PSYKOTERAPEUT METTE BANG. fra. til TRAUME RECOVERY FORLAGET BRINCH

Transkript

1 PSYKOTERAPEUT METTE BANG fra til TRAUME RECOVERY FORLAGET BRINCH

2

3 Psykoterapeut Mette Bang fra til TRAUME RECOVERY FORLAGET BRINCH

4 Fra traume til recovery Copyright FORLAGET BRINCH Alle rettigheder forbeholdes både tekst og tegninger. 1. udgave, 1. oplag 2014 Forlagsredaktør: Mette Bang Grafisk tilrettelægning: Graaes Grafik ISBN: Tegninger - også forsiden: Sissi Lilly Andersen Løsrevne citater: Udsagnene stammer fra personer, som har gennemgået terapi-sessioner ved Mette Bang, og de har alle forud været i behandling i Hospitalspsykiatrien.

5

6 6 fra TRAUME til RECOVERY

7 Indholdsfortegnelse 7 Indholdsfortegnelse Forord 19 Introduktion 23 At recover sig er en bevidst indre personlig rejse 23 Læsevejledning 28 KAPITEL Erfaringsbaserede recovery-processer i psykoterapi 33 Recovery - et begreb! 33 Sådan understøtter fagfolk recovery 34 Processen mod recovery 34 Hvad bruger du egentlig dine psykoser til? 36 Det hele menneske med livets mangfoldighed 38 Af-traumatisering via psykoterapi 39 Hvorfor opløse et tidligere opstået traume gennem psykoterapi? 41 Hvilke konsekvenser har ubehandlede traumer for det enkelte menneskets liv? 42 Positive forandringer i en recovery-proces - efter et tidligere ubehandlet traume

8 8 fra TRAUME til RECOVERY Psykoterapeutens forudsætninger for at arbejde med traumebehandling 43 Erfaring som behandler 44 Tillid til behandleren 44 Brug af overlevelses-kort 45 Om kommoden og skufferne 46 Overlevelses-kortet spiseforstyrrelse 48 Historien bag en forstyrrelse i spisemønstret 48 De unges fokus på mad, vægt og motion 49 At slippe overlevelses-kortet 50 At opnå større indre balance 51 At afgive magten til noget 52 Nye alternative overlevelses-kort 52 Overlevelses-kortet psykose m.m. 53 Unge og deres forældre i rejsen til recovery 55 Recovered unge medvirker i processen 56 Mødre i et behandlingsdilemma 59 En umulig opgave 59 RECOVERY-ERFARINGSGRUPPER 61 Erfaringsgruppe for unge med overlevelses-kortet spiseforstyrrelse 61 Erfaringsgruppe for unge med overlevelses-kort som psykose og cutting 62 Erfaringsgruppe for unge og voksne med brug af overlevelses-kort 63

9 Indholdsfortegnelse 9 Recovered som mentor 64 Faser i mentortilbudet 64 Fællesmøde med supervison 65 Faglige holdninger til recovery-processer 65 Erfaringsbaseret metode 66 Mennesker imellem 67 Traumets kerne 67 Visualisering 69 Fra af-traumatisering til recovery 70 Min inspiration fra teoretikers faglige tekster 72 Michael Foucault 72 Jack Mezirow 74 Aaron Antonovsky 75 Paolo Freire 76 Daniel Stern 76 Alain Topor 77 Sammenfatning 79

10 10 fra TRAUME til RECOVERY KAPITEL Recovery fortalt gennem livshistorier 81 ALICIA: 81 Alt dette er sket, fordi jeg tog et valg! Tilkendt førtidspension 81 Mødet med en recovered! 82 Min recovery-proces starter Kontrollere symptomer - uden medicin 83 I arbejde 85 Vælge at tage styringen over dit eget liv 85 Alicia s historie efter 6 år Afsluttende samtale på distriktspsykiatrisk center 86 Glæden ved at blive mor men manglende støtte 87 Frygten for at blive opfattet som psykisk syg 89 Så meget har jeg opnået og selv klaret 91 Jeg blev mor 91 Konklusion 92 SANNE: 95 Verden ligger for mine fødder, og jeg er mere end klar!. 95 Ind og ud af psykiatriske afdelinger og bosteder 96 I den rigtige retning - ved egne valg og hårdt arbejde 97 Konklusion 98

11 Indholdsfortegnelse 11 Livshistorie-fortælling af Sanne - fortsættelse At lære at leve et selvstændigt liv 99 Opsummering af processen mod recovery 100 SOFIE: 103 Et vendepunkt i mit liv! Misbrugt 103 Overgrebene slutter men er ikke bearbejdet 105 Indlagt på psykiatrisk ungdomsafd. og flytter til bosted 106 Vendepunkt 106 Endnu en diagnose 107 Processen mod recovery 108 Konklusion 109 Sofies opfølgning Arbejdsprøvninger 109 Ihærdigheden for og glæden ved at arbejde 110 Er nu klar over eget værd 111 Efterfølgende Tanker Svigtet af voksne i barndommen 112 LÆRKE: 115 Man kommer længst ved at finde sin egen vej! Vælger terapi ved psykoterapeut 117 Konklusion 118

12 12 fra TRAUME til RECOVERY LÆRKES MOR, YVONNE: 121 Husk, det er sjælen, som lider, og den har brug for omsorg, nærhed, kærlighed og venskab frem for skældud, restriktioner og begrænsninger! Orlovsperioden 122 Indlæggelse og start ved privat psykoterapeut 123 Ny start på uddannelse og på at tackle hverdagen 123 Konklusion 124 LOUISE: 127 Jeg føler ikke længere, at det at være utrolig tynd, er det at være syg, værd! At føle sig anderledes 127 Ville have det hele 131 Spiseforstyrrelsen og forholdet til kæresten 132 Erfaringer som patient i psykiatrien 133 Recovery-proces ved psykoterapeut 135 Konklusion 136 LOUISE S MOR, RIKKE: 137 Der blev stille og roligt bygget mere og mere på, og jeg mærkede en klar fremgang i min datters selvværd og trivsel! Forløb på psykiatrisk ambulatorium 137 Tager en håndfuld piller 140 Terapi ved en psykoterapeut 141

13 Indholdsfortegnelse 13 Inddragelse af forældrene 141 At møde en recovered ung 142 Opdelt behandling for følelser og spiseforstyrrelsen 143 Mod recovery 144 Konklusion 145 VIBEKE: 147 Jeg har i mine samtaler fundet mig selv - jeg har jo ikke vidst, hvem jeg selv var! Valget mellem udflytning fra afdelingen eller øget terapi 148 Hjem vejede 37 kg 149 Terapi ved en psykoterapeut 149 Den skelsættende beslutning 150 Erfaringer som syg og indlagt 151 Konklusion 153 VIBEKE S MOR, RAGNA: 155 Hun magter nu situationer, som hun ikke tidligere kunne overskue eller magte! Terapier ved psykoterapeut 156 Reflektioner om forløbet i psykiatrien 156 Noget af det sværeste 159 Opsøger andre behandlingsmuligheder 160 Konklusion 161

