Motorvejen Høgild - Brande 8. oktober 2007

Transkript

1 Motorvejen Høgild - Brande 8. oktober 2007

2 2 Motorvejen Høgild-Brande Den 14 km lange motorvej fra Herning til Brande tager sin begyndelse umiddelbart øst for Høgild. Den midlertidige etapeafslutning fjernes, og motorvejen føres herfra parallelt med den nuværende rute 18 mod syd, hvor et mindre søområde ved Høgild Overgaard Plantage passeres på en 70 m lang dalbro. Landskabet syd for Herning er domineret af store vidder og er sine steder kun let kuperet. Det er formet af istidens smeltevand, der strømmede ud over det isfrie Vestjylland og fyldte dalene i istidslandskabet op med sand og grus - ideelt til vejbyggeri. Motorvejen er, bortset fra ved dalbroerne, lagt tæt på det nuværende terræn. Det er således kun ganske få steder, at dæmnings- eller afgravningshøjden overstiger et par meter. Lidt længere mod syd er der etableret et rasteanlæg, som har fået navn efter lokaliteten Søby. Rasteanlægget er i første omgang forsynet med toiletbygninger og diverse informationsstandere og vil på sigt kunne udvides med tank- og andre servicefaciliteter. Rasteanlægget har fået en særlig cirkulær form, som omkranser et fredet hedeareal, hvor der er udsat får (mere herom på side 14-15). Motorvejen passerer Søby Å på en 105 m lang dalbro og kort derefter Mindelundvej, som er ført over motorvejen. Herfra drejer motorvejen i to store modsatrettede buer væk fra den nuværende hovedlandevej og passerer Arnborg i en afstand af godt en km. Ved Fasterholtvej er der etableret et tilslutningsanlæg (nr. 13 Arnborg ), som giver forbindelse til landevej 439 og foruden Arnborg også til bl.a. Skjern videre mod vest og Ejstrupholm mod øst. Fra Arnborg føres motorvejen uden om Arnborg Svæveflyvecenter og videre mod syd langs den nuværende hovedlandevej. Holtum Å, som også udgør kommunegrænsen mellem Herning og Ikast-Brande Kommune passeres på endnu en dalbro broen er 180 m lang. 3 km længere mod syd er der etableret et tilslutningsanlæg (nr. 12, Brande N), ved Fasterholtvej i Ikast-Brande Kommune og lidt længere mod syd passeres Skjern Å på en 200 m lang dalbro, inden motorvejen kobles på den nuværende motortrafikvej, Brande Omfartsvej. Længdeprofil Motorvejen set fra Mindelundvej

3 3 Motorvej bygger bro til Europa 180 meter motorvej over Holtum Å slår bro over kommunegrænsen mellem Ikast-Brande og Herning Kommuner, når motorvejsstrækningen mellem Høgild og Brande åbner. Men symbolikken er ikke det vigtigste for de to kommuner. Det væsentlige er, at motorvejen fører midtjyderne endnu tættere på en hurtig forbindelse til Europa. Borgmestrene Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune, og Lars Krarup, Herning Kommune, mødtes på dalbroen over Holtum Å i begyndelsen af september til en snak om motorvejen og dens muligheder. Hvad betyder den nye motorvejsstrækning for Ikast-Brande Kommune? Carsten Kissmeyer: Specielt for den sydlige del af kommunen betyder den lettere adgang til trekantsområdet og til Europa. Motorvejen bliver en kanal til at skaffe arbejdskraft og til at komme ud i verden med varer. Så virksomheder især i Brande får unikke muligheder med motorvejen. Samtidig ligger vi i et område, hvor priserne på huse og industrijord stadig er attraktive, godt nok har vi ikke alt for meget arbejdskraft, men den vi har er varieret. Man kan også sige, at motorvejen forbinder Ikast og Brande byer. Jeg har ikke selv besluttet endnu, hvilken vej jeg vil køre. Den hurtigste ad motorvejen eller den korteste ad landevejen. Lars Krarup: For Ikast-Brande Kommune? Den vil betyde det samme som for hele egnen. Hvad betyder den nye motorvejsstrækning for Herning Kommune? Lars Krarup: Hele motorvejen fra Herning til Vejle får en enorm betydning for befolkningen og for erhvervslivet. Jeg lovede sidste år, at jeg leverer det helt store tandpastasmil, når motorvejen åbner helt til Vejle. Så smilet bliver stadig større. Motorvejen knytter Midtjylland til resten af Europa, det bliver nemmere at komme til og fra vores del af landet. Meget af den tungere produktion ligger jo vest for den jyske højderyg, så infrastruktur er et konkurrenceparameter for vores virksomheder. Carsten Kissmeyer: Motorvejen betyder, at Herning bliver et trafikknudepunkt. Det bliver lettere at komme til og kommer fra. I fremtiden bliver Herning jo beriget med motorvejsforbindelse til Århus og til Vejle, så det er en super investering, den danske stat laver i området. Motorvejen fører også til Ikast-Brande og Herning Kommuner, hvad har I hver især at byde på? Carsten Kissmeyer: Vi begynder at se en ny type naturturister, som er anderledes end turisterne ved kysten. Allerede nu har Ikast- Brande Kommune mange naturturister som kommer på grund af vores vandløb og den uberørte natur. Hvis vi produktudvikler på det tilbud, har vi meget at byde på også i fremtiden. Med de nye motorveje og gode jernbaneforbindelser ligger vi særdeles godt for bosætning med hurtig adgang til en stor del af den jyske Østkyst. Ikast-Brande Kommune har gode byer, en smuk natur, en særdeles velfungerende offentlig service og ikke mindst mange arbejdspladser, så samlet set ser vi særdeles positivt på fremtidens bosætning. På erhvervssiden har vi en særlig iværksætterånd og et specielt erhvervsdrive at byde på - det er nærmest blevet vores varemærke. Lars Krarup: Herning Kommune har en bred kulturvifte at byde på allerede i dag. Alle fremtidsforskere siger, at i dag er det vigtigt at skabe boliger ved vandet. Om år vil vi bo op ad naturen. Hvis det passer, så har vi virkelig noget at byde på. Med både kultur og natur står vi med en stærk palette i vores del af landet, og derfor kigger jeg lyst på fremtiden, selv om alle siger, at tilflytningen sker til København og Århus. Hvis I kunne bestemme, hvordan skulle motorvejsstrukturen så være i området? Hvad er det næste vejprojekt, der skulle laves? Carsten Kissmeyer: Jeg tager det som en forudsætning at motorvejene til Århus og Vejle bliver færdige i en fart. Jeg har da også med stor interesse læst Vejdirektoratets indspark om hovedlandevejen den gamle hovedvej fra Kolding op over Viborg og til Aalborg og at man i det tracé tænker at lave en ny motorvej. Det synes jeg er meget, meget spændende, for så vil Nr. Snede og den del af vores kommune danne en trekant som lynhurtigt vil forbinde os med hinanden og med omverdenen. Så den investering ser jeg da frem til selv om det er nok først er engang i år stykker den kommer Lars Krarup: Næste stykke er givet at få de sidste kilometer motorvej til Vejle færdig, så Herning og Ikast-Brande bliver forbundet med resten af Europa. Det har topprioritet. Det næste er så at løse trafikproblemerne i Silkeborg, noget jeg forstår, at også regeringen er interesseret i. Derefter kan vi så begynde at se nordpå i forhold til Herning, og så synes jeg, der er noget, trafikforskerne overser. Der er en ret betydelig trafik af både turister og erhverv til og fra Ringkøbing, som skal prioriteres bedre. De to borgmestre Lars Krarup (t.v.) og Carsten Kissmeyer ser over landskabet fra dalbroen over Holtum Å. Foto: Nils Lund Endnu 14 km motorvej færdig Den 8. oktober 2007 åbner Vejdirektoratet 14 km motorvej fra Høgild syd for Herning til Brande, næsten præcist et år efter vi åbnede de 25 km motor- og motortrafikveje nord herfor, som fører videre til og omkring Herning. Projektet omkring Herning afsluttes i Motorvejen Høgild - Brande 2008 med åbningen af den sidste etape motortrafikvejen fra Vardevej til Snejbjerg. De nye veje er led i en politisk aftale, om at rute 18 mellem Herning og Vejle gradvist skal udbygges til motorvej. Med den nye motorvej er et stort og vigtigt skridt taget med Tekst: Malene B. Sørensen, Tony K. Andersen, Jochim Kempe Foto: Barker & Barker, Frode Mogensen, Herning Museum, Herning Folkeblad Oplag: ca Distribution: Tillæg til Herning Folkeblad den 3. oktober 2007 Produktion og tryk: Mediehuset Herning Folkeblad Udgiver: Vejdirektoratet i samarbejde med Mediehuset Herning Folkeblad Vejdirektoratet vil gerne takke alle medvirkende for deres bidrag henblik på at realisere planen om at forbinde Herning og Vejle med motorvej og at skabe forbindelse til motorvejsnettet i Europa. Beslutningen om at anlægge nye højklassede veje omkring Herning blev første gang taget med vedtagelse af projekteringsloven i I 1999 blev det fulgt op med vedtagelse af anlægsloven. På daværende tidspunkt var der tale om motortrafikveje, men i 2002 besluttede folketinget, at strækningen fra Sundsvej til Brande fra start skulle anlægges som motorvej. Anlægsarbejdet mellem Høgild og Brande begyndte i 2004 med byggeriet af broerne på strækningen. Sommeren 2005 begyndte jordarbejderne og fra efteråret 2006 har belægningsentreprenørerne været i fuld gang med at lægge asfalt. I år er diverse færdiggørelsesarbejder fulgt efter, og her oktober 2007 står vejanlægget så færdig. Den nye motorvej har som alle store vejbyggerier budt på udfordringer, men det er - ikke mindst takket være et forbilledligt samarbejde med de involverede myndigheder og med entreprenørerne - lykkedes at få vejene færdige til tiden, og med et resultat, der lever op til intentionerne om at skabe en moderne, smuk og sikker motorvej i harmoni med omgivelserne. Henning Christiansen Vejdirektør

4 Viden der bringer mennesker videre Vi ønsker tillykke med den nye motorvej--- Rambøll har projekteret den 180 m lange dalbro over Holtum Å. Broens slanke og økonomiske design er opnået ved brug af avancerede 3-dimensionelle geometri- og beregningsmodeller.

