Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Transkript

1 Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen 78 TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.0

2 SÅ SIGER JEG TIL MIN MOR, HUN OGSÅ SKAL KØBE EN AGURK TIL DIG... Vi sidder og spiser. En pige, 3 år, ser pludselig lidt trykket ud. Jeg spørger hende, hvad der er sket. Hun fortæller med bævende stemme, at nogen har taget hendes agurk. Ved siden af hende sidder en dreng på 2½ år. Jeg spørger ham, om han har taget agurken. Det siger han ja til, og oplyser samtidig, at han har spist den. En anden pige, der sidder for bordenden, ser bekymret på pigen. Hun siger: Det var strengt, at drengen spiste din agurk. Når min mor kommer, så siger jeg til hende, at vi skal købe en agurk til dig, så kan du få den. Henvendt til drengen siger hun: Du må ikke spise pigens agurk... så bliver hun ked af det. Drengen siger, at han også vil have en agurk. Hvortil hun svarer: Så siger jeg til min mor, hun også skal købe en agurk til dig. Først tænkte nogle, at det med anerkendelse var for blødsødent Da Svanen åbnede for 10 år siden, var Omsorg og anerkendelse et af de første projekter, vi kastede os ud i. Et projekt, der tog afsæt i pædagog og forsker Berit Baes teori og som også bærer husets værdier i dag. Det var tiden, hvor (undgå) skæld ud og det kompetente barn også var på dagsordenen. Nogle ansatte mente nok, at det hele let kunne blive en anelse for blødsødent og påtaget. Tiden og udviklingen har vist os, at det tvært i mod er teorier, der holder vand og har sin berettigelse, også når det handler om inklusion. Vi har lært af vores erfaringer, ikke mindst via praksisfortællinger og har rettet til og opdateret undervejs. I praksiseksemplet ovenfor bliver det for eksempel tydeligt, at børnene selv mestrer at rumme den anerkendende tilgang til hinanden og kan sætte ord på og at man vel egentlig først kan sige at være på rette vej, når børnene indbyrdes begynder at praktisere teorierne. Misforståelser har også skullet redes ud hos os voksne. For eksempel at anerkendelse ikke er en stiltiende carte blanche på, at vi altid skal forstå og acceptere en handling. Pigen siger højt, at hun synes, det er strengt at spise en andens agurk, men samtidig får hun anerkendt, at lysten til agurk er hørt og løsningen er agurk til alle. Når børnene kan selv, er vi på vej I bakspejlet kan vi dog se, at vi fra start fokuserede på mange ting på én gang - den anerkendende tilgang, personlig udvikling, sociale kompetencer, nærmeste udviklingszone, inklusion, læring, krydret med Howard Gardners teori om de mange intelligenser, der bekræfter og understøtter menneskets forskellige kompetencer. Jeg spørger ham, om han har taget agurken. Det siger han ja til, og oplyser samtidig, at han har spist den De seneste år har vi været optaget af ud fra den nyeste småbørnsforskning at skille teorierne og begreberne ad, for bedre at kunne forstå de enkelte elementer i specielt de to begreber anerkendelse og inklusion, som dette temanummer har fokus på, og få forbindelse mellem praksis og teori. Nemt er det ikke, men når vi læser vores egen praksisfortælling om drengen og agurken, ser vi, at drengen bliver TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION

3 Personalet er optaget af, hvordan vi kan arbejde med inklusion for ALLE børn 80 TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.0

