behandling foregå ambulant på hospitalet,
|
|
- Anne Marie Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 : Fysioterapi Sammenfatning Fysioterapeuten kan gennem vejledning og behandling hjælpe personen med ALS til at udnytte sine kræfter bedst muligt. Fysioterapeuten kan medvirke til at mindske følgerne af sygdommen, blandt andet smerter, vejrtrækningsproblemer og problemer med svage hals- og nakkemuskler. En forudsætning for behandling er et grundigt kendskab til sygdomsforløbet og en fysisk undersøgelse. Man skal altid tage udgangspunkt i ALS-patientens totale situation. Mange oplever spasticitet, som viser sig ved øget spænding i visse muskelgrupper og problemer med at kontrollere de enkelte bevægelser. Konditionstræning anbefales, og træningen kan udføres langt hen i sygdomsforløbet. Øvelser og teknikker bliver langt mere relevante og anvendelige, hvis de tager udgangspunkt i ALS-patientens normale omgivelser og de problemer, som han har i sin hverdag. Baggrund Lige fra sygdommens tidligste fase vil personen med ALS kunne have glæde af fysioterapeutisk vejledning og behandling, da fysioterapeuten kan afhjælpe problemer med blandt andet spasticitet, kontrakturer (nedsat bevægelighed i led og muskler), smerter og vejrtrækningsproblemer. Fysioterapi kan ikke påvirke selve sygdommen, men fysioterapeuten kan gennem grundig fysisk undersøgelse vurdere graden af lammelser og få en fornemmelse af, hvordan og hvor hurtigt sygdommen udvikler sig. På baggrund heraf kan fysioterapeuten, i samarbejde med personen med ALS, planlægge behandling og forudse kommende behov. Organisering af indsatsen De fleste ALS-patienter, der har kraftnedsættelse i arme og ben, bliver tidligt i sygdomsforløbet henvist til fysioterapi, enten af ALSteamets læge eller af egen læge. Afhængigt af de lokale forhold kan behandling foregå ambulant på hospitalet, på et lokalt genoptræningscenter eller hos en privatpraktiserende fysioterapeut (sidstnævnte kan også udføre behandling i hjemmet). Foregår behandlingen uden for hospitalsregi, vil ALS-teamets fysioterapeut kunne vejlede den behandlende fysioterapeut om særlige forhold ved sygdommen. Behandlingen af ALS-patienter er gratis i henhold til bekendtgørelse om vederlagsfri fysioterapi. Sygdommens fremadskridende forløb vil kræve en løbende kontakt mellem personen med ALS og fysioterapeuten. I nogle perioder vil personen med ALS have brug for intensiv fysioterapi, i andre vil det være tilstrækkeligt med sjældnere kontakt til fysioterapeuten. Da problemerne ofte er mangesidige, er et grundigt kendskab til personen med ALS og hans familie nødvendigt. Det vil derfor være en fordel, hvis vedkommende har den samme fysioterapeut gennem hele forløbet. Den fysioterapeutiske vurdering En forudsætning for behandling er et grundigt kendskab til sygdomsforløbet og en fysisk undersøgelse. Man skal tage udgangspunkt i ALSpatientens totale situation, hvordan sygdommen er forløbet, om lammelserne har udviklet sig over måneder eller år samt om der er udtrætning af musklerne og tendens til kramper. Man skal også forhøre sig om smerter og om hvornår de er til stede. Det er vigtigt at vide noget om ALS-patientens almene tilstand og hvor træt han er. Man skal vide, hvordan det fysiske aktivitetsniveau er, hvor meget han byder sig selv, og hvordan han bruger sine ressourcer. Ligeledes er det vigtigt at kende den tidligere træningstilstand samt motivationen for træning. Muskelstyrken Undersøgelse af muskelstyrken har flere formål. Den kan være en hjælp i analysen af kraftnedsættelsen og ændrede bevægemønstre, og den kan danne grundlag for en vurdering af, hvilke ressourcer personen med ALS har. Undersøgelsen kan blandt andet fortælle noget om risikoen for kontrakturer. Samtidig kan den måske give en forklaring på smerter, der kan opstå som følge af en ændret muskelbalance. En gentagelse af undersøgelsen kan give et fingerpeg om, hvor hurtigt sygdommen breder sig og dermed hvor tæt man skal følge den pågældende. Man kan ikke forudsige, i hvilken rækkefølge ALS angriber musklerne, men nogle bevægelser vil ofte bevares langt hen i sygdomsforløbet. Foruden øjenbevægelser vil mange patienter længe bevare evnen til at dreje hovedet. 1
