Herlev med i Danmarks største vandkoncern >> side 2

Transkript

1 Kvarteret ved Vesterlundvej får fjernvarme >> side 9 Vi cykler til arbejde >> bagsiden NR. 3 ÅRGANG 14 SEPTEMBER 2012 TIL VIRKSOMHEDER I HERLEV KOMMUNE Herlev med i Danmarks største vandkoncern >> side 2 Klimafodaftryk for Herlev Kommune >> side 4 Hjælp til substitution af farlige stoffer i produktionen >> side 5 Klimafodaftryk >> side 6 Har din virksomhed et grønt diplom? >> side 8 Energitjek af et trykluftssystem >> side 10 Foto: Colourbox

2 2 3 Herlev med i Danmarks største vandkoncern IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Herlevs borgere og virksomheder får nu sammen med 1 million borgere vand fra hovedstadsområdets nye store fælles vandselskab. Det er dannet for at sikre miljø, forsyningssikkerhed og økonomi bedst muligt. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Jesper Toft, Natur og Miljø Rent drikkevand baseret på naturligt grundvand er desværre ikke en selvfølgelighed i fremtiden. Derfor har otte kommuner i hovedstadsområdet slået deres vandselskaber sammen i en fælles vandkoncern. Herlev Kommune er en af de otte kommuner. Herlev Kommune dannede i 2007 Herlev Vand A/S og Herlev Kloak A/S, fordi ny lovgivning indebar, at vandog afløbsforsyninger skal adskilles fra de kommunale forvaltninger og organiseres i selvstændige selskaber. Nu har Herlev Kommune taget endnu et vigtigt skridt på drikkevandsområdet, nemlig at fusionere vandselskabet med vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk. Det nye vandselskab står endvidere for drift af spildevandsforsyningerne i samme kommuner undtagen Brøndby og Vallensbæk. Det skete d. 1. Juli Formål med fusion Vandkredsløbene i Hovedstadsområdet hænger sammen, og det gør forsyningen også. Derfor står vandselskaberne i hovedstadsområdet overfor en række store udfordringer, som det enkelte selskab ikke kan løse alene, hvis forsyningen af rent vand skal sikres bedst både økonomisk og på langt sigt. Formålet med fusionen er at styrke miljøindsatsen og forsyningssikkerheden samt at fremtidssikre økonomien. Med fusionen fås faglig og økonomisk kraft til en bedre beskyttelse og udnyttelse af grundvandet, så der også er rent vand til de kommende generationer. Desuden sikres en fortsat høj forsyningssikkerhed, fordi det sammenhængende net og de mange vandværker giver god back-up i tilfælde af forsyningssvigt. Foto: Colourbox

3 De økonomiske fordele består i, at vandværker, rør og ledninger vil blive udnyttet bedre og sammen med stordriftsfordele, giver dette på sigt en økonomisk fordel, som skal sikre rimelige vandpriser. Ingen forskel her og nu Her og nu får fusionen ikke den store betydning for virksomhederne, idet priser, vandkvalitet, leveringsbetingelser, service og drift er uændret. Også de nuværende forsyningers hjemmesider og de services, der ligger her, vil fortsat kunne anvendes formentlig året ud. Det ny selskab har endnu ikke fået et navn, men i starten af 2013 forventes det, at navnet på hovedstadsområdets nye store vandkoncern offentliggøres. Det vil så betyde, at der kommer en ny hjemmeside m.v. Virksomhederne i Herlev er velkomne til at kontakte den nye koncern med spørgsmål om service, priser, leveringsvilkår eller andet. Koncernens kundeservice har åben mandag til torsdag fra kl og fredag fra Ringer I på det gamle telefonnummer, omstilles I automatisk til det nye fælles kundecenter. Til gengæld vil det ikke længere være muligt at møde personligt op i Herlev. Flere er velkomne Vandkoncernen leverer også vand til en række andre kommuner. Nogle af disse er knyttet til det nye store vandselskab med observatørposter i bestyrelsen for den nye koncern, som satser på et bredt samarbejde og er åben for optagelse af vandselskaber fra flere kommuner. Vandressourcen er vores fælles dyrebare ressource og derfor er det både naturligt og rigtigt, at udnytte den og passe på den i fællesskab. Fakta om den nye vand- og spildevandskoncern Det er en god idé at have disse ting på lastbilen: Vandselskaberne i otte kommuner - Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk - ejes fremover af de otte kommuner via et fælles holdingselskab. Den nye koncern beskæftiger knap 800 medarbejdere og leverer drikkevand til cirka en million mennesker. Det vil sige, at der leveres cirka 52 mio. m 3 vand om året til forbrugere i de otte kommuner og ti andre kommuner. Koncernen vil råde over: o km vandledninger o 15 vandværker o Et laboratorium, hvor vandkvaliteten på vandværkerne og i ledningsnettet tjekkes Foto: Colourbox