5 5 Brandevirksomheden BioMar A/S er verdens tredjestørste producent af fiskefoder. På billedet ses Lars Rahbæk (t.v.), der er administrerende direktør i BioMar A/S, og logistikchef Berthel Vestergaard. Foto: Flemming Hansen Europa rykker tættere på Brande Når motorvejen kommer, får den stor betydning for transport til og fra Biomar A/S i Brande Af Thomas Vang Nielsen [email protected] tons råvarer ind - og tons fiskefoder ud. Det er ikke småting, der hvert år kører til og fra verdens tredjestørste producent af fiskefoder, virksomheden BioMar A/S i Brande. - Vi er jo en industrivirksomhed, der ligger tæt på bymæssig bebyggelse, så bedre muligheder for at flytte tung trafik hurtigt væk fra byen gavner både os og vores naboer. Derfor er det klart i vores interesse at få trafikken ud på motorvejen, siger Lars Rahbæk, der er administrerende direktør i BioMar A/S. Tid er penge I alt tons skal transporteres på lastbiler. Heraf skal cirka tons køres via den nye motorvej. Divideret med den mængde lastbilerne kan have på ladet, betyder det, at omkring 5000 lastbiltransporter skal køre via motorvejen hvert år. Og motorvejen vil øge BioMar A/S konkurrencedygtighed, vurderer logistikchef, Berthel Vestergaard. Logistikchef Berthel Vestergaard, til venstre, og administrerende direktør i BioMar A/S Lars Rahbæk ser fordele i den nye motorvej. Foto: Flemming Hansen - I bund og grund er det et spørgsmål om, at kortere transporttid giver færre transportomkostninger. Kortere leveringstid giver også en bedre leveringssikkerhed og større kundetilfredshed. Mit job er at fokusere på, hvad transporttiden koster i kroner og ører. Bare en lille besparelse på få procenter bliver til rigtig mange penge, når man har så mange lastbillæs, som vi har. Reglerne for køre-hviletider hos lastbilchaufførerne er også blevet skrappere, så jo mere effektiv deres kørsel på vejene er, jo billigere er vores udgifter til transporten, forklarer Berthel Vestergaard. Nemmere rekruttering Men motorvejen har ikke kun betydning for de mange tunge transporter. Administrerende direktør, Lars Rahbæk, tænker også på virksomhedens muligheder for at tiltrække medarbejdere. - Jo lettere det er at komme til Brande, jo nemmere er det at skaffe medarbejdere. Vi er en relativt videnstung virksomhed, der bruger mange ressourcer på forskning og udvikling. Vi er nødt til at have rigtig dygtige og kvalificerede medarbejdere. Ofte kommer de langvejs fra, så hurtig transporttid er meget vigtig. Hovedparten af vores ansatte i produktionen kommer fra lokalområdet, men de fleste fra administrationen bor i byer meget længere væk, så det er vigtigt, at de har gode og hurtige transportveje, mener Lars Rahbæk, der også ser muligheder for udviklingen af Brande by med den nye motorvej. Motorvej skaber vækst - Vi kan jo kun være interesseret i, at der er et godt erhvervsliv her i Brande-området. Det er med til at sikre vækst og udvikling i byen, og det tiltrækker folk, og får dem måske til at bosætte sig på egnen, eller i hvert fald at synes bedre om at arbejde her. Nye typer virksomheder i Brande er også lig med vækst, for når der er mange forskellige jobmuligheder, kan en person flytte hertil og få job hos os, samtidig med at ægtefællen også har mulighed for at finde arbejde i byen, mener Lars Rahbæk. Hurtigere i luften På BioMar A/S ser man frem til, at hele motorvejsprojektet er færdigt, da det afkorter køretiden til Billund Lufthavn. - Dels har vi kunder og leverandører, der kommer på besøg, og de kommer for det meste ind i landet via Billund Lufthavn. Dels har vi mange medarbejdere, som rejser ud i verden, og vi har mange ansatte fra vores udenlandske fabrikker, der kommer hertil, siger Lars Rahbæk. BioMar A/S Stiftet i 1962 af en gruppe danske opdræt tere under navnet»dansk Ørred foder A/S«. I dag verdens tredjestørste producent af fiskefoder. Ejet af: Schouw & Co. Produktion: tons fiskefoder, heraf tons i Brande. Ansatte: 500, heraf 85 i Brande. Omsætning: 3,3 milliarder kroner. To tredjedele af produktionen fra fabrikken i Brande går til eksport. Eksporterer til over 20 lande, primært i Europa.

6 6 Status på motorvejsbyggeriet fra Herning til Vejle Folketinget har besluttet, at rute 18 fra Herning til Vejle skal ombygges til motorvej. Planen er fortsat, at motorvejen står helt færdig i Det vil gøre det hurtigere og sikrere at komme frem Den godt 70 km lange strækning mellem Herning og Vejle udbygges etapevis til motorvej. Med åbningen af motorvejen Høgild Brande samt åbningen af 1. etape af Brande Riis den 19. november 2007 resterer ca. 43 km for at nå dette mål. Brande-Riis (14 km, herunder de 2½ km som åbner 19. november 2007) 1. etape af motorvejen Brande Riis, de 2½ km fra Vibjerg til Riis åbner for trafik 19. november Samtidig åbner Diagonalvejen syd om Give, som Vejdirektoratet har overtaget og færdiggjort efter kommunalreformen, hvorved der er skabt en ny forbindelse mod Billund fra det østjyske område. Motorvejen videre fra Vibjerg til Hjortsballe (Givevej), som er ca. 3,5 km lang, forventes åbnet i 2008, og i 2012 forventes de sidste godt 8 km videreført mod nord til Brande. Ved passagen af Brande Å og Vejlevej er etableret en 180 m lang dalbro. 40 minutter fra Herning til Vejle Når motorvejen er færdigbygget vil de godt 70 km mellem Herning og Vejle tage ca. 40 minutter i personbil. I dag tager turen ca. 1 time. Trafiksikkerheden væsentligt forbedret Trafiksikkerheden på den nye rute 18 bliver også væsentlig forbedret med åbningen af motorvejen - Vejdirektoratet forventer en halvering i antal uheld. De sidste 5 år er der sket i alt 28 uheld, heraf 17 personskadeuheld på den gamle rute 18 mellem Høgild og Brande - det svarer til knap 6 uheld pr. år. Uheldsberegningsmodeller viser, at dette tal vil falde til ca. 3 uheld pr. år, når den nye motorvej er taget i brug.

7 7 Bording - Funder Folketingen vedtog i maj 2004 en anlægslov for motorvejen mellem Bording og Funder. Motorvejsstrækningen er ca. 12 km lang og er en del af den fremtidige motorvej mellem Herning og Århus. Motorvejen forventes åbnet i Brande Omfartsvej (8 km) Folketinget har principgodkendt, at den 8 km lange to-sporede motortrafikvej skal udvides til motorvej. Vejdirektoratet har netop afsluttet VVM-høringen, og forslag til anlægslov forventes fremsat i folketinget omkring årsskiftet 2008/2009. Projektet indebærer, at der etableres to nye kørespor samt nødspor i sydvest-siden af den eksisterende motortrafikvej (dvs. ind mod Brande). Udbygningen af Brande Omfartsvej til motorvej forventes at stå færdig i Riis - Ølholm Vejle (24 km) Folketinget vedtog maj 2006 anlægslov for motorvej mellem Ølholm og Vejle og for udbygning af motortrafikvejen mellem Riis og Ølholm til motorvej. Strækningen er i alt ca. 24 km lang. Den 30. maj 2007 blev linjeføringen for strækningen Ølholm Vejle godkendt af Ekspropriationskommissionen ved linjebesigtigelse. Motorvejen tager udgangspunkt i Riis - Ølholm strækningen (den eksisterende 13 km lange motortrafikvej) umiddelbart vest for overføringen af Tørringvej/Ildvedvej og løber herefter i østlig retning, nord om Hvolgård og Hvol gård Skov. Herfra fortsætter den mod sydøst, hvor den krydser eksisterende Rute 13/18, Viborg Hovedvej sydvest for Ølholm. Herfra forløber den mod syd parallelt med og øst for Viborg Hovedvej frem til skæring først med Skanderborgvej og lidt sydligere skæres rute 13 igen umiddelbart vest for Lindved. Motorvejen fortsætter mod syd, parallelt med og i en afstand af m på vestsiden af Viborg Hovedvej, indtil den drejer mod øst nord om Hornstrup Mølleby og videre mod tilslutningen til E45. Motorvejen mellem Riis - Ølholm - Vejle forventes at åbne for trafik i Rute 18 ved Lindved

8 Alle veje fører til HERNING - her er alle muligheder åbne... - for en aktiv fritid - for kultur i alle afskygninger - for at nyde naturen og den rene luft - for en boligløsning der passer dig og din familie Få nærmere informationer om Herning Kommunes attraktive BOLIG- eller ERHVERVSGRUNDE - kontakt Juridisk Afdeling - tlf

9 9 Søen ved Arnborg Nærmeste naboer til motorvej Landskabet er blevet kønnere, nu motorvejen er færdig, synes Birgit og Vagn Olsen, der bor som nærmeste naboer til motorvejen ved Arnborg Birgit Olsen var fortvivlet, da Vejdirektoratet første gang præsenterede planerne om en motorvej mellem Høgild og Brande. Vejen skar halvdelen af Birgit og Vagn Olsens jorder væk og løber i dag 200 meter fra deres ejendom. Men man vænner sig til det, synes ægteparret. - Landskabet er blevet helt anderledes. Det er blevet kønnere når man står deroppe på broen og ser ud over det hele, siger Birgit Olsen og forsøger at forberede sig på bilernes kommen på vejen. - Jeg er meget spændt på støjen. Jeg tror, vi skal belave os på, at der kommer en vis støj, siger hun, mens Vagn Olsen er mere kontant. - Selvfølgelig skal vi det. Men vi har vænnet os til alt det andet. Om et halvt år, så hører du ikke bilerne mere, siger han og ser fordele ved at bo så tæt på tilkørslen ved Arnborg. - Jeg arbejder i Herning. Med motorvejen kommer jeg hurtigere derind end med landevejen, siger han. Nye naturoplevelser Og så er der omgivelserne. En frodig have omgiver ejendommen og viser tydeligt, at ægteparret Olsen nyder havearbejdet. Bede og græs snor sig i lommer og aflukker og kranses af en bæk og høje træer. Først her på den anden side opdager man vejen, og et nyanlagt regnvandsbassin. - Vi har fået lov at klippe græsset rundt om regnvandsbassinet, forklarer Vagn Olsen, der med enkle midler har gjort også bassinet til en naturoplevelse. Et par bænke indbyder til et ophold i den ny natur omkring ejendommen. - På sigt tror jeg ikke, ejendommen bliver mindre værd end nu, vurderer Vagn Olsen. Parrets grund er ellers næsten halveret med motorvejen. Da de købte ejendommen i 1985 hørte 15,5 ha jord til. I dag har de godt 8 ha tilbage. - Vi valgte ikke at købe ny jord, for hvad skulle vi bruge suppleringsjord til? 15 ha er hverken til at leve eller dø af, og jeg arbejder fuld tid ved siden af. Og her er stadig areal nok til et par heste, siger Vagn Olsen. Håber på vildthegn Hans eneste udestående med Vejdirektoratet var, hvorvidt der kommer vildthegn op på strækningen ved Arnborg eller ikke. Som jæger ligger det ham på sinde, og de har både råvildt og kronvildt i området. - Jeg kunne godt ønske mig, at Vejdirektoratet havde informeret om ændringerne, så jeg skrev til dem og til Skov- og Naturstyrelsen om vildthegnet. - Men rent jagtmæssigt kan jeg kun være tilfreds. For vi har fået erstatning for forringet jagtmuligheder. Tillykke med de nye broer Carl Bro Gruppen har projekteret adskillige kendte bro- og tunnel projekter i Danmark og i udlandet. Senest har vi haft fornøjelsen af at projektere fire broer på strækningen det har været spændende. Grontmij Carl Bro ønsker tillykke med den nye motorvej og tak for et godt samarbejde. Vil du vide mere om Grontmij Carl Bro, så læs mere på Grontmij Carl Bro er en del af hollandske Grontmij, der er Europas femtestørste rådgivende ingeniørvirksomhed. Grontmij rådgiver inden for anlæg, byggeri, miljø, vand, industri og energi og er bl.a. repræsenteret i Holland, Danmark, England, Tyskland, Belgien, Polen, Irland, Sverige og Vietnam.