4 Forståelse af teori har også skullet redes ud hos os voksne draget ind i fællesskabet igen, selv om han har spist en andens agurk: Så siger jeg til min mor, at hun også skal købe en til dig og så synes vi, vi er på ret kurs med inklusion og anerkendelse og at vi er forankret i et menneskesyn om gensidig ligeværdighed og støtte til det enkelte barns selvudvikling. Berit Bae s grundlæggende tese er: Jeg accepterer, at andre eksisterer ved siden af mig med en forskellighed fra mig. At man med andre ord har forstået barnet og ved, hvad det føler og oplever, gerne vil og ikke vil, fordi vi er forskellige individer, med forskellige ønsker og behov. Og der tænker vi, at den voksne må gå i spidsen og at den voksne kan se resultatet af sin indsats, når børnene indbyrdes accepterer forskellighed og kommer hinanden i møde. En dreng på 1år og 2 mdr. har været i Svanen i 5 måneder. Han skal ud at sove. Det er lang tid siden, jeg har puttet ham, men vi har været sammen hele formiddagen. Kom, du skal ud og sove. Han går ud til sin garderobeplads og kigger op. Jeg ta r selen ned, siger Du skal ha sele på. Hvor er din pude? Han vender rundt og går hen til skabet. Ta r puden på nederste hylde - som er hans plads. Lader dynen være - ved, at det er den voksne, der klarer den... Han vender rundt, går ud i Krybberummet, snubler, rejser sig hurtigt og går målrettet til højre ind i Krybberummet. Stiller sig foran sin egen krybbe. Hvor er stigen? Han kigger efter den og peger, hjælper mig med at flytte den hen til krybben, klatrer op, vender sig rundt og lægger sig ned. Han har styr på hele processen, har lært kompetencerne til at kunne og ville selv og er langt hen ad vejen uafhængig af, hvilken voksen han er sammen med. Praksisfortællinger som disse er guldet, vi skal lære af og finde frem til version 2,0 af anerkendelse og inklusion! Som voksne skal vi turde stille krav I den nye version af anerkendelse er vi blevet mere opmærksomme på, at vi alle kender til børn, der er nemme at anerkende. Men derved også nogle der er vanskeligere umiddelbart at anerkende. Mennesker er tilbøjelige til at anerkende det, vi selv ser som god social og personlig adfærd. Vi anerkender det, vi kan lide at se og mindre det, vi måske ser, barnet har med sig. Når barnet mødes med kun én mulighed for deltagelse, er vejen til anerkendelse forringet. Vi kan med en forudindtaget tilgang til andre personer komme til at tolke uheldigt og tro, at vi kender til personens opvækst, værdier og samspil. Hvorfor er det lige, at et barn ikke vil sidde på græsset en sommerdag? Fordi barnet kommer fra russisk kultur, og der er det en del af opvæksten ikke at sidde på den kolde jord Det kan være i mødet med fremmede kulturer, at vi ikke er opmærksomme nok på den forskellige tilgang til omsorg og opdragelse. Hvorfor er det lige, at et barn ikke vil sidde på græsset en sommerdag? Fordi barnet kommer fra russisk kultur, og der er det en del af opvæksten ikke at sidde på den kolde jord. Personalet er derfor optaget af, hvordan vi kan arbejde med inklusion for ALLE børn. Det er en fælles opgave, som vi kun kan løse med viden, handling samt inddragelse af og i samarbejde med forældrene. I Svanen har vi hidtil kun rummet inklusion snævert under anerkendelsesbegrebet. Det nye er, at vi gennem teori og forskning har fået en ny fælles tilgang og et fælles sprog om inklusion. Og at vi skal turde gå i spidsen som voksne. TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION

5 Jens Andersen, psykolog: Børn kan ikke være et problem i sig selv, men kan være i vanskeligheder. Når børn er i vanskeligheder har de voksne ansvaret og Ved at have fokus på sprogets betydning, kan vi få fokus på, hvordan vi forstår det sagte, og hvordan vi beskriver og italesætter egenskaber ved et barn. En dreng på 2 år og 4 mdr. går i gang med at bygge med mælkekasser. Han fortæller undervejs, at det er et hus. Han vogter over mælkekasserne; ingen må flytte dem! Da en jævnaldrende pige nærmer sig, vælger jeg at tale højt: Se, der kommer C. Hun vil gerne besøge dig i dit nye hus. Du kan åbne døren, når hun kommer! C spørger: Vil du lege, må jeg komme ind i dit hus? C gentager. Drengen tøver og kigger på mig. Jeg nikker. Han flytter en mælkekasse Ja, du må godt. Se, nu er der to i huset siger jeg, og de griner. Drengen flytter kasser rundt igen. Pigen leger med de sandforme, hun havde med ind i legen. En dreng 2 år og 5 mdr. nærmer sig. Står på afstand og kigger. Da han beslutter sig for at gå hen til legen, taler jeg højt igen: Se, nu kommer W. Han kan også komme ind i huset. W spørger: Må jeg være med? De to børn i huset tøver ikke men siger ja med det samme og drengen åbner. Det er lidt trangt med plads, men alle tre er inde og døren lukkes. Hold da op, I kunne godt være der, det ser sjovt ud!, siger jeg og de griner højt alle tre. De leger en rum tid. Drengene skal ind til frugt. De forlader trygt legen. Pigen passer på huset imens. En pige på 2 år og 2 mdr. nærmer sig... I praksisfortællingen og generelt i dagligdagen, skal vi som voksne turde sætte ord på og vi skal turde stille krav og opdrage til det fælles ansvar. Drengen er parat til at holde alle væk og vogte over sin ejendom, han er bevidst om dit og mit, men har endnu ikke forståelsen for rollelegens opbygning. Et af midlerne er at være tydelig i sin kommunikation. For de ældste børns vedkommende bliver det for eksempel synligt i emneforløb og ved børnemøder, at de udveksler oplevelser om hvornår er jeg en god ven?, og derved tilegner sig viden om, hvordan lege fremadrettet er inkluderende. De yngste har brug for at blive guidet ved, som i eksemplet, at der tales højt, eller ved at den voksne som rollemodel går foran og viser vejen. Børn lærer på mange måder Gennem praksisfortællingerne har vi også erfaret, at børn lærer på mange måder. Vi arbejder i dag med begrebet legitim perifer deltagelse, der betyder, at det er ok, at et barn trækker sig for en stund for at kunne betragte den igangværende aktivitet, der umiddelbart kan synes uoverskuelig. Vi leger cirkus i naturværkstedet, og linedanserne øver sig i at gå på line. En pige 3 år tør ikke gå på linen men sidder stille og kigger på. Selvom hun får at vide, at den voksne vil hjælpe hende, så der ikke sker noget, har hun ikke lyst. Senere får børnene lov til at lege frit, og der er færre børn i naturværkstedet. Mens der kun er få, der kigger på hende, prøver hun uden hjælp fra en voksen. Hun klarer det uden problemer. Jeg roser hende, og klapper. Næste gang vi er i naturværkstedet og skal gå på line, tør hun godt gøre det foran alle de andre i rundkredsen. Andre børn kaster sig bare ud i det. Andre igen kan kapere sproglige instrukser foran alle de andre børn. Denne pige skulle lige prøve for sig selv. Derfor er tesen om at den voksne skal turde gå i spidsen kombineret med et krav om, at den voksne skal se det enkelte barn og arbejde ud fra dets specifikke måder at lære på. Evnen til inklusion er ikke en egenskab ved barnet, det er en egenskab ved miljøet Uden forældrene går ovenstående ikke. Forældrene kender barnet, som det agerer hjemme sammen med familie og venner. Vi kender barnet, som det agerer i Svanen. Kun sammen kan vi se barnets styrker og potentialer. Forældrene er derfor inddraget på flere måder, blandt 82 TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.0

6 andet med basis i et forældremøde med Bent Madsen som oplægsholder. I Svanen har vi været nysgerrige på, at flere danske forskere har interesseret sig for miljøets betydning for rummelighed og er enige om, at jo tidligere vi kan gøre børn til en del af fællesskabet og give dem en oplevelse af at blive mødt, jo bedre vil barnets potentialer komme til at udfolde sig. Bent Madsen siger: Forebyggelse er lige nøjagtig at have adgang til mange muligheder for at deltage og være med i fællesskaber, og derfor har inklusion sin begrundelse. Jørn Nielsen taler om, at vi sammen skal definere, hvor grænsen går for inklusion. Den finder vi ikke ved kun at se snævert på barnet, men ved at se på praksis omkring barnet, både den pædagogiske og forældrenes praksis. Ved at de voksne ændrer praksis, kan de børn, der er udenfor, komme indenfor. Med andre ord: Vi skal finde balancen mellem at se det enkelte barn, acceptere det enkelte barn, og være bevidste om miljøets, vores, betydning. SAL (Systemisk Analyse af Læringsmiljøer) er en metode, der kan afdække og give fremadrettede handlemuligheder: 1. Analyse af en problematik eller udfordring 2. Fælles refleksion over egen praksis i et systemisk perspektiv 3. Fælles fokus på og fælles indsats for ændrings- og udviklingsmuligheder. Metoden er implementeret i Svanen. Børnehuset Svanen Chr. X s allé Kgs. Lyngby Tlf.: Mail: svanen@ltk.dk TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION