4 Pris- og mængdeindeks for landbrug
|
|
- Oscar Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 45 4 Pris- og mængdeindeks for landbrug 4.1 Grundlæggende information om indekset Navn Indeks for pris-, mængde- og værdiudvikling i landbruget primære produktionsled beregnes af Danmarks Statistik. Der er tale om en række del- og totalindeks, som belyser landbrugets forhold. Overordnet kan indeksene opdeles i: - Prisindeks for landbrugets salgsprodukter - Mængdeindeks for landbrugets salgsprodukter - Prisindeks for landbrugets forbrug i produktionen - Mængdeindeks for landbrugets forbrug i produktionen - Prisindeks for landbrugets investeringsgoder. Hertil kommer indeks for udvikling i kapitelstakster (priser på landmænds salg af korn efter høst), som indgår i prisindeks for landbrugets salgsprodukter Formål Mængde- og prisindeksene skal belyse udviklingen i landbrugets økonomi. Informationerne indsamles og bearbejdes dels til månedsvis opgjorte indeks for aktuel udvikling vedrørende salg og forbrug, dels som indeks på årsbasis. Indeksene anvendes sammen med landbrugets bruttofaktorindkomst til at belyse landbrugets økonomiske udvikling. Indeks for landbrugets investeringsgoder indgår i de månedlige informationer om landbrugets prisudvikling. Desuden anvendes indeksene til beregning af landbrugets investeringer i maskiner, inventar og bygninger i faste priser. Endelig anvendes indeksene ved beregning af afskrivninger. Formålet med indeks for kapitelstakter er at give en supplerende belysning af udviklingen i de kornpriser som indsamles for at give et grundlag for årlig regulering af forpagtningsaftaler på landbrugsjord Dækning Indeksene for landbrugets salg og forbrug dækker Danmarks primære landbrug og gartneri. De skal vise pris- og mængdeudviklingen for de forskellige salgsprodukter ab landmand og for de forskellige varer og
2 46 tjenesteydelser som forbruges i produktionen an landmand. Der er således tale om priser for varer hentet eller leveret ved bedriften. Priserne er eksklusive moms. De overordnede indeks for priser og mængder af salgsprodukter og forbrug i produktionen dækker to forskellige definitioner af salg og forbrug. I den ene definition dækkes landbrugets salg og køb med landbrugets aftagere og leverandører samt handel mellem landbrugsbedrifter. I den anden definition udvides dækningen med den interne omsætning på den enkelte bedrift (fx anvendelse af eget produceret korn til foder), jf. den specificerede opgørelse af landbrugets bruttofaktorindkomst. Indeks for landbrugets investeringsgoder dækker faste bruttoinvesteringer i primærlandbruget i maskiner, transportudstyr, inventar, produktionsbygninger og grundforbedringer. Indeks for kapitelstakster dækker landbrugsbedrifters samlede salg af hvede og byg til forhandlere i perioden fra høst til nytår Indekstype Pris- og mængdeindeks for landbrug opgøres som Laspeyres-indeks. Hvert femte år sker der en udskiftning af vægtbasisåret (vægtreferenceperioden) Vægtgrundlag Vægtgrundlaget er værdierne for salg og køb som de er opgjort i opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst i basisåret, når der er tale om den udvidede definition af salg og forbrug. Når der er tale om den snævre definition af salg og forbrug, anvendes værdierne fratrukket værdi af bedriftsintern omsætning. For indeks for landbrugets investeringsgoder er vægtgrundlaget fordelingen af værdien af investeringer i basisåret (referenceperioden). For indeks for kapitelstakster er der ikke et direkte vægtgrundlag, da der ikke sker en sammenvejning af indeks for byg og hvede Retsligt grundlag Grundlaget for at indsamle pris- og mængdeoplysninger på landbrugsområdet er overordnet EU's rådsforordning om nationalregnskabsstatistik. Endvidere er der specifikke retsakter for en række produkter. Forordningen om udarbejdelse af landbrugsregnskaber giver desuden en forpligtelse til indsamling af pris- og mængdeinformationer til brug for opgørelse i såvel løbende som faste priser. Endelig er der national
3 47 lovgivning om indsamling af pris til brug for beregning af kapitelstakster. 4.2 Anvendelse og publicering af indekset Mængde- og prisindeks for landbrugets salgsprodukter, forbrug i produktionen samt investeringer anvendes til belysning af landbrugets udvikling. Desuden anvendes oplysninger blandt andet til værdiberegninger i faste priser til brug for fx nationalregnskabet Anvendelse Indeksene og de tilhørende landbrugsøkonomiske opgørelser anvendes primært af beslutningstagere og myndigheder i Danmark og i EU samt af erhvervets organisationer og udøvere. Desuden indgår resultaterne i Danmarks Statistik generelle belysning af samfundets økonomiske udvikling Centrale brugere De beregnede indeks og tilhørende oplysninger anvendes primært af Fødevareministeriet med tilhørende institutioner for landbrug. Tallene indgår ligeledes som materiale i forsknings- og uddannelsessektorer. I EU-sammenhæng er Kommissionens Direktorat for landbrug primære brugere via Eurostat. I landbrugserhvervet er Landbrugets Rådgivningscenter, Dansk Landbrug og Danmarks Erhvervsgartnerforening primære brugere Offentliggørelse Indeks for landbrugsforhold offentliggøres primært i Landbrug (Statistiske Efterretninger), i Statistikbanken samt i årspublikationen Landbrug. Desuden offentliggøres hovedtal i Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt samt Konjunkturoversigt. a. Frekvens og referenceperiode for offentliggørelse Pris- og mængdeindeks på måneds- eller kvartalsbasis offentliggøres i Månedsstatistik for landbrug, som udkommer kvartalsvis, ca. 6 uger efter kvartalsafslutning. Nogle af oplysningerne er foreløbige tal. Endelige tal bringes i forbindelse med senere offentliggørelser. Pris- og mængdeindeks på årsbasis i relation til bruttofaktorindkomsten offentliggøres i opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst ca. 5 måneder efter årsafslutning. Nogle af oplysningerne er foreløbige tal. Endelige tal offentliggøres det følgende år.