10 10 Arkæologiske undersøgelser Herning Museums undersøgelser resulterede i spor efter bebyggelser gennem mere end år Af Tinna Møbjerg og Hans Rostholm, Herning Museum Strækningen fra Høgild i nord til Brande Omfartsvej i syd er på godt 14 km. Typisk for denne strækning er, at den passerer en række større og mindre vandløb. Det skulle vise sig, at netop plateauerne ved en del af disse vandløb var oplagt til bebyggelse. Ellers er området meget sandet og indbyder ikke umiddelbart til bosættelser. Nogle steder var det nødvendigt at afgrave et tykt lag af flyvesand for at nå ned til den gamle overflade, hvor bopladssporene fandtes. Herning Museum foretog de indledende undersøgelser i 2004 i form af rekognosceringer og forundersøgelser (prøvegravninger) på broområder ved fire af de største vandløb Høgild Bæk, Søby Å, Holtum Å og Skjern Å. I løbet af foretoges der forundersøgelser på hele strækningen. Der blev gravet søgegrøfter, som normalt er 4 m brede, jævnt fordelt over vejtraceet og de tilstødende arbejds- og råstofområder. Ved forundersøgelserne blev der gravet søgegrøfter med en samlet længde på godt 32 km. Forundersøgelserne medførte, at der efterfølgende skulle foretages egentlige udgravninger på 7 lokaliteter. Et par af de større udgravninger fortjener nærmere omtale. En år gammel boplads For mere end år siden slog en jægerfamilie sig ned ved en lille sø ved Enggård nær Skjern Å, hvor jagtmulighederne var gode. Opholdet var kortvarigt og kun ganske få pilespidser de såkaldte mikrolitter blev efterladt på stedet. I modsætning til de senere perioder af vores forhistorie, hvor der findes spor af nedgravede stolper, affaldsgruber og grave, er flinten normalt det eneste, der er bevaret fra jægerstenalderen. Kulturlag med flint er desuden ofte svære at erkende og fremkommer som regel i forbindelse med udgravning af fund fra senere perioder. Men for hver gang der bliver undersøgt en lille koncentration af flintredskaber, får vi endnu en brik til forståelsen af vores ældste forhistorie. Ved Enggård blev der lige under pløjelaget fundet en del flintredskaber, som ud fra formen på pilespidserne kan dateres til Maglemosekulturen ( f.kr.). Sporene fra den tidligste brug af området var dog ret spredte. Men placeringen i det kuperede terræn ned mod et vådområde, som oprindeligt har været en lille sø med forbindelse til Skjern Å, har været attraktivt. Der Udgravning af boplads fra Ertebøllekultur ved Enggård i marts findes nemlig spor af flere bosættelser op gennem tiden. Fund fra Ertebøllekulturen Selv om en del af de gamle kulturlag er forstyrret af dyrkning, har flyvesand dækket de lave sænkninger i terrænet og herved bevaret sporene til i dag. Det drejer sig blandt andet om et lille område på 4,5 x 4,5 m, hvor der blev registreret næsten 200 flintredskaber, blandt andet flækker, afslag, stikler, skiveøkser og tværpile. Disse fund dateres til Ertebøllekulturen ( f.kr.), som er den yngste fase af jægerstenalderen. Spor af de første bønder Lidt vest for foregående fund blev der udgravet en 5 x 6 m stor grube, som næsten var 1 m dyb. Heri blev der fundet mere end 500 stykker flint. Det interessante er, at alle disse afslag antagelig stammer fra produktion af økser. Økserne er ikke efterladt på bopladsen, men er bragt med til næste boplads, og afslagene er det affald, man ikke har kunnet bruge igen. Ud fra redskabsteknologien kan vi datere dette fund til den tidligste del af bondestenalderen ( f.kr.). I den nordøstlige del af udgravningsområdet blev der fundet et regulært udsmidslag under et tykt lag flyvesand. I dette affaldslag fremkom der flere lerkarskår og en del flintredskaber, som ud fra formen dateres til bondestenalderen, antagelig Enkelt gravskulturen ( f.kr.) Bopladsfund ved Høgild Bæk Udgravningerne ved den nordligste del af vejtraceet ved Overgård i Høgild viste også spor fra forskellige kulturhistoriske perioder. Bopladsen var placeret på en svag forhøjning med udsigt ud over et vådområde ned mod Høgild Bæk. Lige under pløjelaget blev der registreret ardspor (spor efter pløjning) og enkelte lerkarskår, som dateres til bronzealder. Disse fund hører utvivlsomt sammen med en større bornzealderboplads, som museet udgravede i forbindelse med motorvejsbyggeriet lidt længere nordpå. Her fandtes blandt andet otte huse, 70 kogestensgruber og gruber med fund fra yngre bronzealder ( f.kr.). Under laget fra bronzealderen fremkom flintgenstande, flintafslag og enkelte lerkarskår. Alle disse genstande kan dateres til Erte bølle- Affaldslag dækket af flyvesand udgraves ved Enggård. Foto: Herning Museum Foto: Herning Museum kulturen. Der blev fundet cirka 600 flintredskaber, blandt andet flækker, flækkeblokke, flækkeskrabere, stikler, økser og mere end 50 tværpile. Hertil kommer en del lerkarskår, som kan stamme fra samme lerkar. Desuden er der et meget stort antal flint afslag, hvoraf mange er ganske små (2-3 mm). Sammen med de mange flækkeblokke og blokafslag viser det, at både produktionen af redskaber og opskærpningen er foregået på stedet. Det forholdsvis store antal tværpile fortæller om jagten. De mange flæk ker og flækkeskrabere viser desuden, at kød og skind også blev tilberedt på bopladsen. Derimod tyder de få stikler og økser på, at arbejde i ben og træ måske er sket et andet sted. Det er sjældent, at vi finder andet end flintredskaberne fra Ertebøllekulturen, men på den østlige del af bopladsen blev der udgravet et lille ildsted. Det var ikke muligt at afgøre, om ildstedet har været del af en bolig, eller om maden er blevet tilberedt i det fri. Middelalderbebyggelse ved Fløvej I forbindelse med vejomlægning af Fløvej ved østsiden af motorvejen undersøgte vi en bebyggelse, som er fra tidlig middelalder ( ) og måske rækker tilbage i vikingetid. Bebyggelsen bestod af flere gårdsanlæg, som hver havde flere huse afgrænset af hegn. Der kunne udskilles ni langhuse af forskellig størrelse og orientering. Det mest interessante af husene havde bevaret rester af et lergulv, som dækkede et område på ca. 10x4 m. Under lergulvet var der rester af fire ildsteder bestående af rødbrændt sand og ler. Et af disse ildsteder havde en kompakt stenlægning på 1x2 m. Dette hus har været ca. 22 m lang og op til 9,5 m bredt. Udover langhusene fandtes flere økonomihuse, blandt andet et grubehus, hvori der lå en kværn og en vævevægt.

11 11 Der graves på stenalderbopladsen ved Overgård nord for Høgild Bæk. Foto: Herning Museum Ildsted med stenlægning og rødbrændt ler i middelalderhus ved Fløvej. Foto: Herning Museum Infrastruktur styrker vækst og udvikling i Region Midtjylland Region Midtjyllands vision er en region og et Danmark med sammenhæng, høj fremkommelighed, balanceret udvikling og vækst, godt afsæt for global udvikling. Region Midtjylland arbejder for: Fast forbindelse over Kattegat. Udbygning af veje og baner. Letbane i Østjylland. Regionens 19 kommuner og Region Midtjylland udsendte i juni 2007 et indspil til statens infrastruktur kommission. Omdrejningspunktet er 3 overordnede hensyn: Forbindelser med omverdenen Den midtjyske region vil fortsat være en international vækstregion. Det kræver adgang til, fra og gennem regionen for varer og personer. Fremkommelighed Store dele af vejnettet er i dag belastet og vil i de kommende år blive udsat for et voksende trafikalt pres. Der er behov for løsninger for den midtjyske region, som sikrer frem kommelighed og mobilitet. En region i balance Den midtjyske region omfatter både en storby, større og mindre byer og yderområder med forskellige vilkår for udvikling. Der er behov for løsninger, som understøtter udviklingen i hele regionen og skaber en region i balance. Se mere på

12 12 Motorvejens overgang til Brande omfartsvej Tilslutningsanlægget ved Brande nord

13 13 Skaber plads til ny industri Arealet i Brande, hvor et nyt erhvervsområde vil skyde op. Kommunen er i gang med at lave nyt erhvervsområde i Brande Af Thomas Vang Nielsen [email protected] En køretur langs en hvilken som helst dansk motorvejsstrækning viser, at vejene har en magnetisk tiltrækningskraft på erhvervsvirksomheder. Det er man fuldt klar over i Ikast-Brande Kommune, og man vil selvfølgelig gerne have en bid af den effekt, når motorvejen kommer. Men for at kunne se firmaer skyde op som paddehatte, må der ledig jord til. Derfor har kommunen inddraget et større landbrugsareal. Her skal ligge et erhvervsområde på 70 hektar nord for omfartsvejen i Brande. Imødekommer behov Den tidligere Brande Kommune begyndte allerede planlægningsprocessen i 2005, efter at nogle af byens store virksomheder pegede på behovet for at udvide erhvervsområdet mod nord. Kommunen havde ellers rettet blikket i en anden retning. Det førte til at Ring kjøbing Amt sidst i 2006 lavede et regionplantillæg, der flyttede den langsigtede byvækstgrænse mod nord, og det giver nu mulighed for, at Ikast-Brande Kommune kan lægge planer for området. I 2006 solgte kommunen 27 hektar erhvervsjord og har nu kun otte hektar tilbage. Men de resterende arealer ligger i Brandes sydøstlige del, og er dermed langt væk fra de virksomheder, som har brug for udvidelsesmuligheder. Muligheder og begrænsninger Strukturplanen for det nye erhvervsområde beskriver, hvordan stedet skal udvikles. Der skal selvfølgelig tages hensyn til de fi re ejendomme, der ligger omkring arealet, ligesom de naturmæssige og rekreative værdier i området skal beskyttes. Det sker blandt andet ved, at der bliver plantet skov på en bred stribe langs sydsiden af MES Sø, og stierne rundt om søen skal naturligvis bevares. Planen indeholder også overordnede retningslinier for, hvordan der kan bygges langs vejene, og hvordan der må skiltes, udstilles og flages. Der bliver blandt andet regler for, hvordan byg ningernes mest visuel dominerende facade skal og må placeres, og hvor og hvordan der må skiltes, så området kan forblive pænt. Planen er en skitsering af muligheder og begrænsninger i området, og den skal følges op af en egentlig detailplanlægning, med tillæg til kommuneplanen og lokalplanen inden området, der i etaper ændrer status fra landzone til erhvervsområde. NCC ROADS A/S ØNSKER TILLYKKE MED DEN NYE MOTORVEJ Motorvejsetapen Høgild-Brande Nord er på ca. 14 km. NCC Roads, Vejservice har udført skilteentreprisen, som består af i alt 176 skilte på hhv. motorvej og almindelig vej. Det drejer sig om 90 færdselstavler, 32 pilevejvisere, 4 frakørselsvisere, 13 bassintavler, 15 orienteringstavler og 22 vejvisningstavler. Det nye erhvervsområde nord for Brande er markeret med rødt.