4 4 5 Klimafodaftryk for Herlev Kommune Herlev Kommune har fået beregnet kommunes klimafodaftryk ud fra 2 perspektiver, dels et forbrugsperspektiv med borgeren i centrum, dels et virksomhedsperspektiv med virksomhederne i centrum. Også vareforbrug og serviceydelser indgår i klimafodaftrykket. Af Jesper Toft, Natur og Miljø En klimakortlægning for Herlev Kommune i 2010 viste, at en gennemsnitlig herlevborgers -udslip som følge af energiforbruget i kommunen og som følge af den produktion, som finder sted indenfor kommunegrænsen lå på 6,8 tons (9,7 tons for en dansker). En gennemsnitlig herlevborgers klimafodaftryk, der også medregner det -udslip, der stammer fra fødevarer og produkter/serviceydelser, som produceres uden for kommunegrænsen, men som forbruges inden for kommunegrænsen, ligger på 20 tons, altså næsten en tredobling af udslippet (19,8 tons for en gennemsnitsdansker). Klimafodaftrykket er beregnet efter en ny metode, der tager udgangspunkt i virksomhedernes økonomiske aktiviteter, der så omregnes til ud fra anerkendte metoder (se side 6 i denne miljøavis). Klimafodaftrykket er beregnet, dels for en herlevborger, dels for Herlevs virksomheder. Klimafodaftrykket kommer langt tættere på virkelighedens -udslip. Derfor er det da også klimafodaftrykket, der bruges som mål for en verdensborgers -udslip, der i 2050 kun må ligge på 2-3 tons, hvis den globale opvarmning ikke må stige mere end 2 grader i Ud fra klimafodaftrykket stammer 2,2 tons fra el- og varmeforbruget, mens 1,3 tons stammer fra fra benzin/diesel fra biler. De resterende 16,2 tons stammer fra de varer og serviceydelser, borgerne forbruger. Hvis herlevborgernes energiforbrug blev dækket udelukkende med vedvarende energi og bilerne kun kørte på vedvarende energikilder ville klimafodaftrykket blot falde med ca. 16 % til ca. 16,7 tons pr. indbygger. De resterende 84 % stammer fra efterspørgsel efter varer og services, der derfor betyder meget i forhold til -udslippet for kommunen som helhed. Virksomhederne Virksomhedernes klimafodaftryk stammer især fra det indirekte udslip forårsaget af forbrug af varer og services som fx brug af elektronik, hårde hvidevarer, møbler, mad, rejser, restauranter, bilkøb, affald m.v. Det skyldes især industriens karakter i Herlev, hvor den tunge del af produktionen er outsourcet til andre virksomheder, ofte i andre lande. For Handel og Services vedkommende skyldes det en stor varestrøm, da detailhandelen netop sælger varer, der produceres i andre sektorer. Handel og Service og industrien i Herlev har et samlet -udslip på tons. Virksomhedernes klimafodaftryk har en betydning for borgernes klimafodaftryk. Hvis Herlevs virksomheder kan producere mere klimaskånsomme varer og services, vil det medvirke til at mindske borgernes klimafodaftryk, især i handels- og servicesektoren. Din virksomhed Brug af klimafodaftryk vinder mere og mere frem på produktsiden på grund af det øgede fokus på klima. Fx mødes leverandører på det engelske marked i dag med krav om, at deres produkter skal være forsynet med et klimafodaftryk. Læs Klimakortlægning 2010 på herlev.dk Foto: Colourbox