4 48 Prisindeks for investeringsgoder samt hovedparten af ovennævnte indeks offentliggøres i årspublikationen Landbrug samt i Statistikbanken. Prisindeks for kapitelstakster offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik, Statistikbanken samt i årspublikationen Landbrug. Prisindeks på måneds- og årsbasis for såvel salgsprodukter, forbrug i produktionen samt investeringsgoder formidles til Eurostat og offentliggøres bl.a. via databasen New Cronos, på Eurostats hjemmeside og i Statistics in Focus. Indeksene, som formidles til Eurostat, er generelt de samme som offentliggøres i Danmark. På enkelte områder, fx frugt og grønt, er del-indeks dog baseret på en anden gruppering af enkeltprodukter. b. Totalindeks og delindeks Der offentliggøres såvel på måneds- som årsbasis både totalindeks og delindeks. Hvilke delindeks der konkret formidles, er afhængig af, i hvilke sammenhænge de indgår. Sammen med den specificerede opgørelse af landbrugets bruttofaktorindkomst offentliggøres eksempelvis 34 delindeks for priser på salgsprodukter og 28 delindeks for priser på varer og tjenester forbrugt i landbrugsproduktionen. De årlige pris- og mængdeindeks modsvarer opdelingerne i landbrugets bruttofaktorindkomst. Som eksempel kan nævnes delindeks for kartofler, fjerkræ, udsæd og foderblandinger til svin. Bag hovedparten af del-indeksene er der oplysninger for en række enkeltprodukter. Eksempelvis er der i dataindsamlingen pris- og mængdeoplysninger for tre kategorier af kartofler og fem typer af foderblandinger til svin. Indekset for investeringsgoder offentliggøres på måneds- og årsbasis med syv delindeks, mens indeks for kapitelstakster offentliggøres på årsbasis og alene på produktniveau (byg og hvede) Egenskaber ved indekset Anvendelse af Laspeyres-indeks sikrer at del-indeks for landbruget er additive inden for sektordefinitionen. Den additive egenskab betyder, at nye delindeks kan dannes efter behov ved hjælp af vægtgrundlaget. Indeksene er ikke fuldt sammenlignelige over længere tid (udviklingskonsistente), medmindre der er tale om indeks for homogene enkeltprodukter. Sammenligneligheden påvirkes af, at vægtgrundlaget for sammenvejning af indeks for salgsprodukter og forbrug i produktionen ændrer sig i forbindelse re-baseringen hvert femte år.
5 49 Beregninger af økonomisk udvikling i faste priser er i muligt omfang baseret på faktiske mængder (eller indeks herfor). På poster, hvor mængdeoplysninger ikke findes eller er meget usikre, kan fastprisberegning ske ved hjælp af en indirekte beregning af mængdeindeks. Hertil anvendes værdier i løbende priser samt prisindeks for de pågældende produkter Sammenlignelighed over tid Del- og totalindeks for landbrugets salgsprodukter, forbrug i produktionen, investeringer samt kapitelstakster kan ved hjælp af sammenkædning dannes over en længere årrække, med den nuværende produkt- og omkostningsdækning tilbage til For kan der for visse produkter være tale om datamangel eller mangel på retvisende vægtgrundlag, såfremt der ønskes indeks for den nye brede definition af landbrugets bruttofaktorindkomst. Usikkerheden ved indeks over mange år vil dog øges med det antal år, der belyses, da der sker løbende ændringer i vægtgrundlag (ved rebaseringer) og i produkters kvalitative egenskaber. Kvalitetsfaktoren har ikke mindst betydning for indeks for investeringer, da den teknologiske udvikling betyder ny produkter, der adskiller sig væsentligt fra tidligere Anvendte klassifikationer Indeksene for landbrug følger de produktionskoder, der anvendes i Eurostat med hensyn til Economic Accounts for Agriculture og Agricultural Price Indices International sammenlignelighed Landbrugsindeksene, som sendes til Eurostat, følger de krav, der stilles til alle EU-lande. Indeksene er således sammenlignelige EU-landene imellem i mindst det antal år landene har været medlemmer. Lande, som er omfattet af EØS-aftalen, fx Norge, følger tilsvarende de generelle EU-retningslinjer, og sammenligning er mulig Muligheder for særkørsler Der vil være mulighed for at få mere detaljerede oplysninger end de offentliggjorte. Diskretionshensyn over for enkeltvirksomheder begrænser de konkrete muligheder.