14 14 Søby rasteanlæg Af Vibeke Rønnow, Landskabsarkitekt MLD Ideen til det runde rasteanlæg opstod den 20. marts 2002, hvor vi første gang gik hen over den lille hede. Når en kommende vejstrækning skal projekteres, opstartes processen ved at Vejdirektoratet arrangerer en markvandring for de involverede teknikere og rådgivere, som sammen går strækningen igennem og diskuterer vejforløbet og landskabet. Da vi i den forbindelse travede tværs over den smukke hede, mente alle spontant, at det var synd, at den skulle ødelægges, og at området på ca. 4 ha måtte kunne udnyttes kreativt i forbindelse med et kommende rasteanlæg på stedet. Da vi senere modtog typetegningen til rasteanlægget fra Vejdirektoratet, indså vi, at det nok var en umulig opgave, idet en rasteplads, med alt hvad der hører til et sådant anlæg, fylder så meget, at der ikke ville være noget tilbage af heden. Området var samtidig beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven, så nu var gode råd dyre. Mens vi brød vores hoveder med opgaven, kom en af tegnestuens arkitekter i tanker om Trelleborg, hvor han havde været for nyligt, og vi fandt derfor på at placere rastepladsen rundt om heden, som dermed kunne bevares. Da forslaget blev præsenteret, spekulerede vi på, hvordan det ville blive modtaget - f.eks. hvad Skov- og Naturstyrelsen vil sige til, at man på denne måde indkapslede naturen. Men ideen om at bevare den efterhånden sjældne hedebiotop og rasteanlæggets let genkendelige og særprægede form vandt efterhånden gehør og blev godkendt ved alle instanser. Hedearealet omgives af en 2,50 meter høj Trelleborgvold, som skjuler p-pladser og opholdsarealerne fra motorvejen. Volden virker desuden som fårehegn, idet lyngen jo ideelt set skal afgræsses af får, så heden kan forynges løbende, og ukrudt og uønsket trævækst kan holdes væk. Herning Kommune var med på ideen, og tilbød deres hjælp med at finde en fåreholder, og nu er denne del også blevet en realitet. Mod det åbne land omgives rastepladsen af et cirkulær bælte af hvidgran, en type af læhegn som næsten ikke bruges mere - men som tidligere var et meget karakteristisk element i de midtjyske landskaber. Der er også gjort en indsats for at belysningen skulle passe til rasteanlæggets atypiske form. Belysningen består derfor af armaturet Icon fra Louis Poulsen, monteret på 9 m høje koniske Kanya specialmaster fra Escofet (fra Spanien), som hælder 5 grader mod centrum og som kaster en diffus nimbus over heden, når trafikanterne passerer ved nattetid. Masterne er i cortenstål, en rusten, rustik overflade, som passer ind i det åbne landskab og desuden refererer til de rustne redskaber i de nærliggende Søby Brunkulslejer. En stor graveskovl, som er udlånt fra Søby Museum, er placeret som skulptur i anlægget med en lille informationstavle om brunkulslejerne og det tilhørende museum. Toiletbygninger, papirkurve og legeredskaber er tillige udformet så de passer ind. Endelig er der arbejdet med en 0-løsning for vedligeholdelse. Således er der sået naturgræs, som kun skal slås én gang årligt, ligesom belægninger er udført uden fuger men med forskellige farver asfalt. Rastepladsen er blevet et moderne landskabselement i et historisk inspireret landskab - en enkel geometrisk form med hede, får og nåletræer - en lille tidslomme i motorvejens infrastruktur. Søby rasteanlæg slår ring om heden

15 15 Rastepladsen i skitseform Rastepladsen ved nat Får på rasteanlægget Af Journalist Jan Svendsen og Landskabsarkitekt Vibeke Rønnow Naturoplevelsen bliver komplet, når bilisterne holder ind på Søby Rasteanlæg, hvor man parkerer under birkelunde, og lyngheden bliver afgræsset af en fåreflok. Herning Kommunes kontor for Natur og Grønne områder har påtaget sig den del af opgaven, og skov- og landskabsingeniør Kent Byrialsen har beregnet, at hedeområdet har plads til får. Vejdirektoratet har indrettet folden med læskur og vandingssted til fårene, der skal afgræsse arealet, så lyngen ikke bliver kvalt af anden vækst. I dag er der ved at udvikle sig en del græs og små selvsåede birketræer. Umiddelbart er der ikke grund til at fælde træerne, som fårene på sigt kan holde nede. Som afgrænsning mellem rasteanlæg og heden er der anlagt en græssået vold som ligeledes afgræsses af fårene. På den måde slår man to fluer med et smæk, Vejdirektotatet slipper for at slå græs, og fårene får mere plads og foder, forklarer Kent Byrialsen. Fårene er udsat af Sven Joensen, som også har får i fire fenner ved Præstbjerg Naturcenter. Fåreavlerens samarbejde med Herning Kommune er nyt fra i sommer, men på sigt håber han at kunne leve af fåreavl i dag arbejder han på en ejendom med får. Ved rasteanlægget er der lavet en færist som er en slags tremmebro, som fårene ikke kan gå hen over, og en trappe fører op på toppen af volden, så bilisterne kan gå sig en tur heroppe og nyde udsigten med fårene og heden. Om fårene Fårene er krydsninger af racerne Texel og Gotlandsk Pelsfår. Oprindelig stammer det Gotlandske Pelsfår, som navnet siger, fra Gotland, hvor dyrene primært lever af at græsse på store udyrkede hedelignende arealer. Gotlænderne udmærker sig, ligesom Texel, ved at være meget nøjsomme og have en god foderudnyttelse, hvilket gør dem i stand til at overleve på arealer med sparsomt fødeudbud, som f.eks. hede og lyngarealer. Gotlænderne er spinkelt byggede med lange ben og er derfor naturligt tilpasset til at græsse arealer, hvor de skal gå langt efter føden. Derudover har gotlænderne gode moderegenskaber, som betyder, at de i praksis kan føde deres lam uden menneskelig indblanden. Efter læmning er fåret meget stærkt bundet til sine lam og vil forsvare dem med alle midler. Dette er også en væsentlig fordel, når fårene bruges til naturpleje, da de derved selv kan forsvare sig overfor f.eks. ræve. Gotlænderne har en særlig fin lang, lokket uld, og i Sverige bruges de i stor udstrækning til produktion af lammeskind. Texel stammer fra den hollandske ø af samme navn og er et udpræget kødfår. Disse får er fremavlet til at have en høj tilvækst og en god slagtekrop. Texel er berømt for at have en lav grad af fedme, hvilket er med til at højne kvaliteten af lammekødet. Ved at krydse de to racer opnås en krydsningsfrodighed, som giver stærke og livskraftige lam. Fårene læmmer i starten af maj måned og får som regel to lam hver. Når læmningen er veloverstået og får og lam kan kende og finde hinanden i flokken, køres de ud på naturarealer, hvor de græsser sommeren over. I august fravænnes lammene og samles på regulære græsmarker, ofte hos andre landmænd, der dyrker græs til frø-produktion. Fårene samles ligeledes på frøgræsmarker og flyttes i efteråret til kløvergræsmarker, hvor de kan genvinde det huld, de har tabt, i den tid de har produceret mælk til lammene. Til vinter tages lammene hjem og fodres færdige, inden de slagtes i perioden januar marts. Fårene tages hjem og sættes til vædder i slutningen af november og går hjemme, indtil de læmmer igen i maj måned. Heden ved markvandring i 2002

16 16

17 17

18 18 Dalbroerne og landskabstilpasningen Af Vibeke Rønnow, Landskabsarkitekt MLD Den nye motorvejsstrækning skiller sig ud, fordi den passerer 4 markante dalstrøg med åer og vandløb, og der er derfor bygget fire dalbroer over: Høgild Overgaard Å med en længde på 70 m, Søby Å med en længde på 105 m, Holtum Å med en længde på 180 m og Skjern Å med en længde på 200 m. Til sammenligning er Danmarks længste dalbro som ligger i Skive, 440 m lang. Forud for dalbroernes opførelse er der foretaget en omhyggelig tilpasning af broerne til landskabet. For at bevare ådalenes naturlige topografi og beplantning, og også for at broerne skal fremtræde harmoniske og smukke set nede fra dalbunden, er bropillernes placering i forhold til åernes løb nøje planlagt, ligesom der for hver enkelt ådal er bestemt i detaljer, både hvor mange, og hvordan bropillerne skulle se ud. For at slippe så meget lys ned til åerne som muligt, er vejbanerne desuden adskilt fra hinanden med en lyssprække på ca. 1 m. bredde, hvilket også er med til at give dem et let udseende. Broerne blev herefter udbudt i totalentreprise, hvor det økonomisk mest fordelagtige tilbud blev valgt. For uden at bevare åerne og deres naturomgivelser intakte, er dalbroerne også faunapassager for områdets vildt herunder en stor bestand af kronvildt, som bevæger sig langs med åerne. De store dyr kan hermed uhindret passere under motorvejen uden at være til fare for trafikanterne. I beplantningsprojektet var det hensigten at efterplante under dalbroerne med lokale planter som pil og tjørn osv. for at fremskynde retableringen af flora og fauna. Imidlertid indfandt den naturlige vegetation sig ekstremt hurtigt, og det var således et halvt år efter broernes opførelse svært at se, at de store anlægsarbejder netop var blevet afsluttet.

19 19 Dalbro over Holtum Å Dalbroen over Skjern Å Af Vibeke Rønnow, Landskabsarkitekt MLD På grund af de store naturgenopretningsarbejder, der er foretaget i de senere år, er Skjern Å blevet kendt af mange mennesker og der foregår mange friluftsaktiviteter som kanosejlads og fiskeri, hvilket betyder at broen også vil blive set fra landskabet omkring åen. Dalbroen over Skjern Å er den sidste bro inden Brande og er som sådan et landmark - broen ses f.eks. tydeligt fra den gamle Brandevej, som løber parallelt med motorvejen. Derfor besluttede Vej direktoratet at dalbroen over Skjern å skulle ofres særlig opmærksomhed. Broen er 200 m lang, og Vej direktoratet ejer arealerne under broen og 20 meter ud på hver side. Broen skulle orientere sig i forhold til ådalen, i hvis bund åen mæandrerer i store sløjfer. Ådalens sider veksler mellem stejle skråninger og flade brinker. Langs den ene side er der fremført en landskabssti til glæde for fiskere og andre friluftsmennesker. En bro med udsyn skærper opmærksomheden, og her får man glimt af Skjern Å og den frodige dal, når man passerer forbi. Desuden er broen en slags byport til Brande. Derfor ønskede man en smuk bro, som også gerne måtte være synlig i højden. Broen frem står let, slank og er smuk set både fra motorvejen, den gamle rute 18 og nede fra ådalen. Bropillerne skulle bearbejdes så de blev æstetisk vellykkede og de skul le orientere sig efter ådalens retning ligesom broen, der skulle have en vinkel på 70 grader i forhold til ådalen. Man ønskede forslag til farvet beton for at opnå en god indpasning i landskabet. Dette er til fulde opnået med den slanke dalbro som i en spændstig kurve forbinder begge sider af vejen over Skjern Å. Dalbro over Skjern Å Broen er opført af Norwin & Larsen og detailformet af Møller & Grønborg. Entreprenøren valgte blandt andet at hente en færdig støbeform fra Tyskland, som er anvendt for at give broens underside sin særlige form.

