TAG EN TUR LANGS EN AF KALUNDBORG KOMMUNES STRANDE. Kalundborg Kommune

Transkript

1 TAG EN TUR LANGS EN AF KALUNDBORG KOMMUNES STRANDE Kalundborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Færdsel på strandene 4 Ture i Kalundborg Kommune 9 Havnemarken Asnæs 10 Ulstrup Sønderstrand Bjørnstrup 12 Vester Landkanal Udmarken 14 Østrupvej Råmosegrøften 16 Ågerup Langdyssevej 18 Udarbejdet af: Miljøafdelingen, Kalundborg Kommune Fotos og tegninger: Thomas Oest, Jonna Jensen, Politikens store fuglebog Tryk: Vejlø Print A/S

3 Kalundborg Kommune ønsker med denne folder at udbrede kendskabet til Kalundborgs mange kyststrækninger. Alle, der har lyst til at benytte områdets kyststrækninger, kan i folderen få oplysninger om nogle af de strækninger, der findes i Kalundborg Kommune. Folderen oplyser også om brugernes rettigheder, men selvfølgelig også om brugernes forpligtigelser. Kysterne er en vigtig del af Danmark. Mange steder er de uspoleret natur uden bygninger eller adgang forbudt skilte. Strandbeskyttelseslinien betyder, at det på størstedelen af vores kyststrækninger er forbudt at bygge eller opsætte skilte. Samtidig har vi i Danmark ret til at færdes på kysterne. Næsten alle kender sangen To mennesker på en strand. To hjerter i brand. Sol, blæst, sand og vand En kvinde og en mand som John Mogensen skrev i 1970 erne. En beskrivelse af kærligheden og kærligheden til den danske natur, udtrykt smukt og enkelt. En sang, der kunne være skrevet til Kalundborg, som med sin 70 km kystlinie, fjorden, Storebælt, Jammerlands- og Sejerøbugten, har havet og naturen helt tæt på. Desuden har kommunen noget af det tørreste og mest solrige klima i hele Danmark, så vi kan så rigeligt få vores andel af sol, blæst, sand og vand. Kærligheden må man selv sørge for. Kalundborg Kommune håber, at I vil få glæde af denne folder og håber, at den kan bruges som inspiration til nogle oplevelser ud over det sædvanlige. Valdemar Christensen Udvalgsformand

4 Når man færdes ude i naturen og langs strandene, er det vigtigt altid at tænke på hvad man selv ønsker at se mens man færdes. De fleste ønsker at se en natur, der ikke er alt for påvirket af mennesker. Mange mennesker færdes dagligt ude i naturen og langs vores strande, og man hører ofte om hvor beskidt og ødelagt naturen og strandene er. De fleste tænker måske ikke over, at i mange tilfælde er det os selv der er skyld i, at naturen ser forurenet ud. Vi taber noget papir, plastik, glas eller lignende, og glemmer at samle det op. Mange af disse stoffer kan ligge utroligt længe ude i naturen uden at blive nedbrudt. Så vær opmærksom på, hvad du smider eller taber og ikke mindst husk at samle det op igen. Der findes en række regler for, hvordan vi må færdes ude i naturen og på strandene. Prøv at følge disse regler og få en anderledes oplevelse af din strandtur: Det er dit ansvar Når du færdes i naturen sker det altid på eget ansvar og husk; tag hensyn til naturen og til andre. Hvor må jeg færdes Naturbeskyttelsesloven giver alle ret til at færdes i skov, på udyrkede arealer og strand, uanset om områderne er privat- eller offentligt ejede. Du skal blot kunne komme lovligt dertil - altså ikke først klatre over hegn osv., det vil sige ad offentlig tilgængelig vej. Vær usynlig En frokosttur ved stranden er en god måde at opleve naturen på. Hvis du er stille, så lægger naturens beboere så lidt mærke til dig som muligt, og din chance for selv at se dem bliver meget større. Husk at tage alt dit affald med dig hjem igen.