6 Beregningen af indekset Vægtgrundlag a. Kilder og beregning Udgangspunktet for vægtning ved beregning af total- og delindeks for salgsprodukter og forbrug i produktionen er de enkelte produktværdier i opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst og tilsvarende i EU s Economic Accounts for Agriculture. Disse opgørelser er baseret på mængde- pris- og værdioplysninger fra en række kilder. Vægtgrundlaget er landmænds salg og køb i basisåret (referenceperioden) inklusive handel mellem landbrugsbedrifter. Den beregnede interne omsætning på landbrugsbedrifter indgår ved beregning af de indeks, der offentliggøres ved belysning af landbrugets bruttofaktorindkomst. Ved indeks for investeringer anvendes værdierne for landbrugsinvesteringer i basisåret. Underopdeling af inventar er dog estimeret ved hjælp af andre kilder. Ved beregning af månedlige indeks for salg og forbrug i produktionen tages der hensyn til, at køb og salg af nogle produkter, fx korn, frugt og grønt, er sæsonbestemt. Hvor der ikke eller kun i uvæsentligt omfang er forskelle i omsætning måneder imellem, er vægten for måneden for produktet 1/12 af årsvægten. Ved produkter med stor variation over året, fordeles årsvægten ud fra basisårets omsætning på de 12 måneder, evt. dog kvartalsvis eller på halvår, afhængig af tilgængelig information og væsentlighed. Ved indeks, hvor priser for flere enkeltprodukter danner indeks for en vare (fx indgår der priser for flere slags kvæg i en samlet pris for kvæg), sker sammenvejningen ved en opdeling af varens vægtgrundlag i værdi for enkeltprodukter. I nogle tilfælde findes der informationer for det fulde produktsortiment, i andre tilfælde repræsenteres mindre betydende produkter gennem andre. Årsindeks dannes ud fra det datagrundlag, der vurderes at være det mest retvisende. Hvor der fra dataleverandører foreligger mængde- og prisinformationer for året, anvendes sådanne. I øvrige tilfælde anvendes de månedlige indeks vejet med de månedsfordelte vægte til beregning af årsindeks. Ved beregning af del- og totalindeks på årsbasis beregnes først indeks for de enkelte produkter på årsbasis, og derefter sammenvejes til aggregerede indeks på årsbasis. b. Frekvens for opdatering Vægtningen revideres hvert femte år, når den endelige bruttofaktorindkomst for basisåret (referenceperioden) foreligger, typisk to år efter årets afslutning. Revisioner i bruttofaktorindkomsten medfører generelt revision af vægtningen.
7 51 Pris- og mængdeindeks for såvel salgsprodukter som forbrug i produktionen nyberegnes tilbage til basisårets begyndelse ud fra nyeste vægtgrundlag Dataindsamling a. Pris/mængde-begreber Iagttagelsespunktet for alle priser og mængder og dermed indeks for disse er landbrugets bedrifter, dvs. varer afhentet eller leveret ved gård. Der arbejdes med priser ekskl. moms og i hovedsagen med mængder i vægt. Priser og mængder indhentes for tidsrum, normalt måneder, og priserne repræsenterer således en gennemsnitpris for perioden. Der indhentes i videst muligt omfang priser fra leverandører af råvarer til forbrug i produktion og fra aftagere af landbrugsprodukter, baseret på faktureringen. Herved minimeres usikkerheder som følge af rabatter og forskellig emballering m.v. Der indsamles typisk priser for en række enkeltprodukter for at sikre at ændringer i varens sammensætning ikke påvirker prisindeks mellem rebaseringer. Eksempelvis indsamles priser for både oksekød og kalvekød og ikke alene for kvægkød under ét. Metoden sikrer, at prisindeks for kvægkød beskriver en homogen kurv af kødprodukter over tid. For tjenesteydelser, hvor mængdebegrebet er usikkert, er priser baseret på udvikling i standardydelser og mængdeindeks på beregning ud fra samlet værdi/udgift og prisindeks. b. Datakilder Der anvendes en lang række datakilder til belysning af primærlandbrugets salg, køb og investeringer. Generelt hentes priser og mængder fra landbrugets aftagere og leverandører, bl.a. slagterier, mejerier, korn- og foderstoffirmaer, gødningsproducenter, sukkerfabrikker, gartneriets salgsorganisationer m.fl. Der er generelt tale om månedlige indberetninger, som er Danmarks Statistik i hænde senest 30 dage efter månedsafslutning. Der anvendes i nogen udstrækning repræsentantpriser for produkter, hvor udviklingen erfaringsmæssigt følger et andet produkt eller sikre data er vanskelige at fremskaffe. En vigtig kilde til mængdeoplysninger er Danmarks Statistiks tællinger i landbruget, herunder opgørelser af høst, produktion af foderblandinger m.v. Der er med hensyn til prisindsamling et samarbejde og en arbejdsdeling med Fødevareøkonomisk Institut. Samlet følges priser og mængder for ca. 300 enkeltprodukter i landbrug og gartneri.