5 Hjælp til substitution af farlige stoffer i produktionen Mange virksomheder anvender farlige kemikalier i produktionen. Kemikalierne belaster både det ydre miljø og arbejdsmiljøet, og kan desuden være til fare for brugernes sundhed, såfremt produkterne afgiver farlige kemikalier ved brugen. Af Ole Lützen I mange tilfælde kan farlige kemikalier erstattes af mindre farlige. Det kan imidlertid kræve et større vurderingsarbejde at substituere farlige kemikalier i produktionen, da det skal undersøges, om der fx er ulemper ved at bruge andre stoffer, fx om de endelige produkter får de samme egenskaber, holdbarhed m.m. EU har udarbejdet en hjemmeside, hvor der gives råd og vejledning og konkrete eksempler på substitution. Herved er det blevet lettere for virksomheder at finde egnede kemikalier til brug ved substitution. Det er i forbindelse med REACH-forordningen fra 2007, substitution er blevet særlig aktuelt. På hjemmesiden, der hedder kan der findes: Ca. 500 konkrete eksempler på substitution, når hjemmesiden er fuldt udbygget i 2012 Søgbare lister over kemiske forbindelser, der af forskellige parter betragtes som uønskede Flere værktøjer til at vurdere og sammenligne alternativer Beskrivelse af disse værktøjer og en vurdering af deres egnethed i forskellige sammenhænge Det er fx muligt at søge i databasen med udgangspunkt i branche/virksomhedstype. Hvis der fx søges på, hvad der svarer til maskinfabrikker sammen med søgeordet opløsningsmidler fås et antal søgeresultater, der så kan gennemgås for at se, om noget kunne passe på ens egen produktion. Brugen af eu er gratis. SUBSPORT er oprettet i et samarbejde mellem en række internationale organisationer og er primært finansieret af EU Kommissionen og LIFE+ programmet. Hjemmesiden er på engelsk. Go Energi blev nedlagt den 30. juni 2012 Energistyrelsen overtog 1. juli 2012 visse af Go Energis aktiviteter. Samtidig er Styrelsen i gang med at etablere en hjemmeside til fremme af energibesparelser og vedvarende energi i bygninger og erhvervsvirksomheder. Den nye hjemmeside forventes klar ultimo Go Energis hjemmeside vil være tilgængelig i den mellemliggende periode. Siden vil dog ikke blive opdateret og ajourført. Hjemmesiden indeholder således Go Energis historiske informationer. Energistyrelsen kan af samme grund ikke indestå for hjemmesiden eller de heri indeholdte informationers korrekthed eller nøjagtighed. Særligt om produktlister og Go Energimærket Vedrørende produktlisterne og Go Energimærket er der igangsat et internt arbejde hos Energistyrelsen om, hvordan den fremadrettede indsats tilrettelægges bedst muligt. Energistyrelsen forventer, at dette arbejde er færdigt omkring den 1. oktober Indtil da kører Go Energimærket videre, og produktlisterne over Go Energimærkede produkter bliver fortsat løbende opdateret på hjemmesiden.

6 6 7 Klimafodaftryk Klimafodaftrykket er et udtryk for det samlede udslip af drivhusgasser fra et samfunds, en kommunes, en virksomheds eller en persons aktiviteter. Beregningen omfatter både det direkte og indirekte udslip af drivhusgasser og foretages ud fra et livscyklusperspektiv. Drivhusgasserne omregnes til. Af Jesper Toft, Herlev Kommune Klimafodaftrykket beregner kun en enkelt men vigtig miljøparameter - bidraget til klimaeffekter ud fra det samlede drivhusgasudslip. Den forenklede tilgang har betydet en stor interesse for klimafodaftryksanalyser, fordi det for mange er lettere at forholde sig til en enkelt miljøparameter. Navnet udspringer fra konceptet det økologiske fodspor, men her måles hele ressourceforbruget i arealenheder (læs mere om de økologiske fodspor i Miljøavisen nr. 1, 2012). Klimafodaftrykket udgør rundt regnet 50 % af det økologiske fodspor. Ny metode Konsulentfirmaet Niras har udviklet en ny metode til klimafodaftrykket i forbindelse med en klimafodaftryksanalyse af Region Hovedstaden for Styrken ved metoden er, at den benytter virksomhedernes regnskabsdata som grundlag og kombinerer disse med data for virksomhedens fysiske forbrug af eksempelvis el, varme og brændsler. Metoden adskiller sig dermed fra andre kortlægningsmetoder ved at sikre en fuldstændig kortlægning af alle virksomhedens økonomiske aktiviteter og sikrer en præcis kortlægning af emissionerne forbundet med energiforbrug og afbrænding af brændsler (fysiske enheder). Metoden er på den måde en videreudvikling af almindelige kortlægningsmetoder, da den også beregner den indirekte