14 14 fra TRAUME til RECOVERY MAJA: 165 Når jeg er usynlig ser du mig så? Indlæggelse 166 Terapier ved psykoterapeut 168 Indlæggelse igen 168 Kan man være social med sig selv? 169 Erfaringer fra psykiatrien og privat psykoterapeut 170 At finde en ny balance! 172 MAJA S MOR, METTE: 173 Så hør dog på os! Hør på Maja, så se hende dog! Oplevelser ved indlæggelser 173 Personale, der gør en forskel 174 Undren over behandling af spiseforstyrrelser 175 Nøglen? 176 Terapi ved psykoterapeut 177 Forældrenes forløb ved psykoterapeut 178 Hvorfor? 179 KAPITEL Er recovery en mulighed i psykiatrien? 183 SYGDOMSFORSTÅELSEN OG BEHANDLINGSTRADITIONEN 183 HVORDAN OPSTOD PSYKIATRIEN? 183 MENNESKET SOM SUBJEKT ELLER OBJEKT? 185 SKIZOFRENIDIAGNOSEN 187

15 Indholdsfortegnelse 15 REFLEKSIONER OVER PSYKISKE DIAGNOSER 188 Men, der er da også fordele ved diagnoser 188 Illness og Disease 190 En mere recovery-orienteret tilgang til skizofreni 191 Begrebet recovery 193 Kildehenvisninger 194 ANNI SKOGEMANN 197 Fra hvisken om sygdom til: råb, håb og søgen efter Recovery! Udviklingen af Socialpsykiatrien i Patriciahuset 197 Så kom Recovery Hvornår Hvorfra Hvortil 201 I Patriciahuset BO25 fik vi mange positive erfaringer 203 MADS: 205 Jeg er jo erklæret rask, men får ikke lov til at blive opfattet som værende rask! Flycertifikat med udfordringer 205 Minister sætter punktum 206 Unødvendig stigmatisering fra systemet 207 At cykle recovery en ind i psykiatrien 208

16 16 fra TRAUME til RECOVERY KAPITEL Recovery på trods af!! 211 Efterskrift 211 BILAG A Unge og voksnes svar på deres erfaringer med erfaringsbaseret recovery processer. 215 Besvarelser 215 OM FORFATTEREN 225 Psykoterapeut Mette Bang 225 Recoveryteamet 226 En tak til 227

17 Indholdsfortegnelse 17

18 18 fra TRAUME til RECOVERY

19 Forord 19 Forord Denne bog handler om recovery og om de terapeutiske indsigter disse processer har givet mig og de øvrige medvirkende i denne bog. Recovery er et begreb og ikke en metode. Dette betyder, at der ikke er en færdigpakket recovery løsning, for mennesker med symptomer på, at sindet lider. Løsningen bliver hermed mere flydende, hvilket kan være et af de store besværligheder, der er ved recovery-tanken og dens udeblivelse af en revolution indenfor psykiatrien. I starten af 00 erne var jeg vældig optaget af begrebet recovery, som så mange andre i Danmark, og jeg blev nysgerrig efter begrebets muligheder for mennesker med symptomer på, at sindet lider. Jeg arbejdede på dette tidspunkt i Hospitalspsykiatrien, og her var der ikke tegn på, at recovery kunne blive noget, vi ville blive fænget af. Her herskede den forskningsbaserede viden som den førende tanke indenfor psykiatrien. Jeg skulle væk fra forsknings-tankegangen og kom derfor videre over i Socialpsykiatrien, hvor recovery-tankegangen allerede på dette tidspunkt var et debatteret emne. Socialpsykiatrien havde ventet på et begreb som recovery, idet vi arbejdede med personerne i deres hverdag, hvor vi som medarbejdere havde oplevet den enkelte person både med - og uden f.eks. psykoser. Her kom det nye begreb som et muligt redskab til at realisere en udviklingsvej videre ud af psykiatrien for personen med lidelserne. Det store spørgsmål var den gang, hvordan ville det kunne lykkes med de rammer og de tankegange, der var fremherskende om recovery i psykiatrien.

20 20 fra TRAUME til RECOVERY Den sunde undren, der kom til os, var, hvordan kunne de selvsamme mennesker fungere i en hverdag på nogenlunde samme vis som f.eks. os medarbejdere, for dernæst at blive presset og som følge deraf, blive f.eks. psykotiske? Vi i Socialpsykiatrien kunne se og opleve forandringerne hos det pågældende menneske, og vi var virkelige interesseret i, om denne recovery-kode kunne knækkes, for så var megen lidelse for den enkelte person forsvundet. Det, der blev interessant og dilemmafyldt for mig i min tid i Socialpsykiatrien, var, at psykiaterne havde den retningsgivende forskningsbaserede tankegang. Det vil rent praktisk sige, at vi som medarbejdere i Socialpsykiatrien godt kunne være støttende og coachende til en person, der ønskede et recovery-forløb, men det var og er stadig psykiateren, der sidder med sin viden og holdning til, om støtten til processen godkendes, som værende et godt tiltag for den enkelte, der vil en recovery-proces. Der er siden recovery-tankens opstart kommet mange recovery solstrålehistorier frem, og der er flere bud på forskellige gradueringer af recovery-tanken, hvilket er et tegn for mig på, at vi som medarbejdere og behandlere sammen med personerne med lidelserne, vil en forandring indenfor området. Spørgsmålet fremover er, hvad der skal til, førend recovery bliver taget endnu mere alvorligt indenfor et psykiatrisystem, der arbejder med naturvidenskab og ikke med det hele menneske i fokus? Denne bog er blevet til via de udviklingsprocesser, som de medvirkende og jeg sammen har gennemgået, idet jeg ser min faglige og menneskelige udvikling som et samspil med de medvirkende. Jeg ser også deres udvikling som et resultat af det, vi sammen har udviklet på. Dette kunne ikke ske, hvis ikke de på samme tid også har haft et stort ønske om en forandring, idet motivationen til forandringen skal komme inde fra dem selv. Jeg har gennem processen været den person, de har fundet tillid til, men det er deres fortjeneste, at de har turdet kigge traumerne i øjnene og arbejdet benhårdt for at komme videre i deres liv.

