for det statslige udgiftsloft Opfølgning Organisering af regnskabsvæsenet Ifølge regnskabsbekendtgørelsens 7 tilrettelægger departementet regnskabsvæsenet inden for sit ministerområde. Generelt fører departementet kontrol med overholdelsen af reglerne om statens regnskabsvæsen og sikrer tilvejebringelsen af de fornødne oplysninger til brug for den løbende interne regnskabsopfølgning, den periodiske regnskabsaflæggelse samt den årlige udfærdigelse af statsregnskabet og udarbejdelsen af årsrapporter. Departementet skal udarbejde en ministerieinstruks med angivelse af ministerområdets overordnede regnskabsforvaltning. Instruksen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af, hvornår der i årets løb skal godkendes perioderegnskaber samt en beskrivelse af procedurerne omkring regnskabsgodkendelsen. Ministerieinstruksen skal sendes til Rigsrevisionen. Læs mere i vejledning om ministerieinstrukser, som er optaget på ØAV. Regnskabsgodkendelse Departementet skal sikre kontrol og godkendelse af kvartalsvise og årlige regnskaber fra sine underliggende virksomheder. Departementet godkender ministerområdets kvartalsvise og årlige regnskab over for Moderniseringsstyrelsen og Rigsrevisionen. Departementet godkender og på

11 tegner virksomhedernes årsrapporter og fremsender dem til Finansministeriet, Rigsrevisionen og Folketingets Finansudvalg. Indholdet af godkendelsen er præciseret på ØAV. Departementets kvartalsvise koncernopfølgning Der skal foretages en budget- og regnskabsopfølgning (koncernopfølgning) for alle hovedkonti på ministerområdet efter 1., 2. og 3. kvartal. Opfølgningen skal forelægges i passende form for departementschefen. Departementet fastsætter retningslinjer for aflevering af virksomhedernes bidrag til koncernopfølgningen i ministerieinstruksen. Koncernopfølgning på hovedkonti, der er omfattet af cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning, skal indeholde afvigelsesforklaringer på væsentlige bagud- og fremadrettede afvigelser samt beskrivelser af korrigerende handlinger for afvigelser, hvor det vurderes relevant. Kriterierne, der anvendes til at udvælge og vurdere væsentlige afvigelser, fastsættes af ressortdepartementet på det pågældende område. Koncernopfølgningen skal desuden indeholde en vurdering af årets resultat. Efter afslutningen på regnskabsåret skal der for hovedkonti omfattet af cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning foretages en opfølgning på forbruget i 4. kvartal samt på det samlede forbrug for hele året. Departementets udgiftsopfølgning Departementet skal udarbejde en udgiftsopfølgning for alle bevillingstyper på ministerområdet efter 1., 2. og 3. kvartal i det aktuelle finansår. Udgiftsopfølgningen sendes til Finansministeriet senest den 24. i måneden efter kvartalet, dog først den 24. august efter 2. kvartal. Departementets kvartalsvise koncernopfølgning danner grundlag for udarbejdelse af udgiftsopfølgningen. Udgiftsopfølgningerne skal blandt andet indeholde en opfølgning på grundbudget/prognose for de bevillingstyper, der fremgår af cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning 3. Der er krav om, at opfølgningen indeholder bagud- og fremadrettede afvigelsesforklaringer samt en vurdering af årets resultat. Udgiftsopfølgningen indeholder ligeledes en bevillingskontrol, det vil sige en opfølgning på, om de bevillingsmæssige rammer, hvorunder bevillinger er givet, er overholdt, herunder fx om lønsumsloftet er overholdt for driftsbevillinger. Ved udgiftsopfølgningen efter 1. og 2. kvartal omfatter udgiftsopfølgningen ligeledes en udgiftskontrol, hvorefter det skal sikres, at det forventede regnskab ligger inden for finansårets bevillinger. I tillæg til de tre kvartalsvise udgiftsopfølgninger skal der afleveres en udgiftsopfølgning 4 efter finansåret

12 3 Økonomistyring i institutionerne Dette kapitel fokuserer på de generelle krav til institutionernes økonomistyring. Styringen skal sikre, at de statslige institutioner udviser skyldige økonomiske hensyn i forvaltningen af midler. Det gælder den finansielle styring som bevillingsstyring, regnskabsaflæggelse og budgetopfølgning, aktivitets- og ressourcestyringen samt mål- og resultatstyring gennem fastsættelse af og opfølgning på mål. 3.1 Mål- og resultatstyring Kravene til mål- og resultatstyring vedrører eksternt fastsatte mål, der er aftalt med eller fastsat af en anden part end virksomheden selv. Målene fremgår blandt andet af finanslovens anmærkninger, resultatkontrakter, anden lovgivning eller fastlægges gennem andre krav fra departementet, der ikke er indarbejdet i kontrakter. For omkostningsbaserede bevillinger skal der opføres en oversigt med en beskrivelse af de vigtigste opgaver og mål under hver hovedkonto i finanslovens anmærkninger (tabel 5 og 6). Den enkelte virksomhed skal afrapportere en gang årligt i årsrapporten på alle eksternt fastsatte mål. Målrapporteringen i årsrapporten består af to dele. I første del rapporterer virksomheden kort på alle resultatmål, og der gives en kort vurdering af opfyldelsesgraden. Økonomi og ressourceforbrug skal kobles til målene. I anden del skal virksomheden analysere udvalgte resultatmål, herunder årsager til manglende målopfyldelse. Årsrapporten og opfølgningen på eksterne mål skal være offentligt tilgængelige, fx på virksomhedernes hjemmeside. Formelt grundlag - Aktstykke 63 af november 2002: Rapporteringsordning for statslige virksomheder - Vejledning til årsrapport - Regnskabsbekendtgørelsen 39 - ØAV / Bevillingslove / Finanslovens tekst og anmærkninger 3.2 Aktivitets- og ressourcestyring Ifølge regnskabsbekendtgørelsens 37 skal virksomheder og regnskabsførende institutioner vurdere, om det løbende forbrug forekommer rimeligt under hensynstagen til de pågåede aktiviteter