7 udledning forbundet med forbrug og varestrømme. Her gøres der brug af økonomiske nøgletal for, hvor meget der henholdsvis forbruges og produceres i de enkelte kommuner. Det har den store fordel, at metoden er langt mere dækkende end andre metoder og samtidig også viser effekten af forbruget af en lang række importerede varer. Klimafodaftrykket beregnes med udgangspunkt i nationale økonomiske tabeller også kaldet Input Output (IO) tabeller. IO tabeller er omfattende matricer, der kortlægger alle de aktiviteter, der opstår mellem sektorer/industrier indenfor et land. Aktiviteterne refererer til produkter eller ydelser, som produceres og sælges mellem sektorerne. Flowet af produkter og ydelser er beskrevet ud fra monetære enheder dvs. koblet op på økonomien mellem sektorerne over en periode på et år. Ved at koble aktiviteterne sammen med nationale udledninger for hver enkelt sektor beregnes -udslippet per krone for en given aktivitet. Globalt perspektiv Klimafodaftrykket kan bruges til at illustrere den beslutning, der blev taget på COP 15, om at den globale opvarmning ikke må overstige 2 grader i Region Hovedstaden Kortlægningen af Region Hovedstadens klimafodspor er COP 15 beslutning: Max. 2 graders stigning i 2050 udarbejdet i 2 spor: Et forbrugerperspektiv, der kortlægger borgernes klimafodaftryk målt i årlige udslip (målt i tons pr. borger) og et produktionsperspektiv, som kortlægger klimafodaftrykket for den produktion, der ligger i Region Hovedstadens kommuner. Analysen af borgernes klimafodaftryk i Region Hovedstaden viste, at en gennemsnitsborger i 2008 udledte ca. 19,3 ton årligt, hvilket er knap et ton mere end gennemsnitsdanskeren (og ca. 17 ton mere end FN s klimapanel Befolkning: 7 mia. 9 mia. -udslip 50 mia tons 20 mia. tons Verdensborger CO2: 8,3 tons 2,2 tons Dansker : 19,8 tons 3 tons? Borger i Afrika, Syd for Sahara : 0,5 2 tons 2 tons anbefaler, at den gennemsnitlige verdensborger udleder i 2050), og at ca. 3 tons af udledningerne kommer fra el- og varmeforbruget i boliger, mens knap et ton kommer fra afbrænding af benzin i bilerne. Konkret betyder det, at selvom borgernes energiforbrug blev dækket udelukkende med vedvarende energi, og bilerne kun kørte på vedvarende energikilder, ville klimafodaftrykket blot falde med 20 % til ca. 15 ton per indbygger. Resten af klimapåvirkningen, ca. 80 % finder sted som følge af borgernes efterspørgsel på varer og services. Derfor betyder sammensætningen af den enkelte borgers forbrug meget i forhold til -udslippet for kommunen som helhed. Virksomhederne Produktionsperspektivet bruger nøgletal for, hvor meget der produceres for af 180 varegrupper. Disse nøgletal analyseres så og tildeles udslipsdata i en dertil udviklet model. Virksomhedernes samlede klimafodaftryk i Region Hovedstaden er meget højt, hvis skibs- og flytrafik inkluderes (grundet nogle store enkeltaktører, der er registret i re - gio nen), men forholdsvis lavt, hvis de ekskluderes. Det skyldes, at der derudover ikke findes en særlig tung industri eller nogen særlig råstof-indvinding og en lille landbrugssektor. Det største -udslip sker indirekte gennem indkøb af importerede varer. Virksomhedernes klimafodaftryk har en betydning for borgernes klimafodaftryk. Hvis virksomhederne i regionen kan producere mere klimaskånsomme varer og services vil det medvirke til at mindske borgernes klimafodaftryk, især i energiforsyningssektoren, den offentlige sektor og handels- og servicesektoren. De alle er karakteriseret ved, at deres ydelser i stor udstrækning forbruges af regionens borgere. Læs mere om klimafodaftryk på regionh.dk