20 20 Udsigt over slettelandskabet mod nord Hvidgranhegn Vejen og landskabet - en køretur på den nye motorvej Af Vibeke Rønnow, Landskabsarkitekt MLD Ved første øjekast virker landskabet, hvor den nye motorvej løber, uden den store dramatik, med flade sandede marker og spredt bevoksning. Men ved et nærmere eftersyn er naturen både varieret og oplevelsesrig, og man kan inddele landskabet i en buket af forskellige typer som bliver understreget med de nye vejbeplantninger. Karakteristiske træer i området er lærk, birk og hvidgran, og disse arter går igen langs den nye vej. Dels for at understrege landskabstyperne, men også fordi det giver større chance for at beplantningen kan lykkes. Dalen På den første del af strækningen er der mange levende hegn af hvidgran, som går parallelt med vejen. Ved Høgild Overgård plantage kører man via en dalbro over en lille bæk, hvor bredderne har en moseagtig karakter med pilekrat og siv. Udsigten mod den slyngede Rind Å vest for vejen vil være lukket af bevoksning. Den grønne sluse Vejen gennemskærer nu Høgild Overgård Plantage, der er en tæt og skarpt afgrænset nåletræsplantage. Vejen ligger på dæmning med autoværn, og plantagen er mod vejsiderne forstærket visuelt med nye skovbryn bestående af værnskov af lærk og birk, der vil danne en grøn sluse i kontrast til det omgivende åbne land. Heden Fra skoven kører vi i et landskab af sandede marker med lange nord-sydgående nåle træshegn, der lukker for udsyn til siderne. Omkring en lille hede indpasses Søby rasteanlæg, der som en cirkel omgiver heden. Omkring cirkelen er plantet et to-rækket hvidgranhegn. På rastepladsen er plantet birk i et fast mønster. Motorvejen passerer dalen med Søby Å på endnu en dalbro. Vandløbet under dæmningen snor sig gennem et fugtigt engområde med tæt buskads af pil. Vejdæmningen på Mindelundvej er tilplantet med lærk og fyr, mens regnvandsbassinerne langs vejen har beplantning af birk og pil, så de falder naturligt ind i landskabet. Det kulturprægede landskab er understreget med parallelle hegn af hvidgran, og hvor vejen går tværs over Søby Å, er der i terrænudformningen af vejdæmningen taget hensyn til terrænets topografiske nuancer, så den flade og brede smeltevandskorridor bevarer sin karakter. Sletten På den åbne slette, som motorvejen nu passerer, er vejen formet som to store modsatte kurver, der mødes ved tilslutningsanlægget til Fasterholtvej. Vejen følger den svagt bølgede hedeslette, hvor de nord sydgående granhegn lukker for udsyn til siderne på dele af strækningen. Fasterholtvej strækker sig i en lige linje på tværs af landskabet. Herfra er der udsigt til Svæveflyvecenter Arnborg mod sydvest. Landskabet er præget af en tidligere meget stor hjortefarm med kronvildt. Den blev nedlagt, da motorvejen kom, men man kan stadig se den karakteristiske, savanneagtige græsslette med fritstående, opstammede nåle- Tilslutningsanlægget ved Arnborg by night

21 21 Savannen ved den tidligere hjortefarm træer. Der er udsyn fra vejen til begge sider, men på hovedparten af strækningen er der nu plantet skov. Terrænudformning og beplantning af tilslutningsanlægget ved Arnborg bliver et vigtigt landmark i det flade landskab via en lærkelund i rampeanlægget, som markerer stedet. Mod flyvepladsen er plantet hegn af hvidgran og lærk som reducerer udsynet fra motorvejen til flyvepladsen, så trafikanternes opmærksom ikke afledes. Her er anlagt en samkørselsplads som er beplantet med sølvrøn. Ved rastepladser er der af hensyn til trygheden ikke plantet buske, men kun træer som sikrer udsyn. Vest for motorvejen og nord for Fasterholtvej er der udgravet grus, som har efterladt en ellipseformet badesø, med helt rent vand og sandstrand. Langs enderne af søen er der sat lunde af lærk for at skabe læ og for at skærme for udsyn til motorvejen. Smeltevandsdalen Vejen fører nu gennem små plantager syd for Tornvigvej, som går hen over motorvejen. Herefter kører man over den vandfyldte og slyngede Holtum Å på dalbro, som hæver sig ca. 8 m over dalbunden. Dalen er tæt bevokset med tætte pilekrat iblandet enkelte birk og gran. Syd for åen passerer vejen en sidedal med Flø Bæk, hvor der er placeret en 6 m høj faunapassage, hvor krondyr kan passere. Hvor vejen gennemskærer plantagerne, er plantet værnskov som en grøn port syd for heden. Det storslåede landskabsstrøg har stillet store krav til udformningen af motorvejen og den lange dalbro er med til at bevare dalstrøget ubrudt, og fremhæve de interessante skift i topografien. Kulisselandskab Vejen går nu i en stor kurve gennem plantagen syd for Holtum Å. Den svagt bølgede hedeslette passeres på en lav dæmning. En 5 m høj faunapassage til underføring af Flø Bybæk og Fløvej sørger med sin beplantning af birk og dunet gedeblad, for at vildtet kan gå under vejen. Landskabet domineres af levende hegn, der gennemskæres af motorvejen. De lige hegn afsluttes mod vejen som en række kulisser. Portalen Fasterholtvej lige nord for Brande ført over motorvejen, og der er etableret et tilslutningsanlæg. Tilslutningsanlægget er beplantet med egelunde for at markere, at vi nærmer os byen. Ved siden af tilslutningen er der anlagt en samkørselsplads som en halvcirkel beplantet med dekorative rækker af sølvrøn. Vejen passerer Skjern ådalen, højt hævet på en ca. 10 m høj og 200 m lang bro over Skjern Å. Dalbroen sikrer blandt andet, at man kan gå langs åen uden at dalstrøget skæres over af vejen. Samtidig er der et flot kik oppe fra broen ud over den frodige ådal med åen der slynger sig igennem. Tilsammen udgør Fasterholtvejs dæmningsanlæg, Flø plantage og Skjern Å dalen en dramatisk landskabelig portal mellem det flade agerlandskab og Brande By. Søby Å Skjern Å

22 22 Udsigten over Knudmosesøen og motorvejen ved Herning Søby rasteplads med fårehus og færist

23 23 Landskabsarkitekten Vibeke Rønnow har været landskabsrådgiver for de nye motorveje ved Herning. Hun er overbevist om, at trafikanterne ubevidst lægger mærke til, at der er gjort noget ud af det visuelle, og at de ville bemærke det, hvis ikke der var Når motorvejen syd om Herning til Snejbjerg åbner om et års tid, har tegnestuen Vibeke Rønnow Land skabsarkitekter arbejdet på motorvejen omkring Herning i næsten ti år. - Tegnestuen har været lanskabsarkitekter på en vejstrækning på godt 60 kilometer, og det er med stor faglig tilfredshed, at vi ser tilbage på at have været med til at give sammenhæng i så stort et projekt, siger Vibeke Røn now. Motorvejsopgaverne Samarbejdet med Vejdirektoratet begyndte i 1998, hvor Vibeke Rønnow Landskabsarkitekterne blev bedt om at projektere et stort voldanlæg ved motorudfletningen ved Århus. Vibeke Rønnow er uddannet landskabsarkitekt fra Kunst akademiet i København med tegnestue i Århus siden Tegne stuen har 5 landskabsarkitekter og løser mange forskellige opgaver. Vibeke Rønnow Landskabs arkitekterne ApS har arbejdet for Vej direktoratet siden 1998, de seneste ni år på motorvejene omkring Herning. - Det var et tilfælde, at vi blev valgt, men det var starten på et samarbejde, som har budt på nogle af de mest udfordrende og interessante opgaver tegnestuen har haft, siger Vibeke Rønnow og kalder det specielt at arbejde med så store landskabelige anlæg. - De første skitser til sideanlæggene på strækningen mellem Høgild og Brande blev tegnet for mere end 8 år siden, forklarer hun og nævner, at også hensynet til farten på motorvejen er vigtig at tænke ind i landskabet. - Derfor benytter vi få planter og enkle former, der kan opfattes klart. Beplantningen være med til at understrege forløbet og give vejen identitet, forklarer Vibeke Rønnow. Den aktuelle Strækning På strækningen mellem Høgild og Brande har udfordringen været det flade landskab. I stedet for at forsøge at skjule motorvejen, valgte landskabsarkitekten derfor at fremhæve motorvejen som en flot figur. Den opgave er løst ved at plante markante levende hegn i lærk og birk som kulisser langs vejen, ligesom der er kommet nye søer til. For landskabsarkitekten var opgaven at præsentere søerne smukke og nutidige i formen samtidig med, at de rette sandmængder blev udvundet. Endelig peger Vibeke Rønnow på den særprægede runde rasteplads ved Sø - by, som noget særligt. - Sådanne landskabselementer er jo med til at gøre strækningen speciel, og give trafikanterne en landskabsoplevelse ud over det sædvanlige, siger hun. Økonomien Det er ikke gratis at gøre vejene smukkere, men næsten, mener landskabsarkitekten. Beplantning udgør en meget lille del af de samlede omkostninger, og en omhyggelig og kreativ bearbejdning af landskabet gør ikke nødvendigvis projekterne dyre. - Når vi synes, at herregårde, kirker og stubmøller pynter i landskabet, skyldes det blandt andet, at de er placeret med omhu. Det er min klare opfattelse, at en kvalificeret landskabelig be handling og et godt arkitektonisk design kan gøre de store veje smukke, så de bliver et tilskud til landskabet og oplevelsen. Måske er bilisterne ikke bevidst om vejens placering i landskabet, eller at der er kælet for detaljen. Alligevel er jeg overbevist om, at trafikanterne vil bemærke en kedelig og monoton strækning med kiksede og upræcise detaljer, siger Vibeke Røn now. Vi ønsker Vejdirektoratet og de fremtidige brugere tillykke med åbningen af den nye motorvej Norvin & Larsen har ved Brande udført en dalbro over Skjern å KUNSTEN at bygge bro Sadelmagervej Vejle Tlf.: Fax.: [email protected] Norvin & Larsen udgør betonsektionen i Colas Danmark A/S. Vi beskæftiger os med alle former for anlægsbetonarbejder som f.eks. broer. Norvin & Larsen indgår i den franske Colas S.A. gruppe, der beskæftiger mere end medarbejdere over hele verden og omsætter for ca. 80 mia. kr. pr. år.