21 Forord 21 Det er mit ønske med denne bog, at jeg og de medvirkende kan videregive inspiration og håb til andre omkring recovery. Dette er skrevet både til den enkelte person, der har en lidelse i sindet, til de pårørende omkring personen, samt til de behandlere indenfor systemet, der gerne vil være den gode støtte til personen, der vil udvikle sig fra traume til recovery. Marts 2014 Psykopterapeut Mette Bang

22

23 Introduktion 23 Introduktion At recover sig er en bevidst indre personlig rejse De unge mennesker, som du møder gennem denne bog, er i mine øjne modige mennesker, der fortæller deres historie om deres personlige recovery. Deres ønske om en forandring, har ført dem til den ene terapi-session i min praksis efter den anden for at forstå læren om sig selv. De har turdet møde sig selv der, hvor noget i livet har været meget traumatisk for dem. De har turdet tage kampen op imod de tidligere traumer, som har givet udslag i indre psykiske belastninger. Disse psykiske symptomer har medført, at de har gjort brug af forskellige overlevelsesmetoder for, at de har kunnet fungere umiddelbart i livet. De unge mennesker har ønsket en forandring så meget, at de har været villige og modige til at gå hele vejen, for at komme ud af det spind af symptomer, der har fastholdt dem i et belastende sygdomsbillede. De har også inde i sig haft en tanke om, at symptomerne ikke var noget, som de ville acceptere at leve med resten af deres liv. De har gået med et stille håb om, at der var en vej ud af symptomerne. De har fortalt, at de har haft svært ved at acceptere, at de ved samtalen med psykiateren i det offentlige psykiatrisystem, havde fået stille diagnosen f.eks. skizofreni, og at de dernæst var blevet vejledt i: at du skulle betragte det som en kronisk sygdom, ligesom f.eks. sukkersyge, for så vil det blive lettere for dig at acceptere din sygdom. Kære læser, forestil dig den tanke, at du ikke selv har den sygdomsopfattelse som f.eks. psykiateren har på dine vegne, men har en opfattelse

24 24 fra TRAUME til RECOVERY Fortæl hvad du vil mig - vær tydelig både i dit kropssprog og i det verbale sprog, det hjælper mig rigtig meget på vej. af dine symptomer som noget, der kan forsvinde. Derved står I heller ikke på samme udgangspunkt, når betragtningen med f.eks. sukkersyge sammenlignet med skizofreni bliver forelagt. Hvordan kan en person så overføre den tankegang med at acceptere sine symptomer som værende kronisk, når udgangspunkt for personen er håbet om en snarlig recovery? Ved alternativt at se symptomerne som psykens overlevelsesmetode på indre traumer, sammenholdt med personens livshistorie-fortælling på samme tid, giver det mening for den enkelte at forstå de symptomer som handlemønstre, når noget er og har været svært inde i personen. Det er, som jeg har terapeutisk erfaring for, ofte i barndommen, at vores uforståede oplevelser har sat sig, og når vi så møder de selvsamme mekanismer senere i livet, så vælger vi at bruge de samme redskaber som tidligere. Vi gør brug af de tillærte redskaber, vi har, idet det er de redskaber, vi umiddelbart har til rådighed i vores indre beredskab - med mindre, vi får tilført nye! Det er de unges, de voksnes og min terapeutiske erfaring, at når vi bruger de tillærte redskaber, vi kender, så opnår vi også det selvsamme resultat, som vi kender. Dette kan være til trods for, at det selvsamme resultat ikke fører noget godt med sig, men blot fører trygheden om noget kendt med sig. Disse gamle indre overlevelses-strategier benytter vi indtil, de ikke rækker mere, eller de ikke giver mening i den situation, vi står i. En indre bevidsthed vil da søge efter nye redskaber til at opretholde en psykisk balance på. Det er min klare overbevisning, at personen søger at overleve på bedst mulig måde og med de indre redskaber, der aktuelt giver mening for den enkelte. Dette kan sagtens være et redskab, der for andre fagfolk kan virke psykiatri-relaterede, ved symptomer lignende i diagnosesystemet, men for den enkelte er der en sandhed og en livshistorie til netop dette overlevelses-redskab.

25 Introduktion 25 Det er min erfaring, at eksempler på overlevelses-redskaber som f.eks. anoreksi, cutting, psykoser, stemmehøring og andre symptomer giver mening for den enkelte person i nuet, hvor det sker. Det er gennem overlevelsesredskabet, at personen finder roen inden i sig, om end det ofte er for en kortere stund. Det giver oftest en indre ro i opstarten, for så senere at ændre karakter til, at redskabet bliver negativt og det styrende inde i personen. Min forståelse af et overlevelses-redskab er, at personen trækker et indre overlevelses-kort, der giver mening for den enkelte i lige det øjeblik, hvor personen har så meget brug for at komme ud af en pinagtig situation/ følelse. Her kommer der noget i spil, som giver mening for den enkelte, og som på lige dette tidspunkt træder ind hos personen og lindrer eller giver mening. Der er som oftest en mening med lige netop det overlevelses-redskab, de har gjort brug af, hvilket kan være noget, de enten har kendt til i familiesammenhæng eller noget, de har hørt eller læst om. Jeg har efterfølgende valgt at bruge begrebet om overlevelses-redskabet, at det er et indre overlevelses-kort de trækker, når noget er svært for dem. Et eksempel kan være, at pigerne med spiseforstyrrelse trækker deres anoreksi-kort frem, når de føler sig presset omkring ansvar, eller hvad deres personlige fortælling nu er, - eller at andre unge med symptomer på psykisk sårbarhed trækker psykose-kortet, når de føler sig presset på krav og forventninger. Nogle mennesker vil formentlig tænke, at de, der benytter sig af et overlevelses-kort, kommer fra asken til ilden, idet deres nye kort, set udefra, er endnu mere pinefuldt end de symptomer, de udviser, men her skal vi tænke, at for personen giver det nytilførte redskab mening i nuet. De mærker ikke smerten som tidligere, når de benytter deres nye overlevelseskort, og de opnår en form for lettelse i nuet. Når de benytter deres nye kort er det oftest uden følelser, og de overlever igennem den nye strategi uden at mærke sig selv.

26 26 fra TRAUME til RECOVERY Vi mennesker benytter kortene, så længe det giver mening, og slipper det først, når en alternativ handling virker mere rigtig og indlysende. Det er i det terapeutiske samarbejde mellem personen og mig som behandler, at nye handlinger kommer i spil, og det er her, de unge arbejder med at give slip på de kendte og før så vigtige overlevelses-kort. Når vi mennesker vælger en bevidst indre rejse, og dermed begynder at arbejde med vores uhensigtsmæssige symptomer, så begynder vi på en opdagelsesrejse, der for os er en fremadskridende proces. Det er min overbevisning, at vi mennesker på et eller andet tidspunkt i livet, foretager bevidste indre rejser for at opnå en forståelse af os selv. Vi kan enten være tvunget ud i det af vores omgivelser, eller vi kan i livet have svært ved at opnå ro, og dermed finder det nødvendigt at foretage justeringer. Vi går alle igennem livet med handlinger, der er præget af overlevelsesmekanismer. De kan blot være mere eller mindre belastende og destruktive for personen. Valget af overlevelses-kort er bevidst eller ikke bevidst. Vi kan sammen i terapi-sessioner gøre det til en opdagelse at bevidstgøre brugen af kortene, og personen vil dermed også være medbestemmende omkring, hvornår personen slipper de uhensigtsmæssige overlevelseskort, og dernæst finder bedre måder at håndtere det, der er svært på. Vi vil dernæst kunne implementere nye, mere følelses- og hensigtsmæssige handlinger, der giver mening. Vi begynder at se og forstå os selv som den unikke person, vi oprigtig er og finder forståelsen for, at vi på én og samme tid har udvist synlige symptomer på psykisk ubalance trods det, at vi selv hele tiden har oplevet at være helt rigtige inden i. Når jeg tænker det hele menneske, så tænker jeg på det liv, personen har levet, på de symptomer de udviser og på den dagligdag, som personens liv består af på nuværende tidspunkt, og på håb og drømme for fremtiden. Alt-i-en-pakke, hvor det er helheden, der er afgørende for, hvordan personen kan komme videre. Personen skal opnå forståelse for pakken og tage