8 8 9 Har din virksomhed et grønt diplom? Grønne diplomer udstedes af energitjenesten, der hjælper virksomheder med energibesparelser og miljørigtig drift. Grønt diplom er en certificeringsordning for mindre virksomheder. Af Dorte Nejrup Grønne Diplomer er simpel miljø- og energiledelse hos små og mellemstore virksomheder, der konkretiseres ved et grønt diplom. Små og mellemstore virksomheder defineres som: Butikker, dagligvarebutikker, kontorer, værksteder, frisører etc. Det Grønne Diplom uddeles i forbindelse med, at virksomheden gennemgår en frivillig miljøcertificering. I øjeblikket omfatter Grønt Diplom 7 ordninger, der dækker forskellige fag- og serviceområder, fx; Grøn Auto, Grøn Bolig (for boligforeninger), Grøn Butik, Grøn Kirke, Grønt Kontor og Grøn Salon. Miljøcertificeringen består af et enkelt miljøledelsesværktøj, som skal gøre energibesparelser til en integreret del af bevidstheden hos virksomhederne. Grønne diplomer styrker arbejdet med besparelser, forebyggelse af miljøproblemer og fremmer sundhed og arbejdsmiljø. Hvert område har egne krav og metoder, der er afstemt efter forholdene. Fx skal Grøn Salon leve op til strenge krav om kemi i produkter, mens der under Grøn Kirke arbejdes med brugen af materialer og hjælpestoffer i kirker og på kir ke gårde. Fælles for alle ord - ningerne er, at der overordnet arbejdes med at reducere energiforbruget, så der opnås en ressourcemæssig og økonomisk besparelse i driften. For at blive certificeret skal virksomheden eller institutionen have foretaget en energi- og miljøkortlægning og en vurdering af hvilke forbedringer, der vil være vigtige og givtige for virksomheden at få foretaget. Forbedringerne foretages på følgende miljøemner: 1. El 2. Varme 3. Vand 4. Affald 5. Grønne indkøb og kemi 6. Varesortiment 7. Andre miljømæssige tiltag/transport 8. Vedligeholdelse af miljøtiltagene 9. Miljøkommunikation/ pædagogik Miljøindsatsen evalueres hvert år, og der sættes nye mål i forhold til ønskede forbedringer. Som eksempel på en ordning gennemgås ordningen for Grøn Auto nedenfor. Grøn Auto Som ved alle ordningerne er der tale om en frivillig ordning. I ordningen kan autoværksteder deltage uanset størrelse, og deres fælles mål er bevidst at arbejde med at blive grønnere. Værksteder i ordningen sparer energi og ressourcer, og der er en plan med målsætning for årets miljø- og energiforbedringer. Formålet med Grøn Auto er at sætte fokus på forskellige emner som energi, arbejdsmiljø, olietanke, ventilationsanlæg, affald, olieudskillere og støj. Som deltager i ordningen, får man løbende støtte og vejledning i miljøarbejdet. Resultatet er typisk en ressourcemæssig og økonomisk besparelse i driften fx i form af besparelser på el og varme. For at blive certificeret skal værkstedet sørge for, at det har fået lavet en miljø- og energigennemgang med tilhørende rapport samt skaffe en række data om drift og miljøtilsyn og fastsætte en række miljømål. Den samlede liste fremgår af hjemmesiden dk/krav-gron-auto.html. I nogle kommuner er det desuden muligt at få et kursus i Grøn Auto miljøledelse. Det samlede materiale indsendes til Sekretariatet for grønne diplomer/energitjenesten. Kontakt Hvis du og din virksomhed er interesseret i at vide mere om grønne diplomer eller blive certificeret efter ordningen, kan du læse mere på Du kan også få gratis uvildig rådgivning hos Energitjenesten på tlf , mandag til torsdag mellem 10 og 16 og fredag mellem 10 og 14.