2 : Fysioterapi 0-5 muskeltesten Muskelstyrken kan vurderes mere eller mindre nøjagtigt. Hvis personen med ALS er spastisk, bør man i undersøgelsen tage højde for dette. En 0-5-muskeltest er en grov test, som i høj grad bygger på en subjektiv vurdering. Det er derfor en fordel, at den samme person foretager testen fra gang til gang, eller at man er to personer om at teste. Testen er så grov, at den ikke altid vil afspejle de ændringer, som personen med ALS selv registrerer. Selvom denne undersøgelse udføres korrekt, vil den stadig være forbundet med usikkerhed, fordi ALS-patientens muskelstyrke kan variere fra dag til dag og fra morgen til aften, afhængigt af hvordan han i øvrigt har det. Spasticitet Mange patienter oplever spasticitet, som viser sig ved øget spænding i visse muskelgrupper og problemer med at kontrollere de enkelte bevægelser. Spasticitet kan vise sig spredt og for eksempel være til stede i benene, men ikke i armene. Spasticiteten kan ændre sig, efterhånden som sygdommen skrider frem. Ved spasticitet skal man i den siddende stilling tilstræbe, at hoften er bøjet 90 grader, idet spasticiteten herved hæmmes. Hvis kroppens manglende stabilitet kræver et bagudvippet ryglæn, må man kippe sædet tilsvarende bagover. Samtidig skal lænden støttes godt. Udtrætning bør registreres Sammen med måling af muskelstyrke bør man registrere, om der sker en udtrætning af musklerne. Det vil vise sig ved, at personen med ALS kun er i stand til at udføre den samme bevægelse nogle få gange, før kraften falder betydeligt, eller ved, at han kun er i stand til at vedligeholde en muskelspænding i kort tid, før den aftager. En patient med en tilsyneladende god muskelstyrke kan opleve betydelig funktionsnedsættelse på grund af udtrætning. Mange af de funktioner, vi udfører i hverdagen, kræver netop gentagelse af den samme bevægelse, eller at vi fastholder en stilling gennem længere tid. Er der udtrætning, vil der typisk være problemer med for eksempel at vaske hår eller hænge vasketøj op, selvom personen med ALS måske sagtens kan løfte armene op over hovedet. Medicin med alvorlige bivirkninger Spasticiteten kan behandles med medicin, men det kan give uacceptable bivirkninger, hvor personen med ALS bliver mere slap i sine muskler og dermed får forringet nogle funktioner, for eksempel evnen til at stå og evnen til at trække vejret. Medicinen kan også virke sløvende og give træthed. Kontrakturer Kontrakturer er indskrænket bevægelighed i leddene som følge af muskelstramninger og/eller skrumpning af ledkapslen. De opstår specielt i skuldre, fingre, hofter og knæ hyppigst når personen med ALS sidder i kørestol. Kontrakturer kan give smerter, gøre det svært at bevæge sig og forværre spasticiteten. Kontrakturer kan også gøre det sværere at flytte, lejre og pleje vedkommende. Ved slappe lammelser er der især risiko for skrumpning af kapslen omkring leddene. Indsatsen mod kontrakturer For at undgå kontrakturer er det nødvendigt dagligt at udspænde og bevæge de muskler og led, som er specielt truede. Øvelserne skal længst muligt udføres af ALS-patienten selv. Når det ikke længere kan lade sig gøre, udføres de af en hjælper efter instruktion fra en fysioterapeut. Det er vigtigt at undgå de stillinger, som fremmer dannelsen af kontrakturer og spa sticitet, sikre jævnlige stillingsskift samt sørge for, at stillingerne bliver korrigerede. Det kan for eksempel dreje sig om at ændre en skæv siddestilling, lejre en arm eller rette et led op ved hjælp af en skinne. For at bevare den stående stilling er det specielt vigtigt at forebygge kontrakturer i hofte-, knæ- og fodled. Smerter Selvom følenerverne ikke er påvirket af sygdommen, er smerter en hyppig klage fra ALS-patienter. Smerterne opstår i bevægeapparatet på grund af de ændrede belastninger af led og bindevævsstrukturer. De voksende krav til de muskelfibre, der stadig fungerer, kan medføre overbelastning og dermed smerte og krampe. I de enkelte led kan der opstå en akut smerte, og skulderen kan forskubbe sig i leddet på grund af den manglende beskyttelse. Smerter undgås 2
3 : Fysioterapi bedst ved at sikre, at led og muskler ikke belastes unødigt, for eksempel i forbindelse med forflytninger. Forebyggelse og behandling af smerter Anvendelse af skinner God lejring i seng og stol Ηyppige stillingsskift Kulde/varme behandling Ultralyd Massage. Lammelse af nakkemusklerne Lammelse af nakkemusklerne gør det svært at holde hovedet lodret. Hvis nakkemusklerne ikke fungerer, vil placeringen af hovedets tyngdepunkt bevirke, at tyngden trækker hovedet fremover, så hagen falder ned mod brystet. Hvis hovedet ikke kan holdes lodret, er det blandt andet svært at se, spise, kommunikere og holde balancen. Problemer med hovedets stilling Efterhånden som nakkemusklerne svækkes, vil personen med ALS forsøge at kompensere ved at ændre sin holdning. Når han går og står, vil han læne sig bagover, så hovedet orienteres så lodret som muligt. Armene vil, trukket af tyngden, hænge bag kroppen. Når han