27 Introduktion 27 ejerskab for den for at kunne bevæge sig fremad i en recovery-proces. På samme måde ser jeg min rolle klart defineret som værende den, der støtter og opmuntrer personen i de recovery-processer, der er omkring personens uhensigtsmæssige overlevelses-kort. Jeg støtter, opmuntrer og coacher ligeledes personen i sin ihærdighed i at opnå nye redskaber, som de kunne tilføje deres samling. Jeg kan med mit kendskab til andre redskaber dele mine erfaringer og terapeutiske redskaber ud til personen, men jeg vil og skal heller ikke kunne styre, hvad de tager til sig, som værende brugbare nye redskaber. Dette gør personen i det omfang, det giver mening for den enkelte. Det at følge hvert enkelt menneske, der foretager de bevidste indre rejser, er for mig som terapeut og medmenneske en fantastisk oplevelse. Personen opnår en indsigt og en forståelse for sig selv og egne handlinger. Skulle jeg give en definition på en sådan proces, vil den se sådan ud: At recover sig er en dyb personlig bevidst indre rejse, som handler om at forstå det, der ligger i de bevidste handlinger samt forstå det, som viser sig gennem ikke bevidste handlinger og symptomer i livet. Siden hvornår har sund skepsis og undren været forkert åbenbart siden ruder konges tid fandt jeg ud af da jeg blev en del af psykiatrisystemet. Gennem denne indre recovery-proces opnås en indsigt og en dyb forståelse for sig selv som et helt og selvstændigt menneske. Dette hele menneske er et udtryk for et helt personligt unikt billede, der repræsenterer mangfoldigheden i personens levede liv. Denne bog er tænkt som et ide-oplæg på grundlag af mine hidtidige erfaringer med personlige recovery-processer.

28 28 fra TRAUME til RECOVERY Læsevejledning Bogen er opdelt sådan, at du som læser først møder terapeutens afsnit, der henvender sig til læsere, der har interesse i recovery-processer. Du kan endvidere læse hvad recovery er ifølge forfatteren og for de fagpersoner, der arbejder med personer, som har symptomer, og hvor recovery er i fokus for dem. Dernæst kommer unge og voksnes livshistorie-fortællinger i et afsnit for sig. De har hver især en helt unik måde at være fortællende på, så de har et helt kapitel. Efter dette er der i nogle korte fagtekster beskrevet udvalgte emner omkring recovery, samt recoveryens begyndelse i Vestjylland, og en personlig tekst omkring stigmatisering ved kronicitet. Bogens kapitler er opbygget sådan, at du kan læse dem uafhængigt af hinanden, så du ikke nødvendigvis skal starte med kapitel 1, men du kan surfe lidt rundt, og at det stadig kan give dig inspiration om emnet recovery-processer. Kapitel 1 Her kan du læse om erfaringsbaserede psykoterapeutiske terapier-sessioner, hvor der tages udgangspunkt i livshistorie-fortællinger og med særligt fokus på svære traumer. Mennesker er ikke ens, fordi de tilsyneladende har ens symptomer, idet deres historier og bevæggrunde har været vidt forskellige, men ligheden er, at de har benyttet sig af nogle for dem tilgængelige overlevelses-kort, der har givet mening i deres indre kaos. Denne erfaring er en byggesten til metode-opbygning beskrevet i denne bog.

29 Introduktion 29 Du kan både læse om, hvilke forudsætninger terapeuten skal have og om terapisessioner med forskellige typer overlevelses-kort, som f.eks. spiseforstyrelse og psykoser samt, hvordan allerede recoverede unge deltager i grupper og som mentorer. Der er også omtalt, hvordan forældrene indgår i recovery-processen. Endelig kan du læse om værdigrundlaget for metoden: erfaringsbaserede psykoterapeutiske terapier-sessioner, og de teoretikere der har inspireret Psykoterapeut Mette Bang undervejs i den faglige udvikling. Kapitel 2 I dette afsnit har unge, som alle har opnået eller er tæt på recovery, med egne ord beskrevet uddrag af deres livshistorie og de traumer, som har udløst deres benyttelse af personlige destruktive overlevelse-kort. Alle unge har erfaringer med både Hospitalspsykiatrien og med privat erfaringsbaseret psykoterapi. De unge fortæller modigt og ærligt om de behandlingsforløb, de har været igennem begge steder. I alle fortællinger er det tydeligt angivet, hvad de unge mener, der har hjulpet dem til at gå fra traume til recovery. Det er stærke beretning om deres erkendelser og indsigter igennem erfaringsbaseret terapi-sessioner. De unge med symptomerne på en spiseforstyrrelse har i forlængelse af deres livshistoriefortællinger udvidet det med deres mødres fortælling om, hvordan det har været for dem at følge den unge i recovery-processen. Kapitel 3 Hvis du er interesseret i at forstå baggrunden for sygdomsforståelsen og behandlingstraditionen i Hospitalspsykiatrien og Socialpsykiatrien, samt recovery ens indtog i Vestjylland, får du i dette afsnit et indblik i dette store emne.

30 30 fra TRAUME til RECOVERY Emnet recovery er beskrevet i et mindre udsnit af både en mere teoretisk og debaterende gennemgang ud fra forskellige teorier om forståelsen og behandling af psykiske sygdom i Hospitalspsykiatrien. Socialpsykiatrien er beskrevet ud fra konkrete erfaringer i en periode på 15 år om at indføre recovery-orienteret tilgang blandt fagpersoner på en institution. Endelig beskriver en ung mand, som er recoved om, at selv om han er erklæret rask, kan han ikke få lov til at blive opfattet som værende rask trods en ihærdig indsats, men han får at vide i det offentlige system, at diagnosen er kronisk og kronicitet bliver brugt imod ham, når han har brug for en attest på at være rask. Kapitel 4 Afsluttende afsnit er et efterskrift - ud fra Regeringens Psykiatrioplæg fra 2013 om recovery med borgeren i fokus - hvad der skal til, for at behandlere kan arbejde målrettet med recovery!