5 Åben ild og Tobaksrygning Reelt er det tilladt at lave bål på stranden, dog er der mange steder specielle restriktioner, der især i sommerhalvåret indskrænker denne mulighed. Man bør altid være forsigtig med brug af åben ild og gløder i naturen. Tobaksrygning og brug af åben ild er forbudt i tiden 1. marts oktober i nåletræsplantager, i unge kulturer af nåle- eller løvtræer, på lyng- og græsarealer og i nærheden af disse arealer. HUSK; altid at sikre dig, at bålet, gløderne og cigaretterne er helt slukket, før du går videre. Tag hensyn til de små Om foråret, når det er yngletid har dyrene og deres unger brug for fred og ro. Hvis du færdes stille, vil du få øje på mange flere dyr, end hvis du suser af sted. Dyrene er særligt sårbare og meget lette at skræmme, når de har unger. Lad være med at røre en unge der ligger alene, lige meget hvor sød og tillidsfuld den ser ud - dens forældre er sandsynligvis lige i nærheden og bliver skræmt, hvis du kommer for tæt på. Brug dine sanser Du er ikke alene, når du færdes i naturen. Rundt omkring dig summer det af liv noget kan du se, høre eller dufte mens andet er så sky eller småt, at vi næsten aldrig lægger mærke til det. Hvis du færdes helt stille og roligt vil du få øje på mange flere dyr end hvis du suser af sted. Stop engang imellem op og lyt til de mange lyde, der er i naturen. Skal hunden holdes i snor På strandbredder og andre kyststrækninger, der ligger mellem daglig lavvandslinie og den sammenhængende landvegetation, skal hunde iflg. Naturbeskyttelseslovens 22 føres i snor i perioden 1. april september. Reglen om båndtvang gælder dog kun på selve stranden. Inden for den nævnte periode må hunde gerne boltre sig ude i vandet. På det bevoksede område bag selve stranden

6 skal hunde føres i snor. Bestemmelsen skal beskytte badegæster langs strandbredder ved havet mod 1øse hunde i sommerperioden. Resten af året (1. oktober marts) må hunde gerne 1øbe uden snor på stranden - men selvfølgelig under førerens kontrol. Reglen gælder ikke ubetinget på alle strande. Derfor gennemfører mange kommuner et totalforbud mod hunde på visse strande i sommerperioden. Lystfiskeri Du må som grundregel gerne fiske fra stranden, bare du har det lovpligtige fisketegn. Du skal være opmærksom på det fredningsbælte som Saltvandsfiskeriloven fastsætter på 500 meter ved åers, og bækkes udløb eller udmunding i have eller fjorde, hvis udløbet er mindst 2 meter bredt. Er udløbet mindre end 2 meter bredt, gælder fredningsbæltet kun i perioden 500 m 15. september til 15. januar. Fredningsbæltet er formet som en halvcirkel, med radius på m 500 m meter, regnet fra midten af udløbet. Ridning Siden 1992 har det i følge Naturbeskyttelsesloven ikke været tilladt at ride på strandene, medmindre ejeren giver en tilladelse til det. Husk at ridning kun er tilladt: på asfalterede veje, stenlagte veje og på grusveje over 2,5 m., på andre veje og stier, hvor ejeren har tilkendegivet, at ridning er tilladt, og i skovbunden, dog ikke i områder, der er omfattet af 8, stk. 2, samt i kulturer og unge bevoksninger, herunder selvforyngelser, og på gravhøje og andre fortidsminder. Du må selvfølgelig ikke beskadige menneskeskabte værdier, planter, træer eller dyrs og fugles boer, yngel og æg, genere med støj, musik og projektører og du må ikke efterlade affald eller grave det ned.

