)UHPVWLOOLQJDIO YWU HURJEXVNH

Transkript

1 Fremstilling af løvtræer og buske er i virkeligheden ikke så svær. Men det tager mere tid end fremstilling af nåletræer. Hvis man vil fremstille løvtræer skal man regne med mange flere arbejdstimer. Jo større træet er, desto længere er arbejdstiden. En erfaren træ-fremstiller kan i løbet af en aften på 5 timer fremstille cirka fire træskeletter på en højde mellem 8 og 16 cm. Til påføring af træbarken skal man regne med yderligere otte aftener og endnu en aften til anbringelse af løv. Al begyndelse er svær. Derfor er det tilrådeligt at starte med at fremstille et birketræ eller små buske. Når man har fået lidt erfaring, kan man give sig i lag med større træer. Vi ved alle at de løvtræer, der kan købes, normalt er for små. Nu kan vi gøre det bedre. Men først skal vi lære nogle nye tekniker. Til fremstilling af løvtræer skal der bruges forskellige materialer og værktøjer som følgende: 0DWHULDOHU Jerntråd nr. 4 og nr. 6 (blomstertråd) Ufortyndet hvid snedkerlim Plakatfarve eller pulverfarve Skumgummiflokker, gennemfarvede Bison hobbylim (UHU-hart, blå emballage) Konserveringsmiddel (Atamon) Et stk. stift karton. 9 UNW MHU Skævbider Universal tang Pensel Tomme syltetøjsglas Målebånd Løvtræer og buske fremstilles i fire faser: 1. Fremstilling af skelettet 2. Påføring af barken 3. Anbringelse af bladene, løvet 4. Færdiggørelse af foden, roden. 6NHOHWWHW Om efteråret mister et løvtræ sine blade. Man kan nu se træets skelet. Man kan se, at hver træart har sin egen karakteristiske form, og det er muligt at fremstille træer der kan genkendes. Til fremstilling af skelettet bruges jerntråd. Det anbefales at bruge blomstertråd (jerntråd) nr. 4 og nr. 6. I princippet kan man bruge en hvilken som helst jern- eller kobbertråd, som hverken er for stiv eller for blød. Hvis tråden er for blød, bliver træerne for skrøbelige. Hvis tråden er for stiv er den svær at bearbejde. Mellem disse to kvaliteter kan man bruge så mange typer tråd man vil. Hvis man vil fremstille et stort træ, er det tilrådeligt at bruge tråde med forskellige tykkelser. Man kan således starte med de tykkeste tråde til at fremstille stammen, eventuelt flere sidestammer og de største grene. Derefter bruger man tyndere tråde og til sidste de tyndeste tråde til fremstilling af sidegrene og kviste. Fremstilling af løvtræer og buske2.doc Side 1 af 8