8 52 Med hensyn til poster af ikke-landbrugsspecifik karakter, fx bygningsvedligeholdelse, energi, tjenesteydelser og nogle investeringsgoder, trækkes delvist på Danmarks Statistiks generelle indsamling af prisoplysninger. c. Stikprøve Hvor det er muligt, indhentes fuldstændige informationer for en vare, eksempel frøfirmaernes køb af landbrugets frøhøst eller mejeriers køb af mælk hos landmænd. I en række andre tilfælde arbejdes med et repræsentativt udsnit af agenter og enkeltprodukter. Eksempelvis er salgspriser på korn baseret på informationer opdelt på kornarter fra de 10 største korn- og foderfirmaer, mens fx indeks for grøntsagspriser er baseret på indberetninger fra de største grossister om deres betaling til avlerne for de mest betydende grøntsager. De valgte fremgangsmåder er valgt ud fra hensynet til statistisk sikkerhed, væsentlighed, og mulighed for indsamling af data samt ud fra ønske om en lav respondentbyrde ved at indberette til Danmarks Statistik Beregning a. Basisindeks Basisindeks repræsenterer indeks for et enkeltprodukt. Basisindekset er enkeltproduktets pris eller mængde sammenholdt med tilsvarende oplysning i basisåret (referenceperioden). Ved beregning af pris på et enkeltprodukt for en given periode tages hensyn til de indhentede datas repræsentativitet. Er der tale om en enkelt respondent og kun én produktkvalitet, anvendes informationen direkte. Hvor der er indberetning fra virksomheder med meget forskellige markedsandele, tages der ved beregning af gennemsnitspriser hensyn hertil. Dette er fx tilfældet ved prisinformationer om korn og foderstoffer, hvor en enkelt respondent har ca. samme markedsandel som de øvrige respondenter tilsammen. Er der tale om flere produktkvaliteter, sker der en sammenvejning til en gennemsnitspris efter betydningen af de enkelte produktkvaliteter. Hvor der beregnes såvel månedsindeks som årsindeks, anvendes om muligt oplyste priser og mængder på årsbasis. Alternativt anvendes månedsindeks som grundlag for beregning af årsindeks. Som nævnt er der for varer med stor sæsonvariation tale om en vægtning med mængder differentieret på måneder, mens der for andre varer er tale om uvejet gennemsnit af månedsindeks.
9 53 b. Delindeks og totalindeks Delindeks og totalindeks beregnes som vægtede arimetriske gennemsnit, hvor vægtene er baseret på værdier i basisåret (evt. differentieret på måneder) for de basisindeks der indgår i delindeks og totalindeks. Der anvendes følgende formel for priser: i i i P 0 : t = wb P0: t, wb = 1 i hvor w = vægtningsfaktor, som repræsenterer varens eller varegruppens økonomiske betydning i basisåret b P = prisindeks for en given periode for enten basisindeks eller delindeks i = varenummer Beregningsmetoden sikrer, at der ved indeks for såvel priser og mængder konsekvent bliver relateret til situationen i basisåret. For sammenvejning af mængdeindeks anvendes en tilsvarende formel, idet prisindeks er udskiftet med mængdeindeks. i Vægtningen sikrer indeksets additive egenskab, dvs. at det fx er muligt ud fra prisindeks for alle enkeltomkostninger i landbruget at beregne delindeks samt totalindeks for det samlede forbrug i landbrugsproduktion. Tilsvarende beregnes del- og totalindeks for forbrugt eller produceret mængde. Hvor der ikke foreligger mængdeoplysninger, beregnes først et mængdeindeks for enkeltprodukter ved at dividere værdien i løbende priser med aktuelt prisindeks. For indeks for investeringsgoder benyttes tilsvarende metode, mens der ikke beregnes delindeks for kapitelstakster Håndtering af manglende data Indeksberegningen forudsætter indberettede informationer for alle enkeltprodukter for alle årets måneder med salg eller køb. Denne forudsætning vil ikke altid være opfyldt. I nogle tilfælde er informationer forsinkede, i andre tilfælde lykkes det ikke at få informationen. Den konkrete håndtering af datamangler sker ved en af følgende løsninger, idet der er en prioritering i rækkefølgen: Måneder, hvor der erfaringsmæssigt ofte ikke er data, indgår ikke i beregningerne. En virksomhed, som ikke har leveret data, udelades af beregning i pågældende periode.