24 24 Badesøen ved Arnborg Den nyplantede lærkeskov ved Arnborg sø. Vandet i Arnborg sø er helt rent grundvand. Stadsgartner Lars Østerbye, Herning Kommune fortæller her om hvordan badesøen ved Arnborg er blevet modtaget og hvad hans afdeling mener om de nye anlæg, som er skabt i kølvandet på motorvejen. Ligesom mange af de andre motorvejssøer, er søen ved Arnborg opstået fordi Vejdirektoratet har gravet sand op til motorvejen. Søen ligger godt i forhold til Arnborg by, og med sit indbydende klare vand, og den fine sandstrand har den naturligvis vakt begejstring blandt byens borgere. Det at kunne tage sig en svømmetur ved Arnborg er jo noget helt nyt, og folk kommer langvejs fra, så p-pladsen ved søen var på gode dage fyldt helt op. Herning Kommune har allerede uofficielt overtaget søen, og Park og Natur vil fremover søge byrådet om nødvendige midler til sødriften. Vejdirektoratet har desuden sørget for en lærkeskov for enden af søen, som med tiden vil pynte på området og læ for vinden, med sine slanke træer og lyse løv. Desværre har vandscooterfolket også opdaget søen, og Herning Kommune har derfor sammen med borgerforeningen opsat foreløbige forbudsskilte for at stoppe larmen og undgå ulykker med vandscooterne. Også Søby rasteplads med den lille hede midt i, er et nyt aktiv. Den beretter jo om Herning egnens historie som tekstilområde med uldjyderne der bandt hoser, mens de vogtede får på den magre hede. Vi har gerne villet medvirke til historien ved at finde en fåreholder, og vi glæder os meget til at sætte fårene ud på heden slutter Lars Østerbye. EnergiMidt lyser op til og fra motorvejen Gælder det udendørs belysning som f.eks. portalbelysning, gadelys og trafiklys? Så kan EnergiMidt hjælpe. Vi tilbyder alle former for udendørsbelysningsanlæg. EnergiMidt Tietgensvej Silkeborg Tlf [email protected] De nye søers areal Søen ved Arnborg: Ca. 6 ha Søen ved Fasterholtvej nord for Brande: Knap 2 ha

25 25 Samkørselspladsen ved Brande Nord Samkørselspladsen umiddelbart nord for Brande, hvor Fasterholtvej tilsluttes er formet som en præcis halvcirkel og tjener både pendlere, som ønsker at køre sammen og som et rekreativt stop undervejs. Centrum for pladsen ligger på den nedlagte Fasterholtvej, som på den måde genanvendes. Fra parkeringsarealet har man mulighed for at gå ind til den centralt placerede opsamlingsplads ad 3 små rønnealléer med belagte stier. Her er der opstillet informationstavler, bænke og papirkurve mv. På det lille centrale halvcirkelformede areal har Ikast-Brande Kommune mulighed for at opstille en skulptur eller et vartegn, som fortæller en historie om egnen og byder velkommen til Brande.

26 Vi lægger ud med et stort TILLYKKE......med de 14 km ny motorvej, - bygget på godt samarbejde. Fakta om LMK LMK VEJ har stået for produktion og udlægning af asfalt. LMK VEJservice har udført afstribning. LMK VEJ varetager alle opgaver inden for produktion og udlægning af asfalt samt specialopgaver med bla. broer og industrigulve. LMK VEJservice tilbyder fleksible og rentable løsninger inden for anlæg, drift og vedligehold af veje og grønne områder. Med 7 asfaltfabrikker og 6 afdelingskontorer fordelt over hele Danmark, beskæftiger vi ca. 400 medarbejdere. LMK er en del af Lemminkäinen Group, Helsinki, der siden 1910 har drevet entreprenørvirksomhed i Norden og beskæftiger ca medarbejdere. - veje for fremtiden LMK VEJ A/S Nørreskov Bakke Silkeborg Telefon Fax [email protected] LMK VEJservice A/S Vardevej 268 Knabberup 7100 Vejle Telefon Fax [email protected]

27 Dyreproblemer Herning Brande motorvejen skærer gennem et cirka hektar stort plantageområde, rig på kronvildt. De store dyr skal holdes væk fra motorvejen, og derfor er der anlagt såkaldte faunapassager i form af store dalbroer samt opsat vildthegn på hele strækningen 27 Tekst og foto: Max Steinar Vildtkonsulent Steen Fjederholt konstaterer, at det er nemt at se himlen på den anden side af faunapassagen det er vigtigt, hvis krondyrene skal lokkes til at passere. Ingen anden motorvejslinjeføring i Danmark har tidligere passeret et område med så tæt en kronvildt bestand som strækningen mellem Høgild og Brande. Derfor har det været nødvendigt at planlægge sig ud af de problemer, som set både fra bilisternes og fra krondyrenes side kan opstå. En kronhjort kan sagtens komme op på en kropsvægt på 150 kg. Et sammenstød mellem en hurtigt kørende bil og et krondyr kan derfor få dødbringende følger for begge. I efteråret 2006 blev en bilist og en kronhjort dræbt på denne måde syd for Bjerringbro. Vejdirektoratet har søgt sagkyndig bistand hos Skov- og Naturstyrelsen for at minimere risikoen. Linjeføringen ligger i Feldborg Statsskovdistrikts område, og distriktets særlige sagkyndige, vildtkonsulent Steen Fjederholt, har rådgivet direktoratet. - Der har været to problemstillinger at tackle, siger vildtkonsulenten. - For det første har det været afgørende vigtigt at gøre så meget som muligt for at holde krondyrene væk fra motorvejen. For det andet har vi af biologiske årsager skullet sikre, at krondyrene og andre dyr - har kunnet passere linjeføringen. To af de i alt 4 dalbroer Vejdirektoratet har lavet over åerne tjener samtidigt som faunapassage for blandt andet kronvildtet - ved Søby Å og ved Holtum Å. Begge steder har broerne fået en længere og dermed dyrere udformning end normalt, fordi de skal opfylde to formål. - Da man anlagde motorvejen ved Jyske Ås mellem Ålborg og Sæby, lavede man en faunapassage over motorvejen, oplyser Steen Fjederholt. Det har vist sig, at dyrene bruger passagen det kan man simpelt hen se ud fra fod aftryk. Men det med at få krondyrene til at gå gennem eller under noget; det har vi ikke nogen erfaring med i Danmark. - Vi ved, at krondyr har problemer med al ukendt, og det med at gå igennem tunneler kan man godt udelukke. Det vil dyrene aldrig gøre. Derfor er det vigtigt, at dyrene ikke fornemmer broerne over dem som noget me get lukket, noget truende. Og ved begge passager på linjen kan dyrene se himmel på den anden side det er godt, fastslår vildtkonsulenten. Ved passagen ved Søby Å har Vejdirektoratet anlagt små øer af planter på den østlige side, hvor der er ret langt til træer og krat i forhold til den vestlige side. - Jeg tror, at den anlagte beplantning vil virke betryggende for kronvildtet, mener Steen Fjederholt. - Der er ingen tvivl om, at når en rudel (en flok krondyr, red.) første gang nærmer sig broen og skal under, da vil dyrene været meget påpasselige. En rudel ledes af en førerhind (en gammel og erfaren hun, red), og hun vil forsigtigt nærme sig broen, og har behov for al den dækning, hun kan få. Men når hun og rudlen første gang er kommet uskadt igennem, så er hun blevet en erfaring rigere, og der vil ikke være den samme frygt, hvis hun på et tidspunkt i fremtiden kommer fra den anden side og vil tilbage. Steen Fjederholt går lidt rundt under broen ved Søby Å. Han er nysgerrig efter at se, om han kan finde fod (fodaftryk, red.) af kronvildt. Det lykkes ikke. Men rævene er ikke overraskende flittige til at benytte passagen, og også råvildt har fundet ud af at gå under broen. - Erfaringsmæssigt ved vi, at kronvildt er noget af det mest forsigtige, vi har i den danske fauna. Omvendt er de også de bedste til at lære af deres erfaring, og hvis eller når de først er begyndt at bruge passagerne, så vil hele bestanden med tiden lære af hinanden, forudser Steen Fjederholt. Fra starten var det ikke meningen, at hele motorvejsstrækningen skulle hegnes. Det er den imidlertid blevet, og det hilser vildtkonsulenten velkommen. - En strækning ved Arnborg var i første omgang friholdt for vildthegn, men en lodsejer gjorde indsigelse. Det viste sig, at der var en gammel trækrute for kronvildt på lokaliteten, og derfor skulle der naturligvis sættes hegn op. Det er altafgørende vigtigt at holde dyrene væk fra motorvejen. Mit skrækscenarium er, hvis en rudel forvilder sig ind, og førerhinden bliver dræbt. Når lederen er død, ved resten af flokken ikke, hvad de skal gøre, og vil gå eller løbe mere eller mindre forvildede rundt. Det kan gå rive galt. Derfor er et 100 procent dækkende hegn gennem sådan et område meget vigtigt, pointerer den sagkyndige fra Skov- og Natur styrelsen. Flere steder langs det 1,8 meter høje hegn er der lavet såkaldte udspring. Det er jordvolde, som er skubbet op til hegnet, og dermed gør det nemmere for krondyrene og også rådyr - at springe ud, hvis de på en eller anden måde at har forvildet sig inden for hegnet. - Det er godt. Men skulle man gøre det helt optimalt - er jeg kommet til at tænke på - så skulle man have lavet denne vold hele vejen langs hegnets inderside. Denne vold skulle man få ved at grave en grøft på ydersiden, som omvendt vil gøre det endnu vanskelige for dyrene at springe ind over hegnet. Det er måske noget, man kan overveje ved fremtidigt motorvejsbyggeri. Vildtkonsulenten er meget nysgerrig med hensyn til, om og hvornår krondyrene begynder at bruge passagerne. - Måske man kunne involvere DMU (Danmarks Miljø Undersøgelser, red.), og lave et overvågnings projekt, for eksempel ved brug af fotoceller. Det er ikke kun interessant for Vejdirektoratet, for DMU eller for jægerne, om krondyrene kan finde ud af at bruge passagerne, men for alle med interesse i den slags spørgsmål, mener Steen Fjederholt. Det er meget vigtigt med hegn hele vejen langs motorvejen i et kronvildtområde, fastslår vildtkonsulent Steen Fjederholt, stående ved passagen ved Søby Å, som på det tidspunkt endnu ikke var helt færdiggjort. Sprækken mellem kantbjælkerne giver lys til faunapassagen ved Holtum Å.