2 Vi skal nu fremstille et birketræ. Normalt har et birketræ en central stamme, med grene der starter fra forskellige steder. Dette er den simpleste træ form som kan bruges som model. Birketræ et med sin hvide bark og de gråbrune pletter er det træ, der mest adskiller sig fra andre træ sorter. Man tager to bundter af 10 jerntråde nr. 6 i hvert bundt. Trådene skal væ re af forskellige læ ngder. De to bundter holdes krydset i venstre hånd mellem tommel- og pegefinger. Med højre hånd drejes de to bundter fem gange mellem tommel- og pegefinger således, at der dannes et tov der ca. 4 cm langt målt 2 cm fra den nederste ende. De to korteste tråde træ kkes ud til siden fra den del af trådene, der ikke viklet, og vikles sammen ca. 2 cm. Ved denne vikling skal man undgå løkker der kan danne unaturlige fortykkelser på sidegrenene. Man tager nu to tråde nr. 4. De placeres der, hvor de to viklede tråde nr.6 deler sig, og vikles sammen med den ene tråd nr. 6. Dette gentages med den anden tråd nr. 6. Når man har udført arbejdet, har man et skelet, der ser ud som på tegning nr. 1. Man har nu følgende: A. En fod 2 cm. lang med 2 x 10 tråde nr. 6 B. En viklet stamme ca. 4 cm lang C. En gren bestående af to viklede tråde nr. 6 D. To grene bestående af to viklede tråde nr. 4 To af trådene nr. 4 vikles sammen på ca. 1 cm s læ ngde, mens tråd nr. 6 bøjes til siden. Af de resterende tråde nr. 4 laver man nu 12 forgreninger. Det sker ved at danne en løkke med hver tråd. Tråden drejes om sig selv mindst fem gange ved krydsningen. Løkken klippes nu med skæ vbideren midt over (se tegning nr. 2). For hver tråd nr. 4 har man nu fremstillet tre kviste. Når man gentager processen fire gange får man 12 kviste. På hver af de resterende tråde nr. 6 kan man med en tråd nr. 4 tilføje flere små kviste. Den tykke stamme, som endnu ikke er viklet, består nu af tråde nr. 6 (se tegning nr. 1). Disse tråde vikles sammen på en læ ngde på ca. 1 cm. Derefter fremstiller man igen en sidegren. Denne sidegren laves naturligvis på den side, hvor der er 10 tråde tilbage. Dertil bruges igen de to korteste tråde. Fremgangsmåden gentages, indtil alle tråde nr. 6 er brugt. Resultatet bliver et ca. 15 cm høj birketræ med ti grene. Når man er blevet fortrolig med teknikken, kan man fremstille en hvilken som helst træ sort. Man kan kreere en stamme med en stor krone eller et træ med forskellige store grene. Forskellige træ modeller eller træ skeletter er afbildet nedenunder. Her følger nogle flere råd til fremstilling af træ skeletter. Drej absolut altid alle tråde i den samme retning som man har valgt fra starten, f. eks. med uret eller mod uret. Ellers risikerer man, at der opstår unaturlige fortykkelser på grenene. Proportionerne i tykkelsen kan således blive forkerte, og der kan også opstå vanskeligheder ved anbringelse af barken. Eventuelle løkker kan i et tidligt stadium rettes op eller strammes med tangen. Efter at træ et er bygget op, skal træ silhuetten formes rigtigt. Silhuetten på et birketræ er ikke lige men bøjer lidt af i toppen. Også grenene er ikke lige, det bedste er at lade sig inspirere fra natu- Fremstilling af løvtræ er og buske2.doc Side 2 af 8

3 ren. Efter opbygningen skal træ et også studses (ikke beskæ res!) for at kunne få et virkeligt realistisk udseende. De grene og kviste, der er for lange, skal klippes af til den rigtige læ ngde. Endnu engang husk, at stramme de eventuelt opståede løkker. Disse kan kun strammes, hvis man bruger den samme vikleretning hele vejen igennem. Sørg for, at der opstår så få løkker eller fortykkelser som muligt og at disse udbedres straks. Det er muligt at gøre en tynd stamme tykkere med en uldtråd eller anden tyndere tråd, der vikles om stammen samtidig med, at den påstryges med lim. Man kan også gøre stammen eller større grene tykkere med hjæ lp af barken. Læ s hvordan i følgende afsnit. %DUNHQ Vores jerntrådskonstruktion skal nu forsynes med bark. Til dette bruger man ufortyndet hvid snedkerlim. Det tilrådes at købe en større limflaske således at man kan fylde flere syltetøjsglas med træ bark i forskellige farver. Hvis man kigger i naturen eller i en bog om træ er, kan man se, at træ bark har mange forskellige farver. Træ bark fremstilles ved at blande plakatfarve eller pulverfarve med den ønskede nuance i den ufortyndede snedkerlim i en mæ ngde der gør limen fuldstæ ndig gennemfarvet. Man tilføjer få dråber opvaskemiddel til blandingen. Opvaskemidlet fremmer en god blanding af lim og farve. Til sidst tilsæ tter man få dråber desinfektionsmiddel (f.eks. Atamon) for at forhindre dannelse af skimmel i blandingen. Andre modelbyggere bruger andre midler (f.eks. gips) til fremstilling af bark. Efter min erfaring er snedkerlim det bedste produkt til fremstilling af bark, fordi den er langtidsholdbar og ikke tørrer for hurtigt. Blandinger til fremstilling af bark kan opbevares i lang tid i tæ tsluttende beholdere. En regelmæ ssig kontrol og tilføjelse af frisk snedkerlim kan forlæ nge holdbarheden af produktet betragteligt. Blandingen til fremstilling af bark smøres med en pensel på stamme, grene og kviste. Til stammen og de tykkere grene kan blandingen gøres tykkere ved tilsæ tning af skurepulver eller talkum. Hvis det er nødvendigt, kan blandingen fortyndes med vand. Blandingen bliver således smidigere og kan bedre lade sig smøre på de tynde kviste. Det er ikke nok kun at påføre barkblandingen på træ et en enkelt gang. Når barken er tør, kan man smøre næ ste lag på træ et, indtil jerntrådskonstruktionen ikke er synlig mere. På denne måde kan stammen og de større grene også gøres tykkere. Når man har smurt sidste lag barkblanding på træ et, kan man med en skarp genstand ridse barken og danne et barkmønster. Mange træ er kan genkendes fra barkens farve og mønster. Også på denne måde kan man fremstille realistiske træ er. Og husk: kig på naturen og lad dig inspirere. Fremstilling af løvtræ er og buske2.doc Side 3 af 8