sidder, vil han, ved at læne overkroppen godt bagud, kunne opnå at få halsens bøjemuskler til at erstatte nakkemusklernes funktion med at holde hovedet lodret. De ændrede holdninger medfører øget belastning af nakke og ryg og kan være årsag til smerter. Muskulaturen på forsiden af halsen kan modsat blive spændt og forkortet. Hovedstøtte Hovedstøtten bør introduceres, så snart der opstår problemer med at holde hovedet (for eksempel som et hjælpemiddel i forbindelse med bilkørsel, hvor behovet opstår tidligt). Der findes flere forskellige typer hovedstøtter, og for nogle patienter kan det være nødvendigt at kunne veksle imellem forskelligt typer. De færreste personer med ALS kan holde ud af benytte hovedstøtte konstant, men den bør benyttes ind imellem til aflastning af nakkemusklerne. Krav til hovedstøtten Den skal give størst mulig bevægelighed og udnytte den eksisterende muskelkraft altså eliminere tyngdens virkning på hovedet uden at fi ksere nakken. Hovedstøttens kontaktflade på kroppen skal fordeles over et stort areal, så trykaflastningen bliver størst mulig. Den del af støtten, som hviler på kroppen, skal være hudvenlig, fugtabsorberende og let at holde ren. Støtten skal friholde forsiden af halsen, så synkning, vejrtrækning og hostemekanisme ikke generes. Den skal være let at tage af og på. Den skal helst kunne fjernes af brugeren selv. Typer af hovedstøtter Halskrave af skum eller polystyren kan afl aste lidt ved lette lammelser, men den er varm og trykker ofte på forsiden af halsen. Dynamisk hovedstøtte tilgodeser en lang række af de ovenfor nævnte krav. Den er fremstillet af fjederstål og støtter primært, hvis hovedet falder fremover. Er mest velegnet, når der er nogen aktivitet i nakkemuskulaturen. Skal tilpasses individuelt. Fast hovedstøtte tilgodeser en lang række af ovennævnte krav. Den fremstilles af stabilt plastmateriale. Støtter også, hvis hovedet falder til siden. Skal tilpasses individuelt. Hovedstøtte til montering på kørestol kan i enkelte tilfælde anvendes. Fås med mange støttepunkter og pandebånd til at stabilisere hovedet. Øvelsesbehandling Det er generelt bedst for personen med ALS at træne i korte perioder fordelt over dagen, frem for ét langt træningsprogram. Ved tilpasning af øvelsesprogram skal man specielt tage hensyn til: Sygdommens stadium Hastigheden, hvormed sygdommen breder sig ALS-patientens hjerte-lungefunktion Træning må aldrig være så krævende, at det går ud over de daglige aktiviteter ALS-patientens indstilling til træning. 3
4 : Fysioterapi Hvis sygdommen udvikler sig langsomt, bør personen med ALS tidligt i sygdomsforløbet udføre egentlig styrketræning. På den måde er det muligt at opnå en kompensation for lammelserne. Hvis sygdommen skrider hurtigere fremad, skal man ikke træne musklerne med maksimal belastning. Typen af øvelser kan være moderate modstandsøvelser, frie aktive øvelser eller ledet aktive øvelser. Formålet er først og fremmest at træne muskler eller muskelfibre, som ikke er lammede. Disse muskler vil ofte risikere at blive inaktive, fordi mange af de funktioner, som skal udføres i hverdagen, kræver en kraft, som musklerne ikke kan præstere. Hvis sygdommen er meget hurtigt fremadskridende, vil personen med ALS have tendens til større udtrætning og tåler derfor kun at træne i kort tid og med lille belastning. Gennem behandlingen vil mange kunne opnå små forbedringer i muskelstyrken, som måske kan være tilstrækkelige til at styrke en funktion. Foruden ovennævnte øvelsestræning omfatter træningen øvelser for balance og stabilitet. Herigennem kan personen med ALS opnå en bedre fornemmelse for sine muligheder og dermed en større tryghed (vedrørende træning af vejrtrækningsmusklerne, se 10: Vejrtrækning). Konditionstræning Konditionstræning med svømning, cykling og gang anbefales, og træningen kan udføres langt hen i sygdomsforløbet, for eksempel med sengecykel eller lignende. Konditionstræningen er specielt meget vigtig for at forebygge vejrtrækningsproblemer. Aktiviteterne kan udføres med moderat muskelaktivitet over en længere tid, og belastningen kan tilpasses individuelt. Træning i bassin Flere ALS-patienter har givet udtryk for, at træning i varmtvandsbassin har haft en god og afslappende effekt på musklerne. Varmt vand kan dog virke trættende, og det kan være svært at konditionstræne i varmt vand. Ved bulbære symptomer og i de senere stadier af sygdommen bør der være en hjælper med. Undgå overanstrengelse Risikoen for, at en patient bliver overanstrengt som følge af træning, er langt mindre end risikoen ved inaktivitet, som vil have en skadelig indvirkning på