Forbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark."

Transkript

1 7 1. Oversigt 1.1 Forbrugerprisindekset Hvad viser indekset? Anvendelse Prisbegreb Dækning af varer og tjenester Klassifikation Sammenligningsperiode Frekvens Stikprøven Indsamlingsperiode Forbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark. Forbrugerprisindekset er et økonomisk nøgletal og en central konjunkturindikator, der anvendes i forbindelse med vurdering af den samfundsøkonomiske udvikling. Det er det mest almindelige mål for inflationen. Forbrugerprisindekset anvendes også til regulering af beløb i kontrakter og andre former for aftaler, og i en række love og bekendtgørelser mv. reguleres beløb med udviklingen i forbrugerprisindekset. Forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af de priser forbrugerne faktisk betaler, inklusive moms og andre afgifter, og så vidt muligt fratrukket generelle tilskud til nedsættelse af priserne. Forbrugerprisindekset dækker de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark. Indekset dækker således også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark og forbruget i kollektive husholdninger. Danske husholdningers forbrug i udlandet er derimod ikke dækket. Forbrug af egne producerede varer, eller ydelser, der stilles gratis til rådighed af det offentlige medtages ikke. Køb af ejerboliger og værdipapirer og udgifter til livsforsikringer, pensionsordninger, gaver, spil, kontingenter til foreninger mv. og renteudgifter indgår heller ikke i indekset. Det samlede forbrug opdeles på grupper af varer og tjenester ifølge den internationale klassifikation for gruppering af det private forbrug, COI- COP (classification of individual consumption by purpose). Forbrugerprisindekset opgøres med 2000 som sammenligningsperiode, det vil sige med gennemsnittet af 2000 lig med 100. Forbrugerprisindekset beregnes og offentliggøres månedligt. Forbrugerprisindekset bygger på en stikprøve på ca varer og tjenester, som der indsamles priser på fra omkring forretninger mv. fordelt over hele landet. Størstedelen af priserne indhentes månedligt. For varer og tjenester, hvor priserne ikke varierer månedligt indsamles priserne med lavere hyppighed, fx kvartalsvis eller halvårligt. Stikprøven af varer og tjenester og forretninger opdateres løbende for at sikre en aktuel og repræsentativ dækning. Priserne indsamles hver måned i perioden fra den 7. til den 15.

2 8 Oversigt Vægtgrundlag Beregning af basisindeks Beregning af aggregerede prisindeks Indekstype Lejeboliger Ejerboliger Offentliggørelse Vægtgrundlaget opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester i Danmark. Som kilder anvendes nationalregnskabets opgørelse af husholdningernes forbrug på dansk område og forbrugsundersøgelsens detaljerede oplysninger om sammensætningen af husholdningernes forbrug. Vægtgrundlaget opdateres med 3-5 års mellemrum. Forbrugerprisindekset beregnes I to trin. I første trin beregnes indeks for de ca. 450 detaljerede grupper af varer og tjenester, der udgør husholdningernes samlede forbrug; de såkaldte basisindeks. For hvert basisindeks følges prisudviklingen på en eller flere repræsentantvarer, der er udvalgt til at dække den pågældende gruppe af varer eller tjenester. Basisindeksene beregnes som kædede månedlige indeks: Først beregnes månedlige indeks på grundlag af udviklingen i de geometriske gennemsnitspriser. Herefter ganges (kædes) de månedlige indeks sammen til en sammenhængende tidsserie som viser prisudviklingen over tid. I andet trin i beregningen sammenvejes basisindeksene til prisindeks for aggregerede grupper af varer og tjenester, op til det samlede forbrugerprisindeks. Basisindeksene sammenvejes med deres relative andele af de samlede forbrugsudgifter. Der beregnes og offentliggøres prisindeks for 12 hovedgrupper af varer og tjenester og for ca. 150 detaljerede grupper af varer og tjenester. Forbrugerprisindekset er et kædet fastvægtsindeks. Når vægtgrundlaget opdateres, kædes udviklingen i indekset med nyt vægtgrundlag sammen med indekset beregnet med det tidligere vægtgrundlag. Herved fås en sammenhængende indeksserie som over tid viser prisudviklingen i forhold til en fast sammenligningsperiode. Indekset for lejeboliger reguleres med den årlige udvikling i huslejen for udlejningsboliger. Huslejen består af egenbetaling plus boligstøtte. I modsætning til andre varer og tjenester er det således ikke den faktiske forbrugerpris, der indgår i indekset. Boligstøtte behandles som en indkomstoverførsel, ikke som et tilskud, og fratrækkes derfor ikke. Køb af ejerboliger betragtes som en investering og indgår derfor ikke i forbrugerprisindekset. Derimod dækkes det faktiske forbrug af ejerboliger. Vægten for ejerboliger opgøres på grundlag af huslejen for tilsvarende lejeboliger. Indekset for ejerboliger reguleres med den årlige udvikling i huslejen for udlejningsboliger, der også anvendes for lejeboliger. Forbrugerprisindekset offentliggøres den 10., eller første hverdag herefter, i måneden efter referencemåneden. Det samlede forbrugerprisindeks og indeks for hovedgrupper offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistiske Efterretninger (Indkomst, forbrug og priser) offentliggøres hver måned indeks for udvalgte grupper af varer og tjenester. Statistikservice (Prisstatistik) udkommer hver måned og indeholder indeks for samtlige grupper af varer og tjenester i forbrugerprisindekset.