9 Kvarteret ved Vesterlundvej får fjernvarme Virksomhederne omkring Vesterlundsvej får i efteråret et tilbud fra Vestforbrænding om helt gratis at skifte til fjernvarme. Erfaringerne fra virksomhederne omkring Mileparken, der fik samme tilbud for et par år siden, viser en energibesparelse på 22 % og en -besparelse på ca. 78 %. Af Jesper Toft, Natur og Miljø Siden efteråret 2010 har Vestforbrænding tilbudt virksomhederne i erhvervsområdet omkring Vesterlundsvej (mellem jernbanen, Herlev Hovedgade og Marielundvej) at skifte helt gratis fra naturgas til fjernvarme og dermed spare pænt på varmen. Dette erhvervsområde er præget af en række mindre virksomheder til forskel fra erhvervsområdet ved Mileparken, hvor der en række noget større virksomheder. Nu er Vestforbrænding så i gang med gravearbejdet i erhvervskvarteret. Miljøavisen har derfor fået snak med Vestforbrænding om, hvordan det er gået med at få virksomhederne til at skifte fra olie eller naturgas til fjernvarme. Mileparken. Her sagde 43 af virksomhederne ja tak til at skifte til fjernvarme og samlet set opnåede virksomhederne en energibesparelse på ca. 22 % (fra et samlet forbrug på ca MWh til MWh) og dermed en billigere varmeregning. Energibesparelsen ved at skifte til fjernvarme skyldes, at virkningsgraden på en fjernvarmeinstallation er højere end på et tilsvarende naturgasfyr eller oliefyr. De 12 virksomheder, der sagde nej tak til tilbuddet, sagde nej enten af tekniske årsager eller på grund af et forestående salg af virksomheden. 9 afslag Der er også 9 virksomheder, der har sagt nej tak til at skifte til fjernvarme med forskellige begrundelser. I 4 af virksomhederne måtte Vestforbrænding simpelthen slet ikke komme ind for at give et tilbud, en anden begrundede afslaget med, at der blev købt så fordelagtigt ind af både olie og brændstof til biler, at det var det billigste at beholde oliefyret, en tredje (udlejer) begrundede afslaget med, at det jo kun var lejerne, der tjente på besparelsen og en fjerde med, at varmen fra belysningen opvarmede bygningen, så varmebehovet fra et varmeanlæg var meget lille. Varmeplanlægning Det er Herlev Kommune, som står for varmeplanlægningen, og her er det et selvstændigt mål, at flest mulige bebyggelser tilsluttes fjernvarme, hvor det er samfundsmæssigt rentabelt, da det både giver billigere varme og store besparelser af -udslippet. Ikke for sent at skifte Hvis du endnu ikke har besluttet dig til at skifte til fjernvarme, kan det nås endnu. Du skal blot kontakte Vestforbrænding. I august 2012 har Vestforbrænding fået ja fra 17 virksomheder, et positivt tilsagn fra yderligere 8, mens 9 har sagt nej tak til tilbuddet om gratis omlægning til fjernvarme. Sparer 20 % på varmeregningen De 35 virksomheder, der principielt har sagt ja til at skifte fra fjernvarme, vil spare ca. 20 % på varmeregningen som følge af skiftet. Denne besparelse ligger helt på linie med de besparelser, der blev opnået i erhvervskvarteret ved

10 10 11 Energitjek af et trykluftssystem Rigtig mange virksomheder små som store kan spare penge ved at få tjek på energiforbruget. Med et professionelt energitjek fik Helge Andersen Automobiler i Herlev styr på deres trykluft, som er verdens dyreste energiform. Af Jakob Møller Volf, Viegand & Maagøe Danske virksomheder kunne spare 3,9 mia. kroner til energiudgifter om året. Vel at mærke med investeringer, der forrenter sig med 50 % eller mere. Det viser beregninger fra den uvildige, offentlige organisation Go Energi. Det gælder også små og mellemstore virksomheder, som der er mange af i Herlev. Derfor fik Helge Andersen Automobiler foretaget et Go Energi-tjek af virksomhedens trykluftssystem. Trykluft Trykluft er nødvendigt til bl.a. bildæk og kraftigt værktøj, men kun 5-7 procent af energien i et trykluftsystem bliver rent faktisk til trykluft. Resten spildes som varme, og det gør trykluft til verdens dyreste måde at bruge energi på. Kompressoren er i et lille rum bagerst i lagerhallen. Tjekket hos Helge Andersen viste blandt andet, at spildvarmen kan udnyttes til rumvarme ved simpelthen at holde døren åben indtil kompressoren. På den måde kan der spares på opvarmningen, som ellers foregår med elradiatorer, som er en dyr opvarmningsform. Lille læk koster kassen Tjekket blev udført af ingeniør Carsten Tonn-Petersen fra firmaet Viegand & Maagøe. Ifølge ham kan rigtig mange virksomheder spare penge ved at få gennemgået deres trykluft. Trykluft er dyrt, og derfor er det vigtigt kun at bruge det, hvis der ikke findes et godt alternativ og det findes der i mange tilfælde. Alligevel bruger mange virksomheder unødvendig meget trykluft, fordi det er nemt og historisk udbredt. Langt de fleste, der bruger trykluft eller vakuum, kunne spare tusindsvis af kroner ved at få det gennemgået, siger Carsten