både knogler, led, muskler og kredsløb. Flere ALS-patienter mener, at når trætheden efter træningen er aftaget, har de det bedre end inden træningen. Overanstrengte muskler viser sig ved træthed, smerter, kramper og kraftnedsættelse, mens overanstrengelse af hjerte-lungefunktionen kan vise sig ved hjertebanken, længerevarende stakåndethed og kvalme. Begge dele bør naturligvis føre til en ændring i øvelsesintensiteten. Funktioner Gennem hele sygdomsforløbet er der brug for at afprøve og træne funktioner. Med relevante hjælpemidler er det muligt at bevare gangfunktion hos nogle ALS-patienter i lang tid. De hjælpemidler, der anvendes, er dels lette dropfodsskinner, dels gangredskaber, hvor rollator eller gangvogn ofte er de foretrukne, fordi de ikke kræver løft. Der er brug for speciel tilpasning af hånd- og bremsegreb. Vigtigt at forebygge fald Det er meget vigtigt at prøve at forebygge fald, fordi et uheldigt fald med immobilisering til følge kan være fatalt. Personen med ALS har dog stor risiko for at falde, og han har derfor også brug for at lære, hvordan han bedst kommer op at stå igen. Selvom personen med ALS har mistet sin gangfunktion, er det væsentligt at bevare den stående stilling længst muligt, dels for at kunne skifte stilling, dels for at hæmme udviklingen af spasticitet. Det vil langt hen i forløbet være muligt at gøre brug af den stående stilling i forbindelse med forflytning for eksempel fra seng til stol eller fra stol til toilet. Anvendelse af forflytningshjælpemidler (eksempelvis løftebælter, hvilestol med elsædeløft, kørestol med el-sædeløft, el-seng og stålift) kan medvirke til at bevare evnen til at stå i forbindelse med forflytninger. Indøvelse af specielle teknikker, så personen med ALS længst muligt kan vende sig fra side til side i sengen, bør ligeledes prioriteres højt. Der er ikke nogen enkel løsning, og man må forsøge sig frem. En stor del af den fysioterapeutiske behandling består i at vejlede og instruere personen med ALS, de pårørende og hjælperne. Alle har behov for at indøve korrekte teknikker i forbindelse med øvelser, funktioner, forflytninger og lejring. 4
5 : Fysioterapi Fysioterapeutens opgaver Behandlingen af personen med ALS er omfattende og krævende på grund af de mangeartede problemer og sygdommens fortsatte progression. Fysioterapeutiske opgaver i forbindelse med sygdommens progression kan være : Tidligt i forløbet vejledning om konditræning og anden fysisk aktivitet styrketræning følge og træne vejrtrækningen information. Ved nedsat mobilitet øvelsesbehandling instruktion i forebyggelse af kontraktur forebyggelse og behandling af smerte vejlede om/træne funktioner sikre hovedstøtte sikre skinner og hjælpemidler følge og træne vejrtrækningen. Ved immobilitet øvelsesbehandling instruktion af hjælper i forebyggelse af kontraktur instruktion af hjælper i cirkulationsfremmende øvelser følge og træne vejrtrækningen bevare evnen til at stå forebyggelse og behandling af smerte kontrollere sidde/liggestilling medvirke ved afprøvning af større hjælpemidler. Generelt om vejrtrækning (se også afsnittet om vejrtrækning) instruktion i vejrtrækningsøvelser CPAP instruktion i hostestøtte instruktion i vending og lejring medvirke ved etablering af sug sikre information om respirator. Opgaverne bør løses i et tæt sam arbejde med ergoterapeut, hjælpere, sygeplejerske, talepædagog, bandagist og læge. 5
6 : Fysioterapi God praksis Behandlingen bør ikke kun foregå på klinik, men også i ALS-patientens egne omgivelser, specielt når der skal funktionstrænes, og når hjælpere skal in strueres i øvelsesterapi og forflytninger. Faldgruber Funktioner, som man er i stand til at udføre på et hospital eller i en fysioterapiklinik, er ikke altid mulige at overføre til eget hjem. Love og regler Bekendtgørelse om vederlagsfri fysioterapi under Sygesikringsloven Servicelovens 107. Hjælpere skal instrueres i alternativ forfl ytningsteknik og brug af hjælpemidler ved forfl ytning. Ved forfl ytninger er det vigtigt ikke at løfte/trække i ALS-patientens arme, da skulderleddet, på grund af de svage skuldermuskler, let kan blive trukket af led. Det er vigtigt, at man tidligt instruerer personen med ALS i vejrtrækningsøvelser. Man kan overse respirationsproblemerne på et tidligt stadium af sygdommen, fordi personen med ALS kompenserer for sin nedsatte lungefunktion for eksempel ved at bevæge sig langsommere. Man bør tidligt instruere personen med ALS, de pårørende og hjælperne i hostehjælp. ALS-patienter med bulbære symptomer har stor risiko for fejlsynkning, men har på grund af svage muskler svært ved at hoste op.
Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning
Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har
Læs mereTerapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Terapiafdelingen Skulderalloplastik Patientinformation www.koldingsygehus.dk Information: Du har fået et nyt skulderled og nu starter et genoptræningsforløb, der vil vare i cirka 3 mdr. Inden udskrivelsen
Læs mereInformation og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien
Information og træningsprogram Smerter i ryggen Fysioterapien Indholdsfortegnelse Hvilestillinger og løfteteknik side 2 Fra liggende til siddende stilling side 3 Siddestillinger side 4 Øvelser for ryggens
Læs mereForslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:
Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du
Læs mereØvelser for sengeliggende gravide patienter
Du er gravid og skal være sengeliggende. Det er dog vigtigt for din krop, at muskulaturen bevæges dagligt. Du har derfor fået udleveret denne pjece med øvelser, som kan gøre det mere behageligt for dig
Læs mereSkulderøvelser Træningsprogram
Patientinformation Skulderøvelser Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Skulderøvelser Udleveret til: Dato: Udleveret af: Tlf.: Du må påbegynde træningen med det samme Du må påbegynde
Læs mereMuskelspændinger i underlivet
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Muskelspændinger i underlivet Patientinformation www.koldingsygehus.dk Ligesom du kan få hovedpine af at spænde i nakke- og skuldermuskler, kan du få underlivssmerter
Læs mereINFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter
INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af
Læs mereGenoptræning efter graviditiet
Terapiafdelingen Genoptræning efter graviditiet Patientinformation www.koldingsygehus.dk 2 INDHOLD Bækkenbunden side 4 Venepumpeøvelserne side 6 Træning af bækkenbunden side 8 Knibeøvelser side 10 Hvilestilling
Læs mereSmerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik
Patientinformation Smerter i underlivet Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Indtast overskrift Smerter og spændinger
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING
Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.
Læs mereBilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser.
DST hospice 2000 Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser. Behandlingsteknikkerne der anvendes er : Massage
Læs mereTræningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner
Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis det
Læs mereSådan skal du træne, når du har et brud på skulderen
Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil
Læs mereBALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening
BALANCE Træningsprogram Svimmel genfind balancen Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening Udarbejdet af Fotos Layout Trykt og udgivet af Der er ydet støtte til
Læs merePatientinformation. Skulderøvelser. Træningsprogram
Patientinformation Skulderøvelser Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Skulderøvelser UDLEVERET TIL: UDLEVERET AF: Tlf.nr.: 88 83 42 31 Formålet med øvelserne er: At øge bevægeligheden
Læs mereFYS. efter operation i lænderyggen
Information fra fysioterapeuterne I det følgende kan du (i hovedtræk) læse gode råd og vejledninger i forhold til arbejde, fysiske aktiviteter og træning efter en operation i lænderyggen. Dagen efter operationen
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har
Læs mereOperation for diskusprolaps/stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger
Læs mereØvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.
Øvelseskatalog A. Øvelse 1 Lig på ryggen. Læg rask sides hånd lige under kravebenet på opererede side. Hvil i stillingen i nogle minutter. Gentag på samme måde med hånden på arret samt under arret. A Øvelse
Læs mereStabiliserende operation i nakken
(Cervikal dese) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om din genoptræning og forholdsreglerne
Læs mereSådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet
Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved
Læs mereOperation for diskusprolaps/ stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet
Læs mereSådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud
Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud Du har fået indsat et halvt kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med
Læs mereSådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken
Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Du er blevet opereret i mavesækken gennem et snit i din mave og brystkasse. Operationen er foregået tæt på dit mellemgulv, og det betyder,
Læs mereØvelsesprogram til personer med ryglidelse eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps
Øvelsesprogram til personer med ryglidelse eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps Træning Træning er godt mod rygsmerter, det har man vidst længe. I dag ved man mere om, hvilke muskler
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Opstramning af ledkapslen
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Opstramning af ledkapslen www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget en opstramning
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt skulderled - SLAP operation
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt skulderled - SLAP operation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget
Læs mereLEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen
10.1. Ledsageordningens vejledning vedr. løft (Kilde: Tænk før du løfter, Arbejdsmiljørådets Service Center) Som medarbejder i Ledsageordningen må du ikke løfte på personer. Personer, der har behov for
Læs mereInformation om behandling af skade på bagerste korsbånd (PCL) med Jack skinne
Information om behandling af skade på bagerste korsbånd (PCL) med Jack skinne Side 1 af 5 Tage- Hansens Gade 2 DK-8000 Aarhus C Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Tlf. 7846 7350 Mail: fysergo@auh.rm.dk
Læs mereInformation om hypermobilitet hos børn
Dit barn har hypermobile led. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at bruge sin krop hensigtsmæssigt, så det undgår fremtidige gener og begrænsninger.
Læs mereSådan træner du, når du skal styrke ryggen
Der kan være mange årsager til, at du har problemer med ryggen. Vores livsstil gør, at vi ofte befinder os i fastlåste stillinger og er fysisk inaktive. Din kropsholdning, når du sidder, står og bevæger
Læs mereBehandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet
Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,
Læs mereSådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese
Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Du er blevet opereret i skulderen og har fået en skulderprotese. Årsagen kan være gener efter et kompliceret brud, slidgigt eller andet, der
Læs mereSådan træner du efter knoglebrud i ankel eller
Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller fod Når du har fået fjernet gips eller bandage efter dit knoglebrud, skal du i gang med at træne din fod og dit ben. Formålet med træningen er at: forebygge
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.
Læs mereØvelsesprogram til rygopererede
Patientinformation Øvelsesprogram til rygopererede - Stivgørende rygoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram for dig, der er blevet opereret i ryggen. Træning
Læs mereTræningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled
Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på sygehuset, hvor du bliver vejledt og instrueret, så du
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget
Læs mereSådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled
Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled Du har fået indsat et kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du
Læs mereKørestolen Hvad kan den og hvordan bruges den?
Kørestolen Hvad kan den og hvordan bruges den? Sven Christensen Fysioterapeut, salgskonsulent Invacare Mål At deltagerne bliver: Opmærksomme på siddestillingsproblemer Opmærksomme på kørestolens muligheder
Læs mereFå dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave
24 JULE PLANKER Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave Plejer din mave også at få en ekstra delle eller to i december? Bare rolig, i år kommer I FORM dig til hjælp. Redningen hedder PLANKEN
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået
Læs merePatientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede. Ustabilt skulderled. - Bankart. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede Ustabilt skulderled - Bankart www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget en operation
Læs mereBEDRE FUNKTIONALITET
Anatomic formstøbt sæde BEDRE FUNKTIONALITET DYNAMIK LUFT/VARME REGULERENDE POSITIONERING AFLASTNING STABILITET 100% TILPASSET DEN ENKELTE BORGER FÅ BALANCE I KROPPEN Billedet viser Et individuelt udformet
Læs mereBENSVING UNDGÅ SKADER TRÆNINGSØVELSER. Formål: Smidighed i ryg og hofte
BENSVING Formål: Smidighed i ryg og hofte Lig på ryggen med armene ud til siden, benene bøjede og skulderne i mod gulvet Kør roligt knæene ud til siden til de rører jorden og tilbage igen Hold fødderne
Læs mereMiniguide: Stærk ryg - hurtigt
Miniguide: Stærk ryg - hurtigt Passer du ikke på din ryg, kan du få kroniske smerter. Her får du fem simple øvelser, der er med til at holde din ryg stærk hele livet Af Trine Kjærside, måned 2012 03 Tag
Læs mereBehandling af nakkesmerter med udstråling til armen
Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen Om ryggens opbygning Ryggen består af 24 hvirvler, korsben og haleben. Rygsøjlen er inddelt i 4 afsnit. Bruskskiver, bueled, ledbånd og muskler har stor
Læs mereHjælpemidler Cases. Rollator / ganghjælpemiddel
Hjælpemidler / Servicelovens 112 Det overordnede formål med tildeling/bevilling af hjælpemidler er at medvirke til at borgeren får mulighed for at føre så normal en tilværelse som muligt og i størst mulig
Læs mereSådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne
Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.