10 54 Pris eller mængde for foregående måned anvendes i beregning. Der anvendes et gennemsnit af foregående og følgende måned. Der anvendes en pris eller mængde baseret på et fagligt skøn ud fra historisk viden. Anvendte erstatningsinformationer opdateres med de relevante data, såfremt disse indkommer på et senere tidspunkt Introduktion af nye varer/udvidelse af stikprøven I forbindelse med rebaseringen hvert femte år gennemgås listen af enkeltprodukter for at sikre, at der er en bred dækning af en varepris. Her vil der typisk ske udskiftninger af sortimentet, sådan at der alene optræder enkeltprodukter med relativ stor betydning. Det medfører normalt, at kun få enkeltprodukter vil udgå af handelen inden næste rebasering. Ved bortfald af enkeltprodukter mellem de fem-årlige basisvægtændringer sker der om muligt en erstatning med nært beslægtet produkt. For eksempel vil en handelsgødning med et givet næringsindhold typisk blive erstattet med en gødning med omtrent samme næringsindhold. Ved niveauforskydning i pris korrigeres herfor. Ved bortfald af respondenter søges disse erstattet med respondenter, der kan sikre konsistensen i indeksene, men nogen usikkerhed i tidsserier kan ikke undgås. Eksempelvis krævede en meget stor foderstofvirksomheds ophør i 2002 inddragelse af mange nye respondenter, hvilket øger usikkerheden i indekset, da det ikke var muligt at indhente oplysninger tilbage til rebaseringsåret Kvalitetskorrektioner Det kan forekomme, at en vare ændrer karakteristika i perioden mellem rebaseringer, men i øvrigt må anses for at være samme vare. Såfremt det er muligt at finde grundlag for at beregne den kvalitetsbetingende forskydning i pris, korrigeres der herfor Sæsonkorrektion Mængde- og prisindeks sæsonkorrigeres kvartalsvis for animalske salgsprodukter i alt og månedligt for serierne mælk, svin og kvæg. Beregningerne foretages ved hjælp af X-12 Arima i Demetra. De sæsonkorrigerede resultater anvendes ved formidling af resultaterne.
11 Andet Historik Pris- og mængdeudviklingen i primærlandbrugets produktion har historisk haft en meget stor interesse og har været fulgt i meget lang tid. For eksempel kan kapitelstakster, kornpriser til regulering af forpagtningsforhold, føres tilbage til 1600-tallet. I Danmarks Statistik har landbrugsforhold siden opstarten i 1850 haft høj prioritet i det statistiske arbejde, bl.a. under hensyn til erhvervets enorme betydning historisk set. Indsamling og formidling af information om mængde- og prisforhold i landbruget har således permanent været genstand for undersøgelser. Den nuværende dækning og metoder for pris- og mængdeindeks for salgsprodukter og forbrug i produktionen kan overordnet føres tilbage til ca. 1970, hvor de blev revideret i forbindelse med Danmarks tilslutning til EU fra I slutningen af 1990 erne blev der vedtaget en ny metode i opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst, med inddragelse af omsætning på egen bedrift i opgørelsen af salg og forbrug. Del- og totalindeks for priser og mængder på dette grundlag er generelt ført tilbage til 1995, det første basisår, som er anvendt ved den nye definition. Prisindeks for landbrugets investeringsgoder er udarbejdet af Danmarks Statistik siden Yderligere information Udarbejdelsen af prisindeks følger Håndbog for EU-landbrugsprisstatistik, Eurostat 2002 med revisioner i Endvidere er vægtgrundlaget baseret på opstilling af sektorregnskab for landbrug Economic Accounts for Agriculture, hvis rammer nu er fastlagt i forordning 138/2004 og beskrevet i manualen, Håndbog i brancheregnskaber for landbrug og skovbrug, Eurostat Beskrivelsen af arbejdet med indeksene er i øvrigt beskrevet i Danmarks Statistik varedeklarationer: Månedsstatistik for landbrugsforhold, mængde- og prisindeks samt Landbrugets bruttofaktorindkomst Planlagte ændringer Der planlægges ikke ændringer i beregningerne af indeks for landbrug for nærværende.
12
16 Huslejeudviklingen
147 16 Huslejeudviklingen 16.1 Grundlæggende information om indekset 16.1.1 Navn Huslejeudviklingen. 16.1.2 Formål Formålet er at belyse huslejeudviklingen for udlejede boliger før hhv. efter boligstøtte.