3 Oversigt 9 Det samlede forbrugerprisindeks og indeks for samtlige grupper af varer og tjenester offentliggøres i Det samlede forbrugerprisindeks offentliggøres desuden på Danmarks Statistiks hjemmeside, Yderligere information Historie Denne dokumentation findes også på Den elektroniske version af dokumentationen vil blive opdateret med mellemrum og vil derfor kunne afvige fra den trykte udgave. På hjemmesiden findes også det aktuelle vægtgrundlag. På findes desuden en kort dokumentation af forbrugerprisindekset. Det nuværende forbrugerprisindeks er blevet offentliggjort fra 1965 og frem. Prisindekset er efterfølgende ført tilbage til 1914 på grundlag af det tidligere offentliggjorte Detailpristal, og tilbage til 1872 ved anvendelse af andre kilder. 1.2 Nettoprisindekset Hvad viser indekset? Anvendelse Prisbegreb Dækning af varer og tjenester Klassifikation Sammenligningsperiode Frekvens Stikprøven Nettoprisindekset viser den gennemsnitlige udvikling i nettopriserne for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark. Nettoprisindekset anvendes især af private og offentlige virksomheder til regulering af kontrakter og til regulering af huslejekontrakter. Ved beregning af nettoprisindekset fratrækkes de indirekte skatter. Indekset er derfor velegnet til regulering af beløb, der ikke er pålagt indirekte skatter, fx i forbindelse med aftaler mellem virksomheder eller ved regulering af husleje, som ikke er pålagt moms. Nettoprisindekset anvendes derudover til regulering af beløb i en lang række love og bekendtgørelser mv. Nettoprisindekset opgøres på grundlag af de faktiske forbrugerpriser så vidt muligt fratrukket indirekte skatter, dvs. moms og varetilknyttede afgifter, og tillagt tilskud til generel nedsættelse af prisen. Nettoprisindekset har samme dækning af varer og tjenester som forbrugerprisindekset, det vil sige varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark. Det samlede forbrug opdeles på grupper af varer og tjenester ifølge den internationale klassifikation for gruppering af det private forbrug, COI- COP (classification of individual consumption by purpose). Nettoprisindekset opgøres med 2000 som sammenligningsperiode, det vil sige med gennemsnittet af 2000 lig med 100. Nettoprisindekset beregnes og offentliggøres månedligt. Nettoprisindekset bygger på samme stikprøve af varer og tjenester som forbrugerprisindekset. Stikprøven opdateres løbende for at sikre en aktuel og repræsentativ dækning.

