KOSTOMRÅDET. - Mad, ernæring og service

Transkript

1 KOSTOMRÅDET - Mad, ernæring og service

2 Opgaven 2

3 Vision 3

4 Organisation 4

5 Medarbejdere Medarbejdere i Kostområdet Antal Kostfaglig leder, økonoma 1 Økonoma 1 Kostkonsulent 1 Ernæringsassistenter 18 Husassistenter/anden uddannelse 15 Økonomi-/administrativ medarbejder 1 Ernæringsassistentelev 1 Total 38 5

6 Medarbejdere Afdelinger: Årsværk Modtagerkøkkenet Asp 1,28 Modtagerkøkkenet Bøgelund 1,32 Centralkøkkenet 11,80 Modtagerkøkkenet Rosengården 1,27 Modtagerkøkkenet Solglimt 1,32 Modtagerkøkkenet Solvang 4,19 Modtagerkøkkenet Vestcenter Kilen 1,32 Rådhuskantinen 1,89 TOTAL 22,50 6

7 Sygefravær 7

8 Procent Sygefraværsprocent Sygefraværsprocent 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 9,90 7,78 6,25 4,32 3, År Sygefraværsprocent 8

9 Regnskab - køkkener TOTAL TAKSTFINANSIERET 2013 Regnskab 2013 Regnskab 2012 Difference i kr. (merforbrug) Samlet resultat Forbrugsprocent ift Procent 2013 (samlede udg.) Personale ,43 55,33% Forplejning ,97 37,64% Administrationsudgifter ,58 1,19% Inventar og materiel ,81 4,34% Drift/vedl. af transportmidler ,20 0,59% Renovation og affaldshåndtering ,27 0,09% Rengøring og renholdelse ,94 0,81% Intern afregning for mad ,87 Årsregnskab for det takstfinansierede område (Ledelse/Administration + Madservice + Plejemad). Overskud i 2013 var på kr = 31,10 % større end

10 Produktion - køkkener Kostenheder: Antal Plejemad Madservice SeniorCafeer Arrangementer/møder etc TOTAL Antal fulddøgnsportioner Borgere pr. dag omregnet 266 En fulddøgnsportion er 1,60 kostenhed og er et udtryk for én borgers døgnforplejning. En hovedret i Madservice til hjemmeboende borgere vægter 0,3 kostenhed = 1/5 døgnforplejning. 10

11 Produktion - køkkener Procentfordeling - produktion 3,46 3,61 5,34 Plejemad Madservice 87,59 SeniorCafeer Arrangementer/møder etc. 11

12 Madservice Antal Kostenheder Indeksbaseret trend: Total (Basisår = 2007) Ændring i procentpoint:

13 Antal stk. Madservice Afsætning - Madservice Alle Hovedretter Alle Hovedretter Måned Alle Hovedretter Alle Hovedretter Alle Hovedretter I januar 2014 er der leveret 849 hovedretter = 27 borgere pr. dag. Pr. 1/ er der i alt 36 borgere tilmeldt Madservice, hvoraf 28 % af de tilmeldte borgere kun får leveret frostmad hver anden uge. 13

14 Plejecentre Procentfordeling 2013 Biretter 5% Øvrige 1 % Hovedretter 94% 94 % er hovedretter, 5 % er biretter og 1 % er øvrige ydelser (proteindrik, øllebrød etc.). I gennemsnit leveres der 6 hovedretter for hver gang der leveres 1 biret. En hovedret koster i gennemsnit 43,69 kr. at producere. 14

15 Plejecentre Antal kostenheder pr. sted 2013 Uglev TROIA Svalegangen Solvang Solglimt Rosengården Lærkehuset Enggård Døgnafsnittet Bøgelund Asp Antal kostenheder pr. sted/år Bemærk: Enggård Centret har været under ombygning i Centralkøkkenet producerer 58,97 % af den samlede mængde forplejning til plejecentre. De resterende 41,03 % produceres i de enkelte modtagerkøkkener. Alle middagsmåltider produceres i Centralkøkkenet og leveres til Modtagerkøkkenerne. 15

16 SeniorCafeer Kostenheder i SeniorCafeer Enggård Centret Vestcenter Kilen Indeksbaseret trend - total Antal fulddøgnsportioner Det samlede antal kostenheder er faldet med 33 procentpoint (100-67) fra 2010 til 2013 på trods af at der nu er 2 SeniorCafeer i. Det skyldes bl.a. at en del af SeniorCafeen på Enggård Centrets kunder er overgået til døgnforplejning efter ombygning. 16

17 SeniorCafeer SENIORCAFEER 2013 Regnskab 2013 Budget 2013 Restbudget 2013 Samlet resultat Personale Forplejning Administrationsudgifter Inventar og materiel Diverse Drift/vedl. af transportmidler Renovation og affaldshåndtering Rengøring og renholdelse Intern afregning for mad Budgetregulering

18 Rengøring Enggård Centret EC RENGØRING 2013 Regnskab 2013 Budget 2013 Rest Budget 2013 Samlet resultat Løn mv Selvforvaltning - personlig/praktisk hjælp Selvforvaltning - Øvrig drift medarbejdere kun fællesarealer, ikke beboerstuer mv. 18

19 Rengøring Vestcenter Kilen VCK RENGØRING 2013 Regnskab 2013 Budget 2013 Rest Budget 2013 Samlet resultat Løn mv Beklædning Inventar mv Renholdelse, varekøb Renholdelse, ydelser Overført fra året før medarbejdere kun fællesarealer, ikke beboerstuer mv. 19