11 Tonn-Petersen, der har arbejdet med trykluft i forskellige sammenhænge gennem de sidste 18 år. Et andet stort problem er lækager. En læk på bare 5 mm kan koste over kroner om året på elregningen og ifølge Carsten Tonn-Petersen bliver der sjældent tjekket for lækager. Mange medarbejdere på værksteder tror ligefrem, at trykluftudstyr SKAL hvæse og opdager derfor ikke lækager. Generelt kender brugerne af trykluft ofte ikke til energiforbruget, fordi det ikke er nødvendigt i deres arbejde, fortæller han. Styr på sagerne Tjekket hos Helge Andersen var et af de sjældne, der kun gav få forslag til forbedringer en blandet fornemmelse for filialchef Thomas Klahn. Jeg havde næsten håbet på, at der kom nogle mere grelle ting på bordet, hvor vi kunne spare en masse. På den anden side er det rart at vide, at vi har styr på sagerne. Vi prøver jo at undgå fråds, siger han. Ud over værksteder bruges trykluft og vakuum i mange småindustrier og til at pakke og håndtere varer med. Fakta den dyre trykluft Et værksted kan typisk spare omkring kr. om året ved at slukke kompressoren uden for arbejdstid. Der kommer utætheder i trykluftsystemer over tid. På et værksted koster en lækage på 1 mm typisk kr. om året. En lækage på 5 mm koster omkring kr. om året. Kilde: Viegand & Maagøe Fakta Go Energi-tjek Go Energi-tjek er en række målrettede energitjek, der gør det nemt at reducere energiudgifterne. Tjekkene er udviklet særligt til små og mellemstore virksomheder uafhængigt af kommercielle interesser. Tjek udføres af energisynskonsulenter med ingeniør- eller maskinmesterbaggrund og flere tusind timers dokumenteret erfaring med energirådgivning for erhvervslivet. Der findes ti forskellige Go Energi-tjek, bl.a. varmetjek, belysningstjek og et overblikstjek. Læs mere og bestil på GoEnergi.dk/tjek Kilde: Go Energi

12 B Vi cykler til arbejde IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Trods et lille fald i antal deltagere blev antal cykeldage fastholdt på samme niveau som de 2 foregående år. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Jesper Toft, Natur og Miljø Det er 15. gang, at kampagnen Vi cykler til arbejde løb af stablen i maj I år deltog ansatte fra 40 virksomheder i Herlev fordelt på 114 hold. Det var et lille fald i forhold til sidste år, men Herlev bidrager alligevel til landsgennemsnittet med 1,5 %. Trods antallet af faldet i antal deltagere blev antallet af cykeldage fastholdt på samme niveau som de 2 foregående år: Hver deltager havde gennemsnitligt 12,3 cykeldage i maj måned. Afslutningen af årets Vi Cykler Til Arbejde -kampagne blev afholdt onsdag den i Herlev Medborgerhus. Her var et flot fremmøde af knap 130 deltagere, der flittigt havde benyttet cyklen til og fra arbejde i maj måned. Arrangementet bød på en gratis ringeklokke til de første 100 fremmødte og på lette forfriskninger til alle. Herlev Kommunes borgmester, Thomas Gyldal Petersen trak vinderne af forskellige præmier, hvoraf hovedpræmien var en ny cykel. Miljøavisen udgives 4 gange om året og er rettet mod virksomheder i Herlev. Redaktion: Jesper Toft, Natur og Miljø, Herlev Kommune. Ansvarshavende redaktør: Jesper Raad Petersen. Miljøavisens indhold planlægges i samarbejde Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Redaktionen modtager gerne idéer og indlæg til avisen. tf@herlev.dk Tryk: Kailow Graphic, miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS Layout: Kailow Creative Oplag: 500 stk.