4 10 Oversigt Indsamlingsperiode Vægtgrundlag Beregningsmetode Indekstype Lejeboliger Ejerboliger Lov om nettoprisindekset Offentliggørelse Yderligere information Priserne indsamles hver måned i perioden fra den 7. til den 15. Vægtgrundlaget opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester eksklusive indirekte skatter. Vægtgrundlaget opdateres med 3-5 års mellemrum. Vægtene i nettoprisindekset er forskellige fra vægtene i forbrugerprisindekset. Det skyldes, at vægtene i nettoprisindekset beregnes på grundlag af forbrugets sammensætning opgjort eksklusive afgifter og tilskud. Tungt beskattede varer, fx alkohol, tobak, fyringsolie og benzin, har derfor en lavere vægt i nettoprisindekset end i forbrugerprisindekset. Nettoprisindekset beregnes efter samme metode som forbrugerprisindekset (se ovenfor). Den eneste forskel er, at der anvendes nettopriser og at vægtene er opgjort eksklusive indirekte skatter. Der beregnes og offentliggøres prisindeks for 12 hovedgrupper af varer og tjenester og for ca. 150 detaljerede grupper af varer og tjenester. Nettoprisindekset er et kædet fastvægtsindeks. Indekset for lejeboliger reguleres med den årlige udvikling i egenbetalingen for udlejningsboliger. Ved beregning af nettoprisindekset fratrækkes boligstøtten således huslejen. For alle andre varer og tjenester i nettoprisindekset lægges eventuelle tilskud til prisen. Indekset for forbrug af ejerboliger reguleres med den årlige udvikling i egenbetalingen for udlejningsboliger. Vægten for ejerboliger opgøres på grundlag af huslejen for tilsvarende lejeboliger. Det er således samme indeks, der anvendes for leje- og ejerboliger. Nettoprisindekset opgøres i henhold til Økonomiministeriets bekendtgørelse nr. 76 af 3. februar 1999 af lov om beregning af et nettoprisindeks. Nettoprisindekset offentliggøres den 10., eller første hverdag herefter, i måneden efter referencemåneden. Det samlede nettoprisindeks offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistiske Efterretninger (Indkomst, forbrug og priser) offentliggøres hver måned indeks for udvalgte gruppe af varer og tjenester. Statistikservice (Prisstatistik) udkommer hver måned og indeholder indeks for samtlige grupper af varer og tjenester. Det samlede nettoprisindeks og indeks for samtlige grupper af varer og tjenester offentliggøres i Det samlede nettoprisindeks offentliggøres desuden på Danmarks Statistiks hjemmeside Denne dokumentation findes også på Den elektroniske version af dokumentationen vil blive opdateret med mellemrum og vil derfor kunne afvige fra den trykte udgave. På hjemmesiden findes også det aktuelle vægtgrundlag. Endelig findes en kort dokumentation af nettoprisindekset på

5 Oversigt 11 Historie Nettoprisindekset er opgjort fra februar 1975 og frem. Indekset kan føres tilbage til 1963 med udviklingen i de tidligere offentliggjorte månedsprisindeks og reguleringspristal. 1.3 EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP) Hvad viser indekset? Anvendelse Prisbegreb Dækning af varer og tjenester Klassifikation Sammenligningsperiode Frekvens Stikprøven Indsamlingsperiode Vægtgrundlag Beregningsmetode Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP (Harmonised Index of Consumer Prices) viser udviklingen i forbrugerpriserne i de forskellige EU-lande opgjort på et sammenligneligt grundlag. HICP opgøres efter en række Råds- og Kommissionsforordninger, der fastlægger fælles regler for beregningsmetoder og dækning af varer og tjenester. De fælles regler skal sikre sammenlignelighed mellem de forskellige EU-landes HICP. HICP opgøres med særlig henblik på sammenligning af prisudviklingen i EU-landene og anvendes blandt andet af EU-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) i forbindelse med udformningen af den monetære politik. HICP anvendes desuden i stigende omfang i forbindelse med prisregulering af internationale kontrakter mv. HICP opgøres på grundlag af de priser forbrugerne faktisk betaler (purchaser prices), dvs. forbrugerpriserne inkl. moms og afgifter og så vidt muligt fratrukket eventuelle tilskud til generel nedsættelse af priserne. Det danske HICP dækker de samme varer og tjenester som forbrugerprisindekset med undtagelse af ejerboliger, som ikke indgår i HICP. Det samlede forbrug opdeles på grupper af varer og tjenester ifølge den internationale klassifikation for gruppering af det private forbrug, COI- COP (classification of individual consumption by purpose). HICP opgøres med 1996 som sammenligningsperiode. Fra 2006 planlægges HICP opgjort med 2005 = 100. HICP beregnes og offentliggøres månedligt. HICP bygger på samme stikprøve af varer og tjenester som forbruger- og nettoprisindekset. Stikprøven opdateres løbende for at sikre en aktuel og repræsentativ dækning. Priserne indsamles hver måned i perioden fra den 7. til den 15. Vægtgrundlaget opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester i Danmark som i forbrugerprisindekset. Vægtgrundlaget opdateres med 3-5 års mellemrum. HICP beregnes på samme måde som forbrugerprisindekset. I første trin beregnes prisindeks for de ca. 450 detaljerede grupper af varer og tjenester, som tilsammen udgør husholdningernes samlede forbrug, såkaldte basisindeks. I andet trin sammenvejes basisindeksene med deres for-