28 28 Finn Klit i sin campingvogn Foto: Jan Svendsen Vejnomade i slægt med brunkulsbisser Af Jan Svendsen [email protected] Vejnomader er et folkefærd i slægt med jernbanebørster, Thule-arbejdere, Nordsøarbejdere og brunkulsbisser. Nomader der tager arbejde, hvor det er, og livet som det kommer - i den tid arbejdet varer. På vejarbejdernes boplads ved rundkørselen mellem Arnborg og Fasterholt møder vi den 54-årige Finn Klit. Han bor til dagligt i Struer - alene - og har siden 1968 arbejdet i entreprenørbranchen over hele landet og med alle slags opgaver. De seneste tre år har han arbejdet på motorvejsnettet omkring Herning, hvor han i øjeblikket er lejet ud til MJ Eriksson, som er underentreprenør for LMK VEJ på belægning af motorvejsstrækningen mellem Høgild og Brande. Som vejarbejder eller vejnomade bor Finn Klit i sin campingvogn tæt på sin arbejdsplads. På samme måde som brunkulsbisserne gjorde det men under nogle andre forhold, synes Finn Klit efter sine besøg på Brunkulsmuseet i Søby. - Hvad tænkte du, da du så, hvordan brunkulsbisserne boede? - Jeg tænkte, de har godt nok levet noget primitivt? Men de kendte nok ikke til bedre forhold, og jeg husker da min egen barndom på landet, hvor vi først fik indlagt elektricitet i Forholdene var jo som helhed anderledes dengang. - Når folk kører forbi ude på vejen og ser vejarbejdernes skurby, så tænker de vel også, at du bor primitivt her i forbindelse med dit arbejde? - Der er vel noget om det, men jeg synes ikke selv, det er primitivt. Jeg ved ikke, om jeg kunne have klaret vilkårene dengang, for alt afhænger af omstændighederne. Jo, der er nok en sammenhæng mellem brunkulsarbejderens vilkår og mit arbejdsliv. Med nogle år til forskel Min måde at bo og arbejde på er trods alt vild luksus sammenlignet med hans. Jeg beundrer brunkulsarbejderen for hans prisværdige indsats. Da jeg så det på museet, blev jeg virkelig overrasket. - Nogle bliver vel også overrasket over din måde at leve på - i 2007? - Ja, da! Men jeg har varme, rent vand, el, computer, telefon og fjernsyn. Og lærken synger lige udenfor vinduet. Efter en arbejdsdag på timer er det faktisk mere trættende at køre en-to timer hjem i en bil frem for lige at gå ind i min campingvogn. - I brunkulslejerne var der til tider spil og drikkeri efter fyraften. Hvordan er det med det i din skurby? - Det er meget forskelligt på de enkelte pladser og i de enkelte sjak, men generelt er der klart blevet mindre af den slags end tidligere. Her bor vi 15, hvoraf de 10 er finner, som vi ikke har meget snak med. - Er det en livsstil for dig at bo i en skurby? - Jeg er jo vokset ind i det, og det er specielt at ligge ude ved arbejdspladsen. Der bliver ikke bygget mange motorveje omkring Struer, hvor jeg bor, og jeg kan lide mit arbejde. Derfor må jeg bo her, hvor arbejdet er. - På samme måde som nogle i sin tid havde brug for arbejde og rejste til Søby for at grave brunkul - og derfor måtte bo under de vilkår, som omstændighederne gav mulighed for. - Jo, som vejnomade har jeg fælles træk med brunkulsbisserne. Brunkulsperioden på museum i Søby Søby Brunkulsmuseum inviterer på en rundrejse tilbage i tiden. Til dengang, da brunkul var så vigtig for det danske samfund, at jernbanen sigtede mod Brande og mod brunkulslejerne i Søby. Og til dengang, da brunkulsbisser lod familien bag sig for at bo på arbejdspladsen. - Brunkulsepoken i Søby varede fra 1939 til Til illustration af den tid samler og registrerer museet billeder fra hele perioden, fortæller Finn John Kristensen, guide på Søby Brunkulsmuseum og medlem af museets bestyrelse. Ved det gamle brunkulsleje i Søby råder museet i dag over to autentiske arbejderboliger fra henholdsvis 1941 og 1947 samt en købmandsbutik fra Ved museet er indrettet et mini-brunkulsleje med redskaber, maskiner og ting fra brunkulsbrydningen. Besøgende kan derfor med egne øjne se og fornemme, hvordan arbejdet og livet i lejet var. - En af de væsentligste opgaver for Søby Brunkulsmuseum er den levende fortælling om brunkulstiden. Museet uddanner selv sine guider, der er fra Søbyområdet, og i de to spiseskure kan vi guider samle 135 gæster. I det ene hus hænger også en stor fladskærm til at vise gamle brunkulsfilm, fortæller Finn John Kristensen og oplyser, at en guidet tur varer to timer. En rundvisning i de tidligere brunkulslejer byder på både kultur- og naturoplevelser, og Søby Brunkulsmuseum råder over en naturskøn festplads med scene med tre faste arrangementer årligt. Søby Vennernes Træf den tredje lørdag i juni samt to arrangementer med musik.

29 29»Sort arbejde«på motorvejen Vejdirektoratet laver masser af sort arbejde på motorvejene og det er de faktisk stolte af. Trafikanterne registrerer det i form af den vejoverflade de kører på, og spekulerer normalt ikke dybere over det, så længe den ellers er i orden og behagelig at køre på Under overfladen sker der ting og sager. Vejdirektoratet arbejder hele tiden målrettet på at udvikle bedre, mere miljørigtige og også gerne billigere belægninger. På de bynære strækninger omkring Herning, var fokus på de støjreducerende slidlagstyper som er faldet ganske tilfredsstillende ud og indtil videre har levet op til forventningerne. På strækningen fra Høgild til Brande har Vejdirektoratet flyttet fokus længere ned i belægningen og fokuserer på asfalt bærelagene. De to bærelag (GAB II og ABB) er belægningens arbejdsheste. Det er dem der skal optage belastningen fra de tunge lastbiler og fordele trykket, inden det når at ødelægge underbunden. - Vi oplever alle i disse år, at trafikken stiger og lastbilerne bliver større og længere. Derfor bliver kravene til belægningens arbejdsheste også større og større, og vi skal prøve at udvikle nogle produkter som kan leve op til dette, siger specialkonsulent Tony K. Andersen, Vejdirektoratet. Stivere bærelag I praksis vil stærkere bærelag sige stivere bærelag bærelag med stor bæreevne (højt E modul). Vejdirektoratet er langt inde i denne udvikling, som også kan følges på strækningen lige ud for broen ved Høgild Overgård Plantage, hvor der var etableret egentlige test/demonstrations strækninger med cementstabiliserede bærelag og meget hårde asfaltbærelag (B20/30). Disse strækninger vil blive fulgt særskilt. For kort at illustrere hvad stivere bærelag vil sige, handler det om, at den normalt hårdeste bitumen, der bruges i Danmark, er B40/60. Som tidligere nævnt er Vejdirektoratet i gang med at teste en B20/30 og har tidligere med held testet en B35/50. Pro blemerne med de hårde bitumener er, at de er vanskeligere at håndtere af entreprenøren, og der har i entreprenørkredse været skepsis for, at anvende de hårdere bitumener under de klimatiske forhold vi har i Danmark. Hvad skal der ske fra Høgild til Brande? Tiden har - ud over de egentlige tests der er i gang med rigtig hårde bitumener imidlertid været inde til at lave en større demonstrationsstrækning af det første skridt på vejen nemlig B35/50. - Belægningsarbejdet på Høgild Brande blev udbudt, så vi kunne vælge enten den traditionelle B40/60 løsning eller en løsning med B35/50 afhængig af økonomien i tilbudene. Heldigvis viste det sig at asfaltfirmaerne, og specielt LMK VEJ, som fik entreprisen, var med på udviklingsplanen, siger Tony K. Andersen. Hele strækningen er nu udført med B 35/50 i begge bærelag. LMK er gået helhjertet ind i projektet og melder om, at udlægningen af de vanskelige stive bærelag er gået glat og uden særlige problemer. Det noterer Vejdirektoratet sig med stor tilfredshed og konstaterer at de har fået: belægning med høj bæreevne og lang levetid, der er gearet for den fremtidige tunge trafik belægning, der er 2 cm tyndere end en traditionel belægning og dermed indebærer en miljøgevinst i form af mindre råstofforbrug, mindre transport, mindre CO2 udslip o.s.v. belægning, der trods de forbedrede egenskaber, er økonomisk konkurrencedygtig sammenlignet med en traditionel belægning Alt dette skulle gerne føre til at vejens brugere trafikanterne får en god vej at køre på i mange år!

30 30 Det lakker mod enden Jochim Kempe blev i 2001 udnævnt til projektleder for de nye højklassede veje i Midt- og Vestjylland. Nu 6 år senere kan han se tilbage på næsten 75 km nye motorveje og motortrafikveje. Næste år sættes punktum, når motortrafikvejen mellem Snejbjerg og Vardevej åbner I 2002 var han som projektleder med til at åbne motorvejsstrækningen fra Herning til Bording. I 2003 var det motorvejen mellem Låsby og Århus og i 2006 åbnede de første 25 km af det store motorvejsanlæg omkring Herning, som også omfattede 10 km motortrafikvej fra Sinding til Sundsvej. Nu oktober 2007 følges der op med motorvejen mellem Høgild og Brande og næste år afsluttes projektet med de 5,5 km motortrafikvej, der mangler mellem Snejbjerg og Vardevej. De tre k er Når Jochim skal pege på, hvad det vigtigste i hans arbejde har været, så nævner han de 3 k er: Kommunikation, kommunikation og kommunikation det gælder internt i forhold til de omkring 50 personer, der gennem årene har arbejdet med at planlægge, projektere, tegne og føre tilsyn med de nye veje. Og det gælder eksternt i forhold til samarbejdspartnere, som naboer, rådgivere, entreprenører, kommuner, ekspropriationskommission, statslige myndigheder, virksomheder, brancheforeninger og andre interesseorganisationer. - En god kommunikation sikrer først og fremmest, at alle ved og er enige om, hvad der skal gøres. Ved at forberede beslutningerne undervejs grundigt og involvere de rigtige mennesker, undgår man mange 3. halvlege og undgår at spilde kræfter på noget, der ikke kan lade sig gøre, siger Jochim. Jochim kendte ikke meget til det midt- og vestjyske område omkring Herning, Ikast og Brande, da han blev udnævnt til projektleder på de nye veje. Men mødet har været meget positivt, synes han. - Det har været meget inspirerende at møde den særlige pionerånd og positive måde, som motorvejene er blevet mødt med fra alle sider i området. Jeg er sikker på, at det har været stærkt medvirkende til at projektet er lykkedes så godt, siger han. Alvorlig sag at tage jord Det er naturligvis en alvorlig sag, når naboer skal afgive jord til motorvejsanlæggene og måske oven i købet skal flytte fra hus og hjem. - De har ikke stået og klappet i deres hænder, når vi kom, men vi har alligevel mødt stor forståelse overalt, og som mange siger: Vi kan jo ikke stå i vejen for fremskridtet, og det er jo en stor fordel for os alle herude med de her motorveje. Når vi har spurgt dem bagefter, om deres syn på den måde de er blevet behandlet på, har langt den overvejende del trods alt være tilfredse. - Den opbakning har helt sikkert fået det hele til at glide meget nemmere, siger Jochim, der som projektleder ofte står i situationer, der kræver hurtige beslutninger, lidt snilde og engagement i opgaverne. Som dengang da en beboer nær Mindelundvej rejste sig på et af de indledende borgermøder: - På klingende hollandsk stillede han os nogle spørgsmål, og jeg følte, at hele forsamlingen på mennesker kiggede på os og tænkte: Hvad gør de nu? - Jeg havde dog opfattet, at det havde noget med trafikken på Mindelundvej at gøre og svarede så det bedste jeg kunne om det var lige det, han spurgte om, og om han forstod mig, skal jeg ikke kunne sige, men det så ud til at tilfredsstille ham, og forsamlingen blev vist lidt duperet, smiler Jochim ad mindet, som langt fra er hans eneste. 6 år i samme område har lært ham meget, og det bliver med et vist vemod, at han siger farvel, når det sidste stykke motortrafikvej mellem Snejbjerg og Vardevej åbner næste år. Og hvad han skal lave efter den sidste åbning i Herning har han ikke taget stilling til endnu. - Men med de store opgaver, der fortsat ser ud til at være på vejnettet, så skal der nok vise sige at være spændende ting at tage fat på, forudser projektlederen. Vejbredder Motorvejen udføres 4-sporet med et 28 m profil. På hele strækningen fra Motorvejskryds Herning S til Brande vil den generelle hastighed på 130 km/t være gældende. Vejprofilet består af: 2 kørebaner à 8,5 m inkl. kantbaner à 0,5 m. 2 belagte nødspor à 2,5 m og 2 yderrabatter à 1,0 m. Midterrabat på 4,0 m, som er belagt af hensyn til trafiksikkerheden og af driftshensyn. Skråningerne er så vidt muligt gjort flade, f. eks. med dyrkningsskråninger i afgravningerne og ved brug af anlæg 3-skråninger på motorvejsdæmningerne. Belægning Opbygning af belægningen på vejene er beregnet til at kunne holde til den forventede trafik i minimum 20 år. På motorvejen består belægningen af: 3,5 cm slidlag (SMA) 6,5 cm asfaltbetonbindelag (ABB 35/50) 12,5 cm grusasfaltbeton (GABII 35/50) 20 cm stabilt grus (SGII) cm bundsand (BS) ABB og GABII-laget er udført med en hårdere bitumen end sædvanligt, som nævnt side 29.

