INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE

Transkript

1 INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE Jørn Pedersen Landskontoret for Kvæg Just Jensen Statens Husdyrbrugsforsøg Landbrugets Rådgivningscenter Maj

2 2

3 Forord I dansk kvægavl bliver der beregnet ca. 50 specifikke avlsværdital, som bliver samlet i 10 delindekser og et totalt samlet indeks, S-indekset. For at sikre maksimal avlsmæssig fremgang er det vigtigt, at alle avlsværdital bliver beregnet så nøjagtigt, som det er muligt. Derfor bliver der til stadighed foretaget forbedringer af beregningsmetoderne. I løbet af 1995 er der udviklet en helt ny beregningsmetode for den gruppe af egenskaber, der beskriver køernes frugtbarhed. Resultatet er et nyt indeks for hunlig frugtbarhed, som erstatter det hidtidige indeks for døtrefrugtbarhed. Det nye indeks for hunlig frugtbarhed blev første gang offentliggjort i december Denne rapport indeholder en teknisk beskrivelse af det nye indeks for hunlig frugtbarhed, dvs. af de data, der indgår i beregningerne og af de avlsmæssige forudsætninger. Derudover er det beskrevet, hvorledes den økonomiske værdi af hunlig frugtbarhed er blevet fastsat. Udviklingen af det nye indeks for hunlig frugtbarhed er foretaget i et samarbejde mellem Statens Husdyrbrugsforsøg i Foulum og Landskontoret for kvæg. Maj 1996 Bernt Bech Andersen Forstander Statens Husdyrbrugsforsøg Henrik Nygaard Chefkonsulent Landskonteret for Kvæg 3

4 4

5 Indhold Forord... 3 Indhold... 5 Sammendrag Indledning Frugtbarhedsmål Datagrundlag Data som slettes fra beregningen Delvist anvendte data Afgåede køer og kvier Igangværende frugtbarhedsperioder Data i beregningen af avlsværdital Beregningsmodel Systematiske effekter De tilfældige effekter Arvelighed og avlsmæssige sammenhænge Beregning af avlsværdital Indeksberegning Tyrenes avlsværdital Økonomisk værdi af døtrefrugtbarhed Beregning af laktationsydelse Ydelsestab ved en forlænget tomperiode Faste forudsætninger Følsomhed Økonomisk værdi af frugtbarhedsegenskaberne Økonomisk værdi af delindekser i indekset for hunlig frugtbarhed Resultater Korrelationer mellem avlsværdital Avlsmæssig fremgang Afslutning Referencer Fortegnelse over rapporter i serien

6 Sammendrag I blev der ved Statens Husdyrbrugsforsøg foretaget en analyse af arvelighed og avlsmæssige sammenhænge mellem de egenskaber, der beskriver den hunlige frugtbarhed. På grundlag af disse resultater er der på Landskontoret for Kvæg udviklet en ny metode til beregning af avlsværdital for hunlig frugtbarhed for malkeracetyre. Dette arbejde blev sat i gang i foråret 1995, og det blev afsluttet med offentliggørelse af indeks for hunlig frugtbarhed for alle danske malkeracetyre i december Der bliver beregnet avlsværdital for 5 egenskaber i det nye system: Ikke-omløberprocent hos kvier Insemineringsperiodens længde hos kvier Ikke-omløberprocent hos køer Afstand fra kælvning til 1. inseminering hos køer Insemineringsperiodens længde hos køer Normalt vil der kun blive offentliggjort et samlet avlsværdital for frugtbarhed: Indeks for hunlig frugtbarhed, idet de 5 avlsværdital bliver vejet sammen til et indekstal på grundlag af deres økonomiske betydning. Dette indeks erstatter det hidtidige indeks for døtrefrugtbarhed og indgår i det totale avlsværdital S-indekset. Der er foretaget en revurdering af den økonomiske værdi af indekset for hunlig frugtbarhed. Konklusionen fra denne del af analysen var, at den økonomiske værdi af en enhed af det nye indeks for døtrefrugtbarhed er: 24 kr./indeksenhed hos SDM, RDM og DRK, mens den er 13 kr./indeksenhed hos Jersey. I forhold til den metode, der hidtil har været anvendt, rummer den nye metode mange fordele, men den har også bevirket, at indekset for hunlig frugtbarhed har ændret sig meget hos mange tyre. Fordelene og ændringerne er forårsaget af: Mere detaljeret beskrivelse af frugtbarhed: Ved beregningen af det indeks, som hidtil har været anvendt, indgik kun oplysninger om procent ikke-omløbere i tyrens afkomsgruppe. Det vil sige, at det hovedsageligt var drægtighedschancen, som blev beskrevet. I det nye indeks indgår der også egenskaber, som beskriver brunststyrke og andre frugtbarhedsproblemer. Bedre korrektioner: Hidtil har der været anvendt en meget enkel beregningsmodel, hvor data kun blev korrigeret for sæsonvariationer og effekt af kvægavlsforening. I den nye model bliver der taget hensyn til generelle forskelle mellem besætningerne. En anden væsentlig ændring er, at krydsningseffekterne bliver fjernet. Alle data hos døtre efter en tyr indgår i beregningerne: Tidligere anvendte vi kun resultaterne hos kvier og hos 1. kalvskøer. Nu indgår resultater fra samtlige døtre og fra samtlige laktationer. Frugtbarheden hos beslægtede tyre indgår: I det nye system bliver der taget hensyn til de resultater, som tyrens slægtninge opnår. Det betyder f.eks., at vi kan få beregnet avlsværdital hos ældre tyre og udenlandske tyre, selv om de ikke selv har døtre med i opgørelsen. Det sker, hvis tyren har mange sønner med danske døtre. Frugtbarheden hos lakterende køer har større betydning: Det nye beregningssystem og de vægtforhold, der bliver anvendt til beregningen af indekset for døtrefrugtbarhed, bevirker, at resultater hos lakterende køer bliver tillagt større vægt. Tidligere talte et resultat hos en kvie og hos en 1. kalvsko lige meget, selv om det økonomiske tab på grund af dårlig frugtbarhed er betydeligt større hos køer end hos kvier. 6