6 12 Oversigt brugsandele til indeks for aggregerede grupper af varer og tjenester, op til det samlede HICP. Der beregnes prisindeks for 12 hovedgrupper af varer og tjenester og for ca. 120 detaljerede grupper af varer og tjenester. Indekstype Behandling af leje- og ejerboliger HICP og forbrugerprisindekset Offentliggørelse HICP er et kædet fastvægtsindeks. For lejeboliger anvendes huslejen for udlejningsboliger, både til opgørelse af vægten og til beregning af prisindekset. Det svarer til behandlingen af lejeboliger i forbrugerprisindekset. Boligstøtte behandles som en indkomstoverførsel, ikke som et tilskud, og fratrækkes derfor ikke. Ejerboliger indgår ikke i HICP. Fra januar 2001 og frem er den eneste forskel mellem forbrugerprisindekset og HICP at ejerboliger ikke indgår i HICP. Det danske HICP offentliggøres den 10., eller første hverdag herefter, i måneden efter referencemåneden. Samtlige landes HICP offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistiske Efterretninger (Indkomst, forbrug og priser). Det danske HICP og indeks for samtlige grupper af varer og tjenester i HICP offentliggøres i Det samlede danske HICP offentliggøres desuden på Danmarks Statistiks hjemmeside, Man kan derudover finde HICP for samtlige EU-medlemslande og HICP opgjort for eurolandene og hele EU på Eurostats hjemmeside, Yderligere information Historie Denne dokumentation findes også på Den elektroniske version af dokumentationen vil blive opdateret løbende og vil derfor kunne afvige fra den trykte udgave. Man kan også finde det aktuelle vægtgrundlag på hjemmesiden. En kort dokumentation af HICP findes på wwww.dst.dk/varedeklarationer/899. Målsætningen om prisstabilitet indgår i Maastricht-traktaten fra 1993 og i Stabilitets- og vækstpagten der trådte i kraft i forbindelse med den tredje fase af ØMU en i For at sikre at prisudviklingen i de enkelte lande opgøres på et sammenligneligt grundlag er der derfor fastlagt fælles regler for opgørelse af HICP i en lang række Råds- og Kommissionsforordninger. HICP er opgjort fra januar 1997 og frem. Der er efterfølgende opgjort HICP-tal tilbage til 1990, baseret på udviklingen i det danske forbrugerprisindeks. 1.4 Vejledning ved regulering med prisindeks Danmarks Statistiks prisindeks anvendes i stort omfang til regulering af beløb i kontrakter og andre former for aftaler. Ved at regulere et beløb med et prisindeks tages der højde for prisudviklingen.

7 Oversigt 13 Generelle retningslinier Nedenfor følger nogle generelle retningslinier i forbindelse med anvendelse af prisindeks til regulering af kontrakter: 1. Definer så klart som muligt hvilket beløb eller hvilken betaling, der skal reguleres. 2. Angiv præcist hvilket indeks, der skal anvendes til regulering. Angiv hele navnet på indekset, så misforståelser undgås. Fx Danmarks Statistiks samlede forbrugerprisindeks eller forbrugerprisindekset for transport (gruppe 06) fra Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. 3. Anfør hvilken kilde, der er anvendt. Fx Danmarks Statistiks hjemmeside eller Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 485 af 10. november Angiv fra hvilken periode, reguleringen skal ske. Det vil som regel være en måned eller et år. Ved angivelse af en måned er det vigtigt ikke blot at skrive indekset pr. maj, da der kan være tvivl om, om det er indekset for maj måned eller det indeks, der er offentliggjort i maj måned (som vedrører april). 5. Angiv hvor ofte beløbet skal reguleres. Reguleringen sker som regel med et fast interval, fx halvårligt eller årligt, som er det mest almindelige. 6. Angiv hvordan reguleringen skal beregnes. Almindeligvis skal beløbet ændres proportionalt med ændringen i prisindekset mellem to perioder, det vil sige at beløbet skal reguleres med den procentvise udvikling i prisindekset. Angiv også hvor mange decimaler, der skal benyttes, hvis beløbet skal reguleres med den procentvise udvikling i prisindekset. Det mest almindelige er at anvende én decimal, fx 2,3 pct. 7. Indeks for detaljerede varegrupper er behæftet med større statistisk usikkerhed end det samlede prisindeks. Samtidig svinger de detaljerede prisindeks typisk mere over tid end det samlede prisindeks, og sæsonen er ikke nødvendigvis stabil fra år til år. Der kan tages højde herfor ved at regulere med et prisindeks for en bredere gruppe af varer eller tjenester, eventuelt det samlede prisindeks. 8. Ofte anvendes den gennemsnitlige årlige ændring i prisindekset til regulering. Det vil sige ændringen fra ét års gennemsnit til næste års gennemsnit. Man kan selv beregne den gennemsnitlige årlige ændring på grundlag af de offentliggjorte indeks. For det samlede forbrugerprisindeks og nettoprisindeks offentliggøres den gennemsnitlige årlige ændring på hjemmesiden Eksempel på regulering Det mest almindelige er, at der i en kontrakt indgår et beløb, som skal reguleres med et prisindeks. Hvis fx et beløb på kr. skal reguleres med udviklingen i det samlede nettoprisindeks fra januar 2003 til januar 2004, kan man beregne den procentvise ændring og tillægge ændringen det beløb, som skal reguleres:

8 14 Oversigt Samlet nettoprisindeks for januar 2003 = 105,8 Samlet nettoprisindeks for januar 2004 = 107,4 Procentvis ændring = (107,4 105,8)/105,8 =0,015 = 1,5 pct. Ændring i kr. = kr. * 0,015 = 15 kr. Reguleret beløb = kr kr. = kr. Det regulerede beløb kan også beregnes ved at gange det oprindelige beløb med indekset i den seneste periode og dividere med indekset i udgangsperioden: Reguleret beløb = kr. * 107,4/105,8 = kr. Indeks med forskellige basisår Danmarks Statistiks rolle og ansvar Det kan undertiden være nødvendigt at sammenligne indeks med forskellige sammenligningsperioder, fx forbrugerprisindekset opgjort med henholdsvis 2000=100 og 1980=100. På under supplerende information ligger en vejledning i kædning af indeks med forskellige referenceperioder. Hvilket indeks og hvilke metoder, der benyttes til regulering af et beløb er alene op til de parter, der indgår kontrakten eller aftalen. Danmarks Statistik kan bistå med information om prisindeksene og hjælpe med statistiske spørgsmål, men det sker uden ansvar for Danmarks Statistik. Danmarks Statistik påtager sig således ikke juridisk eller økonomisk ansvar i forbindelse med anvendelse af prisindeksene.

7. Nettoprisindekset. 7.1 Loven om nettoprisindekset. 7.2 Anvendelse af nettoprisindekset. 7.3 Prisbegrebet i nettoprisindekset

7. Nettoprisindekset. 7.1 Loven om nettoprisindekset. 7.2 Anvendelse af nettoprisindekset. 7.3 Prisbegrebet i nettoprisindekset 5 7. Nettoprisindekset Nettoprisindekset er blevet opgjort siden 98. Af hensyn til behovet for længere tidsserier blev indekset efterfølgende beregnet tilbage til 975. I 99 afløste nettoprisindekset reguleringspristallet

Læs mere

Danmarks Statistik. Beregning af Forbrugerprisindekset. - med fokus på huslejeposten. 8. Oktober 2014

Danmarks Statistik. Beregning af Forbrugerprisindekset. - med fokus på huslejeposten. 8. Oktober 2014 Danmarks Statistik Beregning af Forbrugerprisindekset - med fokus på huslejeposten 8. Oktober 2014 Forbrugerprisindekset Formål: Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

16 Huslejeudviklingen

16 Huslejeudviklingen 147 16 Huslejeudviklingen 16.1 Grundlæggende information om indekset 16.1.1 Navn Huslejeudviklingen. 16.1.2 Formål Formålet er at belyse huslejeudviklingen for udlejede boliger før hhv. efter boligstøtte.

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2016 til juli 2016 steget med 0,2 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for et

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2016 til januar 2017 steget med 0,1 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2014

Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Pristallene pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

Priser 9. oktober 2018

Priser 9. oktober 2018 Priser 9. oktober 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2018 til juli 2018 steget med 0,3 pct. De halvårlige ændringer i procent i forbrugerpriserne

Læs mere

Priser 26. september 2017

Priser 26. september 2017 Priser 26. september 2017 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2017 til juli 2017 steget med 1,2 pct., hvilket er større end i den tilsvarende

Læs mere

Priser 5. april Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018

Priser 5. april Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018 Priser 5. april 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2017 til januar 2018 faldt med 0,8 pct. Faldet i forbrugerpriserne skyldes primært

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Pristallene pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2015

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2015 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

8 Detailomsætningsindekset

8 Detailomsætningsindekset 85 8 Detailomsætningsindekset 8.1 Grundlæggende information om indekset 8.1.1 Navn Detailomsætningsindekset. Der offentliggøres indeks for udviklingen i detailhandlen i alt samt for de tre hovedgrupper

Læs mere

Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal

Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.

Læs mere

Pristallene pr. 1. januar Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne

Pristallene pr. 1. januar Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne Priser 2011:1 Pristallene pr. 1. januar 2011 Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 1,7

Læs mere

Sæsonvarer. Prisen videreføres uændret, hvis det ikke er muligt at estimere en pris og det i øvrigt skønnes at være en rimelig løsning.