7 Vær altid opmærksom på særlige forbud Der kan være opsat skilte med særlige forbud eller videregående tilladelser for færdselen på det areal, hvor du vil være. På fredede områder kan der være forbud mod at plukke blomster eller der kan være forbud mod i det hele taget at være i området. Naturbeskyttelsesloven Reglerne om offentlighedens adgang til naturen finder du i Lov om naturbeskyttelse, Lov nr. 9 af 3. januar 1992, Jf. lovbek. nr. 85 af 4. februar Loven kalder vi i daglig tale Naturbeskyttelsesloven. I Naturbeskyttelsesloven kan du læse om adgangsreglerne på strandene og i naturen, de går i korte træk ud på; at du må gå langs alle kyster og strande i Danmark, at du må cykle og gå på veje og stier i skovene, at i skove ejet af staten og offentlige stiftelser må du også gå uden for stierne, men ikke cykle, at du må cykle og gå på alle anlagte veje og stier i det åbne land, også selvom der er opsat skilte med "privat vej", og at du må færdes til fods på græsarealer, altså udyrkede arealer, der ikke er indhegnede. Dette gælder dog ikke bræmmer langs vandløb.

8 Organiserede aktiviteter De generelle regler for organiserede aktiviteter på udyrkede arealer (strandenge, klitarealer, moseområder, klippepartier osv.) og i skove er følgende: Hvis arrangementet 1. er et kommercielt arrangement, 2. er et sportsarrangement (orienteringsløb, klatrekursus, idrætsforeningens klatredag osv.), 3. kræver afmærkning, 4. omfatter lejrslagning (undtagen dog på de primitive overnatningspladser), 5. foregår i nattetimerne, 6. er offentligt annonceret f.eks. i avis eller via opslag, eller 7. har 30 eller flere deltagere. skal du altid indhente tilladelse. Færdsel og ophold på stranden Uanset om stranden er offentlig eller privatejet, er der færdselsret for alle på de danske strande. Færdselsretten giver ret til at færdes, gøre kortvarigt ophold samt bade. Et kortvarigt ophold er defineret som et ophold af en "dagslængde", uanset om det er dag eller nat. Dog må du ikke gøre ophold mindre end 50 meter fra beboelsesbygninger på private strande. Du skal være opmærksom på på, at "stranden" er defineret som arealet fra vandstandslinjen og op til der, hvor den sammenhængende landvegetation starter. Denne vegetation er botanisk bestemt, og kan f.eks. på strandenge gå flere hundrede meter fra vandstandslinien, hvis der ellers vokser salttålende planter. Andre steder vokser skoven helt ud til vandet, og "stranden" er måske kun to meter bred. Loven giver desuden mulighed for, at man må trække en båd uden motor i land for at gøre kortvarigt ophold. Der er ingen der kan forbyde dig at trække din kajak eller jolle i land.

9 Turene er markeret med rødt.

10 1 - HAVNEMARKEN ASNÆS SPIDSEN Længde: 6-7 km Varighed ca. 3 timer Hårdhed: Hård Afstand fra Kalundborg Turist information: 14 km Rutebeskrivelse Drej til højre ad Skibbrogade ca. 200 m. Drej til venstre ad Vestre Havnevej ca. 1,5 km. Følg Sydhavnsvej ca. 1,5 km Drej til højre ad Lerchenborgvej ca. 800 m. Drej til højre ad Asnæsvej, fortsæt ud til parkeringspladsen ved Havnemarken ca. 10 km. Turbeskrivelse Start ved P-pladsen ved Havnemark og gå langs kysten ud til fyrtårnet på spidsen af Asnæs. Du kan enten følge stien oppe i markkanten, eller du kan vælge den mere spændende tur nede på stranden, som absolut ikke er for gangbesværede! Du kan også følge stierne ud til Asnæsspidsen (stiplet markering).