Læs mere8 Detailomsætningsindekset
85 8 Detailomsætningsindekset 8.1 Grundlæggende information om indekset 8.1.1 Navn Detailomsætningsindekset. Der offentliggøres indeks for udviklingen i detailhandlen i alt samt for de tre hovedgrupper
Læs merePriser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015
Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år
Læs mere12 Byggeomkostningsindeks for boliger
117 12 Byggeomkostningsindeks for boliger 12.1 Grundlæggende information om indekset 12.1.1 Navn Der udgives tre overordnede indeks: Totalindekset: Byggeomkostningsindeks for boliger Byggeomkostningsindeks
Læs merePriser Pristallene pr. 1. januar 2014
Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Pristallene pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2011
Vejle Spildevand A/S Att.: Jesper Villumsen Toldbodvej 15 7100 Vejle 18. november 2011 Sag 4/1020-0600-0048 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 Forsyningssekretariatet fastsætter
Læs mereStatistikdokumentation for Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014
Statistikdokumentation for Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014 1 / 10 1 Indledning Formålet med statistikken 'Detailomsætningen af økologiske fødevarer' er at belyse omfanget og sammensætningen
Læs merePriser Pristallene pr. 1. juli 2014
Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Pristallene pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning
Læs mereStatistikdokumentation for Priser og prisindeks for jordbrug 2019
Statistikdokumentation for Priser og prisindeks for jordbrug 2019 1 / 10 1 Indledning Formålet med denne statistik er, at belyse udviklingen i primærlandbrugets priser til belysning af udviklingen i landbrugets
Læs merePriser Pristallene pr. 1. januar 2015
Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2016 til januar 2017 steget med 0,1 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2016 til juli 2016 steget med 0,2 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for et
Læs mereFælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET
Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET 5. UDFORMNING AF UDBUDSBETINGELSER NOTAT 07. juli 2010 Johan
Læs merePriser 9. oktober 2018
Priser 9. oktober 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2018 til juli 2018 steget med 0,3 pct. De halvårlige ændringer i procent i forbrugerpriserne
Læs merePriser 26. september 2017
Priser 26. september 2017 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2017 til juli 2017 steget med 1,2 pct., hvilket er større end i den tilsvarende
Læs mere4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester
25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks
Læs merePriser 5. april Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018
Priser 5. april 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2017 til januar 2018 faldt med 0,8 pct. Faldet i forbrugerpriserne skyldes primært
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2
Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand
Læs merePristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal
Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.
Læs merePriser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012
Priser 2012:2 Pristallene pr. 1. januar 2012 Indhold 1. Indledning...3 2. Forbrugerprisindekset...4 3. Reguleringspristallet...8 4. Metode...10 5. Udgivelser...12 1. Indledning Formålet med nærværende
Læs merePristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.
Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs merePristallene pr. 1. januar Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser 2011:1 Pristallene pr. 1. januar 2011 Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 1,7
Læs merePristallene pr. 1. juli 2011
Priser 2011:3 Pristallene pr. 1. juli 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 7 4. Metode 8 5. Udgivelser 9 1. Indledning Formålet med nærværende prisstatistik
Læs mereForbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark.
7 1. Oversigt 1.1 Forbrugerprisindekset Hvad viser indekset? Anvendelse Prisbegreb Dækning af varer og tjenester Klassifikation Sammenligningsperiode Frekvens Stikprøven Indsamlingsperiode Forbrugerprisindekset
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mere6 Lønindeks for den offentlige sektor
65 6 Lønindeks for den offentlige sektor 6.1 Grundlæggende information om indekset 6.1.1 Navn Lønindeks for den offentlige sektor. Der offentliggøres et tilsvarende lønindeks for den private sektor, der
Læs merePriser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning
Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2015
Hørsholm Vand ApS (Vand) Att.: Gitte Benner Storm Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/04229 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning
Læs mereStatistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013
Statistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013 1 / 11 1 Indledning ØMU-gæld og ØMU-saldo opgøres som et led i proceduren vedrørende uforholdsmæssigt
Læs mereNationalregnskab Marts-version
Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab
Læs mereSæsonvarer. Prisen videreføres uændret, hvis det ikke er muligt at estimere en pris og det i øvrigt skønnes at være en rimelig løsning.
79 9. Særlige problemer 9.1 Manglende priser Ved manglende priser forstås, at der for en vare eller tjeneste, der indgår i indekset, ikke indkommer en pris. Det kan skyldes forskellige forhold og der kan
Læs mereForeløbigt nationalregnskab
og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende
Læs mereLANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012
LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76
Læs mereStatistikdokumentation for Mælk og mejeriprodukter 2015 Måned 02
Statistikdokumentation for Mælk og mejeriprodukter 2015 Måned 02 1 / 12 1 Indledning Statistikkens formål er at belyse størrelsen og værdien af mælkeproduktionen samt mælkens anvendelse til mejeriprodukter.
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2013
Dragør Spildevand A/S Att.: Asger Nielsen/Asger Djørup Ndr. Dragørvej 162 2791 Dragør 11. februar 2013 Sag 12/06098 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens
Læs mereStatistikdokumentation for Forbrugerforventningsundersøgelser 2016 Måned 02
Statistikdokumentation for Forbrugerforventningsundersøgelser 2016 Måned 02 1 / 13 1 Indledning Undersøgelsen belyser befolkningens syn på de økonomiske konjunkturer på et givet tidspunkt - både hvad angår
Læs mereDatabrud i ATR ved overgang til eindkomst
Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år
Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2015
Herning Vand A/S (Spildevand) Att.: Poul Schlosser Ålykkevej 5 7400 Herning Den 24. februar 2015 Sag nr. 14/03754 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2011
Andelsselskabet Ørbæk Vandværk Att.: Peer Heine Andersen Bakkevej 8 5953 Ørbæk 15. oktober 2010 Sag 4/1020-0301-0305 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 KONKURRENCESTYRELSEN Nyropsgade
Læs merePriser 1. februar 2017
Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2011
NK-Vand A/S Att.: Bent Blom Larsen Ved Fjorden 18 4700 Næstved 27. oktober 2010 Sag 4/1020-0301-0321 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 KONKURRENCESTYRELSEN Nyropsgade 30 1780
Læs mereFaktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.
1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne
Læs mereDanmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede
Læs mereLandbrugsgazellerne 2004
Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.
Læs mereBilag 4: Supplerende informationsforpligtelser og principper for foreningernes kommunikation
Bilag 4: Supplerende informationsforpligtelser og principper for foreningernes kommunikation 1) Formålet Bilaget definerer: Vedtaget af generalforsamlingen 10. december 2013 generelt branchekodeks for
Læs mereSynliggørelse af svigt i byggeriet opdatering af indeks for 2006
Notat Synliggørelse af svigt i byggeriet opdatering af indeks for 2006 Indledning I rapporten "Synliggørelse af svigt i byggeriet" [1] præsenterer SBi et Dansk Svigtindeks, baseret på eksisterende statistikker
Læs mereAfgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S
Vejen Rensningsanlæg A/S Att.: Anja Myrhøj Nytofte-Bæk Grønhøjgade 45 6600 Vejen 16.april 2014 Sag 13/02607 Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand)
Læs mereUdkast til. KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. /2008
Udkast til KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. /2008 af [ ] om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 for så vidt angår minimumsnormer til behandling af sæsonprodukter i de harmoniserede
Læs mereMeddelelser. 1. Nationalregnskabets november version. 2. Skybrud i juli 2011. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr.
Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr. Til mødet i Brugerudvalget for Økonomisk Statistik, pkt. 2 Meddelelser 1. Nationalregnskabets november version Den 15. september
Læs mereStatistikdokumentation for Passager- og færgefart i danske havne 2014 3. kvartal
Statistikdokumentation for Passager- og færgefart i danske havne 2014 3. kvartal 1 / 11 1 Indledning Formålet med statistikken over passager- og færgefart er at belyse transport af personer og gods med
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereLANDBRUG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:21 7. november Priser på landbrugsjord Resultater af undersøgelsen
STATISTISKE EFTERRETNINGER LANDBRUG 2007:2 7. november 2007 Priser på landbrugsjord 2006 Resumé: Prisen på køb af ekstra landbrugsjord er for 2006 opgjort til 70.000 kr. pr. hektar, med udsving fra 56.000
Læs mereDokumentation for Beskæftigelsesindikatoren t+45
Dokumentation for Beskæftigelsesindikatoren t+45 af Sabawon Ghazi August 2019 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø DOKUMENTATION FOR BESKÆFTIGELSESINDIKATOREN T+45 Danmarks Statistik Juni 2019
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2011
Dronninglund Vandværk I/S Att.: Arne Hansen/ Poul Erik Jensen Slotsgade 17 9330 Dronninglund 29. september 2010 Sag 4/1020-0301-0251 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 KONKURRENCESTYRELSEN
Læs mereRegnskabsstatistikken d.3. juni 2015
Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen
Læs mereMonitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.
Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne
Priser :2 De grønlandske pristal pr. 1. juli Fortsat stigning i forbrugerpriserne Stigende forbrugerpriser også i forhold til tidligere Figur Forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. fra 1. juli til 1. juli.
Læs mereDokumentation for internationale prissammenligninger
1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power
Læs mereÆndringer i forbrugerprisindeksene
Forbrugerprisindekset: Stregkodedata og ECOICOP Ændringer i forbrugerprisindeksene Fra og med tallene for januar 2016 bliver en række ændringer implementeret i forbruger- og nettoprisindekset samt HICP:
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereStatistikdokumentation for Luftfart 2014 3. kvartal
Statistikdokumentation for Luftfart 2014 3. kvartal 1 / 10 1 Indledning Luftfartsstatistikken belyser investeringer i lufthavnsanlæg og udviklingen i transport af passagerer og gods i danske lufthavne.
Læs mereDanmark har vundet markedsandele
Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser
Læs mereAfgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg
Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S Att.: Hans A. Schmidt Østergade 130 6900 Skjern Den 20. april 2015 Sag nr. 14/05486 Deres ref.rlj/pmo Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere
Læs mereEU-udbud 2012/S - 194 319241 på levering af fødevarer til Hedensted, Horsens og Odder kommuner
EU-udbud 2012/S - 194 319241 på levering af fødevarer til Hedensted, Horsens og Odder kommuner Nr. Dato for modtagelse af spørgsmål Dato for besvarelse af spørgsmål Spørgsmål 09-10-2012 10-10-2012 Jeg
Læs mereReferat af møde i brugerudvalget for Fødevarestatistik 2. december 2010
, Landbrug og Transport 3. december 2010 Landbrugets bedriftsregister og strukturstatistik kkl/- Til brugerudvalget for Fødevarestatistik Referat af møde i brugerudvalget for Fødevarestatistik 2. december
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2011
Energi Viborg Spildevand A/S Att.: Mette Urup Bøssemagervej 8 8800 Viborg 8. oktober 2010 Sag 4/1020-0301-0160 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 KONKURRENCESTYRELSEN Nyropsgade
Læs mereIndbyggertal pr. 1. januar. Indirekte
Notat Notat til Dialogforum Jord & Affald J.nr. MST-7034-00001 Ref. pehem/ jehni/lived Den 29. september 2011 Kommunernes indberetninger af omkostninger til indsamling af udtjente bærbare batterier og
Læs mereVejledning. Indberetning og betaling 2016. Producenter og mellemhandlere af foder
Vejledning Indberetning og betaling 2016 Producenter og mellemhandlere af foder 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad skal virksomheden betale... 3 3. Muligheder for reduktion/rabat... 4 4.
Læs mere9 Industriens ordre- og omsætningsindeks
93 9 Industriens ordre- og omsætningsindeks 9.1 Grundlæggende information om indekset 9.1.1 Navn Der er tale om tre indeks: Industriens omsætning af egne varer og tjenester Industriens ordreindgang Industriens
Læs mereFiskeriets Økonomi 2013
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 5. Fiskeforarbejdning 1 Formål I dette afsnit beskrives den økonomiske situation
Læs mereStatistikdokumentation for Ledige stillinger 2015 3. kvartal
Statistikdokumentation for Ledige stillinger 2015 3. kvartal 1 / 14 1 Indledning Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antallet af ledige stillinger og andelen af ledige stillinger inden for
Læs mereByggevirksomheden historiske oversigter
Byggevirksomheden historiske oversigter 1. Indledning Realdania, Boligøkonomisk Videnscenter har i 2013-14 finansieret et projekt, der skulle etablere lange tidsserier på en række områder inden for bygge-
Læs merePriser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning
Priser 2011:2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 1. Sammenfatning Helårsstigning på 1,5 pct. Halvårsstigning på 0,5 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 1,5 pct. i
Læs mereVejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Forsyningssekretariatet
Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse
Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler
Læs mereSyddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereKonjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
15.8.2002 L 220/67 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 30. juli 2002 om visse krav fra Den Europæiske Centralbank til statistiske indberetninger samt procedurerne for
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2016
Odder Spildevand A/S Att.: Michael Lind-Frandsen Rude Havvej 9 8300 Odder Den 28. september 2015 Sag nr. 15/02407 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE- OG Indledning
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2011
SK Vand A/S Att.: Henrik Lundgaard Lilleøvej 3 4220 Korsør 27. oktober 2010 Sag 4/1020-0301-0289 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 KONKURRENCESTYRELSEN Nyropsgade 30 1780 København
Læs mereINDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE
INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE Jørn Pedersen Landskontoret for Kvæg Just Jensen Statens Husdyrbrugsforsøg Landbrugets Rådgivningscenter Maj 1996 1 2 Forord I dansk kvægavl bliver der beregnet
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.
Priser 2006:1 De grønlandske pristal pr. 1. januar 2006 Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Stigende forbrugerpriser først og fremmest i 2. halvår Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. fra 1. januar til
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2013
Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød 31. maj 2013 Sag 12/05945 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens
Læs mereRetningslinjer for delmodulet for sygeforsikringskatastroferisici
EIOPA-BoS-14/176 DA Retningslinjer for delmodulet for sygeforsikringskatastroferisici EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20; Fax. + 49 69-951119-19; email:
Læs mereFØRSTE FALD I IT-BESKÆFTIGELSEN SIDEN 2005
28. juli 2008 af Jakob Mølgaard tlf. 33557729 og Louise A. Hansen Resumé: FØRSTE FALD I IT-BESKÆFTIGELSEN SIDEN 2005 Beskæftigelsen i IT-sektoren er fra 4. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008 faldet for første
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2011
Hillerød Vand A/S Att.: Alf Johansen Trollesmindealle 27 3400 Hillerød 2. november 2010 Sag 4/1020-0301-0262 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 KONKURRENCESTYRELSEN Nyropsgade
Læs mereOm boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 12. februar 2009 Om boligpriserne Resumé: ADAM s boligprisindeks er Danmarks Statistiks prisindeks for 1-familiehuse. Indekset afspejler prisudviklingen
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Kartoffelafgiftsfonden December 2015 Vejledning om revision af tilskudsmidler modtaget fra Kartoffelafgiftsfonden Når der modtages støtte fra Kartoffelafgiftsfonden, vil de særlige krav, der gælder for
Læs mereNationalregnskab Juniversion
Nationalregnskab 17. Juniversion Juni 18 Danmark Statistik Sejrøgade 11 1 København Ø Nationalregnskab 17. Juniversion Danmarks Statistik Juni 18 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk /1 Nationalregnskab
Læs mereMODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN
MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis
Læs mereStatistikdokumentation for Elektronik i hjemmet 2015 Måned 04
Statistikdokumentation for Elektronik i hjemmet 2015 Måned 04 1 / 11 1 Indledning Formålet med statistikken er at belyse familiernes besiddelse af elektronik i hjemmet. I 2011 skiftede tællingen navn fra
Læs merePriser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 2007:3. 1. Sammenfatning
Priser 2007:3 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 1. Sammenfatning Helårsstigning på 6,6 pct. Halvårsstigning på 4,4 pct. International baggrund Danmark Ny opgørelse De samlede byggeomkostninger
Læs mere