Sæsonvarer. Prisen videreføres uændret, hvis det ikke er muligt at estimere en pris og det i øvrigt skønnes at være en rimelig løsning. 79 9. Særlige problemer 9.1 Manglende priser Ved manglende priser forstås, at der for en vare eller tjeneste, der indgår i indekset, ikke indkommer en pris. Det kan skyldes forskellige forhold og der kan

Læs mere

Pristallene pr. 1. juli 2011

Pristallene pr. 1. juli 2011 Priser 2011:3 Pristallene pr. 1. juli 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 7 4. Metode 8 5. Udgivelser 9 1. Indledning Formålet med nærværende prisstatistik

Læs mere

Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne

Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden

Læs mere

Ændringer i forbrugerprisindeksene

Ændringer i forbrugerprisindeksene Forbrugerprisindekset: Stregkodedata og ECOICOP Ændringer i forbrugerprisindeksene Fra og med tallene for januar 2016 bliver en række ændringer implementeret i forbruger- og nettoprisindekset samt HICP:

Læs mere

Priser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012

Priser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012 Priser 2012:2 Pristallene pr. 1. januar 2012 Indhold 1. Indledning...3 2. Forbrugerprisindekset...4 3. Reguleringspristallet...8 4. Metode...10 5. Udgivelser...12 1. Indledning Formålet med nærværende

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D021054/02.

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D021054/02. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. oktober 2012 (26.10) (OR. en) 15496/12 STATIS 76 ECOFIN 882 FØLGESKRIVELSE fra: Jens NYMAND-CHRISTENSEN, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen

Læs mere

Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år

Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri

Læs mere

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016 Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af

Læs mere

Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET

Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET 5. UDFORMNING AF UDBUDSBETINGELSER NOTAT 07. juli 2010 Johan

Læs mere

8. Familiernes IT-anvendelse

8. Familiernes IT-anvendelse Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet

Læs mere

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK. Indhold. Til kommunernes Borgerservice

FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK. Indhold. Til kommunernes Borgerservice Til kommunernes Borgerservice Ref.nr.: Fagligt Nyt fra Udbetaling Danmark/ Oktober 2015 Oplys venligst ved henvendelse Indhold Ændrede sagsbehandlingsfrister i Udbetaling Danmark... 2 Boligstøtte... 3

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96. Oktober 2007

Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96. Oktober 2007 Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96 Oktober 2007 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Hjælperordninger efter servicelovens 96 Udgiver Ankestyrelsen, oktober 2007

Læs mere

Pensionister - helbredstillæg

Pensionister - helbredstillæg Pensionister - helbredstillæg Pensionister, som opfylder betingelserne for helbredstillæg har ret til at få betalt op til 85 % af udgiften til briller. Kommunerne kan indgå prisaftaler og på baggrund af

Læs mere

Elprisstatistik 4. kvartal 2011

Elprisstatistik 4. kvartal 2011 Elprisstatistik 4. kvartal 211 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Forslag til skærpede økonomiske krav til leverandører

Forslag til skærpede økonomiske krav til leverandører Forslag til skærpede økonomiske krav til leverandører i forbindelse med praktisk hjælp og personlig pleje Område Gæld til det offentlige Konkurstruet eller lignende nu Ansøger leverer en erklæring på tro

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i antal boligydelsesmodtagere og real udgift til boligydelse 2007-15

Figur 1. Udviklingen i antal boligydelsesmodtagere og real udgift til boligydelse 2007-15 CB marts 2016 Antallet af boligydelsesmodtagere er faldet med 11 % siden 2007 Antallet af pensionister, der modtager boligydelse, falder støt, selv om antallet af pensionister, der kan søge boligydelse,

Læs mere

Aldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger

Aldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger Aldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger Jesper Linaa og Katrine Ringsted, De Økonomiske Råds Sekretariat May 27, 2016 Abstract Der er i Dansk Økonomi, forår 2016 foretaget beregninger,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger

Bekendtgørelse af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger LBK nr 962 af 19/09/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 21. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-511-0074 Senere ændringer til forskriften LOV nr 433 af 16/05/2012

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er

Læs mere

Momspligt for freelance journalister, fotografer m.fl.

Momspligt for freelance journalister, fotografer m.fl. Momspligt for freelance journalister, fotografer m.fl. Dokumentets dato Dato for udgivelse SKM-nummer Myndighed 09 mar 2004 09 mar 2004 15:41 SKM2004.111.TSS Told- og Skattestyrelsen Sagsnummer 99/02-301-00799

Læs mere

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014

Læs mere

Beskrivelse af beregningen af typetilfælde

Beskrivelse af beregningen af typetilfælde Beskrivelse af beregningen af typetilfælde Beregningerne, der foretages i typetilfælde, sigter mod at gøre de landespecifikke oplysninger så sammenlignelige som mulig landene i mellem. Beregningerne giver

Læs mere

Databrud i AKU fra 2016

Databrud i AKU fra 2016 2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget

Læs mere

Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat

Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat Stor viden om skattemæssige forhold er et af de statsautoriserede revisorers varemærke. FSR har på den baggrund spurgt Revisorbranchens ekspertpanel om revisors syn