Læs mereSkulderledsskred (Skulderluksation).
Skulderledsskred (Skulderluksation). Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Beskrivelse, operativ behandling og
Læs mereOpvarmningsprogram. Hagestræk. Pc-stræk
Opvarmningsprogram Lav altid dette træningsprogram, inden du går i gang med øvelserne, uanset hvad du har lavet af træning, inden du skal i gang. Opvarmningsprogrammet kan også bruges som et lille træningsprogram
Læs mereØvelsesprogram til knæ-opererede
Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.
Læs mere60+ - EN STÆRK ALDER
60+ - EN STÆRK ALDER Af Nickie Winfield Almquist og Kåre Seidelin 60+ EN STÆRK ALDER Roning er en sport der kan dyrkes langt op i alderdommen. Det kræver blot, at du har lyst til at vedligeholde din krop.
Læs mereArbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring
Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet handler om, hvordan rengøringsassistenten kan planlægge og udføre sit arbejde, så det slider mindst muligt på kroppen. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
(Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem
Læs mereTræning til patienter med nyt hofteled
Træning til patienter med nyt hofteled Før operationen Jo bedre fysisk form du er i før operationen, des hurtigere kommer du i gang med daglige gøremål efter operationen. Musklerne er ofte svage på grund
Læs mereSådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Læs mereErgonomiske stole. Til aktivitet, træning, arbejde og pleje. www.vela.dk
www.vela.dk Ergonomiske stole Til aktivitet, træning, arbejde og pleje Stole fra VELA giver personer med funktionsnedsættelse mulighed for at bevare aktivitet, deltagelse og uafhængighed www.vela.dk Ergonomi
Læs mereBRUGSANVISNING. Flexaball Classic
BRUGSANVISNING Flexaball Classic Generel introduktion: Body-træningsgymnastikboldene giver mulighed for at lave en alsidig træning af kroppen. Spændinger/kramper løsnes, mave-og rygmusklerne styrkes og
Læs mereSpørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:
Læs mereGenoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser
Terapiafdelingen Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Du skal træne musklerne omkring skulderbladet. De muskler du skal træne er delt op i to kategorier
Læs mereTil børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose.
Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose. Formål med operation Du har en skoliose, som er den medicinske betegnelse for en rygskævhed. Din skoliose har en sværhedsgrad, der
Læs mereLuk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt
66 Luk øjnene Mærk kroppen punkt for punkt 67 Øvelse 1 Giv din bevidsthed til kroppen Du skal nu i gang med at føre din bevidsthed hen til forskellige områder af din krop og sanse din krop. Når du kan
Læs mereTræningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro
Træningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro Lav dit eget program med denne bog! Opvarmningsøvelser All-round øvelser Makkerøvelser Træningsformer Muskelgruppetræning En UWN træning starter normalt med opvarmning
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes
Læs mereOverbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten
Overbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten Nogle børn har meget bløde led og kan ved test kategoriseres som værende hypermobile. Andre børn har kun overbevægelighed
Læs mereHar du også et ømt punkt?
Har du også et ømt punkt? Hvor er dit ømme punkt? I lænden, knæet eller et helt tredje sted? Du er ikke alene. Over halvdelen af os har i de sidste par uger haft ondt i led, ryg eller muskler. Selvfølgelig
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) (med åben operationsteknik) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Læs mereQi-Gong. (ikke presse) ind under kroppen, som vist til
Qi-Gong Du skal - som det første du sætter på plads hver gang du starter træningen - sørge for at stå med vægten ligelig fordelt på foden, nøjagtig som i de indrammede områder vist på tegningen her til
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud
Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner
Læs mereCerebral parese (spastisk lammelse).
Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af
Læs mereGenoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien
Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.
Læs mereIndsættelse af kunstigt knæled
Du skal have indsat et kunstigt knæled, en såkaldt knæledsprotese. Den hyppigste årsag til at indsætte en protese i knæet er slidgigt, men årsagen kan også være forkert stilling af knæet, løst knæ og dårlig
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder
Læs mereSådan træner du, når du har forreste knæsmerter
Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en
Læs mereTerapiafdelingen Optræning efter gynækologiske operationer Patientvejledning
Terapiafdelingen Optræning efter gynækologiske operationer Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Indhold Bækkenbunden side 3 Gener ved en svag bækkenbund side 3 Bughulen side 4 Venepumpe øvelser side
Læs mereEr du slave af vægten?