4 %ODGHQHO YHW Træ et skal nu forsynes med løv. Hertil bruger man skumgummiflokker i forskellige farver. Flokkerne limes på hver kvist ved hjæ lp af Bison hobbylim (eller UHU-hart, blå emballage, eller tilsvarende). Til smøring af lim på kvistene bruger man en mindre pensel. Man tager derefter nogle flokker mellem tommel- og pegefingeren og presser dem på det område, hvor der er smurt lim på kvistene. En bakke eller en større blikdåse kan væ re en god hjæ lp under dette arbejde. Man kan heri placere en vis mæ ngde flokker, som således hele tiden er indenfor ræ kkevidde. De flokker, der falder af træ et, samles op her og kan genanvendes. Opklæ bning af løvet udføres startende fra de indre kviste og udefter. Før træ et plantes på sit bestemmelsessted, kan de løse flokker rystes eller pustes af. Det, der gæ lder for træ ernes form, gæ lder også for bladenes farve. Mange træ er genkendes fra deres blades farve. Med bladenes farve kan man også reproducere forskellige årstider: Foråret med blomster og lyse blade, efteråret med gyldne farver, sommeren med mørke blade. Undersiden af bladene har ofte en lysere farve end oversiden. )RGHQURGHQ Til sidst skal vores træ plantes. Hvis træ et skal placeres på et sted, hvor der kun er lidt plads, klippes trådene til foden (2 x 10) af. Derefter kan træ et sæ ttes fast med lidt snedkerlim i et passende hul boret i underlaget. Men man kan også forme en fod til træ et. På denne måde kan træ et flyttes til et andet sted hvis man ønsker det. Foden fremstilles af et stykke uregelmæ ssigt rundskåret karton. Trådenderne fra træ et fordeles i vifteform på kartonet og limes på. Når foden er tør, smøres den med barkblanding af snedkerlim, og til sidst bestrøs den med lidt græ sflokke. Nu kan træ et limes på underlaget. )RUVWRUHWU HU+YRUGDQIRUVWRUH" Når jeg præ senterer mine løvtræ er ved udstillinger, får jeg ofte den bemæ rkning, at de er for store. Jeg spørger så efter den målestok, modeljernbanen er bygget efter. I de fleste tilfæ lde drejer det sig om HO, 1:87. Det er derefter temmelig vanskeligt at overbevise mine samtalepartnere, at de ikke har ret. Alle ved at et træ vokser fra et frø, der kommer i jorden. Men et træ vokser i modsæ tning til et menneske hele livet igennem. Hvor højt et træ kan blive afhæ nger af dets alder, og hver træ sort har sin egen maksimale levetid. Jeg kan sådan set godt forstå bemæ rkningen fra dem, der siger: Dine træ er er for høje, fordi de ikke kender andet end det, man kan købe i modelforretninger, hvor de fleste træ er har en standard højde på 10 til 14, cm og hvor arterne er ikke til at genkende. Men der findes også undtagelser. Fremstilling af løvtræ er og buske2.doc Side 4 af 8