31 Introduktion 31

32 32 fra TRAUME til RECOVERY

33 Kapitel 1: Erfaringsbaserede recovery-processer i psykoterapi 33 KAPITEL 1 Erfaringsbaserede recovery-processer i psykoterapi Recovery - et begreb! Recovery er ikke et nyt begreb i Danmark indenfor psykiatrien, men det har det med at fortone sig og ikke rigtig slå igennem. Der, hvor noget bliver rigtig svært for os som fagfolk, er, når noget er et begreb og ikke en metode. Vi lever i et samfund, hvor der skal evidens og forskning til, for at noget kan implementeres i vores offentlige behandlingssystem. Det giver os alle en udfordring, men det betyder også, at vi måske går glip af de gode personlige recovery-rejser, idet der ikke findes en metode til alle de forskellige individuelle rejser. Der kan findes nogle fællesnævnere, som giver mening for andre at læne sig op ad, men en egentlig fælles metode mener jeg ikke, findes på dette område. Jeg mener derimod, at metoden er, at der ikke findes nogen metode, der er fælles! Jeg har arbejdet i psykiatrien i mange år og har også her arbejdet med recovery som et begreb. Jeg måtte sande, at vi som medarbejdere manglede konkrete metoder til at hjælpe de brugere af psykiatrien, der gerne ville videre i deres liv. En ting, der har gjort det svært i jagten på en metode, har været, at vi søgte en fælles metode og ikke en metode til den enkelte bruger af psykiatrien. Det ændrede sig først for mit eget vedkommende, da jeg begyndte at arbejde i eget psykoterapeutisk regi, med de personlige recovery-processer, hvor jeg kunne tilegne den enkelte person sin egen metode uden, at jeg selv var forpligtet til at handle efter en aftalt standardmetode, som gjaldt for alle.

34 34 fra TRAUME til RECOVERY Det føltes ofte som at rende panden mod en mur når jeg gik til de lægesamtaler. Jeg følte simpelthen ikke at der blev lyttet til mig eller set på mig som den person jeg er. Jeg har fulgt med i debatten om den rapport, som regeringen har fået udarbejdet til Psykiatriudvalget (udgivet den 13. oktober 2013). Jeg var på Psykiatritopmødet i København og hørte Sundhedsminister Astrid Kragh give udtryk for, at alle mennesker kan recover sig! Det vakte stor glæde i mig, men der fulgte ikke en form for aftale med, hvordan dette skulle kunne opnås. Dette bliver i sig selv interessant at følge, idet intentionerne er der for mange fagfolk, men hvordan kommer det til at ske? Sådan understøtter fagfolk recovery Det bliver nu interessant, hvordan vi som behandlere kan opnå de recoveryresultater, idet meget skal ændre sig for, at fagfolk i det behandlende system kan ændre retning. For mig at se, så ligger udfordringen først og fremmest i, at der på behandlersiden skal ske en ændring fra at være eksperten på behandlingen til at være den fagperson, som vælger den metode, der bygger på livshistorie og den pågældendes oplevelse af symptomerne, og som derudover bygger på fælles forståelse og gensidig tillid. For den opsøgende, der har brug for behandling, skal han/hun have mening om, hvad den pågældende ekspert skal kunne, for at personen kan få den hjælp, som vedkommende har brug for i sin personlige recovery-proces. Processen mod recovery Der, hvor jeg oplevede faglig succes, var, da jeg begyndte at interessere mig for personens livshistorie og de symptomer, som fulgte den enkeltes livshistorie-fortælling. Her kom jeg frem til min erkendelse af betydningen af deres indre rejse med de traumer og symptomer, den enkelte kunne give udtryk for. Ved at forstå symptomernes betydning for den enkelte, gav de også mening i den fælles forståelse for personens overlevelses-strategi på grund af det indre kaos. Vi har sammen gennemlevet en rejse ud af

35 Kapitel 1: Erfaringsbaserede recovery-processer i psykoterapi 35 symptomerne, og dermed også ned gennem personens traumer, for til sidst at være bevidste omkring de indre overlevelses-kort, der blev brugt undervejs hos den enkelte. Jeg ved nu, at recovery kan lade sig gøre! Dette har været en vigtig opdagelses-proces for mig gennem årene. Bevidst har jeg gået efter at forstå de bagvedliggende traumer, der har været i spil hos de personer, der er kommet hos mig. Det vigtigste, der er sket i min faglige proces, er, at jeg har kunnet gøre en forskel for mange ved at behandle dem vidt forskelligt, og dermed have det som min metode. Jeg vil sige, at min metode er erfaringsbaseret, mere end baseret på en konkret teori. Mennesker er ikke ens, fordi de tilsyneladende har ens symptomer, idet deres historier og bevæggrunde har været vidt forskellige, men ligheden er, at de har benyttet sig af nogle for dem tilgængelige overlevelses-kort, der har givet mening i deres indre kaos. Denne erfaring blev en byggesten til min metode-opbygning. Det har været via denne vej, at recovery-åbningen er kommet. De kunne sige ja til, at de oplevede symptomerne, og at det var virkeligt for dem, og at de ikke altid havde haft dem. De har taget det ansvar, der ligger i, at de gerne ville en forandring i deres liv, og at de gerne ville arbejde bevidst med at ændre på de symptomer, der påvirkede deres liv så negativt. De har virkelig arbejdet målrettet og ihærdigt på at ændre de belastende symptomer og de bagvedliggende traumer, til deres nuværende ståsted i livet, hvor de igen frit kan udfolde sig, uden de forhenværende belastende symptomer. Når jeg kigger tilbage på min faglige bevidste rejse omkring recoveryprocesser, så startede det i et nyetableret botilbud i Vestjylland, hvor jeg blev ansat i Jeg blev først og fremmest nysgerrig på psykoserne for så siden hen at fortsætte den faglige rejse videre med andre symptomer,

36 36 fra TRAUME til RECOVERY der vakte min nysgerrighed. Jeg har det ligesom personerne, der er recovered nemlig, at det er en proces, der ikke kan stoppes nu, idet den har ændret mit syn på traumer og på psykiske symptomer. Hvad bruger du egentlig dine psykoser til? Sætningen blev skelsættende for mig, og blev sagt i forbindelse med mit arbejde på et dengang nystartet bo- og behandlingstilbud i Vestjylland, for unge brugere af psykiatrien. Det nye på dette sted var, at grundindstillingen på bostedet var recovery-orienteret. Jeg havde i mange år været bevidst om og erfaret, at psykoser trådte i karakter, når personen blev presset. Det, jeg ikke tidligere havde fanget, og som jeg blev mere og mere nysgerrig på, var, at løsningen lå i selvsamme situation! Der var for mig en forbindelse mellem, hvad der fremmede psykosen, og hvad der kunne mindske den. En psykose og andre psykiske symptomer har, som jeg med denne bog inviterer dig til at forstå, altid en historie bag sig, og som også er en del af løsningen. Grunden til at jeg nu kunne udforske psykose-tanken var, at jeg for første gang i mit liv arbejdede direkte med fokus på recovery og samtidig med det, arbejdede jeg i døgnvagter og var dermed den eneste gennemgående medarbejder på stedet i dette tidsrum. Min grundlæggende indstilling har altid været, at disse unge og voksne skal videre i deres liv, idet de skal ud at uddanne sig eller have et job, og at de helt klart skal stifte bekendtskab med det almindelige liv, frem for at være på en institution. Min indstilling kom til udtryk ved, at jeg arbejdede målrettet med recovery-processer, og så det som et bevidst redskab til at flytte fokus fra sygdom til personlig udvikling. Når min døgnvagt startede, så flyttede jeg ind og tog lederskab i huset i det døgn, jeg var der.

37 Kapitel 1: Erfaringsbaserede recovery-processer i psykoterapi 37 Jeg fulgte selvfølgelig de aftaler, der var indgået mellem beboerne og øvrige medarbejdere med den bevidste tanke på, hvordan kunne beboerne bedst muligt arbejde med deres recovery-proces. Altså, hvordan kunne jeg sammen med dem flytte fokus fra psykiske symptomer/diagnoser til det hele menneske? Som jeg ser tilbage på min tid i psykiatrien, så arbejdede jeg i de første mange år kun koncentreret med en begrænset del af redskaber til recoveryprocesser. Indtil jeg startede i det nye botilbud, var jeg faglig ekspert på symptomer og med de redskaber, det kunne viderebringe, for dernæst i botilbuddet at være den faglige ekspert med direkte fokus på recovery og redskaber rettet mod symptomer og årsagen til dette. Fokus på de psykiske symptomer var jo kun en lille del af personens recovery og ikke hele grundlaget. Min gode erfaring fra botilbuddet blev, at skulle jeg se det hele menneske, skulle jeg også se de problematikker og symptomer, der udvises hos den enkelte ud fra det hele menneske. Dette ville jo kun kunne lade sig gøre i så vidt et omfang, at jeg som person kunne se og forstå det. En af mine første virkelige store øjenåbninger blev, da jeg begyndte at arbejde med psykoser, set ud fra et helhedssyn omkring det hele menneske og ikke kun på de psykiatriske symptomer. Det startede som nedenfor beskrevet: Og egentlig var det jo aldrig samtaler, sådan som jeg kendte til det i normal forstand udenfor systemet. Det var jo nærmest enetale fra lægens side, samtidig med at hun små læste i min journal undervejs. Hvad bruger du egentlig dine psykoser til? Sætningen, som jeg fik sagt til en beboer i botilbuddet, blev en åbning for både hende og mig, idet jeg oprigtigt fik undret mig over, hvornår hendes psykoser trådte i kraft. Den første reaktion fra hende var: at jeg ikke skulle komme her med en påstand om, at hun selv bestemte, hvornår hun var psykotisk og ikke psykotisk, men efterhånden blev også hun nysgerrig på, om der kunne være en sammenhæng mellem det, der gik forud for hendes psykotiske symptomer, og det hun oplevede før og under hendes psykoser.

38 38 fra TRAUME til RECOVERY Pludselig gav terapien mening, for kun hvis du forstår hvorfor du gør som du gør, eller reagerer og agerer som du gør, altså hvad der ligger bagved, hvilke tanker, følelser eller oplevelser det udspringer af, så har du mulighed for at ændre på det. Hun oplevede, at jeg blev oprigtig nysgerrig på hele hende som person, og mærkede, at jeg var parat til at bruge hele mig til gengæld! Derved turde hun, ikke-bevidst eller bevidst, at lade mig være den særlige person, der kunne være den hjælper, som hun søgte til sin recovery-proces på dette tidspunkt. Det blev epokegørende for mig, idet dette blev den første af alle de recovery-rejser, jeg har været så heldig at være en del af. Psykoser er ikke bare psykoser, og psykiske symptomer er ikke bare psykiske symptomer, idet alle mennesker er forskellige, og det er deres baggrund med deres livshistorie-fortælling også. Det hele menneske med livets mangfoldighed Skal vi som medarbejdere tage personens symptomer og livshistorie-fortælling alvorligt, så skal vi have det hele menneske med livets mangfoldighed med for at forstå det, som personen forstår. Først dernæst kan vi begynde at arbejde med recovery og med redskaber til at erstatte de nuværende overlevelses-redskaber, der er i brug på dette tidspunkt. Drager vi så overlevelses-kortet ind her, som også er beskrevet i dette kapitel, så bliver vores samlede nysgerrighed rettet mod denne person og brugen af overlevelses-kort, som i dette tilfælde er et psykose-kort. Vi arbejdede med de situationer, hvor hun trak psykose-kortet som sin overlevelse, og vores fælles opgave var dernæst at blive nysgerrige på, hvorfor det var det kort, hun trak ind til sig frem for f.eks. at skade sig selv eller lave sceneskift ved at forlade rummet. Hun havde en livshistorie med sig, der til dels omhandlende svigt, og når hun f.eks. oplevede optræk til en konfrontation, om end den var i mindre målestok, så fandt hun frem til, at hun trak psykose-kortet, således at hun ikke skulle tage stilling til - eller tage del i en evt. diskussion. Vi arbejdede os gennem hendes livshistorie-fortælling, og gennem nye redskaber oplevede hun, at hendes psykose-kort, blev erstattet af mere virkelighedsnære

39 Kapitel 1: Erfaringsbaserede recovery-processer i psykoterapi 39 løsningsmodeller, og at hendes psykiske symptomer forsvandt! Hun blev ganske enkelt ikke psykotisk mere efterfølgende! En skelsættende opdagelse var, at hendes psykiske symptomer heller ikke kom tilbage senere i hendes liv, til trods for en svær uhelbredelig fysisk sygdom, som hun blev presset til det yderste af. Et citat af min første klient.: Mette plejede mig ikke, vi havde et samarbejde, det hjalp mig tilbage til livet igen. Jeg glemmer aldrig den forårsmorgen, hvor jeg følte, der var sommerfugle i maven. Jeg stoppede op og tænkte allerførst, mærkelig følelse. Så tænkte jeg, mærkeligt, jeg er da ikke forelsket i nogen. Hvorefter det gik op for mig, at jeg var blevet forelsket i livet igen. Den dag kunne jeg være gået til månen, så glad blev jeg! Af-traumatisering via psykoterapi Det har været tankevækkende for mig at være vidne til, at det er de psykiske symptomer, der har bragt dem ind i psykiatri-systemet, men det er også de selvsamme symptomer der har bragt dem til deres recovery proces, via en metode omhandlende traumer! Min påstand er, at de som personer inderst inde har haft tvivlen på, at de trods psykiaternes udsagn, ikke var overbeviste om, at de var kronisk syge. Dette til trods for deres mærkelige symptomer og den diagnose, de også havde fået. At den enkelte inde i sig havde den spinkle tanke og tro på at de på trods af deres diagnose m.m., havde de et håb om en fremtid uden symptomer. De manglede imidlertid en indre tro på egen identitet, efter mange års fokus på sygdom fremfor på personen!