Læs mere

Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi

Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan

Læs mere

Statistikdokumentation for Nettoprisindeks 2014

Statistikdokumentation for Nettoprisindeks 2014 Statistikdokumentation for Nettoprisindeks 2014 1 / 11 1 Indledning Formålet med nettoprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk

Læs mere

Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S

Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S Dato: Februar 2016 1 1. Indledning Det følger af bekendtgørelsen om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet

Læs mere

Fødevarepriser og lave indkomster

Fødevarepriser og lave indkomster Fødevarepriser og lave indkomster - konsekvenser af prisudviklingen for forskellige indkomstgrupper April 2008 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Fødevarepriser og lave indkomster - konsekvenser

Læs mere

Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C

Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C 14. december 2015 Detail & Distribution 15/11090 laa ANMELDELSE AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR LADESTANDERE I DET OF- FENTLIGE RUM Dansk Energi anmelder en

Læs mere

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER 2. KVARTAL 215 PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER Side 1/9 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR FORSYNINGSPLIGTPRODUKTER INDLEDNING Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er

Læs mere

12 Byggeomkostningsindeks for boliger

12 Byggeomkostningsindeks for boliger 117 12 Byggeomkostningsindeks for boliger 12.1 Grundlæggende information om indekset 12.1.1 Navn Der udgives tre overordnede indeks: Totalindekset: Byggeomkostningsindeks for boliger Byggeomkostningsindeks

Læs mere

Revision af indkomststatistikken for 2013

Revision af indkomststatistikken for 2013 Revision af indkomststatistikken for 2013 af Jarl Quitzau December 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø REVISION AF INDKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2013 Danmarks Statistik December 2014 Jarl Quitzau

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 3. maj 2007 Orientering vedr. Ankestyrelsens undersøgelse: Førtidspension efter arbejdsevnemetoden. Århus Kommune

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 27. juni 2012 FRAVÆRSSTATISTIKKEN Formålet med statistikken er at beskrive omfanget af og strukturen i fraværet i den kommunale og regionale sektor fordelt på kommuner/regioner,

Læs mere

4 Pris- og mængdeindeks for landbrug

4 Pris- og mængdeindeks for landbrug 45 4 Pris- og mængdeindeks for landbrug 4.1 Grundlæggende information om indekset 4.1.1 Navn Indeks for pris-, mængde- og værdiudvikling i landbruget primære produktionsled beregnes af Danmarks Statistik.

Læs mere

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det

Læs mere

Løn- og prisudviklingen i 2010 samt udsigterne for 2011

Løn- og prisudviklingen i 2010 samt udsigterne for 2011 10-0719 - poul - 16.06.2010 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen i 2010 samt udsigterne for 2011 De seneste opgørelser over løn og prisudviklingen frem til februar

Læs mere

Information om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114

Information om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114 Information om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114 Du kan søge om støtte til køb af bil, hvis du, som følge af et varigt handicap, ikke kan få dækket dit kørselsbehov på anden måde end ved brug

Læs mere

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder

Læs mere

Dato: 25.05.2016 Sagsnr.: 2016-027072 Dok. nr.:2016-027072-1. Mandag-fredag 8-15 Torsdag 8-17

Dato: 25.05.2016 Sagsnr.: 2016-027072 Dok. nr.:2016-027072-1. Mandag-fredag 8-15 Torsdag 8-17 Orienteringsbrev til bolig Dato: 25.05.2016 Sagsnr.: 2016-027072 Dok. nr.:2016-027072-1 Mandag-fredag 8-15 Torsdag 8-17 Aalborg Varme A/S Hjulmagervej 20 Postboks 463 9100 Aalborg Tlf. 9931 4800 Fax 9931

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

ÅRSNORM. - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1

ÅRSNORM. - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1 ÅRSNORM - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1 Indledning...3 Før vi arbejder med planlægning af årsnormen...3 Hvor mange timer består årsnormen af...3 Hvad skal afskrives årsnormen og hvordan

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Juni 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Status for den første måneds udbetaling af efterlønsbidrag

Status for den første måneds udbetaling af efterlønsbidrag AK-Samvirke analyse Status for den første måneds udbetaling af efterlønsbidrag De ældre bliver i efterlønsordningen MK 22-05-2012 22. maj 2012 Analyseoverblik: Danskerne har siden den 2. april 2012 haft

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Læsevejledning til resultater på regionsplan Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...