5 Tilbage til naturen. Buske bliver normalt ikke højere end ti meter. Det gør træ er til gengæ ld. Et fuldvoksent bøg-, linde-, ege- eller valnøddetræ kan nemt have en højde på 35 til 40 meter. Det er nok meget mere end de 14 cm fra modelforretningen. Når jeg så efter disse diskussioner viser min liste med de omregnede højder i de forskellige skala, erkender man hurtigt, at jeg har ret. Jeg har skrevet før, at der er undtagelser! HEKI er for nogen tid siden begyndt at producere større træ er, men man skal punge ud med temmelig mange penge for at få dem.. For er par år siden kostede de i Holland ca kr./stk. Jeg kan gøre det meget billigere og uden for meget besvæ r. Desuden kan man fremstiller træ er, der ligner og har den rigtige højde. Flere sige så: Ja, men jeg har ikke tid nok. Bygger de ikke en gang imellem på deres modelbane om aftenen? Løvtræ er hører også til aftenarbejde, og så meget tid behøver man nu ikke til det. På en aften og med lidt erfaring kan man fremstille fem træ skeletter i løbet af ca. fire timer. Fremstilling af barken kræ ver ca. otte aftener for fem træ er, og en aften er nok til anbringelse af løvet. På min klubs anlæ g er der ca. 75 løvtræ er, som jeg har fremstillet i løbet af et år i en tid, hvor jeg stadigvæ k var erhvervsaktiv. Alle ved, at nåletræ er kan nå en gevaldig højde. Den absolutte rekordindehaver er den amerikanske Sequoia Dendron. Et af disse træ er har nået en højde på 145 meter! Livstiden for disse træ er ligger et sted mellem 2000 og 3500 år. De fejler normalt ikke noget, men de fleste af træ erne er blevet fæ ldet. En amerikansk træ fæ lder, som har væ ret med til at fæ lde tusinde af disse træ er, har sat sig for at bevare restbestanden af Sequoia træ er og har opnået, at de er blevet fredet af den amerikanske regering. Disse træ er har naturligvis et meget stort omfang. Igennem et af træ erne har man gravet en vejtunnel. Jeg er glad for, at jeg ikke har en amerikansk inspireret modeljernbane. 3HUIHNWUHSURGXNWLRQDIODQGVNDEHW'HWNDQODGHVLJJ UH De kan også snart selv producere alle slags løvtræ er og buske i den rigtige størrelse og med de farver der hører til hver årstid. De nødvendige materialer kan købes hos mig, og jeg kan også vise Dem hvordan man giver de rigtige farver til landskabet, hvordan man anlæ gger veje og stier og hvordan man sæ tter de rigtige blade på løvtræ erne. Når man bruger materialerne rigtigt, kan man hurtigt se, hvor naturtro landskabet bliver. Materialerne med de fineste strukturer, vand- og farvebestandige er af min egen produktion og kan bestilles/købes hos mig mod en beskeden godtgørelse. Jeg ønsker Dem god fornøjelse med træ erne! Hvis De har spørgsmål eller problemer med formgivning af landskabet eller fremstilling af træ er, kan De sæ tte Dem i kontakt med mig. (Hr. C.F. Mirande korresponderer på hollandsk, tysk, eller engelsk). C.F. Mirande Joh. Poststraat 42A NL 7918 AC Nieuwlande gmirande@hetnet.nl Oversæ ttelse: F. Aymo-Boot, *G* Modul Forening. Fremstilling af løvtræ er og buske2.doc Side 5 af 8

6 7U K MGHULQDWXUHQRJLIRUVNHOOLJHVNDOD 1DYQ PHWHU FP FP FP Kristtjørn Japansk kirsebæ r Hasselnød Enebæ rbusk Navr Hvidtjørn Vild pæ re Hæ g Tuja Dunbirk Sølv- og æ delgran Fuglekirsebæ r Italiensk cypres Normangran Vortebirk Serbisk gran Ahorn Kæ mpe sølvgran Bøg, lind Douglas gran Valnød Amerikansk normangran Amerikansk æ delgran Sitkagran Amerikansk Douglas gran Californisk kæ mpetræ Sequoia Fremstilling af løvtræ er og buske2.doc Side 6 af 8

7 7HJQLQJHU C D E F G B A A Fod best. af 2x10 tråde nr. 6 (5 cm. lange) B Viklet stamme 4 cm lang best. af 20 tråde nr. 6 C 10 tråde nr. 6 D 8 tråde nr. 6 E De to korteste tråde nr. 6 viklet sammen på 2 cm. F 2 tråde nr. 4 viklet 1 cm. om 1 tråd nr. 6 G 2 tråde nr. 4 viklet 1 cm. om hinanden Rød farve: tråde nr. 6 Blå farve: tråde nr. 4 7HJQLQJQU Vikle 5 gange Løkke Klippe over B C A D A: Stamme B: To tråde nr. 6 viklet om hinanden C: 4 tråde nr. 4 viklet om 1 tråd nr. 6 D: En enkelt tråd nr. 6 Rød farve: tråde nr. 6 Blå farve: tråde nr. 4 7HJQLQJQU Fremstilling af løvtræ er og buske2.doc Side 7 af 8

8 7U VLOKXHWWHU Magnolie Græ depil Valnøddetræ Sølvpoppel, asp Bøg Akacie Navr Ahorn Fuglekirsebæ r Fremstilling af løvtræ er og buske2.doc Side 8 af 8