40 40 fra TRAUME til RECOVERY At få opløst det traume, som personen følelsesmæssigt har levet og kæmpet med gennem en del år, giver efterfølgende stor tilfredshed og indre ro hos den enkelte. Når personen først har set sig nødsaget til at henvende sig til en terapeut for at få hjælp til at reducere de symptomer, der plager den enkelte, er personens rejse indad mod opløsningerne af problemstillingen godt begyndt. De personer, der henvender sig til mig, kommer med symptomer, som er meget forskellige, og derved bliver det også udfordrende for både dem og mig, hvilken livshistorie, der ligger bag symptomernes overlevelsesfunktion på det traume, der har bragt symptomerne i spil. Personerne har ofte en fornemmelse af, hvad der har bragt dem de symptomer. De kredser ofte omkring et forhold mellem forældrene og noget med barndommen, eller der kan være konkrete forhold som f.eks. incest, alkohol eller vold i familien, alt sammen forhold der gør, at deres liv efterfølgende er blevet for belastende. Det kan også meget vel være personer, der henvender sig med andre symptomer så som angst, stress, psykoser, cutting, spiseforstyrrelser, manglende selvværd eller andet, der gør, at de er nødsaget til at ændre noget i deres liv for, at de kan fungere mere optimalt. De har nogle problematikker inde i sig, der ikke helt kan lokaliseres, men de føles ægte for dem. Ved at arbejde personligt og konkret med deres følelser opnår de redskaber til at lokalisere og håndtere symptomerne, hvilket giver stor mening for den enkelte. Personen oplever gennem sin indre personlige recovery-proces samt tillid til processen sammen med en terapeut, at opnå den indre ro, der skal til, for at kunne opløse de belastende symptomer. Når personen først har opnået en forløsning af traumet, er det muligt at komme videre med det fulde voksne liv, hvor alle de indre mekanismer arbejder fremad og sammen med det voksne menneske. Et traume fra

41 Kapitel 1: Erfaringsbaserede recovery-processer i psykoterapi 41 barndommen trækker, i belastende situationer, ofte personen tilbage i barndommens reaktionsmønster, hvilket gør, at personen ikke evner en voksen håndtering i situationen, men benytter et, for barnet, kendt reaktionsmønster. Dette udlignes ved en af-traumatisering. Hvorfor opløse et tidligere opstået traume gennem psykoterapi? De personer, der kommer til mig, har enten hørt om min recovery-tilgang fra andre, eller de har oplevet, at deres følelsesliv er for problematisk, hvilket gør, at de kommer i gang med en behandling. Gennem en terapeutisk proces, hvor de kan arbejde med de symptomer og følelser, der indtil da har bragt ubehag eller følelsesmæssige belastninger frem i personen, oplever de nu, at ændringerne udgør en positiv forandring. Af positive forandringer kan nævnes, at personen fremover kan være styrende i sit eget liv frem for, at det f.eks. er en angst, der invaderer dem som en tsunami. At en person kan arbejde sig ind bag om sine symptomer og forstå deres berettigelse som en overlevelse for den enkelte, giver stor mening i det opklaringsarbejde, personen er gået i gang med. Hvordan kan du sige at du vil hjælpe mig når det eneste du tilbyder er medicin. Medicin som har tusinde bivirkninger, som fjerner det væsentlige i mit liv mine følelser. Personen oplever gennem de terapeutiske redskaber at forstå sine symptomer, og derved at kunne arbejde med dem som et overlevelses-redskab, i det, sindet har troet, var en god løsning for den enkelte. De kan gennem terapi-sessioner arbejde sig frem til nye og mere hensigtsmæssige redskaber, som sætter personen fri til at være uden sine indre traumer, og dermed også brugen af sine symptomer. Et eksempel kan være en person, der ofte oplever at være psykotisk, nu kan arbejde sig ind på sit uerkendte traume, og derigennem opdage sine belastninger, der får psykosen frem, når personen bliver presset i konkrete situationer. Her er det ofte i følelsesmæssige situationer, hvor personen

42 42 fra TRAUME til RECOVERY Det ene øjeblik står jeg som en voksen kvinde ude på en gang og det næste øjeblik stod jeg som et barn inde på en afdeling. Hvad skete der lige der? skal konfrontere eller være i en tæt relation med en anden betydningsfuld person, og hvor personen samtidig med dette ikke kan rumme at være i den givne situation. Når vi sammen får arbejdet os rundt omkring traumet, oplever personen ikke mere at gøre brug af psykosen som det overlevelses-kort, vedkommende tidligere havde trukket frem. Personen kan nu anerkende egne følelser som værende mindre belastende, og vigtigst psykose-fri eller ganske enkelt som frihed til at vælge! Hvilke konsekvenser har ubehandlede traumer for det enkelte menneskets liv? Et menneske, der lever med et eller flere ubehandlede traumer, kan sagtens selv et langt stykke tid have en oplevelse af at være i et ok liv - med de positive og mindre positive ting, der hører sig til. Der opstår dog gennem livet flere og flere episoder eller hændelser, hvor personer ikke magter at håndtere sig selv og sine følelser på en voksen og hensigtsmæssig måde, hvilket igen gør, at der kommer nye overlevelses-kort ind, som skal godtgøre den indre angst eller hvilke symptomer, der aktuelt opstår inde i personen. Jeg tror på, at mange mennesker lever med de indre traumer, som de op gennem livet har oplevet, og hvis ikke symptomerne er alt for belastende for dem eller omgivelserne, så fortsætter det, men der er også mange, der af deres omgivelser bliver mindet om, at deres liv ikke ligner andres, eller at de inde i dem selv oplever, at de ikke er tilfreds med sig selv og sine symptomer. Jeg har den opfattelse, at ubearbejdede traumer bringer personer til at gå til yderligheder i deres liv, såsom at gøre brug af destruktive midler de ikke ville have tænkt muligt, hvis ikke lige det indre havde været så belastet. Det er min klare overbevisning, at personer ikke bliver alkoholiker, misbruger, prostitueret og andre for mig at opfatte som yderligheder, uden at der ligger et eller flere traumer bag. Traumer kan være skjulte dvs.

43 Kapitel 1: Erfaringsbaserede recovery-processer i psykoterapi 43 ikke bevidste for den enkelte, men symptomerne er synlige for personen selv, og det er dem, de kan arbejde med i en terapi med recovery som en bevidst behandlingsretning. Positive forandringer i en recovery-proces - efter et tidligere ubehandlet traume Personer, der har gennemgået terapier f.eks. ved mig, har udtalt, at de ikke tidligere har været så afklaret med sig selv og heller ikke været så bevidst om, hvem de selv var, som efter en række terapier med nye redskaber til følge. At de nu kan være den styrende person i deres eget liv frem for, at symptomerne styrede dem, gør en kæmpe forskel. Tidligere kunne de måske ikke passe et ordinært arbejde, men uden de styrende symptomer, kan de igen komme på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. At være uden de belastende symptomer gør også den forskel, at de kan være frie i deres valg i fremtiden. Tidligere kunne de ikke se sig selv fungere normalt i et normalt liv, men efter de har arbejdet sig igennem de tidligere belastninger, har de fundet ind til kernen i sig selv, og derved også kunne se sig selv som værende styrende i deres eget liv fremover. Psykoterapeutens forudsætninger for at arbejde med traumebehandling Efter min opfattelse skal der en terapeut til, der har interessen i at indgå i et tæt relations-arbejde med personen. Der skal oparbejdes tillid til processens succes ved, at jeg, som psykoterapeut, er den ledende i processen samtidig med, at jeg er den, der støtter og guider personen gennem de svære processer.