Er du slave af vægten? Få gode råd til at måle din fremgang - og få succes med vægttabet. Med en nede-på-jorden og no bullshit -indstilling får du inspiration til en sundere livsstil Af Krisztina Maria,
Læs mereIndsættelse af kunstigt knæled
Vi tilbyder dig at få en knæledsprotese. Den hyppigste årsag til at indsætte en protese i knæet er slidgigt, men kan også være forkert stilling af knæet, løst knæ og dårlig bevægelse af leddet. En forkert
Læs mereMuskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.
Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen
Læs mereTræningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger
Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800
Læs mereLøsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord
Løsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord Marts 2015 Svar på øvelse 1. Forbrænding Forhold på skadestedet: Skab kort overblik på scenen og kontakt patienten. Nødflyt til nærmeste
Læs mereSmertehåndtering og smertelindring under fødslen
Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser
Læs mereOperation for diskusprolaps i lænden
Operation for diskusprolaps i lænden Med denne vejledning vil vi gerne informere dig om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om genoptræning og forholdsregler.
Læs mereMotion. for polioramte
Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Læs mereBasalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING
TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER KAN STORT SET ALLE FOREBYGGES VED AT LYTTE TIL SMERTEN OG STOPPE AKTIVITET TIDLIGT
Læs mereTræningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter større menisksuturering 6-12 uger. www.terapiafdelingen.dk
Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter større menisksuturering 6-12 uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800
Læs mereLASAL - Løsningen på lejring
LASAL - Løsningen på lejring 1 LASAL Lejringspuder er det helt rigtige valg, når det drejer sig om positionering af personer med hjerneskader, neurologiske patienter eller personer, der i større eller
Læs mere1. ARBEJDSSTILLING VED AFHENTNING/LØFT - LANG RÆKKEAFSTAND
1. ARBEJDSSTILLING VED AFHENTNING/LØFT - LANG RÆKKEAFSTAND Når du skal løfte emner, hvor du har lang rækkeafstand og kun kan komme til fra en side, så anvend følgende gode tips til, hvordan du løfter emnet
Læs mereHar du Diabetes så pas på dine fødder
DIABETES & FØDDER Har du Diabetes så pas på dine fødder Diabetes mellitus er en kronisk sygdom. Der er mange følgesygdomme i forbindelse med diabetes, bl.a. bindevævsforandringer, neuropati (nedsat følesans)
Læs mereArbejdsmiljø og Computermus
branchevejledning fra BAR KONTOR Arbejdsmiljø og Computermus Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus? INDHOLD 5 FORORD 7 GODE RÅD OM ARBEJDE MED COMPUTERMUS 9 GODE RÅD OM ARBEJDE MED TASTATUR
Læs mereTad-asana. Nøglepunkter i standen. Anvendelse. Helbreds-fordele
Stående asanas Tad-asana Nøglepunkter i standen. Fødderne er samlet, tæerne spredt ud Benene er strakte Hofterne placeres neutralt, "vandbærende" Maven trukket let ind mod rygsøjlen Brystet åbent og fremme
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs merePatientinformation VMO. Træningsprogram
Patientinformation VMO Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen VMO VMO er en muskel og er en forkortelse af vastus medialis obliquus. Det er en lille, men vigtig muskel, som sidder på indersiden
Læs merePatientforflytninger i seng
Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad
Læs mereguide STYRK DIG SMIDIG Anna Bogdanova Få din krop i balance NEMME ØVELSER April 2015
guide April 2015 3 NEMME ØVELSER Få din krop i balance Anna Bogdanova Se flere guider på Se bt.dk/plus flere guider og på b.dk/plus bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 4 Er du ikke smidig nok? Glem
Læs mereSpis proteiner til alle måltider; æg, fisk, kylling, kalkun, svinekød, oksekød osv.
Flad mave how to get there. Uge 1 Spis proteiner til alle måltider; æg, fisk, kylling, kalkun, svinekød, oksekød osv. Mænd: 150-225 gram kød eller fisk - eller 2-3 store æg pr. hovedmåltid, 100-125 gram
Læs mereSpecielfremstillede hjælpemidler
Specielfremstillede hjælpemidler - ALT kan lade sig gøre Side 2 Det sker ofte at man som terapeut står i en situation, hvor man bare har lyst til at give op. Man har prøvet alle de hjælpemidler man har
Læs mereCAREWAVE LEJRINGSPRODUKTER
CAREWAVE LEJRINGSPRODUKTER En videreudvikling af lejringsprodukter og deres uformning med mange brugsmæssige fordele Gør livet meget lettere for patienterne, fordi det er blødt og smyger sig til kroppen,
Læs mere