13 Kobling mellem økonomi og opgaver/resultater For omkostningsbaserede bevillinger skal der under hver hovedkonto på finansloven opføres en oversigt med specifikation af udgifter på opgaver svarende til oversigten med opgaver og mål i anmærkningerne. Budgetforudsætninger i grundbudgetnotater Den enkelte virksomhed skal udarbejde grundbudgetter og grundbudgetnotater for det kommende finansår. Notaterne skal blandt andet indeholde en oversigt over budgetforudsætninger i form af budgettering på de væsentligste aktiviteter i det kommende finansår. Formelle grundlag - ØAV/Bevillingslove/Finanslovens tekst og anmærkninger - Budgetvejledningen i særligt om indtægter - Vejledning om prisfastsættelse - Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning - Vejledning om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning 3.3 Finansiel styring Budgettering Forslag til finanslov Institutionernes bidrag fastsættes af departementet, der har ansvaret for den interne koordinering på ministerområdet. Grundbudgetter og prognoser Der er krav om, at de enkelte virksomheder udarbejder grundbudgetter og prognoser i løbet af finansåret. Definition Et grundbudget er en aggregeret opgørelse udarbejdet på grundlag af virksomhedens interne budget for hovedkontoen. Grundbudgettet skal udarbejdes for hver hovedkonto. Budgetposterne i grundbudgettet skal periodiseres på måneder eller kvartaler alt efter bevillingstype. En prognose er virksomhedens aktuelle vurdering af udgifter og indtægter for den resterende del af året. Udgifter og indtægter opgøres efter de samme principper som grundbudgettet. Virksomhederne skal udarbejde grundbudget og prognoser for hver hovedkonto for bevillingstyperne omtalt i cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning 3. Der er desuden krav om periodisering af grundbudget og prognoser for hver hovedkonto omfattet af cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning. Det er i

14 den forbindelse væsentligt, at periodisering af budget og regnskab foregår efter det samme princip. Grundbudgettet skal færdiggøres og godkendes af departementet inden finansårets begyndelse. I forlængelse af grundbudgettet er det et krav, at virksomhederne udarbejder en beskrivelse af budgetteringsforudsætningerne. I forbindelse med koncernopfølgningen 1., 2. og 3. kvartal skal hver virksomhed udarbejde en opdateret prognose for det forventede forbrug for den resterende del af året. Grundbudgetter skal indlæses i Statens Koncernsystem (SKS) senest ved finansårets begyndelse, og prognoser skal indlæses i SKS senest dagen inden afgivelse af udgiftsopfølgning til Finansministeriet. Formelt grundlag - Budgetvejledningen - Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning - Vejledning om budgettering og regnskabsopfølgning - Cirkulære om selvforsikring i staten - Cirkulære om afprøvning af budgetlovens bestemmelser Opfølgning på budget og regnskab Instrukser Instrukser indeholder en samlet beskrivelse af, hvorledes regnskabsvæsenet er inden for henholdsvis ministerområdet, virksomhederne og de regnskabsførende institutioner. Det er departementet, der tilrettelægger regnskabsvæsenet inden for det enkelte ministerområde. Virksomhederne skal udarbejde en virksomhedsinstruks. Departementet skal godkende virksomhedsinstruksen, der endvidere skal sendes til Rigsrevisionen. Hver regnskabsførende institution skal udarbejde en regnskabsinstruks, der beskriver, hvordan regnskabsforvaltningen er tilrettelagt. Instruksen skal udarbejdes under iagttagelse af retningslinjerne i virksomhedsinstruksen. Regnskabsgodkendelse i SKS Godkendelse af regnskaber er opbygget omkring et hierarki, hvor de regnskabsførende institutioner godkender deres regnskaber over for virksomhederne; virksomhederne godkender deres regnskaber over for departementerne. Godkendelsen omfatter en månedlig 1, kvartalsvis og årlig godkendelse. Læs mere i regnskabsbekendtgørelsen og på ØAV. 1 Kun institutioner, der ikke betjenes af Økonomiservicecenteret i Staten Administration

15 Virksomhedernes månedlige og kvartalsvise opfølgning En virksomhed skal for hovedkonti, hvor virksomheden periodiserer månedsvist, udføre en månedlig budget- og regnskabsopfølgning for hver hovedkonto. Opfølgningen skal forelægges virksomhedens ledelse. For de øvrige hovedkonti skal der som minimum foretages en kvartalsvis opfølgning, herunder på de hovedkonti, der ikke er omfattet af cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning. Opfølgningen for januar måned kan udskydes, så den udføres i februar måned. Tilsvarende kan opfølgningen for juni måned og 2. kvartal udskydes, så den udføres i august måned. Opfølgningen på bevillingstyper omfattet af cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning skal indeholde afvigelsesforklaringer for væsentlige bagud- og fremadrettede afvigelser samt en vurdering af behov for korrigerende handlinger. Desuden skal der foreligge en vurdering af årets samlede resultat. Virksomhedernes bidrag til koncernopfølgningen Departementet fastlægger formater og tidsfrister for aflevering af virksomhedernes bidrag til koncernopfølgningen. Tidsfristerne skal fremgå af ministerieinstruksen. Udgiftsopfølgning Det er det enkelte departement, der fastsætter procedurerne omkring virksomhedernes bidrag til ministerområdets udgiftsopfølgning