Læs mere

Flere lande har problemer med EU-henstillingen

Flere lande har problemer med EU-henstillingen DI Analysepapir, december Flere lande har problemer med EU-henstillingen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk En række EU-lande, herunder også kernelande som og, har problemer med at leve

Læs mere

Skat af udlodning/ tilbagebetaling fra andelsboligforeningen

Skat af udlodning/ tilbagebetaling fra andelsboligforeningen - 1 Skat af udlodning/ tilbagebetaling fra andelsboligforeningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En andelsboligforening fik 450.000 kr. tilbage fra SKAT efter en klagesag om foreningens

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED

PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED 4. KVARTAL 2015 PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Side 1/12 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED RESUMÉ Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-8216 Fremsat den 11. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov

Læs mere

Statistikdokumentation for Forbrugerprisindeks 2014 Måned 01

Statistikdokumentation for Forbrugerprisindeks 2014 Måned 01 Statistikdokumentation for Forbrugerprisindeks 2014 Måned 01 1 / 12 1 Indledning Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes

Læs mere

FAQ om flygtningeboliger

FAQ om flygtningeboliger FAQ om flygtningeboliger KL har svaret på en række hyppige spørgsmål vi får fra kommuner vedr. flygtningeboliger. Spørgsmål og svar fremgår nedenfor og er grupperet under følgende overskrifter, hvor også

Læs mere

Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører

Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører NOTAT April 2016 Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører J. Nr. 16/05933 Digitalisering og Support Dette notat er tænkt som

Læs mere

PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED

PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED 3. KVARTAL 2015 PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Side 1/12 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED RESUMÉ Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C. Pristalskorrektion af reguleringspriser og rådighedsbeløb. Indledning

Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C. Pristalskorrektion af reguleringspriser og rådighedsbeløb. Indledning Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C 12. december 2011 Sag 4/0720-0200-0229 / JST Deres ref. Pristalskorrektion af reguleringspriser og rådighedsbeløb Indledning Sekretariatet for Energitilsynet

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009

MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. maj 2011 FLC flc@vd.dk 7244 3197 MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 Opgørelser baseret på de seneste Transportvane Undersøgelser 1 (TU) indikerer,

Læs mere

Det er endvidere fastlagt i lovgrundlaget, at det er Ungdommens Uddannelsesvejledning i den enkelte kommune, der laver målgruppevurderingen.

Det er endvidere fastlagt i lovgrundlaget, at det er Ungdommens Uddannelsesvejledning i den enkelte kommune, der laver målgruppevurderingen. Notat om økonomi og Køge Kommunes anvendelse af produktionsskoler. Baggrund og vurdering Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget har på et tidligere møde forespurgt om en oversigt over økonomien ved brug af

Læs mere

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Februar 2015 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten

Læs mere

Færre fleksjobbere gennem revalidering

Færre fleksjobbere gennem revalidering 09-0379 - Mela - 21.09.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca. 46.000

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Kommunal udligning. - en kort præsentation

Kommunal udligning. - en kort præsentation - en kort præsentation Indenrigsministeriet Juni 2001 - en kort præsentation Udgiver: Tryk: Indenrigsministeriet, Økonomisk afdeling Slotsholmsgade 6, 1216 København K. Juni 2001 Tlf.: 3392 3380 Fa: 3311

Læs mere

I det tilrettede økonomiprotokollat er opgørelse af rammen for henholdsvis henvisningsårsag 1-9 samt 10-11 beskrevet.

I det tilrettede økonomiprotokollat er opgørelse af rammen for henholdsvis henvisningsårsag 1-9 samt 10-11 beskrevet. REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 036-12 Revideret økonomiprotokollat for Overenskomst om psykologhjælp

Læs mere

Notat om aflønning i den finansielle sektor

Notat om aflønning i den finansielle sektor Finanstilsynet 25. november 2015 J.nr. 500-0030 GOVN/MRE Notat om aflønning i den finansielle sektor 1. Indledende bemærkninger Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK. Indhold. Til kommunernes Borgerservice

FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK. Indhold. Til kommunernes Borgerservice Til kommunernes Borgerservice Ref.nr.: Fagligt Nyt fra Udbetaling Danmark/ Februar 2016 Oplys venligst ved henvendelse Indhold Boligstøtte... 2 Udbetaling Danmark bruger oplysninger fra SKAT til at beregne

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Det er forventes, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2012.

Det er forventes, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2012. Til jobcentre, kommuner, beskæftigelsesregioner, beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsen beskæftigelsesudvalg Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Bekendtgørelse om de risici pengeinstitutter omfattet af garantiordningen må påtage sig

Bekendtgørelse om de risici pengeinstitutter omfattet af garantiordningen må påtage sig BEK nr 13 af 13/01/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 11. juli 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 122-0013 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

SKAT kræver klare aftaler om bodeling og underholdsbidrag

SKAT kræver klare aftaler om bodeling og underholdsbidrag - 1 SKAT kræver klare aftaler om bodeling og underholdsbidrag Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten og Skatterådet har indenfor de seneste måneder truffet to afgørelser om de

Læs mere