20 Rådhuskantinen Kantineregnskab 2013 Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Regnskab 2012 Indtægter Salg til personale Salg til interne møder Udgifter Lønninger Øvrige personaleudgifter Arbejdsskadeforsikring Vareforbrug, drift Øvrigt, drift Restafregning kantinemoms Underskud Positive beløb er udgifter. Negative beløb er indtægter. Regnskab 2013 opdelt i budgetrammer Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Rest 2013 Løn og selvforvaltning med overf Udgifter uden overførselsadgang Positive beløb er udgifter. Negative beløb er indtægter

21 Fokus på diæter og kostformer Normalkost Kostform Energifordeling 18 % protein, 40 % fedt 42 % kulhydrat Baseret på sygehuskost forebyggende mod underernæring Diabetes/ hjertevenlig kost 15 % protein, 30 % fedt, 55 % kulhydrat Mindre mættet fedt andre tilberedningsmetoder Højst 5-10 g tilsat sukker pr. måltid Energitæt kost 18 % protein, 50 % fedt, 32 % kulhydrat Beriges med ekstra protein og fedt Gratinkost 18 % protein, 50 % fedt, 32 % kulhydrat Alle retter har purékonsistens og kræver ingen tygning Tilberedt så de ligner alm. middagsretter og smørrebrød Purékost 18 % protein, 50 % fedt, 32 % kulhydrat Retter med tyktflydende purékonsistens Supplement til sonde 21

22 Fokus på diæter og kostformer Morgenmad Middagsmad Aftensmad Mellemåltider Normalkost Diabetes/ hjertevenlig kost 20-25% 25-35% 20-25% 15-30% Energitæt kost Gratinkost 20% 15-25% 15-25% 30-50% 22

23 Fokus på diæter og kostformer Indsatsområder Værktøjer til vurdering af ernæringsbehov - Skema til udregning af BMI - Skema til vurdering af energibehov - Skema til 3 dages kostregistrering Værktøjer til handling på baggrund af ernæringsvurdering - Individueller dagskostforslag som kan indgå i handleplaner for borgeren - Større dialog med plejepersonale via undervisning i kostformer og diætetiske principper Konkrete tiltag - Øget fokus på produktudvikling til borgere med særlige behov - Øget tilgængelighed/overblik over Kostområdets tilbud bl.a. via bestillingslister Resultater/succes - Større bevidsthed blandt alt personale omkring håndtering af ernæringsmæssige problemstillinger - Større efterspørgsel på specifikke produkter til borgere med særlige ernæringsbehov 23

24 Fagspecifikke indsatsområder Inddragelse af civilsamfundet Indsatsområde 1: Projekt Spisevenner og Understøtte spisegrupper Hvorfor (formål): At få fat i ensomme ældre og dermed være med til at mindske ensomhed blandt ældre. Herudover spiser ældre mere, når de spiser sammen med andre. Hvordan: Projektet er i sin vorten, men hvis pengene går hjem skal der i samarbejde med Rasmus bl.a. findes frem til hvilken slags mad og i øvrigt skal projektet følges i overensstemmelse med de overordnede tanker for projektet. 24

25 Fagspecifikke indsatsområder Sundhedspolitikken Indsatsområde 2: Sundhed trods sygdom Hvorfor (formål): Hele tiden at have fokus på, hvordan vi via kosten kan skabe et sundt liv for de borgere som har en sygdom. Hvordan: Fokus på mellemmåltider Hvad er behovet for den enkelte o Undersøge hvad der bliver givet i dag og hvornår på dagen Ideer til måltider Udarbejdelse af generel menuplan som bliver Kostområdets menuplan At kunne levere de ting der efterspørges Arbejde med at de ting der efterspørges er de rigtige ting o Her vil der være behov for information og måske noget uddannelse til de medarbejdere, som har med borgerne at gøre i hverdagen. Dette kunne være noget omkring hvor vigtigt det er at den enkelte borger får noget bestemt og at det så vidt muligt gives på bestemte tidspunkter 25

26 Fagspecifikke indsatsområder Struer Lydens by Indsatsområde 3: Arbejdsglæde/arbejdsmiljø Hvorfor (formål): Dette indsatsområde er udsprunget af tanken om, at man altid bør arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet og dermed arbejdsglæden. Indsatsområdet opstod her i forhold til lyd og fravær af lyd. Indsatsområdet er også at finde under det strategiske indsatsområde Sundhedspolitikken. Hvordan: Anvendelse af musik i hverdagen (Der er 8 stedet, hvor der kan arbejdes med dette. Dog er Solvang og Centralkøkkenet de største og dermed nok de mest relevante) Som det er i dag er der ikke altid respekt omkring hvorvidt alle ønsker at høre musik eller ej. Det er ikke en nydelse/behageligt for alle som det er i dag. Musikken kombineret med de metalliske lyde fra arbejdet kan være meget generende for nogle. Undersøge ønsker/muligheder Hvordan kan man lave fravalg og tilvalg af støj og musik Hvilken musik man ønsker at høre er individuelt Der skal udformes udsagn/regler omkring hvornår man må isolere sig i musikkens verden Der skal være opmærksomhed på det sociale element hvilket kan forsvinde lidt hvis hver især går rundt med headset. 26