31 Arnborgere bed myndighederne i haserne En gruppe Arnborgere holdt opsyn, da flyveaske blev bygget ind i vejen. De frygtede, at asken skulle flyve og forurene omgivelserne, herunder den nye sø. I dag er bekymringerne som blæst væk 31 På sommerens få varme dage nød borgerne i Arnborg deres nye sø, der ligger for foden af motorvejsrampen ved Arnborg. Men for to år siden var der helt andre grunde til, at Bjarne Jensen, formand for Arnborg Borgerforening, tilbragte weekender og aftener på stedet. Entreprenørens folk var i gang med at bygge flyveaske ind i vejen, og det var Arnborgerne slet ikke trygge ved. - Vi havde fået at vide, at arbejderne skulle dække flyveasken med ti centimeter sand, når de forlod arbejdspladsen, men de smed måske to-tre centimeter på. Og herude blæser det altså. Så vi holdt opsyn også i weekenderne, siger Bjarne Jensen og peger på stakken af billeder, breve og s, han har samlet i et ringbind. Frygtede forurening Arnborgerne frygtede, at flyveasken ville forurene omgivelserne, vandløbene eller den nye sø. Og de var betænkelige ved, om asken lå højt nok i forhold til grundvandet. - Vi har en bondemand herude, som har oplevet, at der stod vand på hans gårdsplads. Det er måske sket to gange på 15 år, så det er ikke meget. Men hvis det nu skete igen, ville grundvandet nå flyveaksen, siger Bjarne Jensen om deres bekymring, som de fortalte Vejdirektoratets medarbejdere på stedet. - De kunne ikke se det, på deres målinger, men så aftalte vi, at de ville lægge en meter jord mere, siger Bjarne Jensen tilfreds med ordningen. Bekymringer er blæst væk I dag er hans og de øvrige Arnborgeres bekymringer som blæst væk. Flyveasken er kapslet inde i vejen, og udgør ingen forureningsfare. Tilbage er kun en let forundring over, at det var nødvendigt at holde opsyn. - Vi havde en skrivelse fra Ringkøbing Amt om flyveaske i forbindelse med VVM-redegørelsen. Så vi vidste, hvad vi havde at forholde os til. Og inden arbejdet begyndte sendte Vejdirektoratet deres miljømedarbejder herud, fortæller Bjarne Jensen. Af samme grund undrer det ham, at borgerne var nødt til at føre opsyn. - Men vi kunne jo se, at når bilerne kørte om aftenen, var dækkene ikke spulet rene. De trak et hvidt spor efter sig, husker formanden, der konsekvent ringede til Herning Kommunes miljøchef, som så tog kontakten videre til Vejdirektoratet og entreprenøren. - Vi bed dem lidt i haserne, og jeg kan da godt se, at det var lidt besværligt for dem. En gang sendte de en mand ud på pladsen, og han blev her hele weekenden, husker formanden slutspurten i foråret Flyveasken afdækkes med fibertexmembran. Flyveaske skåner miljø og budgetter Det kræver omhyggelighed at bruge forurenet flyveaske til vejbyggeri. Til gengæld skånes miljø og budgetter, fordi asken erstatter store mængder råstoffer som sand og grus Der er sund fornuft i at indbygge flyveaske i større vejanlæg. På miljøsiden sparer det på jor dens naturlige råstoffer som sand og grus samtidig med, at elselskaberne undgår at sam le stadig større depoter af forurenet restaffald fra deres kulforbrænding. For entreprenøren er der en økonomisk gevinst, fordi afgiften på råstoffer falder bort. Vejdirektoratet forsøger så vidt muligt at indbygge flyveaske og andre genbrugsmaterialer i nye vejanlæg. På motorvejsstrækningen Høgild - Brande er der således byg get omkring tons flyveaske fra Elsams depot i Fasterholt ind i vejstrækningen her af er de cirka tons bygget ind i den omlagte Fasterholtvej øst for Arnborg og knap tons i Mindelundvej. Også Brande Omfartsvej er bygget op omkring en dæmning af flyveaske. Anvendelse og miljøkrav Flyveaske er et restprodukt fra elselskabers forbrænding af kul, og for at undgå, at flyveasken forurener grundvandet, er der en række miljøkrav til indbygningen af asken. Flyvsk aske Asfaltlaget udgør en uigennemtrængelig membran og sammen med en udlagt membran på dæmningsskråningerne, der dækkes af mindst én meter jord, indkapsles flyveasken så at sige fuldstændig ind. Med asfalt på toppen og membran og jord rundt langs siderne undgår man, at regnvand trænger ind i materialet og skyller de forurenende stoffer ud i grundvandet. På samme måde bygges flyveasken ind i god afstand af grundvandet oven på min. 1 m sandpude. Det kræver derfor normalt en høj vejdæmning, for at det er rationelt at bygge flyveaske ind i vejen. Men også håndteringen af flyveasken kræver omhyggelighed. Som navnet antyder, er asken Flyveaske Flyveaske eller kulflyveaske er et restprodukt fra elselskabernes forbrænding af kul Flyveasken brugt mellem Høgild og Brande stammer fra Elsams depot ved Fasterholt På motorvejsstrækningen mellem Høgild og Brande har Vejdirektoratet indbygget knap tons flyveaske, tons i Fasterholtvej og tons i Mindelundvej Brande Omfartsvej indeholder også en dæmning af flyveaske et let materiale, der risikerer at sprede sig med vinden. Et væsentligt miljøkrav er derfor, at flyveasken ikke støver, når entreprenøren arbejder med det. I tørre perioder kan det ligefrem være nødvendigt at vande asken. Flyveaske er ikke følsomt overfor større mængder nedbør, og omlægningen af Fasterholtvej ved Arnborg foregik af samme grund i de våde vintermåneder fra november 2005 til maj Omhyggelig omgang med asken Men kravene til entreprenøren stopper ikke her. Også den daglige omgang med flyveasken kræver omhyggelighed. Eksempelvis kræver myndighederne, at lastbiler, der transporterer flyveaske, enten skal køres eller vaskes rene, inden de forlader arbejdsområdet. Og arbejdsdagen slutter først, når den efterladte flyveaske er dækket af et stabilt lag sand.

32 32 Vejåbning 8. oktober 2007 Transport - energiminister Jakob Axel Nielsen åbner motorvejen og klipper snoren kl. 10:30 ved tilslutningsanlægget ved Fasterholtvej umiddelbart nord for Brande. Herefter taler Ikast-Brande Kommunes borgmester Carsten Kissmeyer og Herning Kommunes borgmester Lars Krarup. Ikast-Brande Musikskole underholder før og efter åbningen Parkering på samkørselspladsen ved Fasterholtvej. Arrangementet slutter ca. kl. 11. Alle er velkomne! Ekspropriation og jordfordeling De nye veje har berørt mange lodsejere. Ejendomme som enten helt eller delvist har måttet afgive jord til vejene, og mange ejendomme har også fået ændret deres adgangsforhold. For at afhjælpe de gener landbrugsejendommene er blevet påført, er der gennemført en jordfordeling med det formål at samle jordtilligender og bygninger på samme side af vejen. 74 ejendomme har været berørt af ekspropriation. Ud af de 74 ejendomme har det været nødvendigt at totalekspropriere de 15 (de 6 heraf nedrives). Efterfølgende er 3 ejendomme med bygninger solgt videre. Ekspropriationskommissionen har gennemført alle ekspropriationer. De byggede vejen Projektering og tilsyn Følgende har projekteret og ført tilsyn med arbejderne: Vejdirektoratet Cowi A/S Grontmij Carl Bro A/S Gimsing & Madsen ÅF Hansen & Henneberg Kjeld Hansen Ejlskov Consult A/S Orbicon Vibeke Rønnow Landskabsarkitekt Geo Wicon CadPeople Møller & Grønborg Entreprenører Anlægsarbejdet er udført af: Jorton A/S Norvin & Larsen MT Højgaard A/S Joint Venture Arkil/Aarsleff Entreprenørfirma K.L. Kristensen A/S LMK Vej A/S NCC Roads A/S EnergiMidt HedeDanmark Scan-Hegn Bravida Danmark A/S Bøgedal Trafik En betydelig del af trafikken på den nuværende rute 18 flytter over på den nye motorvej Ifølge trafikmodelberegningerne vil der i 2010 køre ca b/dg på den nye motorvej mellem Herning S og Arnborg - i dag kører der allerede syd for Herning S omkring b/dg på motorvejen, der åbnede sidste år. Mellem Arnborg og Brande forventer vi ca b/dg. I dag kører der omkring b/ dg på den nuværende rute 18 mellem Høgild og Brande. Efter motorvejens åbning forventer vi, at et sted mellem b/dg forbliver på den gamle vej det er lokaltrafik og trafikanter, der ikke må benytte motorvejen samt trafikanter, som vælger at blive på den gamle vej. Udover de b/dg, der flytter over på motorvejen, vil motorvejen også, som vi har set på de allerede åbnede motorvejstrækninger omkring Herning, tiltrække trafik fra parallelle ruter, f. eks. ruter som Brande Ikast og Nørre Snede Ikast. Nyt job? Se Vejdirektoratet.dk Økonomi Den samlede anlægssum inkl. projektering og administration for de 14 km nye motorveje er i alt ca. 525 mio. kr., svarende til godt 37 mio. kr. pr. km. Beløbet fordeler sig således: Broarbejder mio. kr. Jordarbejder...98 mio. kr. Belægningsarbejder mio. kr. Udstyr og øvrige arbejder...23 mio. kr. Arealerhvervelse...56 mio. kr. Projektering og adm mio. kr. I alt mio. kr. Entreprenørernes arbejde Der er i alt: gravet, flyttet og indbygget 1,1 mio. kubikmeter jord/sand indbygget m3 bundsand indbygget m3 stabilt grus udlagt ton asfalt lagt 64 km dræn- og rørledninger sat brønde etableret 14 regnvandsbassiner opsat 26 km autoværn opsat 29 km vildthegn Der er opført 12 nye broer på strækningen, heraf: 4 dalbroer 6 vejbroer 2 faunapassager De 4 dalbroer (Høgild Overgaard, Søby Å, Holtum Å og Skjern Å) er tilsammen 555 m lange.