11 Stranden er primært stenstrand, men ved Havnemarken er det en sandstrand. Når du står ved Havnemarken og kigger ud over vandet, kan du se ud over Kalundborg Fjord. På den modsatte side, lige overfor, kan du ofte se flere skibe ligger for anker. De ligger i Kirkebugten, hvor skibene bunkrer og vandet er dybt. Kort efter Havnemarken ændrer kysten sig markant til en stenstrand med høje skrænter. Forsæt ud til spidsen af Asnæs. Her kan man se Jylland og Storebæltsbroen når det er klart i vejret. På spidsen af Asnæshalvøen ligger Asnæs Dyrehave. Det er et gammelt, fredet, afgræsset overdrev på ca. 40 ha. Den inderste halvdel af overdrevet er letkuperet lermoræne. Denne del har aldrig været dyrket og ligger hen som et stenbestrøet overdrev med spredte damme. I nogle af dammene har man udsat klokkefrøer. På toppen af skrænterne kan man finde en lang række buske og træer, som f.eks. hyld, hvidtjørn, slåen og brombær, Disse vækster skaber et rigt dyre- og fugleliv på skrænterne. Her kan man også opleve rovdyr som hermelin, tårnfalk og musvåge. Klokkefrøen er en truet art i hele EU og er derfor optaget på EU`s Habitatliste I for særligt truede arter og på Skov- og Naturstyrelsens Rødliste. For at sikre den danske bestand af Klokkefrøer har amtet og EU s miljøorganisation LIFE udsat klokkefrøen i nogle af dammene på Asnæs. Projektets formål er at forbedre forholdene for padder og andre vandhulsdyr og gøre det muligt at genetablere en bestand af klokkefrøer på Asnæs.

12 2 - ULSTRUP SØNDERSTRAND BJØRNSTRUP Længde: 3 km Varighed ca. 1 1,5 time Hårdhed: mellem Afstand fra Kalundborg Turist information: 12 km Rutebeskrivelse Drej op ad Klosterparkvej 400 m Drej til venstre ad Esbern Snares Vej ca. 800 m Fortsæt ligeud ad Røsnæsvej ca. 10 km Drej til venstre ad Ulstrup Sønderstrand og kør ned til den offentlige badestrand. Turbeskrivelse Start ved P-pladsen ved Ulstrup Sønderstrand og gå ned til Ulstrup Sønderstrands badebro. Modsat mange andre steder langs Røsnæs er der her ingen stejle høje skrænter ned til stranden. Ulstrup Sønderstrand er en af Kalundborg Kommunes 3 Blå Flag strande. Fra badebroen kan du se lige over til spidsen af Asnæs. Gå til højre (mod vest) ude ved badebroen. 200 meter længere mod vest kommer du til et vandløb, der løber ud i Kalundborg Fjord, rislende henover stenstranden.

13 Langs vandkanten ligger der en mængde af forskellige sten. Ovenpå stenene kan du se mange Strandsnegle, der græsser algerne af. Prøv at vende nogle af stenene ude i vandkanten og se det mylder af liv, som strandkrabber og tanglopper, der lever nede under stenene. På toppen af de flade skrænter gror tjørn, hyld og mange steder også brombær. Alle disse planter er gode skjulesteder for småfugle. Prøv at holde øje med buskene og se de mange forskellige fuglearter, som du ellers ikke ser så mange andre steder rundt om i landet. Efter ca. 1 km begynder skrænterne pludselig at rejse sig og ud for Bjørnstrup er skrænterne meter høje og går næsten helt ned til vandet. Disse høje skrænter fortsætter hele vejen ud til spidsen af Røsnæs. Området ved Ulstrup Sønderstrand er et af de få steder i Danmark hvor du om sommeren kan komme til at se den Europæiske Biæder ( Merops Apiaster ). Denne farvestrålende sommergæst, kommer i fåtal til Danmark for at yngle. Biæderen fanger flyvende insekter, bl.a. bier. Reden graver den ud i de stejle brinker på Røsnæs.

14 3 - VESTER LANDKANAL UDMARKEN Længde: 1,5 km Varighed ca. 1 time Hårdhed: Mellem Afstand fra Kalundborg Turist information: 8 km Rutebeskrivelse Kør op ad Klosterparkvej ca. 500 m. Drej til højre ad Bredekildevej ca. 500 m. Drej til venstre ad Lerchenfeldvej ca. 3,5 km. Fortsæt ligeud ad Saltbækvej ca. 3,5 km. Turbeskrivelse Når du står på P-pladsen kigger du ud over Sejerøbugten. Når vejret er godt kan du se Sejerø, hvis du kigger mod NØ. Den kan ses som en aflang landmasse ude i vandet. Saltbæk Strand er en af Kalundborg Kommunes 3 Blå Flag strande. Blå Flag gives som belønning til strande, hvor der gøres en ekstra indsats for miljøet. Det sker ved at bedømme kommunens indsats på den pågældende strand udfra Blå Flags kriterier.

15 Start ved P-pladsen ved Saltbæk Strand og gå langs kysten ud til Vester Landkanals sluse Bemærk: man ikke må gå oppe på diget, da Saltbæk Vig er et fredet område. Stranden er her en blanding af sten og sand. Ca. 400 m længere mod vest kan du gå i vandet fra en badebro. For enden af badebroen er der godt badevand med en fin sandbund. Ved badebroen finder du i badesæsonen også en redningspost og en nødtelefon. Længere mod vest, efter badebroen bliver, det stenstrand med en stejl skrænt. Du kan også vælge at gå oppe på stierne, der går langs vandet. På stranden kan du finde en mængde forskellige sten, Du har også gode muligheder for at finde forskellige former for fossiler som for eksempel forstenede søpindsvin og vættelys. Algerne ude i vandet er dominerede af brunalger som savtang og blæretang. Desuden kan du finde forskellige arter af grøn og rødalger. Hvis du kigger ned i vandet kan du finde en række forskellige smådyr mellem algerne, strandkrabben er for eksempel meget almindelig langs stranden. Frem til slutningen af 1860 erne var Saltbæk Vig et havområde. Vester Landkanal og digerne fortæller historien om et storslået, men ikke helt gennemtænkt projekt, der havde som mål at omskabe vigen til landbrugsjord som man kender det fra Lammefjorden. Dette lykkedes ikke og selskabet bag projektet gik konkurs. I stedet blev Saltbæk Vig en lavvandet sø omgivet af smalle bræmmer af land. Hele området er i dag fredet og indeholder et rigt fugleliv og mange sjældne plantearter.

16 4 - ØSTRUPVEJ RÅMOSEGRØFTEN Længde: 2 km Varighed ca. 1½ time Hårdhed: let Afstand fra Kalundborg Turist information: 7,5 km Rutebeskrivelse Drej til højre ad Skibbrogade 200 m. Drej til venstre ad Vestre Havnevej m. Følg Sydhavnsvej ca. 1,2 km. Drej til højre ad Lerchenborgvej ca. 800 m. Fortsæt ad Melbyvej ca. 1 km. Drej til venstre ad Melbygade ca. 100 m. Drej til højre ad Sønderstrandsvej ca. 1,9 km. Drej til højre ad Østrupvej, følg skiltet ned til badestranden. Turbeskrivelse Når du står på P-pladsen kigger du udover Jammerland bugten. Når vejret er godt kan du se Reersø ude i horizonten. Du kan desuden meget tydeligt se Storebæltsbroen, hvis du kigger mod syd.