44 44 fra TRAUME til RECOVERY Erfaring som behandler En vigtig ting i arbejdet med mennesker med traumer er, at vi som behandlere selv har bearbejdet egne traumer, ellers er det ikke muligt at kunne være der for andre mennesker med traumer. Det er vigtigt, at vi som behandlere ikke selv bliver tricket af vores egne historik for det vil betyde, at vi ser personens symptomer gennem et filter af vores egne traumer, og dermed sender vi et svar tilbage til personen, der egentligt tilhører én selv til. Jeg har personligt gjort mig den erfaring med min egen traume-bearbejdning, at jeg kommer igennem mine forskellige traume-historier mange gange og med forskellige vinkler på. Samtidig med det, så ved jeg, at jeg ikke kommer ned, hvor det lammer mig, og hvor jeg selv skal trække det store overlevelses-kort frem, idet jeg er blevet bevidst om, hvilke mekanismer der er i spil omkring traumet, og derfor har jeg en bevidsthed på det nu, frem for tidligere. Terapeuten skal have arbejdet med forskellige teori- og terapiformer for herigennem at have opnået et antal forskellige redskaber, som kan videregives i passende situationer for den enkelte person. Når terapeuten og personen med traumet arbejder, og de rette omstændigheder sammen med redskaberne falder i hak lige i nuét, så sker der en positiv sammensmeltning for den enkelte person, og traumet kan opløses! Dette er en unik situation, og den kan ikke gentages ved næste person, idet alle traumer er forskellige og alle redskaber skal bruges forskelligt og tilpasses individuelt, for at en indre recovery-proces kan lykkes. Tillid til behandleren De personer, der er kommet hos mig, har samstemmigt fortalt, at: tilliden til behandleren er en af de vigtigste faktorer for, at de kan gå ind i deres inderste gemmer og turde arbejde med de traumer, der er opstået hos dem op gennem livet.

45 Kapitel 1: Erfaringsbaserede recovery-processer i psykoterapi 45 Det er ikke traumernes størrelse, der er afgørende for om personen kan gennemgå en forvandling, men mere deres ønske om en forandring sammen med det at turde gå ind i og være i de indre oplevelser. Det er min erfaring, at når de tør arbejde bevidst med de handlinger, der har ført til, at de trækker overlevelses-kortet, så kommer forløsningen af traumet også på et tidspunkt i behandlingen. Brug af overlevelses-kort At vi som mennesker har indbygget et psykisk forsvar giver god mening. Psyken kan mange ting, men den kan ikke kapere, når mennesker, vi holder af, gør noget ved os, der gør så ondt, at vi ikke kan håndtere dette med fornuften eller de indbyggede handlemetoder, vi hidtil har gjort brug af. Jeg arbejder her terapeutisk med personen omkring brugen af indre overlevelses-kort, som de benytter, når psyken er presset. Personerne har gennem de hidtidige handlinger brugt overlevelses-kort som et indre forsvar imod det, psyken ikke kunne magte. Mennesker finder frem til en overlevelses-strategi inde i sig, for at kunne mindske det indre stress og kaos, det ellers medfører. Det er desværre også sådan, at vi mennesker gør brug af de samme overlevelses-kort i pressede situationer, og dermed ofte ender ud med selvsamme resultat igen og igen! Når vi i terapien sammen taler om disse overlevelses-kort, så forstår personen bedre de handlinger, der ofte hidtil ikke har kunnet forklare deres nuværende symptomer. Personer, der har været i behandling, kan samstemmigt fortælle om, at de ikke har haft deres følelser tæt inde ved kroppen, når de udøver de handlinger, hvor de har trukket deres overlevelses-kort, som kunne være f.eks. enten psykose-kortet eller cutting-kortet. De kan jo godt med deres fornuft forstå, at de f.eks. ikke skal skære i sig selv, idet det ikke er hensigtsmæssigt eller giver mening i det lange løb, men for dem giver det mening lige her og nu, hvilket også er grunden til, at de benytter sig af f.eks. cutting-kortet. Personerne har haft en oplevelse af, at de Fra et minut til et andet begyndte de folk omkring mig at behandle mig anderledes, det talte anderledes til mig, nogle gange næsten børnesprog. De stillede pludselig spørgsmålstegn ved mine følelser og tanker noget jeg ikke havde oplevet før

46 46 fra TRAUME til RECOVERY Pludselig blev min troværdighed som individ fjernet helt. Og forventningerne til mig røg den samme vej. Pludselig forventede ingen omkring mig noget af mig og langsomt holdt jeg op med at forvente noget af mig selv. Jeg følte mig i den grad tilsidesat som menneske og umyndiggjort. ikke bevidst gør en handling, som sætter deres følelser til side for at gøre plads til f.eks. psykose- eller cuttinghandlingerne, men at det kan forklares på denne måde og dermed give mening i alt det skøre, der er foregået. Vi taler her om handlinger, der sker i et skift mellem bevidste og ikke bevidste handlinger, og når personen bliver presset, så kommer der et skift, som sker, uden der er fuld bevidsthed om det. Jo oftere personen bliver presset på det, der er udløseren for ubehaget, jo hurtigere kan overlevelses-kortet komme i spil. Den pågældende person har en tro på, at kortet er godt, idet det oftest giver personen den kortvarige lindring, som vedkommende mener, er den rette løsning i nuet. Når personerne så forstår baggrunden for deres nuværende handlinger, og tilmed nu også kan arbejde sig frem til at finde nye strategier, der giver mening for dem, så opstår de psykotiske øjeblikke ikke mere, hvor de følelsesmæssige begiver sig ud af kroppen, og hvor de skøre handlinger kan finde sted. Om kommoden og skufferne I terapi-sessionerne arbejder jeg med de visuelle billeder, som vi mennesker danner i vores indre, og her kommer jeg næsten altid med denne forklaring om traume-oprydningsarbejdet: Forestil dig en kommode med mange skuffer. Nogle af skufferne er lukkede, andre er helt - eller delvist åbne. Dette visuelle billede er DIG og samtidig med det, et billede på dit indre kaos. Dette bliver det billede, der omhandler dig og din livshistorie efterfølgende, og som vi arbejder med for at opnå orden for dig og din livshistorie. Når du starter ved mig, så står flere af skufferne åbne, og der er rod i det meste. Noget ligger i skufferne og andet ligger ude omkring på gulvet, eller tilfældigt nede i skufferne i et stort rod. Du er for det meste ikke nærværende