17 Turen er ikke særlig anstrengende og er rigtig god til børn, I kan dog ikke have barne- eller klapvogn med, da der ikke er nogle stier. Start ved P-pladsen ved Østrupvej og gå langs kysten mod øst. Stranden er i starten primært en stenstrand, men efter meter ændrer det sig til en strand med sand og sten. Gå i vandet fra badebroerne, for enden er der godt badevand med en fin sandbund. Efter 1½ km kommer I til Råmosegrøften, der løber som et vandløb ud over stranden. I forhold til mange andre steder i Kalundborg Kommune er skrænterne her ikke særlig høje, kun 3 4 m. Skrænterne er kraftigt bevokset med blandt andet Havtorn, som du kan kende på de mange orange bær, der sidder helt inde mellem grenene. Bevoksningen holder på skrænterne. Der, hvor der ikke er bevoksning, kan du se, at der er sket en stor erosion af skrænterne. Blomster som den gule Torskemund og den lilla Strand-Asters kan du også finde mange steder ved Østrup. Råmosegrøften er et af Kalundborg Kommunes 8 regulativ fastsatte vandløb, hvilket betyder, at det er Kalundborg Kommune, der vedligeholder vandløbet. Råmosegrøften er delvist rørlagt og er omgivet af enge og marker. Vandløbet sommerudtørrer og er målsat som vandløb uden fisk. Det betyder, at der på trods af de manglende fisk, skal kunne trives et alsidigt dyre- og planteliv i vandløbet. Vandløbet kan dog have betydning som passagevand for visse fisk og andre smådyr til opstrøms småsøer og damme.

18 5 - ÅGERUP - LANGDYSSEVEJ Længde: 1,5 km Varighed ca. 1 time Hårdhed: let Afstand fra Kalundborg Turist information: 11,5 km Rutebeskrivelse Drej op ad Klosterparkvej, ca. 500 m. Drej til venstre ad Esbern Snaresvej/Røsnæsvej ca. 8,2 km. Drej til højre ad Ågerupvej ca. 1,3 km. Drej til højre ad Hjelmvej ca. 200 m. Kør ned ad Strandparkvej ca, 200 m. Fortsæt ligeud af Sejerøvej indtil molen. Turbeskrivelse Når du står på molen ved Ågerup kigger du ud over Sejerøbugten. Kigger du mod øst kan du, når vejret er godt, se Vrøj. Nord for Vrøj kan du desuden tydeligt se Nekselø og Sejerø.

19 Turen er ikke særlig anstrengende og er rigtig god til børn. I kan dog ikke have barne- eller klapvogn med, da der ikke er nogle stier. Start ved molen ved Ågerup og gå langs kysten mod vest. Stranden er primært en stenstrand, men der bliver ofte skyllet store mængder tang op på stranden. Vandet er relativt lavvande. Bemærk, hvordan der dannes små søer/pytter oppe på stranden ved lavvande. Inde i pytterne bliver der ofte fanget mange smådyr og fisk, der først kan slippe ud igen ved højvande. Læg mærke til, at på mange af de store sten ude i vandkanten sidder der rur. Et lille krebsdyr, der sidder indeni sin hvide skal og fanger de smådyr, der driver forbi. I forhold til mange andre steder på Røsnæs er der ingen høje skrænter. Mange steder på turen kan man se den meget almindelige Rynket Rose eller Hybenrose, som mange kender den som. Selvom den er så almindelig over hele Danmark, er Rynket rose ikke en dansk planteart, men det man betegner som en invasiv plante. Gennem de sidste år har flere hundrede indførte plantearter etableret sig i den danske natur. Langt de fleste arter har tilpasset sig vækstforholdene, så de i dag indgår på en uproblematisk måde i den danske natur. I nyere tid er der dog kommet plantearter til Danmark, som er så konkurrencedygtige, at de fortrænger den danske flora. Disse planter, der kan betragtes som landsskabsukrudt, betegnes som invasive arter. Til de invasive planter indregnes f.eks. arter som Rød hestehov (Petasites hybridus), Rynket rose (Rosa rugosa) og ikke mindst Kæmpe-bjørne-klo (Heracleum mantegazzianum).

20 VI HÅBER I HAVDE EN GOD TUR LANGS EN AF KALUNDBORG KOMMUNES STRANDE Kalundborg Kommune, Miljøafdelingen